annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15654256
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379837
Et andet syn 1989249
Jesu ord 1522326
Åndelig Føde 1513299
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 324 gæster og 44 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 21 af 603 < 1 2 ... 19 20 21 22 23 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16008 - 18/08/2013 17:01 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Tak for de mange ord, som jeg først er ved at læse og fordøje nu, hvor jeg har lidt samlet tid og ro ... har lige skimmet og histogpistlæst, men nu vil jeg tá' mig tiden og koncentrationen til at læse samlet smiler

På genskriv fra RM
Top Svar Citer
#16010 - 19/08/2013 16:12 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Hun er jo meget sanselig, et sidestykke til brandbomben Henry Millers måde at udfase indtryk og skabe nye på – manden jeg mistænker for inderst at være blufærdig nok til at rødme når et særligt pigenavn nævntes, hvad man ikke umiddelbart ville tro.
Men jeg kunne lide dagbøgerne, som leverer et væld af referencer og tanker til storslåede menneskers arbejde, liv og tid; man får en historisk sammenhæng at klæde det subjektive på med, som jeg synes er givende. Lidt som måden Suzanne Brøgger, Simone de Beauvoir m.f. skriver og skrev på, som ikke bare er orgier i sanseindtryk men refleksioner der kæder autentiske kilder sammen i et indtrængende sprog, der muligvis så skaber en appetit på fx. Proust, som ligeledes skaber historisk perspektiv. Det blir et fællesskab omkring personlige hændelser der i læseøjeblikket introducerer fortiden som grund for nutidens virvar, hvormed det kan være svært at ramme fællesskaber ind ude i fremtiden. Der ligger en social arv som fundament i dagbøgerne, historier om mennesker der vikler sig ind og ud af hinandens liv og som havde brug for og i mange tilfælde misbrugte hinanden. De vidner om den omfattende utryghed der isolerede mennesker i øjeblikkelig angst i en nutid, der ikke inkluderede store tanker om fremtiden, og her tænker jeg særlig på de tidlige dagbøger 2 og 3.
Dagbøger er for det meste personlige optegnelser der først og fremmest siger noget om nogens tanker i en tid, og altså ikke fortrinsvis ment for andres øjne. Enkelte som Anais Nins bestræbelser, adskiller sig her lidt fra det almindeligvise ved de mange præcise informationer og måden de kommer til udtryk på, som bare er kendetegnende for en dygtig forfatter med noget på sinde. Det er altid godt at blive underholdt, hvis man ikke føler tiden er spildt, ved du ;)

En anden værdig læseoplevelse er ”Brechts Lai-tu”, erindringer og notater af Ruth Berlau udgivet af hans Bunge – den er fra 85, og giver et andet og sjovere indtryk af personen Bertolt Brecht, end det man fx. får i den ellers gode serie Matador, som vi med glæde har genset endnu engang.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#16033 - 26/08/2013 09:50 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Nå, nu er jeg endelig på banen igen efter voldsom meget renderi i tide og utide ;)

Du skrev
Citat:
Glæden ved ordenes musik har referencer til rigtig mange mindeværdige fortællere, til tider på tværs af indre og ydre skel, ja det må jo frem, til forskel fra tankelandskaber vore ører i dag fyldes med og som de muligvis vedkender sig.

... og du betog mig helt og holdent med udtrykket Glæden ved ordenes musik det er et guf-guf udtryk yeah

Og når du så smukt beskriver Anais Nin og Henry Miller, ved jeg, at jeg må ned i den dagbog igen. Læse den med en moden kvindens øjne og hjerte, for jeg tror den er meget anderledes, end jeg husker den ... så tak for inspirationen til både hende og ham ;))

Og så får du mig alligevel tilbage i nogle af mine tidligere cirkler, som jeg også har cirklet omkring her i Mellemrummet, nemlig Inger Christensen og Poul Borum ... Inger Christensen fordi hun netop om nogen, beskriver Glæden ved ordenes musik her med nogle få sætninger fra "Hemmelighedstilstanden"

Citat:
"Men digte skrives ikke ud fra hverken oplevelser eller fra tanker, ideer og forstillinger om noget som helst. Digte skrives med ord.
Det er først ved at lytte til ordene, til deres rytme og klangfarve, deres hele musik, at betydningen af dem sættes fri."

og fordi Poul Borum også var lidt af en "brandbombe" ler

og her med et digt fra hans digtsamling "Lyssyn"

TIL AT ELSKE

Nede i det ikke-faldende,
det med hvert sandskorn jorddrejende,
det u-begyndende og derfor uendelige
vil jeg elske dig
kropsåben,
kun dér.

Der hvor meteoren ramte
og vi så det dengang
årtusinder borte,
og det var i sjælen
som er kroppen
og det fandt sted
fordi det altid havde været.

Med hårfin tyngde
hen over huden,
med mikroskopisk ydmyghed,
med stjernetætte nætter
og frostglimtende øjne
vil jeg elske dig.

Og der skal ikke være andet
end alt andet.
Så lidt behøver vi,
så jordisk.

Bevæger tungen
og læberne i luften,
spræller med benene som en blomst
der hele tiden er ved at komme op.

Ser mig omkring:
hvordan er jeg dog kommet ind i verden?
Betragter et øjeblik
det tomme spejl,
for det er også dér du er.

Så utallige,
så uigenkendelige
øjeblikke, allesammen
beregnet til at elske.


Jeg forsøger ikke at sammenligne eller sidestille de to forhold, men jeg har altid været betaget af mellemrum ... og altså også det mellemrum, hvori kærligheden og erotikken opstår og lever.

Længe leve kærligheden og erotikken pifter

Sensommerhilsner fra RoseMarie
Top Svar Citer
#16043 - 28/08/2013 15:37 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej i sensommeren..;)

Ja du er da rigtig Borumramt på Christenske favne, som jo er et særlig egent sted at trække vejret ;)
Det er flotte digte han lavede, hvor netop rytmerme betyder en forfærdelig masse - og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#16048 - 29/08/2013 15:46 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej igen, Simon

... og lige lidt mere af Borum fra hende i det"Borumramte på Christenske favne:

I sommernatten:
lyden elsker
med sit ekko

Vinden vandrer
ind i sig selv
sin egen varme

Med bøjet hjerte
hører du
blomsterne samtale

Og gennem skoven
løber bækken
en lille latter

Her er din stilhed
nej, her, nej, her
så flygtigt alt

I sommernatten :
verden findes
lidt endnu


Sensommerhilsner fra RoseMarie til en af de allersidste sommernætter for i år ;)
Top Svar Citer
annonce
Side 21 af 603 < 1 2 ... 19 20 21 22 23 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 13:19
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Kom op på bjerget...
af ABC
19/04/2024 10:33
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
18/04/2024 15:58
Nyheder fra DR
Borgmester mister studiepladser: Vi komm..
19/04/2024 15:19
35-årig mand idømmes 13 års fængsel ..
19/04/2024 15:16
Jarlov vender tilbage til Folketinget
19/04/2024 14:27
Svindel under covid-19 udløser fængsel..
19/04/2024 14:06
Byret har afsat tre dage til 34 år gamm..
19/04/2024 14:06
Nyheder fra Religion.dk