|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Troen på Jesus
|
I en debat med PeterRubæk på min blog diskuteres påstanden om, hvorvidt kristendommen har sit udgangspunkt i mitra-religionen. Som før hen havner vi i det dilemma, at vi ifølge PeterRubæk taler om to forskellige ting. Et skel Peter gerne ynder og beskriver som følgende:
”Vi taler om to forskellige ting. Jeg taler om de af Jesus udvalgte disciples forkyndelse af Kristi budskab og lære, som af dem blev forkyndt efter Jesu korsfæstelse, hvor Thomasevangeliet vidner om dette budskab, og du taler om den kristendomsforkyndelse, som Paulus forkyndte, og som ved kejser Konstantin den Stores beslutning i år 325 var den kristendomsforkyndelse, der kunne møde op med de fleste kirkefædre og derfor ved flertalsbeslutning blev valgt som den kristendom, der blev grundlag for statsreligionen i det nye Romerrige.”
Jeg taler på sin vis om det budskab Paulus forkyndte forstået på den måde, at han forkyndte om troens begivenhed, som er Jesus Kristus. Men jeg taler ikke blot ud fra Paulus' forkyndelse men derimod ud fra den begivenhed, som de fire evangelister fra NT vidner om, og denne begivenhed kan beskrives med to ord: Jesus Kristus. Det er her, at kristendommen tager sit udgangspunkt!
Kristendommen er altså i sit udgangspunkt et vidnesbyrd om det unikke ved Jesu liv – heri åbenbares hans ord, gerning, død og opstandelse som i og for sig ikke kan adskilles fra hinanden. Det unikke ved Paulus’ mission er derimod forståelsen af troen på Jesus, der én gang for alle bliver en omkalfatrende begivenhed i lyset af Jesu død og opstandelse. Men vi kan ikke læse Paulus alene, for vi har brug for et mere konkret møde med vores frelser, den korsfæstede og opstandne (om man tror på det), hvilket der er kommet mange bud på i de efter. Èt af budene er evangeliet ifølge Markus, der inddrager Jesu ord og gerninger i sin beretning om Jesus fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Det vil sige, at vi med overleveringen fra første led (de eventuelle øjenvidner/disciplene og andre grupper på Jesu tid) har et omfattende budskab, der består af fortællinger OM Jesus og ord AF Jesus, hvilket vi kan læse om hos Markus og de andre evangelier.
Hvor Thomasevangeliet repræsenterer talestof afsøger de synoptiske evangelier at skabe en sammenhængende beretning - inkluderende talestoffet - hvor Jesu ord og gerninger peger frem mod hans død og opstandelse og omvendt. Markus regnes for at være det ældste evangelium ud fra den forudsætning, at vi ikke kan fastslå noget endeligt om, hvor Markus måtte have sit stof fra andet end, der formentlig har foreligget en række Jesusord og fortællinger om Jesus.
Pointen er, at konspirationsteorier om kristendommens forbindelse til mitra-religionen o.a. stadig er fejlbegrundede i og med, at kristendommen her kun anskues som et opgør med og undertrykkelse af ”de af Jesus udvalgte disciples forkyndelse af Kristi budskab og lære”. På den måde er man selv med til at reducere kristendommens åndelige kraft til et "selvophøjet" anliggende.
Jeg er enig i, at der med den romersk-katolske kirkes magtovertagelse med kristendommen som statsreligion skete en reducering af den tidlige kristendoms essentielle værdier. Når jeg forsvarer kristendommen er det ikke et opgør med gnosticismen - som nogle gnostiskere og nyreligiøse ønsker et opgør med kristendommen - men derimod med udgangspunkt i, at der med den historiske Jesus er overleveret os et vidnesbyrd om ham som Guds Søn, Jesus Kristus. Det bevidner både fortællingerne om ham og ordene af ham.
Derfor er Jesu ord ikke kun talestof jf. Thomasevangeliet og andre apokryfer men udgør både ord af ham og ord om ham også forstået som Ordet om det Guds rige, vi ikke finder i himlen eller Moseloven alene men derimod i menneskelivet, hvor vi alle er pulsslag af det samme åndedræt.
Mvh
Anne
|
|
|
|
