annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3754546
Et andet syn 1140318
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 883262
Jesu ord 793553
Spirituel omsorg 758025
Galleri
Der er RAV i æ HAV
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 94 gæster og 20 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18390 - 02/09/2014 09:13 Verden set fra andegården.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det, jeg finder frustrerende ved trosfrihed.dk og mange andre danske debatportaler, er den totale mangel på interesse for, hvor verden er på vej hen. Det er som om de fleste mennesker er revnende ligeglade med, hvad der sker udenfor deres egen "andegård", skønt deres egen nærmeste fremtid er afhængig af den.

Det, som virkelig adskiller mennesket fra de øvrige livsformer, er vores formidable evne til at forudse fremtidige begivenheder gennem logiske slutninger på basis af tidligere erfaringer. Det er alene denne evne, der har gjort det fysisk set svagelige menneske til den mest dominerende faktor i udviklingen af livsbetingelserne på jorden. Selv om vi fortsat er underlagt naturkræfternes rasen, så kan vi faktisk allerede nu skimte en fremtid, hvor naturkræfterne er underlagt menneskets bevidste styring.

Det lyder sikkert som en utopi for mennesker, som ikke beskæftiger sig med eller følger den naturvidenskabelige forskning på nært hold, og heller ingen nulevende mennesker vil få lejlighed til at opleve det, men det vigtige her og nu er også kun at forstå, hvad udviklingen betyder for vores nuværende liv. For der er nemlig en stor sandsynlighed for, at vi i stedet ender med at ødelægge livsbetingelserne for både os selv og for alle komplekse organismer.

Så mens debattørerne her dyrker deres snævre religiøse interesser, og afviser videnskabens konkrete resultater eller underholder hinanden med deres daglige oplevelser, så sker der ting omkring os, som i den nærmeste fremtid kommer til at ændre vores livsmønster. Det er de fleste åbenbart ligeglade med, for indtil nu er det jo gået godt, og det tror man så, at det vil det nok fortsætte med.

Når jeg på H.C.Andersensk vis sammenligner det med en andegård, så er det ikke ment i nedsættende betydning, for det er en ganske normal menneskelig reaktion, at man primært interesserer sig for sit nærmiljø. Men det er ment som en øjeåbner for, at hvis vi hver især ikke tager aktivt del i udviklingen, så bliver vi i stedet ofre for den, og alt tyder på, at det ikke bliver en behagelig oplevelse. Verdens tilstand i dag er med den moderne teknologi blevet noget, der direkte griber ind i hver enkelt af os' tilværelse. Vi kan lukke øjnene for det, men vi kan ikke stoppe det. Men vi har en mulighed for at medvirke til styringen af det.

Ser vi på de store linier, så har Putin malet sig selv op i et hjørne, og spiller nu bold med verdensfreden i et forsøg på at redde sig selv. Islam er nu nået til et punkt, hvor de har fået mod til at søge at oprette det verdensomspændende kalifat trin for trin, som Muhammed drømte om. Krige rundt om i verden har fordrevet mere end 100 millioner mennesker fra deres hjem, og fattigdom og sult plager over en milliard mennesker. Det vil øge migrationspresset mod vesten til et niveau, som vi aldrig har oplevet før. Samtidig har multinationale selskaber med kapital som våben oprettet internationale "fyrstendømmer", uafhængige af demokratisk kontrol, og kun med udnyttelse af andre mennesker for øje. Vi driver rovdrift på naturens ressourcer, og hårdnakkede klimabenægtere har gjort det legitimt at ignorere, at vi bevæger os mod en verden med daglige naturkatastrofer.

Der er ikke noget at sige til, at det får de fleste mennesker til at tænke; "Det kan jeg alligevel ikke gøre noget ved. Jeg har ingen indflydelse på disse problemer." Men der findes en måde, hvordan vi alle kan øve indflydelse på selv de største kræfter. Det er det, som naturvidenskaben (helt præcist kaosforskningen) kalder "sommerfugleeffekten". Det er nemlig blevet bevist, at selv den mindste påvirkning kan føre til kolossale effekter over tid, hjulpet af påvirkelige tilfældigheder.

Her er det så, at begivenhederne i andegården pludselig får betydning. Kan vi gøre andegården til et godt samfund, kan eksemplet smitte og brede sig til at blive en bevægelse, der på sigt kan ændre verden. Det er sket masser af gange før, at en enkelt persons handlinger førte til store omvæltninger, både positive og negative. Skræmmende eksempler har vi i personer som Hitler, Franco, Karl Marx, Stalin og Muhammed. Positive eksempler har vi i Henri Dunant, som startede Røde Kors, Florence Nightingale, og i vor tid Mother Theresa og Hermann Gmeiner, grundlæggeren af SOS-børnebyerne, og ikke mindst den ukendte "Jesus", hvis eksempel er blevet misbrugt af den selvbestaltede "profet" Paulus og hans tilhængere.

Dybest set handler det bare om at bekæmpe egoismen og grådigheden i en selv efter det urgamle princip; Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig.
Ønsker Hanskrist mon at læse spaltevis af andres pralerier af, hvad de foretager sig dagligt, og i øvrigt blive betragtet som et uvidende undermenneske? Ønsker Thomas mon at blive bombarderet med koran-citater af anonyme, som optræder under flere falske navne? Ønsker Arne mon, at alt, hvad han siger, konstant bliver fordrejet til den modsatte betydning? Princippet er ikke spor vanskeligt at forstå, hvis man drejer retningen 180 grader.

Forstår du dette princip, og lever du efter det, så vil du opleve, at dit liv i det store hele bliver både lykkeligt og meningsfuldt, og måske vil du en dag opdage, at selv om du "har ligget i et andeæg", kan du måske i andres øjne blive forvandlet til en svane.

Problemet med at forandre verden begynder med at kunne forandre dig selv, ikke i dine tanker om verden, men i de handlinger, som karakteriserer dit forhold til dine medmennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Top Svar Citer
#18395 - 02/09/2014 14:12 Re: Verden set fra andegården. [Re: ole bjørn]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1041

Tak for en tankevækkende beretning fra andegården. Det er gode ord med stor mening i ... Tak tommelop
Top Svar Citer
#18416 - 04/09/2014 09:31 Verden set fra andegården - 2. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Det kan være svært at ændre på sin egen indstilling til omverdenen, men hvis vi vil forbedre livet i vores egen andegård (vores nærmiljø), så må vi selv gøre noget for det, og man kan jo begynde i det små.

For mange mange år siden, hvor jeg havde en enkelt dårlig dag, sagde en lille pige på gaden til mig: "Hvorfor ser du så sur ud?" Jeg smilede selvfølgelig til hende og sagde, at det var fordi jeg havde tabt noget, og det gjorde mig ked af det, og det forstod hun godt, men episoden fik mig til at tænke over, hvor meget vores attitude påvirker de mennesker, vi møder, og det er langt mere, end vi tror.

Jeg tog den beslutning, at jeg fremover ville bestræbe mig på altid at se venlig ud, og det gav forbløffende resultater. Mennesker jeg ikke kendte begyndte at smile til mig, jeg fik en bedre service i alle forretninger, og jeg mødte hjælpsomhed hos næsten alle. Det smittede selvfølgelig af på mit eget humør, så jeg selv blev mere hjælpsom overfor andre, og blev belønnet med masser af taknemlige smil.

Altså, bare beslutningen om at se venligere ud startede en kædereaktion, som har påvirket mig og gavnet mig lige siden. For helt ærligt, hvem vil vi helst møde? Mennesker, der smiler til os, eller mennesker, der ser sure ud. Som en sidegevinst fik det mig til at se mig selv som blot en del af et større samfund, og jeg fik derfor sværere ved at tage mig selv højtideligt. Som en af mine mentorer udtrykte det; Alvor er stupiditetens fornemste adelsmærke. Det er muligvis derfor, at undervisningen i psykologi ofte er lagt i hænderne på dybt alvorlige mennesker siden Freud og Jung kastede sig over emnet.

Indrømmet, jeg kan da både blive sur og gal, når folk opfører sig tåbeligt og ubehageligt overfor mig, men "vreden" fordamper lynhurtigt og afløses af forståelse for, at det i virkeligheden skyldes en manglende social intelligens hos dem selv, som mere ødelægger deres liv end mit. Det er derfor, jeg ikke kan lade være med at grine, når vrede mennesker beskylder MIG for at være ophidset.

Victor Borge har jo stået fadder til det berømte udsagn: Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker. Prøv det og se, hvad det kan udrette for dig.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#18417 - 04/09/2014 10:55 Re: Verden set fra andegården - 2. [Re: ole bjørn]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1041
smiler smiler smiler

Ja, kropssproget betyder langt mere end bare sådan lige, hvad vi kan se og, hvad vi lige er bevidst om ... stemme og ordvalg ligeså. Troværdigheden ligger i det samlede kropssprog. Alvorligheden, som du beskriver den, altså selvhøjtideligheden, er svær at skjule ... og det er smilet i åbenhed også ler

Er man åben og viser den åbenhed med både mund, øjne og ører, så ses og opfattes man af de fleste mennesker også som troværdig ... og det er altafgørende for kontakten i det indbyrdes mellemrum, som opstår. Bl.a. derfor elsker jeg ordet "mellemrum" ;)


Redigeret af RoseMarie (04/09/2014 11:20)
Top Svar Citer
#18418 - 04/09/2014 16:47 Re: Verden set fra andegården - 2. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4304
Jeg er enig, atter en fin tråd - som Mellemrummet - den her, med både mening og budskab ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18422 - 07/09/2014 10:12 Verden set fra andegården - 3. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

I mit sidste indlæg glemte jeg at sige, at der er enkelte situationer, hvor en smilende attitude ikke er den bedste holdning. Hvis man tilfældigt konfronteres med rockerbander eller indvandrerbander eller andre med en tydelig aggressiv opførsel, kan et smil blive opfattet som en provokation. Det er heller ikke den bedste måde at reagere på ved mødet med spastikere eller andre svært handikappede mennesker. Der må man anvende sin situationsfornemmelse til at afgøre, hvordan man bedst forholder sig til dem.

Men man kan også verbalt gøre meget for at påvirke sine omgivelser positivt. Hvis jeg oplever en irriteret buschauffør, der kører med rykvise opbremsninger og igangsættelser, har jeg opdaget, at man ofte kan gøre hans kørsel mere hensynfuld ved at sige: "Det må være meget stressende at køre bus, når de fleste bilister og cyklister kører som idioter". Ved at anerkende det stress, han er udsat for, bliver det pludselig vigtigt for ham at vise, at han ihvertfald ikke kører som en idiot.

Mange mennesker, vi møder dagligt, er udsat for stress, og oplever lidet eller ingen forståelse for deres situation. Kassedamer bliver ofte udsat for klager over, at de "må have talt forkert sammen", og ekspedienter bliver bebrejdet, at varerne er for dyre, selv om de ingen indflydelse har på priserne. Prøv i stedet at sige; "Det var da billigt", og se deres ansigter skifte fra vantro til smil. De vil da alle hellere møde tilfredse kunder end brokkerier over priser, som de ikke er ansvarlige for.

De fleste mennesker er af naturen hjælpsomme, især hvis hjælpen ikke koster dem noget, så det er altid positivt at spørge om vej eller bede om et godt råd. Især det sidste kan forvandle afvisende mennesker i den offentlige sektor til hjælpsomme medmennesker. I stedet for "det-er-ikke-mit-bord-holdningen", bliver det til "prøv at henvende dig til XXX. De kan sikkert hjælpe dig". Som en ekstra bonus giver det dem en følelse af at gøre nytte, i stedet for at se på henvendelsen som et besvær.

Alle, vi møder i andegården ønsker sig anerkendelse for deres arbejde og deres holdning, og hader kritik og ekstra besvær. Del rigeligt ud af anerkendelse, og du vil selv møde masser af anerkendelse fra dit nærmiljø. Selv dine "særheder" og brud på de gængse fordomme vil blive dig tilgivet. Du kan kun kræve respekt for dine holdninger, hvis du selv klart udviser respekt for dem, du møder, uanset om du er uenige med dem.

Hvis du selv gerne vil anerkendes for dine holdninger og meninger, hvad får dig så til at tro, at du har ret til særbehandling. Alle andre har jo det samme behov. Det er med dine egne handlinger, at du vælger dit forhold til omverdenen, så hvis du vil forbedre det, må du selv blive mere positiv overfor andre. Prøv det! Det virker som ved trolddom. smiler

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Det er så en trolddom, som internettrolde aldrig har forstået. ler


Top Svar Citer
#18441 - 09/09/2014 07:57 Verden set fra andegården - 4. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Som jeg før har gjort opmærksom på, så er det vore handlinger, der karakteriserer os i nærmiljøet, ikke vores tro eller viden. Det ignorerer de fleste, og det har fået egoismen til at blomstre i det moderne samfund. Filosofien er; "Hvorfor skulle jeg gøre noget for andre, for de gør jo ikke noget for mig!"

Hjælpsomhed synes begrænset til kun at omfatte mennesker, man kender personligt og sympatiserer med, men nærmiljøet omfatter jo alle de mennesker, man møder dagen igennem. Vil man gerne se det miljø forbedret, så må man selv tage initiativet og foregå omgivelserne med et godt eksempel. Men gør man det, så vil man hurtigt se, at eksemplet smitter. Det kan gøres på mange måder.

Hvis jeg er på vej ind ad en dør, og nogen kommer nogle meter efter mig, så holder jeg døren åben og venter. Ud over et taknemligt smil, så vil de ofte holde døren for nogle, der kommer efter dem, og alle vinder ved det. Det samme gør jeg (holder døren), når jeg på togstationer går ind i en elevator. Det kan godt være, at det resulterer i, at jeg så kommer forsent til et tog, men det opvejes af de mange gange, hvor jeg har nået et tidligere tog, fordi andre holdt på elevatoren for mig. På stationer hvor jeg ofte kommer, hilser mange "fremmede" på mig med et smil, så de husker åbenbart, hvad jeg gjorde.

Sidder jeg i et fyldt tog eller bus, rejser jeg mig op for alle mødre med små børn eller mennesker med mange pakker. Da jeg selv tydeligt har mange år på bagen, får det omgående flere yngre mennesker, som før var komplet ligeglade, til at rejse sig og tilbyde deres plads til mig.

At eksemplet smitter, fik jeg sidste år i december et klart bevis for. På Helsingør station kom en ung mand hen til mig og sagde: "Nu har jeg set, at du i løbet af de sidste minutter hjalp en ældre dame frakken på, hjalp en mor med at løfte en barnevogn ud af toget, og gik hen til en rådvild turist og forklarede ham, hvordan han kom op til færgen. Hvis du havde haft rød nissehue på, ville jeg have svoret, at jeg havde mødt Julemanden."
"Det var da ikke noget særligt", sagde jeg, "det tog jo kun nogle få sekunder". "Måske", sagde han, "men det gav mig i hvert fald lyst til at gøre det samme, så tak for det".

Denne hjælpsomhed gør mig ikke til "et bedre menneske" end andre. Jeg har blot indset, at sådanne handlinger gavner mit forhold til andre, og giver mig masser af positive oplevelser hver dag, så kald det bare en form for egoisme. Men den gør min andegård til et bedre sted at være end "mig-selv-først-egoismen".

I mindre samfund i udkantsdanmark er der mere hjælpsomhed end i de store bysamfund, hvor mange føler sig helt isolerede. Det er ganske naturligt, og det er af samme grund, at såkaldt "fritgående høns" der går sammen med hundredvis af andre høns, hakker hinanden til blods og tramper på hinandens æg. Vi kan ikke lære hønsene at holde fred, men vi kan måske lære "ænderne" det. Så tænk over, hvordan dine handlinger påvirker din lokale andegård. Det er klogere at se de andre som medmennesker, end som potentielle fjender. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Det er også klogere at tænke selv, end at lade teologer, autoriteter og internettrolde tænke for sig. griner



Top Svar Citer
#18456 - 12/09/2014 12:10 Verden set fra andegården - 5. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Den vigtigste del af vores nærmiljø er selvfølgelig de mennesker, vi omgås med dagligt. Hvordan behandler vi dem?

En dame i vores bekendtskabskreds var inviteret med til et selskab, hvor hun kun kendte værten. På et tidspunkt under middagen, hvor samtalen gik livligt, sagde hendes bordherre: "Jeg håber ikke, at du føler dig alt for fremmed her, for vi andre kender jo allesammen hinanden godt."

"Lidt", svarede vor bekendt, "men jeg er da blevet klar over, at herren til højre for mig er gift med damen i den blå kjole, og herren overfor er gift med den mørkhårede dame i rød kjole, og den blonde dame med opsat hår er gift med herren, der har smidt jakken". Og sådan fortsatte hun at beskrive selskabets relationer og tilføjede; "Det kan man jo høre af den måde, de taler til hinanden på".

Der sænkede sig en tavshed over selskabet, da det gik op for dem, hvad det var, hun havde bemærket, nemlig at alle parrene kom med stikpiller til hinanden, og underholdt selskabet med historier om fejl, deres ægtefælle havde begået.

Hvad er årsagen til, at så mange ægtefolk taler negativt om hinanden? Er det udtryk for en magtkamp i forholdet? Eller er den kærlighed, de følte for hinanden i starten, død i tiden løb og erstattet af en følelse af frustration? Eller er det en "modesag", at ægtefolk skal nedgøre deres partnere, for at fremstå som den dominerende i forholdet?

Tænker vi nogensinde over, hvordan vore nærmeste opfatter de ting vi siger og gør? Når vi irettesætter vore børn, glemmer vi så, hvordan det føltes selv at blive irettesat eller straffet, da vi var børn? Forstod vi de voksnes reaktion? Følte vi, at det var fortjent?

Det er sundt en gang imellem at flytte fokus fra os selv som centrum for verden, og til hvordan det ser ud fra de andres synspunkt. Det fremmer forståelsen af vore omgivelser, og er en nødvendighed, hvis man vil forbedre klimaet i sin "andegård". Jeg gør det selv med jævne mellemrum, og jeg behøver ingen præster eller psykologer til at fortælle mig, hvad jeg burde have gjort anderledes, og hvad jeg bør arbejde på at rette.

Hvis nogen følger denne serie om mine personlige erfaringer som andegårdsbeboer, må de gerne give et "rap", så jeg ikke føler, at det blot er "spildte Guds ord på Ballelars".

Mvh

Ole Bjørn :o)



Top Svar Citer
#18482 - 18/09/2014 01:09 Re: Verden set fra andegården - 5. [Re: ole bjørn]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1041
Link til en go'nathistorie , hvor man kan falde i søvn med et smil om munden smiler

Måske det vil virke her?

Go'nathilsner i Andegården fra RoseMarie ... Rap!

Top Svar Citer
#18504 - 23/09/2014 09:06 Verden set fra andegården - 6. [Re: ole bjørn]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det er selvfølgelig trist at se, hvor lidt interesse der er for en selvkritisk vurdering af, hvordan vi opfører os i det daglige nærmiljø, men forklaringen skal måske findes i den måde, som vi traditionelt behandler vore børn. Det er jo i barnedommen grundlaget lægges for vore reaktioner som voksne.

Er det fordi, vi har glemt eller fortrængt de følelser, vi havde som børn, når vi prøvede at forstå de voksnes opførsel? Hvad er det for processer, vi sætter igang i vores måde at behandle børn på, som resulterer i at vi betragter vore artsfæller som fjender, der skal underkues eller alternativt udryddes?

Prøv at tænke tilbage på din egen barndom. Prøv at huske, hvordan din hjerne lukkede ned, når du blev skældt ud, og din eneste tanke var; "Bare det ville holde op, for det gør ondt på mig." Prøv at huske på, hvor tit du så de voksne som "fangevogtere" mere end som vejledere. Prøv at huske de gange, du følte, at du var alene mod hele verden. Alle børn oplever det, men hvad gør det mod dem? Hvad har det gjort imod dig, som har gjort dig til den, du er i dag?

Jeg har ikke løsningen på problemet, og det har taget mig mange år og mange studier at forstå sammenhængen. Men jeg er blevet klar over, at det første trin til at ændre verden til noget bedre, er at blive en positiv faktor i sin egen andegård, for det er indenfor ethvert menneskes muligheder. Få af os har evner til at sætte et præg på verden udenfor andegården, men hvis man mislykkes i at forbedre sit eget nærmiljø, vil alle forsøg på at påvirke større kredse have negativ effekt.

Hermed slutter min lille andegårdsserie. Den er tænkt som en hjælp til at se objektivt på sin egen opførsel, og ikke som en moralsk opsang. Hvad der er god moral for den ene, er jo ofte skidt for andre, så i mine øjne er moralske bandbuller en af de værste forhindringer for at skabe et harmonisk samfund. Denne følelsesbetonede opfattelse af at vide bedre, blottet for en rationel tankegang, er den virkelige arvesynd, som videregives fra generation til generation som religion eller politisk overbevisning.

Hvad du gør med dit liv, er din egen sag. Jeg er tilfreds med, at jeg har fået mit eget nærmiljø til at fungere uden større gnidninger, så jeg kan se tilbage på et lykkeligt liv i harmoni med mine omgivelser.

Mvh

Ole Bjørn :o)





Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Spiritualitet - skitser og udkast
af Tikka
26/06/2019 11:33
CAFE OPLYSTHED
af ABC
25/06/2019 20:07
Mellemrummet
af Simon
25/06/2019 18:38
Lyser på vej
af Simon
24/06/2019 21:53
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
24/06/2019 06:13
Nyheder fra DR
Pape bestilte redegørelse om Dan-Bunker..
26/06/2019 13:03
Børn ud af Sjælsmark: 'Forældrene er ..
26/06/2019 12:50
Muligt internationalt narkonetværk: Pol..
26/06/2019 12:35
Politiet ændrer teori: Norsk milliardæ..
26/06/2019 12:27
LISTE 7 svar fra Mette Frederiksen i nat..
26/06/2019 12:20
Nyheder fra Religion.dk
Kan kastesystemet og FN's menneskerettig..
25/06/2019 06:00
Sankthanstale: Hold op med at brænde kv..
20/06/2019 11:10
Kan man være buddhist og hinduist på s..
20/06/2019 06:00
Lektor: Paludan viser, hvad frihedsretti..
18/06/2019 08:25
Hvad er tøjetiketten i folkekirken?
18/06/2019 06:00