Ateisme er aldrig "rendyrket"

Ateister har altid en "kattelem", idet for eksempel Dawkins, kendt intellektuel ateist, fastslår, at Gud højst sandsynligt ikke eksisterer. Det kan altså ikke udelukkes, at der eksisterer en gud et eller andet sted i universet. Det kan af gode grunde hverken be- eller afkræftes (ifølge bibeltekster kan ingen overleve at se Gud).
Ateister, jeg har mødt, hævder, at de vil komme til tro på det guddommelige, hvis de på et tidspunkt får tilstrækkelig med evidens (fakta) for Guds eksistens. Men denne "kattelem" rummer en selvmodsigelse, idet troen i så fald bortfalder og erstattes med viden.
Teologer anvender betegnelsen den skjulte gud. Man siger, at Gud har skjult sig i skaberværket. Det svarer til at besøge en smuk bygning (skaberværket/naturen) og beundre den håndværksmæssige udførelse. De besøgende kan ikke se, hvem bygmesteren eller håndværkeren kan være. Hvis man vil vide det, må man kigge efter i diverse dokumenter og papirer.
Når det gælder naturen/skaberværket, henvises til Bibelen for at få noget at vide om Gud.
I den forbindelse skelner teologien mellem Guds generelle åbenbaring (naturen) og Guds specielle åbenbaring, altså skriften (bibelen).
Al den snak afvises selvfølgelig af ateister. Derfor kan hævdes, at ateister afviser at forholde sig til væsentlige sider af tilværelsen.

Med venlig hilsen
Ove

Kære Ove.

Nu har jeg læst en del bøger og artikler af Dawkins og set vel omkring en snes tv-programmer, hvor han har medvirket, og jeg har aldrig hørt ham udtrykke sig sådan, så mon ikke du har misforstået hans udtalelse. Det er nemlig sådan, at efter logikkens regler kan man ikke bevise at noget ikke eksisterer, kun at noget eksisterer. Men det har ikke været muligt at bevise eksistensen af guder, ikke engang at sandsynliggøre det.

Men naturvidenskabeligt stiller valget mellem de to muligheder sig ganske anderledes. Videnskabsteoretikeren Karl Popper har vist, at en teori kun kan være sand, hvis den kan falcificeres, og det kan hypotesen om en gud ikke. Derimod kan hypotesen om, at der findes en gud falcificeres, f.eks. ved at guden viste sig for os og demonstrerede sit herredømme over naturlovene. Altså kan kun hypotesen om, at guder ikke eksisterer, være sand, og det er også Dawkins holdning. Der er ingen kattelemme.

Dertil kommer så, at der på verdensplan tilbedes mere end 5.000 forskellige guder, der alle af de troende hævdes at eksistere og ovenikøbet at være de "sande" guder. Selv ikke hvis man slår de tre abrahamitiske guder sammen til en, har Han flertal iblandt verdens troende.

Guder "åbenbarer" sig kun i den menneskelige fantasi, men gudetroen udfylder andre funktioner i menneskelivet. Den fungerer både som en trøst i angsten for døden, og som et symbol på et gruppe-tilhørs-forhold og som en forklaring, der kan forsyne nogle mennesker med en mening med livet.

Det forstår jeg glimrende, så jeg har egentlig intet imod, at folk har en tro på et "forsyn", hvad enten de kalder det en gud eller noget andet. Men jeg har en masse imod religioner, for de er allesammen magtværktøjer til at styre menneskers opførsel og tanker. Alverdens religiøse ledere lever et trygt liv i overflod, betalt af de troende, og får dem til at begå grusomheder mod anderledes troende i gudernes navn.

Ateister forholder sig netop til de væsentlige sider af tilværelsen, nemlig tankefrihed og retten til at leve som man vil, uden at det skader andre. Det er ikke ateister, der øver vold og terror verden over, for de rene ateister er ikke magtmennesker, da de jo netop hævder alles ret til selvbestemmelse og til at udvikle sin tankeverden uden indoktrinering.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Selve ateismen er skam helt ren for guder, du finder ingen reminiscenser af så meget som én himmelnisse i dét gudefravær, det ka' jeg forsikre dig om, Ove! ;)

"Ateister har altid en "kattelem", idet for eksempel Dawkins, kendt intellektuel ateist, fastslår, at Gud højst sandsynligt ikke eksisterer".

- Hvad Dawkins fastslår er, at guder skam findes i religiøse troendes egne forklaringsmodeller, mens selve forsøget på at stable et verdensbillede på benene med gudetroen, i sig selv bygger på et fravær af objektet (guden) for troen - gudetroen mangler m.a.o. en objektiv referent og har kun forankring i en subjektiv forestillingsverden. Og snakker vi om bevisbyrder, så følger den selvfølgelig påstanden, dvs. de troendes selv, og indtil nogen form for guddommelig entitet er blevet observeret og undersøgt for evne til eksistens, da giver det ingen mening at tale om guders eksistens. M.a.o. har guder ingen egen evne til eksistens, en sådan eksistens afhænger ganske holdent af den troendes egen tankekraft - men tydeligvis ikke af forklaringskraften! Dette er grundlæggende hvad Dawkins fastslår.

Her er der så en vigtig forbindelse: den yderst skadelige indvirkning religiøs dogmetro har på ikke mindst børns, men i det hele taget menneskernes selvforståelse, naturforståelse og kulturforståelse. Nøglen til en forståelse af menneskets egen natur, ligger i forståelsen af menneskets forbindelse med sin omkringværende natur, det er dér Dawkins sætter fingeren på en tendens som må bekymre os politisk, fordi børnene fratages en grundlæggende viden som er ganske nødvendig for deres selvforståelse.
Det er faktisk så galt fat, at sekter i US ligefrem fastholder deres børn i uvidenhed ved simpelthen at skabe en politisk magtkonstellation i bysamfund, hvor forskellige former for bøger der indeholder skadelig information - og dvs. viden indenfor flere naturfaglige områder - advares imod og forbydes; vi taler her om viden man ønsker at afholde mennesker fra med religiøse doktriner! I grunden søger de at skabe små teokratier i det omkringværende demokrati - en politiske filosofi der også anvendes af særlig troende muslimer. Det sir sig selv, at dette bekymrer en bred vifte af senatorer fra rep. til dem, for selve kulturpolitikken i US bygger på skabelse af viden, kundskaber og udbredelse af denne information.

Når Dawkins sætter en så markant kritik i søen og ligefrem eksponerer disse politikeres magtmisbrug og endda overfor egne børn, ja selve deres 'bygge-samfund-i-samfundet-filosofi' overfor hele verden i sine bøger, så sker der så det man må forvente vil ske, nemlig at de tar til genmæle og angriber selve hans motiver for kritikken. Måden kreationisterne så har grebet det an på, er med selve det politiske apparat i sving: udgivelse af ligefrem elegier såvel som manifester om Dawkins som et dårligt menneske med særlig onde hensigter og især overfor verdens børn o.a. i den dur. Hvad reaktionen handler om er, at skabe et billede af selve personen Dawkins, udbrede det i kirker, på skoler overfor børnene, ja i lokalaviser og i bøger m.v. Og formålet er at forvrænge selve kritikken i Dawkins bøger, hovedsagelig med advarsler imod det overhovedet at læse hans bøger - take a bite of that apple!

Det er til at forstå, at man ønsker at bevare en tro i en kultur som man lægger til grund for sit syn på livet, men det er uforståeligt, at man ikke evner at argumentere bedre for et livssyn man ligefrem mener mennesker i verden ikke kan leve foruden. Selvfølgelig findes der troende med både humoristisk sans og ironisk selvdistance, ligesom der findes godt udd. troende der forstår at adskille tro fra viden uden at få ødelagt identiteten. Det er bare ikke dem der fejlinformerer om Dawkins, ateisme, humanetikere osv.osv... ;)

Der er m.a.o. tale om en politisk dikteret og meget aggressiv smædekampagne, som faktisk er foregået igennem mange år, og som selvfølgelig har sin virkning både blandt og på de troende selv, særlig de der aldrig læser, og dem er der mange af, og dem der bare fungerer som "budbringere" af de misinformationer kreationisterne selv har skabt.

Der er simpelthen et hav af artikler og bøger du med fordel kan kaste dig over, hvis du sku' ønske at få et mere nuanceret syn på hvad det handler om - i hvilken forbindelse A Devil's Chaplain er en vittig og yderst velskrevet eksponering af disse fejlkilders misforståelser, ikke mindst fordi de faktisk går fejl i deres egen sags tjeneste: at passe på børnene.
Men sådan er det bare i politik, og ikke kun i US, men også blandt danske kaffeklubbers politiske kandestøbere, det var jo altså ikke helt uden grund at evolutionsbiologiens selektion: "If you scratch my back, I'll ride on yours" med fordel for forståelsen ku' overføres til det interne politiske liv på verdensplan.

Mennesker lyver og bedrager bevidst, særlig når de har lort i lommen, intet nyt idet. Men verdens skinhellige små apologeter i den kreationistiske lejr i US, har virkelig grund til at være bekymret for hvad viden kan betyde for overlevelsen af deres religiøse dogmetro, og personligt er jeg i den grad på børnenes vegne, for de ska' sku' ikke afholdes fra elegant fremstillet viden indenfor naturfag i skoler, det er simpelthen en omgang svineri.

mvh
Simon

Glimrende redegørelse for ateismens berettigelse og Dawkins mål, Simon, men den har desværre nok ikke store chancer for at blive accepteret af troende, som jo i sagens natur møder enhver argumentation med troens fordomsfulde indstilling. Jeg tror mere på effekten af en forenklet argumentation, som bygger på almindelige iagttagelser af hverdagens virkelighed set i lyset af den logik, som alle mennesker er født med.

For eksempel: Hvorfor vil du tro på en almægtig Gud, der nægter dig din tankefrihed og tillader forfærdelige grusomheder mod mennesker, smertefulde sygdomme og end ikke holder hånden over uskyldige børn?

Der indsneg sig en fejl i mit eget indlæg. Et ikke er faldet ud under en redigering. Det er selvfølgelig hypotesen om at der ikke findes nogen guder, der kan falcificeres ved, at en af dem viser sig for os, og som derfor alene har sandhedsværdi.

Men det kunne da være morsomt, hvis f.eks. Thor viste sig for os og slyngede sin hammer efter alle vantro. Det ville gøre en ende på alle religiøse stridigheder, for alverdens kristne og jøder og muslimer ville stå i kø for at konvertere til asatroen.

Men det ser nu ikke ud til, at nogen af de 5.000 guder bekymrer sig om, hvad der sker på dette lille fnug i universet. Det er kun videnskabsfolket, der arbejder på at redde os fra os selv og fra en ubarmhjertig og voldelig natur.

Derfor "tror" jeg på videnskaben, frem for på nogen af de 5000 påståede fantasiguder. Videnskaben prøver i det mindste på at levere varen, og sætte vore tanker fri.

Det kan ikke være Gud, for han er revnende ligeglad.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Fejl på fejl og vrøvl på vrøvl, Arne.

Ateismen har ikke afskåret sig fra noget som helst. Det er de troende, der har afskåret sig selv fra logisk tænkning for så vidt angår åndslivet.

Naturvidenskabelige ateister har ikke udelukket noget som helst. Det er de troende, som har udelukket rationelle forklaringer på deres tro.

Naturvidenskaben kan ikke give svar på alt. Hvis den kunne det, var der jo ingen grund til at forske. Men dens forklaringsmodeller bliver stadig mere omfattende og mere præcise, og det vil de fortsætte med at blive hos vore efterkommere, hvad det så end bliver for nogle.

Årsagsloven er total i den menneskelige hjerne. Vi kan ikke tænke anderledes. Derfor er vore forklaringsmodeller alle sammen kausale. Selv når vi ikke kan finde lokale årsager til fænomenerne, konstruerer vi kausale og brugbare forklaringsmodeller. Kvanteteorien er et slående eksempel. Den forudsiger præcis, hvilken slags måleresultater, vi kan forvente os, og de holder i virkelighedens verden.

Fotoner og antistof er elementarpartikler, som kan detekteres af måleinstrumenter, så de tilhører en objektiv virkelighed. Mørkt stof en gravitationskraft, som ikke skyldes de kendte elementarpartiklers masse. Den kaldes mørk, fordi den ikke har elektromekaniske egenskaber. Mørk energi er en frastødningskraft der får universet til at udvide sig med accellererende hastighed. Begge typer kan registreres og måles, og tilhører derfor også den objektive virkelighed.

Hvor universet kommer fra er ligegyldigt. Det er her, og vi er i det, og vi har rigeligt at gøre med at undersøge dets fænomener.

Hvis du endelig vil vide det, så får du det bedste svar vi har fundet på årsagen til vores eksistens her:

42.

Jeg kan godt forstå, hvis det skuffer dig, men det er altså opfattelsen hos mange naturvidenskabsmænd.

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

”Jeg tror mere på effekten af en forenklet argumentation, som bygger på almindelige iagttagelser af hverdagens virkelighed set i lyset af den logik, som alle mennesker er født med”.

- Årh jo, men livets realiteter og forklaringerne på forholdet mellem disse og livet selv, er jo ikke uforenelig med en fornuftig forklaring på motiver der driver Dawkins pen, noget forskellig fra den populisme troende på debatten jo gejler motiverne ud af kontekst og ind i eksegesen med.
Det er trods alt Dawkins synspunkter de troende her fremmer deres meninger om, hvorfor det interessante spørgsmål jo bliver: hvorfra stammer disse meninger, ka’ vi fx få udleveret sammenhængen til noget vi kan undersøge og diskutere i en af hans bøger?
Men nej, tilsyneladende er det meget sjovere at kaste meninger rundt i luften og tilpasse dem holdninger om manden hentet ud af det blå – hvilket vil sige fra netop kreationisternes montage, og det var så bare det der fremgik af det jeg skrev, og hvorfor det så opstod.
Jeg synes m.a.o. det fuldt ud er rimeligt at tingene fremstilles i deres rette sammenhæng, ikke udenfor den – den slags har vi jo netop Arne og hønsemand til, hvis vi ska’ være lidt morsomme.

”For eksempel: Hvorfor vil du tro på en almægtig Gud, der nægter dig din tankefrihed og tillader forfærdelige grusomheder mod mennesker, smertefulde sygdomme og end ikke holder hånden over uskyldige børn?”.

- Men tydeligvis gider troende her heller slide med teodicéproblemet Ole, selv om netop dét var hvad der optog og bragte sindene i kog mellem de interessante tænkere under lige så interessante reformationer. At det så burde være i den troendes egen interesse og uanset samtiden at løse det, ka’ vi snart blive enige om, men de gider ikke, de vil ha’ alt foræret – også forklaringer de selv burde ha’ undersøgt til bunds, inden de satte meninger på opslagstavlen her og dér og med et rent cirkus af følelser for "livets mening" om "en anden verden” m.m.

”Det er kun videnskabsfolket, der arbejder på at redde os fra os selv og fra en ubarmhjertig og voldelig natur”.

- Ja hva’ der driver nogen forsker ud i en forklaringsverden ka’ der sikkert skrives et par romaner om, og står naturligvis på mine bævende rødder overfor Arnes heltemodige ”epigrammer”, der på vegne af naturen og livets mening sådan skal frelse civilisationens fra ateismen med frygtindgydende guddommelig kærlighed, ja jeg forestiller mig gerne at Thomsen (debattens ”episkopal” No. 2) er helt varm om hjertet i beundring over den kærlige Arne…;)

mvh
Simon

Dawkins bøger og artikler og TV-shows vil næppe omvende nogen troende til ateisme. Hans rationelle argumenter forstås kun af dem, der i forvejen er ateister. Men det er heller ikke hans mål. Han sigter kun på at forhindre, at ID folkene får magt til at bilde skolebørn ind, at der findes et alternativ til evolutionsteorien, for det gør der ikke.

Mennesker, der tænker irrationelt og følelsebetonet kan ikke overbevises med andet end følelsesmæssige argumenter. Dawkins savner den fornødne viden om psykologi, kommunikation og retorik, så han kommer ikke til at omvende nogen.

Jeg har selv i tidens løb kureret flere for deres religiøse indoktrinering, endda også to muslimer og en ortodoks jøde, men det er et større arbejde, og også tidskrævende, og det lykkes bedst ved personlig kontakt.

Man må forstå, at man ikke bare kan rive livsgrundlaget væk under folk og efterlade dem der. Man må give dem et nyt livsgrundlag at sætte i stedet, og helst et, der gør dem lykkeligere. Det er præcis hvad alle de nye religioner gør, så derfor vinder de tilhængere.

Problemet er, at ateisme ikke er et livsgrundlag. Det må ateisterne selv finde andetsteds, og det skal både have en rationel og en følelsesmæssig (spirituel) dimension. Det var det, som Einstein drømte om med sin "kosmiske religion", noget som kunne træde i stedet for alverdens religioner, og som alle kunne samles om. Det var også derfor han brugte metaforen "en religiøs følelse", selv om han ikke ville vide af nogen guder.

Jeg fandt mit eget "kosmiske" livsgrundlag da jeg var meget ung, og det har givet mig et interessant og lykkeligt liv i mere end et halvt århundrede, uden guder men med masser af åndelige glæder. Jeg har været priviligeret og fået næsten alle mine væsentligste ønsker opfyldt, så jeg frygter ikke dødens uigenkaldelige afslutning. Når den tid kommer vil jeg lukke mine øjne med sindsro i glæde over at have levet et rigt liv. Det kunne jeg unde alle mennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)

hej Ole!

Du skriver: "Dawkins bøger og artikler og TV-shows vil næppe omvende nogen troende til ateisme. Hans rationelle argumenter forstås kun af dem, der i forvejen er ateister."

Det er da trist, hvis det virkelig forholder sig sådan...
Sidste sætning ovenfor ligner til forveksling udsagnet om, at "Gud svarer kun de allerede troende" (ikke ordret citeret). Men Gud svarer ikke med ord. Den troende er altså ikke i stand til gengive Guds svar. Ifølge sagkyndige bevirker Guds svar, at det skaber tillid og håb hos den troende. Man tror og håber, at den almægtige Gud vil os det godt.
Også her findes en slående parallel til gudstroen, idet ateister ofte henviser til naturvidenskaben. Dermed udtrykkes både håb og tillid til, at den menneskelige fornuft (naturvidenskaben) med tiden vil finde svar på diverse ubesvarede spørgsmål. Der sker med andre ord en guddommeliggørelse af den menneskelige fornuft.
Denne tillid og dette håb kan underbygges med ganske gode begrundelser. Videnskaben er jo allerede nået langt på ganske få årtier.
Selv om ateister ikke tror på nogen gud eller guder, er troen (tillid og håb) rettet mod en anden religiøs dimension. Intet menneske slipper for at tro på et eller andet (i betydningen at tro er tillid og håb). Man tror og håber det bedste for sine børn og pårørende..., når man begynder på en uddannelse..., når man begynder at læse en bog - og meget meget andet.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Det er vist meget påtrængt, at jeg udarbejder et kursus i sprogforståelse, når du er i stand til at fortolke mit indlæg til, at det at håbe på noget er en guddommeliggørelse.

Jeg håber, at det bliver godt vejr i morgen. Vil du mene, at det er et guddommeligt håb? Eller jeg håber, at Boku Haram folkene alle bliver fanget og kommer til at rådne op i et fængsel. Hvad guddommeligt er der ved det?

Men mest af alt håber jeg, at al religion og gudetro en dag vil være afskaffet. Se det er en virkelig guddommelig tanke.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Ja, Arne, og det svar har også været offentliggjort på debatten i videnskab.dk, og det er kendt af naturvidenskabsmænd over hele verden. Men du vil måske udelukke, at det er et gyldigt svar. Naturvidenskabsmænd udelukker dog ingen ting, men vi vælger mellem sandsynlige og usandsynlige hypoteser.

Svaret er skam beregnet af en supercomputer hinsides din fatteevne.

:o)

P.S. Som sædvanligt lægger du kun mærke til, hvad der passer med dine forestillinger og ignorerer resten.

P.P.S. Men der var skam en skønhedsfejl i min fremstilling. Der skulle ikke stå elektromekaniske, men elektromagnetiske egenskaber.

Så lyt ordentlig efter, hvad computeren siger. "42" er det simple svar på alt i universet.

Vil du have et mere nøjagtigt og detaljeret svar, så siger supercomputeren det samme, som jeg før har fortalt dig. Så må du stille det rigtige spørgsmål, og det har du jo aldrig formået.

Ole Bjørn :o)

Der foregår intet misbrug, Arne. Det må du have misforstået.

:o)

Hej Ole!

Du skriver: ”Det er vist meget påtrængt, at jeg udarbejder et kursus i sprogforståelse, når du er i stand til at fortolke mit indlæg til, at det at håbe på noget er en guddommeliggørelse…”.

Det kunne være interessant at lære noget om sprogforståelse.

Angående ”godt vejr i morgen” og Boko Haram, som du nævner, ja så er ”troens genstand” selvfølgelig ikke noget guddommeligt. Men de væsentlige elementer i den religiøse tro, nemlig tillid og håb, indgår også her.

Dit udsagn ”Men mest af alt håber jeg, at al religion og gudetro en dag vil være afskaffet. Se det er en virkelig guddommelig tanke..” er et godt eksempel på en religiøs tro, vil jeg mene.

Her er tillid og håb rettet mod en fremtidig situation, hvor oplyste menneskers sind ikke er formørket af forestillinger om gud og guder… Hvis jeg altså har forstået udsagnet korrekt..?

Der er i udsagnet en interessant parallel til kristnes tillid og håb om frelse og salighed, altså tillid og håb om en bedre fremtid: Når religioner er afskaffet til fordel for oplysning og uddannelse, ville verden blive et bedre sted, hvor alle kunne leve i frihed under meget bedre livsvilkår.

Med venlig hilsen
Ove

Kære Ove.

Man kan drage paralleller mange steder, uden at de egentlig bidrager til en større forståelse. F.eks. holder mange mennesker af at spise æbler. Det samme gør heste, men sammenligningen gør ikke mennesker til heste eller heste til mennesker.

Sprogforståelse er et enormt emne, som det ville kræve flere tykke bøger at komme rundt i, men jeg arbejder på at forsøge at koge essensen ned til nogle få indlæg, der kan give ikke-fagfolk en større forståelse af problemernes karaktér, så man bl.a. kan forstå, hvorfor man selv bliver misforstået af andre.

Forhåbentlig kan et sådant tiltag også skærpe interessen for, at debatten mellem de seriøse debattører får et mere interessant forløb, men troldevirksomheden kommer vi dog ikke udenom. Jeg kan med det nuværende design på debatten ikke se andre muligheder for at begrænse virkningen end at bruge humoren som modtræk. Humor er jo i sig selv en form for forståelse, som ikke gør skade på andet end forfængeligheden.

Jeg håber snart at have det første indlæg klar.

Mvh

Ole Bjørn :o)

hej Ole!

Du skriver: "Men mest af alt håber jeg, at al religion og gudetro en dag vil være afskaffet. Se det er en virkelig guddommelig tanke.."

Det er måske ikke en sammenligning til det guddommelige, det drejer sig om. Udsagnet ovenfor er snarere en parallel til det kristne håb om frelse og salighed.

Hvis al religion afskaffes, kunne man givetvis også afskaffe religiøst motiveret krig, terror og vold. Man er jo allerede godt i gang i Vesteuropa. Det er nærmest utænkeligt, at England, Tyskland, Frankrig og andre tidligere fjender overfalder hinanden.

Der er sikkert en udbredt antagelse, at afskaffelse af religion og overtro er et godt grundlag for fremskridt. Det kan man håbe på, ja have tillid til vil ske. Håb og tillid om en bedre fremtid (frelse) er også et væsentligt element, ja måske det vigtigste, i den den kristne tro.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.
Jeg blander mig lige lidt.
ja tänk om at religionen i de muslimske lande blev fjernet totalt, det ville betyde virkeligt meget, det er jo der de store forbrydelser sker i religionens navn og som påvirker hele verden, intet land går ram forbi hvad det angår, men det er nok for store forventninger at stille op med.
Og märkeligt nok mener muslimerne selv at koranen er en fredens bog, selvom det er den der er ophav til myrderierne, at de så ved siden af myrder lös på hinanden kan vi undre os over.

Jeg år også ind for en afskaffelse af alle religioner, de vedbliver jo med at sätte splid mellem menneskene.

Hej ove..

”Udsagnet ovenfor er snarere en parallel til det kristne håb om frelse og salighed”.

- Det interessante spørgsmål bliver jo: fra hvad og hvorfor skal nogen frelses?

”Man er jo allerede godt i gang i Vesteuropa. Det er nærmest utænkeligt, at England, Tyskland, Frankrig og andre tidligere fjender overfalder hinanden”.

- Ja, men lad os nu ikke falde på halen for en politisk overbygning på en handelsaftale og tro at EU skal roses for dette, men i stedet indse, at vi med information og tiden bare har afviklet tidligere enevældige konger, kejsere og ministerpræsidenter, der engang blev tilstedt magt til at føre en verden i krig med både rentable beslutninger og personlig forurettelse som væsentlig begrundelse – det ville fx ikke være godt at tilstå samme magt til ministre i EU. Der er tale om en akkumuleret mængde forklaringer på en udviklet politisk sammenhængskraft i Europa, som man ikke så hverken før første eller kort efter anden verdenskrig, og som siden prægede de politiske visioner; altså ikke én eller få, men mange sammenhængende forklaringer på en politisk udvikling der blev sandsynliggjort. Også i liberale tænketanke forstår man den enkeltes fordel udtrykt i fælles anstrengelser, altså alles udbytte af den sociale fællesmængde i kraft af delmængdens mange anstrengelser. Der har været megen fornuftig snak i EF, også i EU, og det var denne fornuftsmængde der forankrede de mange lande i et svært godt økonomisk fællesskab, netop den vision som bysamfund og større lande tilbage i historien forsøgte at skabe.
Anden verdenskrigs rædsler og økonomiske udslukthed skabte også mulighed for fælles visioner, og nogle af disse ligger selvsagt implicit i EU’s motivation, det må bare ikke blive et nyt Neuropa, med de manges afmagt som konsekvens af fås almagt, og derfor er mange bekymrede for den politiske overbygning, for vi kender jo menneskets ansigt, når det stråler af sig selv, og kun sig selv.

”Der er sikkert en udbredt antagelse, at afskaffelse af religion og overtro er et godt grundlag for fremskridt”.

- Religiøs overtro er bare intet rationelt grundlag at antage noget som helst om verdens indhold og fremtid eller menneskets irrationalitet udfra. Dvs. at den religiøse overtro reelt bare har stået i vejen for mangt en fremadrettet udviklingsproces, en der tilbage i hele kulturhistorien var indeholdt i ganske menneskelige visioner om deres fremtid, og at disse var og er grundlaget for fremskridt – forudsat altså idéer er fremskridtsvenlige og ikke bare personlige døgnfluer.

”Håb og tillid om en bedre fremtid (frelse) er også et væsentligt element, ja måske det vigtigste, i den den kristne tro”.

- Den kristne tro bygger på en række hypoteser om livets mening, men disse hypoteser udtrykker sig imidlertid ikke i livet selv, men i ønsker og håb om, at idéen bag hypoteserne, menneskets "sjæl", efterliv osv.osv. gerne måtte være forankret i noget virkeligt og reelt. Det er sproget man jonglerer med dér, sproget der er et redskab, et værktøj, bliver pludselig til målet i sig selv: med retorik at samle mennesker om en idé, hvor nogen bare tilskrives større eller mindre ”sjæleværdi”, og teokratiet som væsen viser netop dette velkendte menneskelige ansigt i al sin tydelighed. Intet nyt under solen i kristendommen heller, den er bare en gestalt fra en gammel menneskelig historie, der dog for længst har vist hvad den kan bruges til. For også dér må de politiske værktøjer og sproget taget i brug, før idéerne bliver virksomme som kulturværdier.
Men vi skal jo ikke ”frelses”, vi skal derimod lære af vore aner, vores egen historie samt vore egne erfaringer, så vi ikke gentager idiotiske beslutninger der ingen fremtid har i sig for nogen overhovedet, og så i øvrigt værne om empati og en forståelse der udtrykkes i viden mellem menneskelige forhold for alle mennesker, så ikke vi får reduceret vores evne til at være mennesker, til instinkter som en græshoppesværm – no offence, kære græshopper ;)

Mvh
Simon