annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#12112 - 31/01/2012 19:11 Invitation
Professoren
Uregistreret

Hej folkens.

Jeg vil gerne byde på en kop et eller andet. Efter at have læst hvad I skriver, har jeg valgt, at det skal foregå på følgende måde.

Rose-Marie skal sidde ved det høje bord, og mændene skal sidde ved det lave. Rose-Marie får et glas perlende vin og en let forret. For hun er en rigtig kvinde, der kan samle mændene og få dem til at hugge brænde.

Mændene skal som sagt sidde ved det lave bord, hvor de kan sludre.

Simon får et glas saftevand, fordi han stadig opfører sig som et barn. Også nogle børn tror at vide mere, end de rent faktisk gør. Han sidder i sofahjørnet blandt de voksne mænd, der kan holde ham lidt i ro.

Hans får en lunken og slap bajer. Han er trods alt et han(s)kønsvæsen; derfor skal han have en bajer. Men han har endnu ikke fundet disciplinen til at skrive i et didaktisk opbygget sprog, og han blærer sig med sit intellekt og sin nytænkning "way too much". Han får også en sildemad ...

Michael har fundet roen på det seneste år. Han sidder i gyngestolen og bakker på en pibe, men glemmer at den er gået ud. En sjælden gang åbner han øjnene ... for så at lukke dem igen. Efter parolen: Med lukkede øjne ser man bedst.

Ole får en sodavand. Det skal rigtigt boble, så han føler sig betydningsfuld. "Se, hvor det bobler", siger han og tilføjer: "Det er MIG, der får vandet til at boble". Han sidder også og læser "videnskab for dummies" ... men Oles kopi rummer kun blanke sider. (Det sørger han for ikke skinner igennem for- og bagsiden af bogen, som han har indhyllet i sort, billigt læder.

Arne får en udsøgt kop kaffe i midten af selskabet. Han har opnået ydmyghed og visdom med alderen - det kræver en friskkværnet kaffe. Han klør en hund bag øret ... den falder til ro.

Thomas får en whisky og en cognac - for han er en rigtig mand!

Mange akademiske hilsener
Professoren

P.S.
Rummet er fuld af balloner, fordi d'herrer tager sig selv for alvorligt.
Top Svar Citer
#12114 - 31/01/2012 20:58 Re: Invitation [Re: Anonym]
Thomas
Uregistreret

Kære Professor,

Tak for din gode humor - og tak for dit gode humør. Jeg håber, at alle fik sig et grin smiler

Jeg drikker ikke så meget alkohol, selv om jeg må indrømme, at en røget whisky er dejlig for ganen i godt selskab efter en god omgang mad.

Hvad siger du til, at vi alle drikker lidt te og eventuelt mediterer sammen?

Og hvad drikker du egentlig selv?

(Kender jeg dig?).

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#12115 - 31/01/2012 22:07 Re: Invitation [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej professor.

God humor vil jeg mene.
Ingen går fri af hr. professorens vid.

Sådan lidt á la 90 års fødselsdagen blinker

Kommer der mon en fortsættelse?

Med venlig, og ganske uakademisk, hilsen Arne smiler
Top Svar Citer
#12117 - 01/02/2012 00:09 Re: Invitation [Re: Arne Thomsen]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Jeg vil gerne takke Professoren for invitationen og glæder mig til at deltage i festlighederne ... og hvilken dato må jeg skrive i kalenderen?

Med venlig hilsen

RoseMarie
Top Svar Citer
#12192 - 08/02/2012 18:37 Tak for sidst! [Re: Anonym]
Professoren
Uregistreret

Kære alle sammen,

Tak for sidst. Det var hyggeligt, at I kunne komme. Jeg skriver jo dagbog - og det er skam ingen privatsag. Så her får I mine noter over vores hyggelige sammenkomst. Jeg garanterer ikke for sandhedsværdien, for jeg havde tårer i øjnene af latter hele aftenen - sådan er det at være i godt selskab. Men jeg forestiller mig i det mindste, at det foregik sådan her. Ellers må I rette mig.

Simon lå i sofaen op ad Ole. Det tog noget tid, før jeg stolede på mine øjne. Men minsandten om han ikke fik bryst! Dette forhold affandt begge sig længe med. Respekt var der ikke tale om - den hierarkiske forordning var for skæv til dette.

Pludselig sagde Simon: "Mælken er blevet sur, far ... æh, Ole!". Ole røg op i det røde felt og svarede, at han - og ingen andre - altid producerede den bedste mælk. Og selv om Simon lagde sig ind til Ole igen og forsøgte at tækkes ham, så var Ole gået i krigshumør. Sandelig om han ikke også havde trukket i sin krigsuniform. Men i stedet for striber og stjerner havde han skrevet sin alder tværs over fuglebrystet ... i håb om at den høje alder kunne konverteres til rang!

Stakkels Hans prøvede at få liv i Michael, der røg på en tom pibe med lukkede øjne og vippende tæer. Han kildede ham under tæerne, men de vippede blot endnu mere. Dog roste Michael Hans for at nyde nu'et. Men så vågnede Hans, for hvorfor skulle han acceptere ros fra en, der ikke har forstand på den rette filosofi?? Hans forsøgte at starte en diskussion med Ole, men han nåede dårligt at åbne munden, før Ole brølede: "Løgnhals". Og ordet havde kun lige forladt læberne, før Ole greb efter sit lange, gamle bryst for at skylle sin egen hals med den rest af mælk, som Simon endnu ikke havde lappet i sig. Det skummede og skummede ... og boblerne sank kun modstræbende ned.

For at klare sindet begyndte Ole nu at fortælle om alle sine bedrifter gennem et laaaangt liv. Lige fra hans tid som samurai - op gennem historien med alle de prinsesser og dronninger han havde nedlagt - til de krige han havde ført. Jeg forsøgte at holde trit ved at søge i historiebøgerne, men ingen Ole nævnt ... dog: Det er jo også sejrherren, der ender med at tolke forløbet.

Rose-Marie nød sin perlende vin, alt imens mændene kæmpede om hendes gunst. Hun blafrede min sine øjenvipper, og alle mændene troede, at det var til dem selv, hun blinkede. Arne tog initiativet og satte sig op til højbordet, hvor hun sad og lod vinglassets stilk dreje ømt imellem fingrene. Han fortalte om kunst og kultur, og Rose-Marie lod sig imponere.

Det var for meget for Hans, som droppede diskussionen med Ole og fór op til bordet. Arne blinkede en enkelt gang indforstået til Rose-Marie, som svarede med en lige så indforstået trækning ved munden - et feminint smil. Ydmygt gik Arne ud i entréen, hvor min hund lå syg af feber. Mens Hans forsøgte at smigre sig ind på Rose-Marie (og han mente, at det lykkedes ham, fordi hendes kvindelige charme som altid fik mænd til at drømme), tog Arne feberpinden ud af hundens pote og kiggede den roligt ind i øjnene. Den ædle visdom, som kun de rette leveår kan give et menneske, strålede ud til hunden, som hurtigt kom sig via en kraftig placebo-virkning, der blomstrede mellem hjerterne på to af Universets væsener (Arne og hunden).

Thomas sad og så muntert til, mens det hele udspillede sig. Jeg - professoren selv - gik ind og skænkede ham endnu et glas whisky, en Lagavulin, for Thomas er en RIGTIG MAND.

Og sådan er det!
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 4 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk