annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Nødstrømsanlæg
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 313 gæster og 155 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#15987 - 13/08/2013 08:35 Kærlighedens velsignelse
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Bare rolig – udtrykket ”velsignelse” behøver ikke at have noget med guder at gøre – selv om udtrykket ”guddommelig” er nærliggende smiler

For ”velsigne” kan også blot betyde ”gøre lykkelig ved at forsyne(nogen) med noget” , siger Den Danske ordbog (klik)

Så med ”kærlighedens velsignelse” mener jeg blot: gøre lykkelig med kærlighed.

Og med ordet "kærlighed" (klik) mener jeg: ”ømhed og hengivenhed”

At velsigne med kærlighed er altså noget man yder eller giver – f.x. kærtegn – som er skabt af de følelser, man har.
Det modsatte er jo, at man begærer.

Vil man tilfredsstille sit begær – f. eks. sult, tørst, husly, besiddelse, nydelse, sex – har man brug for viden og forstand for at opnå det.
Og når man i kærlighed vil velsigne – intuitivt vil kærtegne – er det ikke forstand og viden, der er brug for, så kommer den rene uselviske kærlige følelse til udtryk ”af sig selv”.

Og hvad er så det mest værdifulde her i tilværelsen, at forstå – eller at føle?
Jeg er ikke i tvivl – men vil da ikke undvære forstanden blinker
I øvrigt kan enhver jo vurdere på sin egen måde.
Og at diskutere herom, det er nok lidt på samme måde som: ”Hvad er bedst – jordbær eller melon?”

Den helt rene uselviske velsignende kærlighed er der vel ingen af os, der kan leve op til som den eneste følelse, når vi elsker – et andet menneske, et andet væsen, verden, tilværelsen.
Men min påstand er, at den trives bedst i fuldkommen frihed, og når man er i god balance og harmoni med sig selv.

Rent gensidigt begær er vel det næstbedste, men begær – det alene at tilfredsstille sig selv v.h.a. den andens begær – det savner skønhed og dybde, synes jeg.

Og jantelov og anden småborgerlig snerpethed er det rene gift, vil jeg mene blinker

Så jeg drømmer om den store uselviske velsignende kærlighed – kun svagt krydret med begær.
Og drømme er ikke virkelighed – alligevel eksisterer de blinker

I århundreder har hesykastiske munke på Athosbjerget i det nordlige Grækenland uselvisk alene elsket deres Gud i stille meditation og har oplevet guddommeliggørelse, men i denne religion er vi, der er almindelige mennesker, mere fokuseret på drømmen om at blive det fuldkomne menneske, der elsker livet og alt, hvad det kan indeholde.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#15988 - 13/08/2013 09:32 Re: Kærlighedens velsignelse [Re: Arne Thomsen]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Smukke ord på en smuk augustmorgen med blå himmel og morgenluftninger ;)

TAK for ordene, Arne ... og den velsignelse, som de indeholder smiler

... og her med ønsket om en velsignet dag til dig fra RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (13/08/2013 09:39)
Top Svar Citer
#15993 - 14/08/2013 20:18 Re: Kærlighedens velsignelse [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Moden kærlighed og dens lyksaligheder

Hej Arne, jeg synes godt om dine ord, og har et par kommentarer - dog ikke fra Athosbjerget engel

Kærlighed og sex mellem ældre er et område, der ikke bliver sagt eller skrevet ret meget om. Unge mennesker mener nok ikke, at det overhovedet findes, og hvis det gør, er det nærmest uforståeligt for ikke at sige uacceptabelt.

Men tænk på de fordele vi ældre (gamle smiler ) har på dette område frem for de unge.
Som unge og vilde manglede vi erfaringen, var måske nok lidt egoistiske i vores kærlighed, vi var mere eller mindre præget af forstyrrende elementer som stress, karriereræs, præstationsangst, prævention, angst for smitsomme lidelser, menstruationsbesvær, graviditeter, børnefødsler, småbørnspleje og meget meget andet.

Nu, som ældre, har vi tiden og tålmodigheden til at nyde hinanden og intimiteten optimalt. Første betingelse er naturligvis at have en renvasket krop og mund. Hvad vi ellers har af skavanker kan som regel overvindes.

Hvis vi ikke synes kroppen er så pæn mere, så tænd stearinlysene! blinker Candlelight-sex er rigtig hyggeligt smiler
Man skal tænke på, at dialogen mellem to elskende er umådelig vigtig for at skabe den rette intime stemning. Den skal være ærlig, kærlig og også gerne humoristisk.

Søde og rosende ord og ikke mindst komplimenter gør, at selvværdet vokser, og derved bliver atmosfæren romantisk og inspirerende.
Glæd din elskede med ømhed og oprigtig interesse for, hvad du kan gøre for at opfylde hans/hendes inderste ønsker.

Manden kan tilfredsstille sin kvinde på mange måder, og hvis kvinden formår at give sig hen og nyde det totalt, kan hun få orgastiske oplevelser, der langt overgår, hvad hun har oplevet som ung!
Her er det vigtigt at understrege, at den ældre mands eventuelle mangel på rejsning og potens er uden betydning. Det væsentlige er nærheden, kærtegnene, kyssene og følelsen af den ultimative nydelse.

Kvinden må meget gerne kunne nyde at røre ved mandens kønsdele på en blid og kærlig måde. Ifølge statistikken er der mange kvinder som ikke gør det, og hvor er det synd!
Hun må meget gerne fortælle manden, at hun elsker hans krop, og at hans kønsdele er smukke. Hvis hun gør det, går det hele op i en højere enhed og den fælles nydelse kan blive guddommelig engel

Det uselviske i kærligheden mellem to mennesker er fantastisk smukt.
Dette kun at ønske at gøre det så godt for den anden som muligt, kan give en grænseløs fryd.

Derfor siger jeg til alle ældre: Spring ud i det! Slip hestene løs! Gør det dog!- og nyd det mest muligt.
Lad være med at planlægge for meget, tiden er ikke til det.

Carpe Diem!- Grib Dagen!

De kærligste hilsener
Afrodite smiler
Top Svar Citer
#15995 - 15/08/2013 10:13 Re: Kærlighedens velsignelse [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Kære kærlige anonyme Afrodite smiler

Dine ord om vi ældres kærlighed er skønne og dejlige, synes jeg, men jeg må indrømme, at jeg først tænkte: Det er da vist for godt til at være sandt.
Så jeg spurgte Google, og sandelig, det ser ud til at du har ret! yeah

Det siger i hvert fald Videnskab.dk (klik), som også har dette (klik) om 70-åriges sex, og hvordan det har udviklet sig de sidste 30 år.
Og det er jo skønt som mand at læse, at man kan blive en "en sexy senior" (i stedet for "en gammel gris") uden Viagra o.l. - med derimod med vand, sæbe og blide kærtegn blinker

Og at kvinder også lidt oppe i årene kan opleves sexuelt tiltrækkemde, det var jeg klar over!!! blinker - men troede egentlig, at det skyldtes egen begyndende demens. Oh hvilke perspektiver!!! blinker

Det kan bestemt ikke undre mig, at du har valgt navnet Afrodite (klik).

Her kan jeg ikke nøjes med at skrive: M.v.h. Arne
Her må det være:


Med de kærligste hilsner Arne smiler
Top Svar Citer
#15996 - 15/08/2013 10:31 Re: Kærlighedens velsignelse [Re: RoseMarie]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Kære RoseMarie.

Tak for dejlige ord!

Så fik jeg endelig ro til at høre og se Bodil Arnesen velsige.
Det lød, som kunne hun gå på vandet - og hun gjorde det vist også! blinker

Livet er ikke det værste, man har - og om lidt er kærligheden klar smiler

K.h. Arne.
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk