Hej folkens.

Jeg vil gerne byde på en kop et eller andet. Efter at have læst hvad I skriver, har jeg valgt, at det skal foregå på følgende måde.

Rose-Marie skal sidde ved det høje bord, og mændene skal sidde ved det lave. Rose-Marie får et glas perlende vin og en let forret. For hun er en rigtig kvinde, der kan samle mændene og få dem til at hugge brænde.

Mændene skal som sagt sidde ved det lave bord, hvor de kan sludre.

Simon får et glas saftevand, fordi han stadig opfører sig som et barn. Også nogle børn tror at vide mere, end de rent faktisk gør. Han sidder i sofahjørnet blandt de voksne mænd, der kan holde ham lidt i ro.

Hans får en lunken og slap bajer. Han er trods alt et han(s)kønsvæsen; derfor skal han have en bajer. Men han har endnu ikke fundet disciplinen til at skrive i et didaktisk opbygget sprog, og han blærer sig med sit intellekt og sin nytænkning "way too much". Han får også en sildemad ...

Michael har fundet roen på det seneste år. Han sidder i gyngestolen og bakker på en pibe, men glemmer at den er gået ud. En sjælden gang åbner han øjnene ... for så at lukke dem igen. Efter parolen: Med lukkede øjne ser man bedst.

Ole får en sodavand. Det skal rigtigt boble, så han føler sig betydningsfuld. "Se, hvor det bobler", siger han og tilføjer: "Det er MIG, der får vandet til at boble". Han sidder også og læser "videnskab for dummies" ... men Oles kopi rummer kun blanke sider. (Det sørger han for ikke skinner igennem for- og bagsiden af bogen, som han har indhyllet i sort, billigt læder.

Arne får en udsøgt kop kaffe i midten af selskabet. Han har opnået ydmyghed og visdom med alderen - det kræver en friskkværnet kaffe. Han klør en hund bag øret ... den falder til ro.

Thomas får en whisky og en cognac - for han er en rigtig mand!

Mange akademiske hilsener
Professoren

P.S.
Rummet er fuld af balloner, fordi d'herrer tager sig selv for alvorligt.

Kære Professor,

Tak for din gode humor - og tak for dit gode humør. Jeg håber, at alle fik sig et grin

Jeg drikker ikke så meget alkohol, selv om jeg må indrømme, at en røget whisky er dejlig for ganen i godt selskab efter en god omgang mad.

Hvad siger du til, at vi alle drikker lidt te og eventuelt mediterer sammen?

Og hvad drikker du egentlig selv?

(Kender jeg dig?).

Fred,
Thomas

Jeg vil gerne takke Professoren for invitationen og glæder mig til at deltage i festlighederne ... og hvilken dato må jeg skrive i kalenderen?

Med venlig hilsen

RoseMarie

Kære alle sammen,

Tak for sidst. Det var hyggeligt, at I kunne komme. Jeg skriver jo dagbog - og det er skam ingen privatsag. Så her får I mine noter over vores hyggelige sammenkomst. Jeg garanterer ikke for sandhedsværdien, for jeg havde tårer i øjnene af latter hele aftenen - sådan er det at være i godt selskab. Men jeg forestiller mig i det mindste, at det foregik sådan her. Ellers må I rette mig.

Simon lå i sofaen op ad Ole. Det tog noget tid, før jeg stolede på mine øjne. Men minsandten om han ikke fik bryst! Dette forhold affandt begge sig længe med. Respekt var der ikke tale om - den hierarkiske forordning var for skæv til dette.

Pludselig sagde Simon: "Mælken er blevet sur, far ... æh, Ole!". Ole røg op i det røde felt og svarede, at han - og ingen andre - altid producerede den bedste mælk. Og selv om Simon lagde sig ind til Ole igen og forsøgte at tækkes ham, så var Ole gået i krigshumør. Sandelig om han ikke også havde trukket i sin krigsuniform. Men i stedet for striber og stjerner havde han skrevet sin alder tværs over fuglebrystet ... i håb om at den høje alder kunne konverteres til rang!

Stakkels Hans prøvede at få liv i Michael, der røg på en tom pibe med lukkede øjne og vippende tæer. Han kildede ham under tæerne, men de vippede blot endnu mere. Dog roste Michael Hans for at nyde nu'et. Men så vågnede Hans, for hvorfor skulle han acceptere ros fra en, der ikke har forstand på den rette filosofi?? Hans forsøgte at starte en diskussion med Ole, men han nåede dårligt at åbne munden, før Ole brølede: "Løgnhals". Og ordet havde kun lige forladt læberne, før Ole greb efter sit lange, gamle bryst for at skylle sin egen hals med den rest af mælk, som Simon endnu ikke havde lappet i sig. Det skummede og skummede ... og boblerne sank kun modstræbende ned.

For at klare sindet begyndte Ole nu at fortælle om alle sine bedrifter gennem et laaaangt liv. Lige fra hans tid som samurai - op gennem historien med alle de prinsesser og dronninger han havde nedlagt - til de krige han havde ført. Jeg forsøgte at holde trit ved at søge i historiebøgerne, men ingen Ole nævnt ... dog: Det er jo også sejrherren, der ender med at tolke forløbet.

Rose-Marie nød sin perlende vin, alt imens mændene kæmpede om hendes gunst. Hun blafrede min sine øjenvipper, og alle mændene troede, at det var til dem selv, hun blinkede. Arne tog initiativet og satte sig op til højbordet, hvor hun sad og lod vinglassets stilk dreje ømt imellem fingrene. Han fortalte om kunst og kultur, og Rose-Marie lod sig imponere.

Det var for meget for Hans, som droppede diskussionen med Ole og fór op til bordet. Arne blinkede en enkelt gang indforstået til Rose-Marie, som svarede med en lige så indforstået trækning ved munden - et feminint smil. Ydmygt gik Arne ud i entréen, hvor min hund lå syg af feber. Mens Hans forsøgte at smigre sig ind på Rose-Marie (og han mente, at det lykkedes ham, fordi hendes kvindelige charme som altid fik mænd til at drømme), tog Arne feberpinden ud af hundens pote og kiggede den roligt ind i øjnene. Den ædle visdom, som kun de rette leveår kan give et menneske, strålede ud til hunden, som hurtigt kom sig via en kraftig placebo-virkning, der blomstrede mellem hjerterne på to af Universets væsener (Arne og hunden).

Thomas sad og så muntert til, mens det hele udspillede sig. Jeg - professoren selv - gik ind og skænkede ham endnu et glas whisky, en Lagavulin, for Thomas er en RIGTIG MAND.

Og sådan er det!

Jeg fik aldrig fat i datoen ... Er du sikker på, at RoseMarie var med? Var hun i en tilstand af blackout? Eller bare beruset af perlende boblevin og diverse mærkværdige hankønsvæsener?

... og hvis det var mig, der var tilstede ... ja, så tak for sidst

Mange hilsner fra RoseMarie

Vær hilset RoseMarie,

Nu du siger det ...

Den "RoseMarie", som var med, har nu vist sig at være Oles forsøg på en klon af den ægte RoseMarie, dvs. dig.

Ole havde grebet en af mine bøger om den nyeste viden inden for kloning. Men bogen stod jo på den akademiske hylde. Derfor: Uden at forstå, hvad han læste, måtte han til sidst opgive. Han blæste i stedet en dukke op, men ak, luften er sevet ud af den, som det så ofte sker, når man blæser og blæser og helt glemmer, hvad, hvordan og hvorfor man lukker den varme luft ud.

Hans fik sig dog et godt knald alligevel, inden luften var gået helt ud af dukken.

Jeg tog i øvrigt fejl af det hierarkiske forhold mellem Simon og Ole. Det viste sig - senere ud på aftenen - at Simon lukkede diskussionen på den mere mandige måde. Og jeg skænkede ham derfor en kold snaps på enebær. Michael troede, det var gin, men ikke alt, hvad der har med enebær at gøre, hedder gin. Ligeledes kalder man ikke alt med to bær for "en pung", som Hans korrekt nok påpegede.

Gode hilsener
Professoren

... det lyder til at ha' været en underholdende aften, og jeg kan da blive helt slukøret over, hvad jeg er gået glip af

Hun må nu ha' muntret sig godt, hende min RM-klon ... jeg har egentlig altid haft et godt øje til ballonmanden i Tivoli og har altid gerne villet kysse ham for at se, hvor lang tid han kunne holde vejret? ... noget varm lungeluft må der da gå til med alle de balloner???

Jeg vil gerne takke ja på forhånd til din næste invitation og glæder mig allerede

KNUS fra en veloppustet RoseMarie

Hej RM..

Fortvivl ej, med akademisk og videnskab mener Thomsen bare underholdning, såsom tegneserier osv. Så du er bare med i hans tegneserieunivers og er nu blevet en del af hans facebookunivers. Snart får du et billede med en dreng med en rød ballon, så ka' du jo selv se hvem der er mest luft i ..;)

mvh
Simon

A hva'??? Er der noget jeg har misset, Simon? Af og til må der jo pap og balloner til forståelsens forårslys

PapKNUS fra RoseMarie

KÆRE alle,

Jeg har fundet et dokument fra en anden verden; jeg må dele det med jer:



INVITATION

Endnu en gang åbner professoren døren for jer! Træd nærmere, kom ind ...

Uha, en bjørn står på trappen. Den er nok gået en lang vej - han savner nok en snak med en intelligent mand. Men hov, han er lidt sky, denne her bamsebjørn. Med honningkrukken i den ene lap og en bog med blanke sider i den anden lap ser han lidt tøvende ud. Sådan en bjørn har det nok bedst med at gemme sig lidt - og brøle på afstand!!

Men velkommen til

Ja, løberen er her allerede. Han studerer en bog om hjernen, og hans øjne lyser. Det er svært at se, om det er af indsigt, eller om gejsten snarere er en form for ukontrollabel raseri.

Igennem rummet svæver en ballon. På den ene side er malet en rose, på den anden side er malet en smiley, der aldrig ændrer sig. Altid blot et tavst smil. Den svæver frem og tilbage i rummet, langsomt, men sikkert er det, at den dukker op nu og da.

En ældre og andægtig herre er blevet tilbudt en gyngestol, men han er evigt frisk - visdommen afsendes i et stråleskær fra ham - så han har valgt at stå. Han betragter naturen uden for vinduet. Ja, han har et stort hjerte for denne verden, som ydmyger ham.

Bjørnen træder endelig ind, og idet den ser vismanden, raser den, så skummet står den om gabet - for den savner jo også indsigt og en oplevelse, der vækker ydmyghed. Den farer hen over gulvet på alle fire! Men frem træder professoren og med en enkelt finger på bjørnens brystkasse, holder han den tilbage og gør den rolig. Med den anden hånd skænker professoren sig et velfortjent glas cognac.

Åh altså, bjørnen tabte sin bog med de blanke sider. Løberen har samlet den op og slår en latter op, der runger i hele lokalet. Bjørnen river bogen til sig og brøler: "Jeg er klog alligevel, du kan sige, hvad du vil!". Det gør løberen rasende, så han begynder at løbe rundt i hele huset - uden nogen særlig systematik.

Ind kommer aftenens sidste gæst. En ældre kvinde fra elverland med et fremmed navn. Hun ser på vismanden med et fromt blik, og de nikker vidende til hinanden ...

Professoren nyder sin cognac. Intelligensen og musklerne svulmer. Men i al sin ydmyghed nipper han blot til sit glas.

Så er festen begyndt!!!

VELKOMMEN

Man kunne fristes til at tro, at Jeppe (alias Ipso Facto) er vendt tilbage i baronens seng, for at styre verden i sin konstante fysiske og psykiske brændert. Hvem andre kan have en så misforstået opfattelse af fakta. Sørlanders begrebsforvirring længe leve.

Ole Bjørn :o)

Men læser man lidt tilbage, så viser det sig, at det såmænd blot er Thomas, der igen prøver at plagiere Jeppes stil. Kvalitetsforskellen er dog så tydelig, at en sammenligning ikke holder. Ipso Facto havde dog trods alt en vis sproglig elegance som Thomas helt mangler.

Det morsomme ved indlægget er kun, at Thomas ikke forstår, hvor let han er at genkende, selv om han prøver at skjule sig under anonymitetens dække. Der er en verden til forskel på vid og på platheder.

Ole Bjørn :o)

Selvfølgelig kender du ham, Thomas. Professoren er en rigtig mand.

Det er klart, at du er imponeret Arne. Hvorfor?

Spørg dig selv, hvad jeg kan se med lukkede øjne.

Ifølge den officielle transaktionsanalytiske definition er spil ubevidste. I så tilfælde er indlæggets ophavsmand en stakkel.

De spil, som ikke er ubevidste (læs: uden selvkendskab), defineres som manipulation. I så tilfælde er ophavsmanden en slubbert.

Måske er det alligevel ulejligheden værd, at storme gnosismens højborg. Der skænkes åbenbart gratis sprut ad libitum i dette elysium.

Gad vide om navnet på den dyre whisky udspringer af kendskab eller er et resultat af en hurtig googlen på nettet?

I øvrigt er det unødvendigt med al det sprut, man skal bare smigre folk, så får de en følelse så dejlig.

Jeg vil skyde på, indlæggets ophavsmand er en slubbert, men det ved jeg jo ikke.

Skønne Ole,

Jeg håber, at dine latter- og grineanfald er ægte, afspejlet af dine smilier

Kan du selv lide cognac?

(Bland nu T. uden om vores snak og tal med mig i stedet).

mvh.
Professoren

Stop dit pjat, Thomas. Selv selv om det måske morer enkelte, hvis humoristiske sans er på et primitivt skoledrengeniveau, så pynter det ikke på debatten.