Morn Arne..

”så viser det mig, at du ikke kan, ikke vil, eller ikke tør forsøge at forestille dig tilværelsens absolutte alternativ: Ikke væren”.

- Som i samtlige tråde, ryster du bare gentagelser af samme meningsløse sludder ud af vrøvlehovedet i også denne – dit lille requiem sermonis, velsagtens. Men der blir stadig ingen sprogfilosofi ud af overnaturligt pladder. Pas nu i øvrigt lidt på det hoved, vi sku jo gerne bevare det et stykke tid endnu ;)

Prøv du i stedet Zenos paradokser, hvor der er lidt mere morskab at hente. Ved at lune din kristne sjæl i den europæiske kulturs arne, kommer du også samtidig lidt bagom de syndige kristne griller; en lise for ”sjælen” sku man mene, og det er vel heller ikke det værste der ka overgå sit sindige væsen.
En anden metode ku’ jo være poesien – tænkt på den? ;)

mvh
Simon

Morn Arne..

”Ja, Simon, så ligger det jo klart, at du ikke evner at tage så meget mod til dig (er det vel), så at du kan forsøge at forestille dig ikke-væren.”

- Du mener, noget i retning af dine fantasier om en mystisk verden der mangler sin historie?
Det er historier du evner at realisere, der ka være interessant læsning, ikke hvad der aldrig blev skrevet og derfor er udenfor historien. Idéen ’den ufødte Arne’ er uinteressant, fordi han ingen historie har.
Var det ikke snart på tide du gav dine fantasier om en mystisk verden form og tid, eller skal vi bare blive ved med at høre om idéen? ;)

mvh
Simon