|
0
registrerede
358
gæster og
22
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Verden set fra andegården - 4.
|
Som jeg før har gjort opmærksom på, så er det vore handlinger, der karakteriserer os i nærmiljøet, ikke vores tro eller viden. Det ignorerer de fleste, og det har fået egoismen til at blomstre i det moderne samfund. Filosofien er; "Hvorfor skulle jeg gøre noget for andre, for de gør jo ikke noget for mig!"
Hjælpsomhed synes begrænset til kun at omfatte mennesker, man kender personligt og sympatiserer med, men nærmiljøet omfatter jo alle de mennesker, man møder dagen igennem. Vil man gerne se det miljø forbedret, så må man selv tage initiativet og foregå omgivelserne med et godt eksempel. Men gør man det, så vil man hurtigt se, at eksemplet smitter. Det kan gøres på mange måder.
Hvis jeg er på vej ind ad en dør, og nogen kommer nogle meter efter mig, så holder jeg døren åben og venter. Ud over et taknemligt smil, så vil de ofte holde døren for nogle, der kommer efter dem, og alle vinder ved det. Det samme gør jeg (holder døren), når jeg på togstationer går ind i en elevator. Det kan godt være, at det resulterer i, at jeg så kommer forsent til et tog, men det opvejes af de mange gange, hvor jeg har nået et tidligere tog, fordi andre holdt på elevatoren for mig. På stationer hvor jeg ofte kommer, hilser mange "fremmede" på mig med et smil, så de husker åbenbart, hvad jeg gjorde.
Sidder jeg i et fyldt tog eller bus, rejser jeg mig op for alle mødre med små børn eller mennesker med mange pakker. Da jeg selv tydeligt har mange år på bagen, får det omgående flere yngre mennesker, som før var komplet ligeglade, til at rejse sig og tilbyde deres plads til mig.
At eksemplet smitter, fik jeg sidste år i december et klart bevis for. På Helsingør station kom en ung mand hen til mig og sagde: "Nu har jeg set, at du i løbet af de sidste minutter hjalp en ældre dame frakken på, hjalp en mor med at løfte en barnevogn ud af toget, og gik hen til en rådvild turist og forklarede ham, hvordan han kom op til færgen. Hvis du havde haft rød nissehue på, ville jeg have svoret, at jeg havde mødt Julemanden."
"Det var da ikke noget særligt", sagde jeg, "det tog jo kun nogle få sekunder". "Måske", sagde han, "men det gav mig i hvert fald lyst til at gøre det samme, så tak for det".
Denne hjælpsomhed gør mig ikke til "et bedre menneske" end andre. Jeg har blot indset, at sådanne handlinger gavner mit forhold til andre, og giver mig masser af positive oplevelser hver dag, så kald det bare en form for egoisme. Men den gør min andegård til et bedre sted at være end "mig-selv-først-egoismen".
I mindre samfund i udkantsdanmark er der mere hjælpsomhed end i de store bysamfund, hvor mange føler sig helt isolerede. Det er ganske naturligt, og det er af samme grund, at såkaldt "fritgående høns" der går sammen med hundredvis af andre høns, hakker hinanden til blods og tramper på hinandens æg. Vi kan ikke lære hønsene at holde fred, men vi kan måske lære "ænderne" det. Så tænk over, hvordan dine handlinger påvirker din lokale andegård. Det er klogere at se de andre som medmennesker, end som potentielle fjender. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Det er også klogere at tænke selv, end at lade teologer, autoriteter og internettrolde tænke for sig. 
|
|
|
|
