1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#10564 - 23/12/2010 01:59
Re: Guru Michael i chat med RoseMarie Anne HansKrist
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3959
Sted: Nørresundby
|
|
Jesus selv som værende Guds Ordets begivenhed og realitet i vores liv rækker meget videre end til hvad forfattere til nogle teologiske biografier har skrevet lang tid efter Jesu død.
Du vanhelliger Jesu ord fra evangelierne, ved konstant at få dem vendt som en moralsk pegefinger, som noget i etisk forstand negativt, og underskudsagtigt, der begrænser mennesket og sætter grænser for og hæmmer menneskets åndsliv og spiritualitet.
Så godt vi har Paulus til at vise os urmenighedernes Kristustro.
Jesus binder Gudsriget til sin egen person, han er sandheden og vejen og livet. Gud er altså ikke tavs; i mennesket Jesus Kristus har vi Guds kald, Gud der kalder os, Guds Ord til os, og vi har bare at svare igen, respondere og reagere herpå.
omskåret er den som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven
jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; Joel
Den kristne etik er bygget på en overskudssituation og en tilførelse af Guds ånd og ikke på at ånden udelukkende og i et og alt afstemmes i henhold til tilfældige kanoniske bogstaveligheder, dette er netop en form for fundamentalisme Jesus ikke kunne godt med, men da de skrives lang tid efter hans død kan manden jo ikke forsvarer sig herimod, kun sandhedens ånd og Helligånden, Guds ånd, kan hjælpe os her.
Du forstår slet ikke det opbyggelige i Jesu ordene som Guds ord. Du bruger Jesu ord konstant som farisæerne brugte moseloven, den der konstante moralske pegefinger rettet imod andre mennesker.
Kristendommen var opstået lang tid før de der evangelier overhovedet var påtænkt.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#10565 - 23/12/2010 02:30
Re: Guru Michael i chat med RoseMarie Anne HansKrist
[Re: Hanskrist]
|
|
Jesus gik ikke med mundkurv på, Hanskrist. Det er ikke hans kød, der blev hængt på korset, der er ordet. Han sagde selv, at kødet ingen gavn gør, men at hans ord er ånd og liv.
Hvis du ikke kan høre Guds ord, så er du ikke af Gud. Men den, der er af Gud, hører Guds ord.
Du har altid vendt dig mod ordene og ment, at de blot er nogle forfatteres ord, ikke Jesus'... for du kan ikke høre, hvilken himmelsk storslåethed de er af. Du forguder et navn og hykler en tro på dette navn, men mandens ord afviser du som værende 'teologiske biografier'.
Gud er ikke tavs, nej, men han forlanger vores hjertets åbenhed for de ord, Hans Søn ofrede sig for at tale. Og heraf vores lydighed. Din bladren frem og tilbage i Freuds teorier har intet - intet! - at gøre med Guds ord.
Men hvis du ikke kan tage imod ånden i de ord, som du afviser som 'teologiske biografier', så kan ingen hjælpe dig. For at tage imod disse ord er det største, du kan gøre - at få disse ord ud i verden krævede det største offer af dem alle.
Og du fortsætter med at anklage mig på mine motiver. Dit had til ordene har som konsekvens, at du nu også hader den, der holder fast i dem. Læs, hvad du skriver om mig, du aldrig har set - det er et vidnesbyrd om dig selv op i dit åbne ansigt.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#10566 - 23/12/2010 12:46
Re: Guru Michael i chat med RoseMarie Anne HansKrist
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hanskrist og Anonym.
Det er imponerende, synes jeg, så længe I kan blive ved at debattere det samme.
Jeg opfatter jer begge, som stærkt inspirerede af kristendommen (for nu ikke at overdrive ) - men på hver jeres måde.
Man kan måske sige det sådan, at Anonym især er inspireret af evangelierne, mens Hanskrist især er inspireret af Paulus' breve.
Man kan måske tilføje, at Anonym især er grebet af den ånd, der gennemsyrer evangeliernes Jesus-ord, mens Hanskrist især er optaget af den særlige tydning af Paulus' breve, som en vist nok kristen eksistentialist og marxist ved navn Berdyaev taler for.
Jeg kan godt følge Anonym's oplevelse af kristendommen, men trods flere forsøg finder jeg det betydeligt vanskeligere at følge, hvad Hanskrist søger at udtrykke.
Det kan naturligvis godt tænkes at være fordi, det, Hanskrist søger at fortælle, simpelthen kræver mere af forstanden (og det er så dér, jeg ikke ka' la' være at tænke: Hvis det ikke kan udtrykkes enkelt og klart, så enhver ka' forstå det, er det så ikke budskabet, der trænger til at afklares? Kristendommmens budskab er vel ikke kun for de intelligente?).
Jeg mener også at forstå, at Hanskrists oplevelse af kristendom, er, at den ophøjer mennesket til frihed og kreativitet (men jeg forstår ikke rigtig hvorfor), mens Anonyms grundoplevelse er guddommelig kærlighed (Kærlighed: Et begreb med mange varianter, men her den rene og uselviske følelse).
Det er vel lige før, man kan sige, at den ene opfattelse fører til Herremennesket, mens den anden fører til Det elskende menneske? (Jeg har før - uden større held - forsøgt at pejle mig ind på kernen i de to opfattelser, men især Hanskrists rettelser og forklaringer efterlader mig blot endnu mere forvirret).
Nu er det, at kristendommen har mange ansigter, jo ikke just noget nyt. En løbende TV-serie på DR2 om kristendommens historie viser det til overflod: Kristendommens så vidt forskellige indhold - med og uden statsstøtte - kloden rundt - gennem tiderne (Sydkoreas kristendom, der hylder de velbjergede er vel mindst en ligeså stærk indskrænkning af idéen om næstekærlighed, som den vi så ofte hører fra f. eks. vor hjemlige Søren Krarup). Men det, jeg savner, er ikke kritikken af andres opfattelsr. Det, jeg savner, er enkle klare ord, der kan inspirere og begejstre - ikke citater - ikke mystiske og vanskeligt fattelige fremmedord - men egne klare ord.
Den danske folkekirkes og statens gensidige omklamring af hinanden har jo reelt forlængst medført, at næsten alle danskere har vendt kirken ryggen, og alene bruger den til traditionelle højtideligheder, som begravelser, dåb og såkaldt "gudstjeneste" den 24. december om eftermiddagen - før festmåltidet og gaverne
Men selvfølgelig er der inspiration og begejstring at hente i kristendommen. Det kræver imidlertid, at nogen gør den synlig - og det gør gensidige beskyldninger ikke - heller ikke, hvad der reelt er en statskirke.
For mig er det mest inspirerende i kristendommen (og andre religioner) dét, at man forestiller sig en oprindelig årsag, som kaldes Gud. Og specielt for kristendommen dét, at denne oprindelige årsag er treenig/trefoldig. Og så den vidunderlige beretning om, at den anden person i treenigheden lader sig føde som et hjælpeløst menneskebarn, der - meget ydmygt - bedriver store ting her på kloden
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (23/12/2010 12:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|