0
registrerede
560
gæster og
213
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#1235 - 06/07/2008 12:57
Troen på Jesus
|
bor her
|
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
|
|
I en debat med PeterRubæk på min blog diskuteres påstanden om, hvorvidt kristendommen har sit udgangspunkt i mitra-religionen. Som før hen havner vi i det dilemma, at vi ifølge PeterRubæk taler om to forskellige ting. Et skel Peter gerne ynder og beskriver som følgende:
”Vi taler om to forskellige ting. Jeg taler om de af Jesus udvalgte disciples forkyndelse af Kristi budskab og lære, som af dem blev forkyndt efter Jesu korsfæstelse, hvor Thomasevangeliet vidner om dette budskab, og du taler om den kristendomsforkyndelse, som Paulus forkyndte, og som ved kejser Konstantin den Stores beslutning i år 325 var den kristendomsforkyndelse, der kunne møde op med de fleste kirkefædre og derfor ved flertalsbeslutning blev valgt som den kristendom, der blev grundlag for statsreligionen i det nye Romerrige.”
Jeg taler på sin vis om det budskab Paulus forkyndte forstået på den måde, at han forkyndte om troens begivenhed, som er Jesus Kristus. Men jeg taler ikke blot ud fra Paulus' forkyndelse men derimod ud fra den begivenhed, som de fire evangelister fra NT vidner om, og denne begivenhed kan beskrives med to ord: Jesus Kristus. Det er her, at kristendommen tager sit udgangspunkt!
Kristendommen er altså i sit udgangspunkt et vidnesbyrd om det unikke ved Jesu liv – heri åbenbares hans ord, gerning, død og opstandelse som i og for sig ikke kan adskilles fra hinanden. Det unikke ved Paulus’ mission er derimod forståelsen af troen på Jesus, der én gang for alle bliver en omkalfatrende begivenhed i lyset af Jesu død og opstandelse. Men vi kan ikke læse Paulus alene, for vi har brug for et mere konkret møde med vores frelser, den korsfæstede og opstandne (om man tror på det), hvilket der er kommet mange bud på i de efter. Èt af budene er evangeliet ifølge Markus, der inddrager Jesu ord og gerninger i sin beretning om Jesus fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Det vil sige, at vi med overleveringen fra første led (de eventuelle øjenvidner/disciplene og andre grupper på Jesu tid) har et omfattende budskab, der består af fortællinger OM Jesus og ord AF Jesus, hvilket vi kan læse om hos Markus og de andre evangelier.
Hvor Thomasevangeliet repræsenterer talestof afsøger de synoptiske evangelier at skabe en sammenhængende beretning - inkluderende talestoffet - hvor Jesu ord og gerninger peger frem mod hans død og opstandelse og omvendt. Markus regnes for at være det ældste evangelium ud fra den forudsætning, at vi ikke kan fastslå noget endeligt om, hvor Markus måtte have sit stof fra andet end, der formentlig har foreligget en række Jesusord og fortællinger om Jesus.
Pointen er, at konspirationsteorier om kristendommens forbindelse til mitra-religionen o.a. stadig er fejlbegrundede i og med, at kristendommen her kun anskues som et opgør med og undertrykkelse af ”de af Jesus udvalgte disciples forkyndelse af Kristi budskab og lære”. På den måde er man selv med til at reducere kristendommens åndelige kraft til et "selvophøjet" anliggende.
Jeg er enig i, at der med den romersk-katolske kirkes magtovertagelse med kristendommen som statsreligion skete en reducering af den tidlige kristendoms essentielle værdier. Når jeg forsvarer kristendommen er det ikke et opgør med gnosticismen - som nogle gnostiskere og nyreligiøse ønsker et opgør med kristendommen - men derimod med udgangspunkt i, at der med den historiske Jesus er overleveret os et vidnesbyrd om ham som Guds Søn, Jesus Kristus. Det bevidner både fortællingerne om ham og ordene af ham.
Derfor er Jesu ord ikke kun talestof jf. Thomasevangeliet og andre apokryfer men udgør både ord af ham og ord om ham også forstået som Ordet om det Guds rige, vi ikke finder i himlen eller Moseloven alene men derimod i menneskelivet, hvor vi alle er pulsslag af det samme åndedræt.
Mvh Anne
Redigeret af ALH (06/07/2008 13:18)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#1237 - 06/07/2008 14:54
Re: Troen på Jesus
[Re: ALH]
|
|
"Derfor er Jesu ord ikke kun talestof jf. Thomasevangeliet og andre apokryfer men udgør både ord af ham og ord om ham også forstået som Ordet om det Guds rige, vi ikke finder i himlen eller Moseloven alene men derimod i menneskelivet, hvor vi alle er pulsslag af det samme åndedræt."
At tro på Jesus er at tro på, hvad han siger - ikke at tro på hvem som helst, som rabler et eller andet af OM ham.
En skelnen mellem ord AF Jesus og OM Jesus er nødvendig, for der er da en afgørende forskel. Ordene AF Jesus er talt af Jesus, mens ordene OM Jesus er talt af andre - og disse behøver OVERHOVEDET IKKE at være talt i hans ånd.
(Omvendt kan ord - talt af andre - og IKKE OM Jesus alligevel være fulde af ånd og liv. Se f.eks. Astrid Lindgren.)
Jesus taler også om sine ord, som værende de ord, vi skal holde fast i, hvis vi ikke vil se døden, men modtage Helligånden og det evige liv.
Nej, at slå alting sammen i en pærevælling, så man til sidst ikke kan skelne snot fra kanel, dét er jeg helst fri for!
Jesu ord er ånd og liv, men andres ord talt OM ham behøver overhovedet ikke være enten eller. Hvor mange har ikke forsøgt at koge suppe på ham? Skulle EKIMS ord og falske evangeliers ord pludselig være "Jesu ord" og ét med hans pulsslag?!
Fri mig fra sødsuppe og lad mig få nogle bønner med et stærkt krydderi! Ild er han kommet med, og han har vogtet den, indtil den fængede! Og ingen skal slukke den, før retten er ført til sejr!
Findes der en her, hvor manden og kvinden er blevet ét?
Redigeret af Thomas (06/07/2008 15:07)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|