|
1
registreret
(1 usynlig),
151
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Verden set fra andegården - 6.
|
Det er selvfølgelig trist at se, hvor lidt interesse der er for en selvkritisk vurdering af, hvordan vi opfører os i det daglige nærmiljø, men forklaringen skal måske findes i den måde, som vi traditionelt behandler vore børn. Det er jo i barnedommen grundlaget lægges for vore reaktioner som voksne.
Er det fordi, vi har glemt eller fortrængt de følelser, vi havde som børn, når vi prøvede at forstå de voksnes opførsel? Hvad er det for processer, vi sætter igang i vores måde at behandle børn på, som resulterer i at vi betragter vore artsfæller som fjender, der skal underkues eller alternativt udryddes?
Prøv at tænke tilbage på din egen barndom. Prøv at huske, hvordan din hjerne lukkede ned, når du blev skældt ud, og din eneste tanke var; "Bare det ville holde op, for det gør ondt på mig." Prøv at huske på, hvor tit du så de voksne som "fangevogtere" mere end som vejledere. Prøv at huske de gange, du følte, at du var alene mod hele verden. Alle børn oplever det, men hvad gør det mod dem? Hvad har det gjort imod dig, som har gjort dig til den, du er i dag?
Jeg har ikke løsningen på problemet, og det har taget mig mange år og mange studier at forstå sammenhængen. Men jeg er blevet klar over, at det første trin til at ændre verden til noget bedre, er at blive en positiv faktor i sin egen andegård, for det er indenfor ethvert menneskes muligheder. Få af os har evner til at sætte et præg på verden udenfor andegården, men hvis man mislykkes i at forbedre sit eget nærmiljø, vil alle forsøg på at påvirke større kredse have negativ effekt.
Hermed slutter min lille andegårdsserie. Den er tænkt som en hjælp til at se objektivt på sin egen opførsel, og ikke som en moralsk opsang. Hvad der er god moral for den ene, er jo ofte skidt for andre, så i mine øjne er moralske bandbuller en af de værste forhindringer for at skabe et harmonisk samfund. Denne følelsesbetonede opfattelse af at vide bedre, blottet for en rationel tankegang, er den virkelige arvesynd, som videregives fra generation til generation som religion eller politisk overbevisning.
Hvad du gør med dit liv, er din egen sag. Jeg er tilfreds med, at jeg har fået mit eget nærmiljø til at fungere uden større gnidninger, så jeg kan se tilbage på et lykkeligt liv i harmoni med mine omgivelser.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
