Virkelighed er ganske enkelt de fænomener, der ville finde sted i universet, selv om der ikke var nogen mennesker til at forholde sig til virkeligheden eller fantasere om, at den måske ikke eksisterer.

Hvad Gyldendals indlæg handler om, er netop den menneskelige dumhed, som du selv tilbeder, og som søger at få andre mennesker til at mistro deres sanser. Jeg synes, at Gyldendal når meget godt rundt i beskrivelsen af menneskelige fantasier og benægtelser af virkeligheden.

Men du tror jo godt nok selv på dine sanser, når du spiser hver dag, eller når du bestiller en virkelig rejse til dit fantasifoster, nemlig at et stykke malet træ kikker på dig med kærlig bevidsthed. Alene det burde få andre folk til at tvivle, ikke på deres sanser, men på din intelligens.

Kan du virkelig ikke finde andre idoler at tilbede end dumheden i sin reneste form?

Kommentar behøves ikke, da dine kommentarer altid er både meningsløse og uinteressante.

Mvh

Ole Bjørn :o)