Trist at du stadig ikke forstår, Arne, at det er citatfusk at tage sætninger ud af deres sammenhæng, og citere dem på en måde, så meningen ændres. Det var det, du gjorde, og det jeg korrigerede.

EPR eksperimentet viser ikke en mangel på et årsag/virkningsforhold. Det er skam til stede i Bohrs forklaring. Det kan bare ikke tilskrives lokale årsager, så Einstein mente derfor, at der måtte indgå skjulte variabler, og dem fortsatte han med at lede efter.

Du aner ganske enkelt ikke, hvad entanglement drejer sig om, og hvad fysikere mener om fænomenet.

Fortsæt endelig med at udstille din uvidenhed.

Ole Bjørn :o)

P.S. Sarkasme kan forekomme.

Citatfusk, subst.
det at bruge ukorrekte, forvanskede citater, bevidst citere modstander, diskussionspartner olgn. forkert; citatsvindel. Bom.​S.II.11. jf.: citatfusker. PHenningsen.​(Socialdem.27/9 1951.5.sp.2). et lille citatfuskeri. Information.12/12 1951.4.sp.2.
fra Supplement til ODS, der udkom i 1992-2005

Om kvantefysisk sammenfiltring:

Eksterne henvisninger fra wikipedia.

Webarchive backup: The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement) Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."

Som du her kan se, Arne, var min udlægning helt korrekt og i overensstemmelse med de historiske kendsgerninger. Og for at tilfredsstille din "nysgerrighed" får du så her den matematiske forklaring:

Dirac-ligningen

Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori. Ligningen er

-i\hbar c \left(\boldsymbol{\alpha} \cdot \nabla\right)\psi + \beta m c^2 \psi = i\hbar \frac{\partial \psi}{\partial t},
hvor m er partiklens masse, \mathbf{r} er stedvektor for partiklen, c er lysets hastighed og \hbar er Plancks konstant. \beta er en 4x4 matrix og \boldsymbol{\alpha} består af 3 forskellige 4x4 matricer – en for hver dimension. I denne model er \psi ikke bare en funktion, men en vektorfunktion med fire komponenter.

En af de ting, som Dirac-ligningen kan forklare, er betydningen af spin. Spin indgår ikke i Schrödingerligningen, men i Dirac-ligningen dukker det op som en konsekvens af mødet mellem kvantemekanik og relativitetsteori. Dirac-ligningen kan forklare ting som finstruktur i atomspektre, men kommer dog til kort ved f.eks. det gyromagnetiske spinforhold g_s. Diracs teori forudsiger værdien af g_s til at være præcis 2, men målinger viser, at den er lidt højere end 2. Dette kan forklares inden for kvantefeltteori.

Så blev du så meget klogere, Arne, for du forstår jo alt, hvad fysikerne siger, ikke sandt.

Ole Bjørn :o)

P.S. Ironi kan forekomme.