Guru Michael i chat med RoseMarie Anne HansKrist

Michael: Vi er stille og derfor fuldstændig tilstede. Det, man kalder opmærksomhed, Gud eller kærlighed. Det, som er.
Michael: Tænk, aldrig at have været stille. Sikke en oplevelse man så har tilgode. Ikke kan man forestille sig hvad der sker når man bliver stille. Det kan ikke nås af tanken.
Michael: Virkelighedens umådelige hav er fyldt med kærlighed, forståelse og stilhed. En fred der overgår enhver forstand. En dynamisk fred, ikke en vegetativ tilstand, men den uendelige forståelse.
Michael: En helt anden bevægelse end frygtens, begærets og uvidenhedens bevægelse. Den evige bevægelse i nuet, som kun kan nås når tanken er stille og opmærksomheden tager over.
Michael: Vi er her og vi går ikke væk igen. Menneske, kend dig selv.
Michael: hvordan kan man tale om Gud og fornægte nuet. Han findes ingen andre steder. Kærlighed er det helligste af alt.
Michael:
RoseMarie: Kærlighed er det helligste af alt ... ja



Michael: Vi er stille og derfor fuldstændig tilstede. Det, man kalder opmærksomhed, Gud eller kærlighed. Det, som er.
Michael: Tænk, aldrig at have været stille. Sikke en oplevelse man så har tilgode. Ikke kan man forestille sig hvad der sker når man bliver stille. Det kan ikke nås af tanken.
Michael: Virkelighedens umådelige hav er fyldt med kærlighed, forståelse og stilhed. En fred der overgår enhver forstand. En dynamisk fred, ikke en vegetativ tilstand, men den uendelige forståelse.
Michael: En helt anden bevægelse end frygtens, begærets og uvidenhedens bevægelse. Den evige bevægelse i nuet, som kun kan nås når tanken er stille og opmærksomheden tager over.
Michael: Vi er her og vi går ikke væk igen. Menneske, kend dig selv.
Michael: hvordan kan man tale om Gud og fornægte nuet. Han findes ingen andre steder. Kærlighed er det helligste af alt.
Michael:


Kærlighed er det helligste af alt ... ja
[x] Hanskrist: Michael du skriver: Vi er stille og derfor fuldstændig tilstede. Det, man kalder opmærksomhed, Gud eller kærlighed. Det, som er.
[x] Hanskrist: det er det pureste vrøvl og direkte forkert,
[x] Hanskrist: gang på gang har du en redegørelse for NU'et opmærksomheden og tankens stilhed og ophør, os hinsides tænkningen i denne stilhed, tomhed og det uendelige rum etc,, og så kobler du lige kærlighed på og Gud på
[x] Hanskrist: men Gud og kærligheden er beskrevet stik modsat i kristendommen fx
[x] Hanskrist: du beskriver det uberørte menneske i en tilstand af ren opmærksomhed som værende Gud og du kalder det også kærlighed,,, men Gud og kærlighed er det berørte og forstyrrede elller grebne menneske,, det spirituelle menneske
[x] Hanskrist: det du taler om er den ensomme munk, eller moderne individ der mediterer, men her finder man ikke hverken Gud eller kærligheden,,, som er et brud på denne ensomhed eller individ orienterede opmærksomhedsbevidst
hed i NU'et
[x] Hanskrist: kærlighed og Gud har altid at gøre med 2 der bliver ført sammen eller lever i samspil, det du taler om er den ensomme mediterende, munken eller det moderne individ der mediterer,,, og dette er gudløs og kærlighedsløs
[x] Hanskrist: først den dag dit NU, din individcentrerede opmærksomhed bliver brudt, noget bryder dig, først da kan du tale om Gud og kærlighed
[x] Hanskrist: du er ikke tvekønnet, men du er kønsløs, eller kun feminin, kun natur, kun dig selv, hvilende i dig selv og din naturlige opmærksomhed,,, dette er at være uden spiritualitet, uden Gud, uden kærlighed, men det er ensomhed, det er at være sig selv
[x] Hanskrist: det er new age,,, du taler nøjagtig som Tolle,, også når du fortolker evangelierne gør du dette,,, og det skyldes netop at det moderne individ i dag centrere sig i sin lejlighed og mediterer,,,(eller parcelhus),,, og dette gør millioner og atter millioner
[x] Hanskrist: mennesker i det moderne vesten i dag

Hanskrist: og når du kobler Gud og kærlighed på den ensomme individs opmærksomhed uden tænkning,,, da er det et kunstgreb, som ikke holder,, det er din fejltolkning af Gud og kærligheden,,
[x] Hanskrist: og det sjove er at Gud og kærlighed faktisk pr religionsfilosofisk definition betyder nøjagtig det modsatte af hvad du siger det er
[x] Hanskrist: og at gøre sig selv til ren opmærksomhed, og fjerne intentionaliteten og det der er i bevidstheden, er iøvrigt farligt, det medfører demens før tiden,,, og bør undgås,, al neurovidenskab viser at det gælder om at tænke, og være motiveret, bevare kontakten
[x] Hanskrist: til ens intentioner, motiver og ideer og tanker og ja det sproglige i det hele taget, intet modvirker demens bedre end sproglig aktivitet,,, ja det skulle lige være fysisk aktivitet, idræt

Hanskrist: det du kalder Nu'et, er den bevidsthedstilstand du kommer i når du kobler fra og forsøger blot at være opmærksom,,dennne tilstand lovsynger du så som Gud og kærlighed, selv om det er helt tydeligt at Gud og kærlighed netop slet ikke er heri,,,
[x] Hanskrist: du er netop UBERØRT, uberørt af Gud og kærlighed,,, der er ingen spiritualitet overhovedet
[x] Hanskrist: men du er ikke alene,, der er millioner og atter millioner af mennesker i vor moderne individ samfund, der mener det samme som dig, og fejlagtig opfatter det med Gud og kærligheden i dit perspektiv

netop Gud og kærligheden, vil bryde dit NU og din stilhed, som du selv har fundet som den bevidsthedstilstand som følger af individcentreret opmærksomhed (det moderne menneske der mediterer), vil bryde din tomhed, stilhed og uendelige rum,,, du har ikke engang et ego, det er en yderst alvorlig oral psykotisk leg du og millioner andre har gang i der medfører demens før tiden


men du er ikke alene,, der er millioner og atter millioner af mennesker i vor moderne individ samfund, der mener det samme som dig, og fejlagtig opfatter det med Gud og kærligheden i dit perspektiv
Hanskrist: netop Gud og kærligheden, vil bryde dit NU og din stilhed, som du selv har fundet som den bevidsthedstilstand som følger af individcentreret opmærksomhed (det moderne menneske der mediterer), vil bryde din tomhed, stilhed og uendelige rum,,,


Hanskrist: netop Gud og kærligheden, vil bryde dit NU og din stilhed, som du selv har fundet som den bevidsthedstilstand som følger af individcentreret opmærksomhed (det moderne menneske der mediterer), vil bryde din tomhed, stilhed og uendelige rum,,,
ALH: Når det er sagt, så er det jo rent faktisk ikke så tosset at være stille en gang imellem, og, det er vel slet ikke så nemt, som det lyder
ALH: Men det stikker ikke et godt dansk contraløb eller et jubel-driblende specialeboldløb direkte mod målstregen..
[x] Hanskrist: korrekt Anne,,, men vi drøfter spiritualitet her, og spørgsmålet er om det er stilheden med Gud som den levende anden, Du i ens liv, eller om det er stilheden via meditativ individorienteret opmærksomhed
[x] Hanskrist: er det rendyrket new age buddhisme og meditation eller er det den kristne spiritualitet omkring Gud og kærligheden i ens liv
[x] Hanskrist: jeg forsøger at stille tingene på spidsen, og jeg fører mig skråsikkert frem overfor Michael, altsammen i et forsøg på at få folk til at kunne se forskellen på Buddha og Jesus Kristus
[x] Hanskrist: en forskel stort set ingen i dag magter, fordi den kristne spiritualitet ikke er forstået og de kristne teologer har meget svært ved at formidle den, hvorfor new age og buddhisme også fuldstændig har løbet den kristne spiritualitet over ende
[x] Hanskrist: derfor Dan Brown, derfor Tolle, derfor new age, derfor Michael og det han skriver,,,
[x] Hanskrist: og at det er sådan fat skyldes de kristne teologer selv, og det skyldes trosbekendelserne der bombastisk hagler ned over det moderne menneske fra kirkens side,,, trosbekendelser ingen teologer magter at udlægge tilfredsstillende for det moderne søgende
[x] Hanskrist: menneske..... og det skyldes disciple, og hajmad og alle disse evangeliske bibeltroende, mere end de er Kristus-troende og har nogen gedigen kristen spiritualitet,,, disse bombastiske forkyndere af kristendommen skæmmer mange moderne mennesker væk
[x] Hanskrist: den kristne mystik og spiritualitet, Kristusmystikken må igen på banen, der er stort set ingen teologer der magter det,,,og det skyldes meget trosbekendelserne der står i vejen og dominerer og biblicismen fra de evangeliske
[x] Hanskrist: Så når jeg buldrer frem og siger at Michael er UBERØRT af Gud og kærligheden, er det alene en øvelse der går ud på at få os til at kunne skelne new age spiritualiteten fra gedigen kristen spiritualitet,,, og få Michael og andre der tror de er kristne til
[x] Hanskrist: at indse at de i så fald mangler alt det væstentlige der hører til den kristne spiritualitet
[x] Hanskrist: jeg tar Michael på ordene, altså på hvad han skriver, og det er her ud fra jeg påstår han er UBERØRT, og at han hverken er berørt af Gud og kærligheden i kristen spirituel forståelse
[x] Hanskrist: jeg tar ikke personlig stilling til om der er Gud og kærlighed i Michaels liv, jeg forholder mig kun tekstnært til det Michael skriver,
[x] Hanskrist: og siger så at set ud fra den kristne spiritualitet og forståelse af Gud og kærligheden,,, er der intet af dette at finde i det Michael skriver,, for netop det Michael skriver er ifølge kristen spiritualitet,, slet ikke i nærheden af Gud og kærligheden
[x] Hanskrist: håber mine pointer her, som jeg forsøger at få frem ved min lidt specielle kontante retoriske adfærd bliver forstået af i det mindste 1 eller 2 begavede mennesker,,,
ALH: Jeg ved det, dit projekt, men det skader ikke at se tingene lidt nedefra en gang i mellem, i det menneskelige møde med sin omverden. Roden, som du også er inde på, er jo bl.a. at finde i forholdet mellem bekendelserne og kirkens måde at være kirke


ALH: Jeg ved det, dit projekt, men det skader ikke at se tingene lidt nedefra en gang i mellem, i det menneskelige møde med sin omverden. Roden, som du også er inde på, er jo bl.a. at finde i forholdet mellem bekendelserne og kirkens måde at være kirke på.
ALH:
[x] Hanskrist: man skal netop se tingene nedefra, men new age, buddhismen og Michael mfl, går ifølge kristen spiritalitet ikke dybt nok, men bliver på overfladen og de søger i deres eget sind,, og kan endda finde på at sige at opmærksomhedsfunktio
nen har at gøre med Gud
[x] Hanskrist: de forbliver i væren og i det værende som det tager sig ud fra deres sinds opmærksomheds funktion
[x] Hanskrist: de påstår opmærksomheden er ren og ja bevidstheden ren og de kan finde på nå dette forekommer dem allermest sublimt at kalde det for Gud
[x] Hanskrist: fra Platon og med kristen spiritualitet findes der en tradition der netop lagt fra ser sådan på tingene og benægter disse forhold, af mange grunde,,, blandt andet, er der ikke sådan noget som ren opmærksomhed og ren bevidsthed
[x] Hanskrist: og man skal ej heller træne, disciplinere sig selv herpå
[x] Hanskrist: østens religioner gik den vej at søge hvor kvietistisk ophøjet og sublimt vi kunne erfare os selv som åndelige væsner
[x] Hanskrist: med kristendommen der ikke er bange for kærligheden, bliver det hele et drama, et sandt kærlighedsdrama, og pludselig er det hele mennesket og hjertet, kærligheden, liv og død, vigtigere end det bevidsthedsmæssige og åndelige. Nu er det mennesket der er
[x] Hanskrist: lidende og elskende også i forhold til Gud det drejer sig om
[x] Hanskrist: man går dybt ind i denne hjertet og kærlighedens Kristologiske antropologi,,, og man ser mere på mennesket end på det åndelige
[x] Hanskrist: og det sublime bevidsthedsmæssige,, mystikken er at mennesket er meget mere end ånd og åndelig,, meget mere end ren opmærksomhed og bevidsthed, meget meget mere end et åndeligt væsen
[x] Hanskrist: derfra siger Paulus fra overfor en englelig forståelse af mennesket og vi havner i hjertet, hjertet af kød og blod, den kristologiske antropologi om det nye menneske, med guddomsfylden i kød og blod
[x] Hanskrist: østens åndelige sublime monistiske opfattelse af mennesket bliver med Platon og kristendommen sagt imod,,, derfor bliver den vestlige spiritualitet så meget anderledes og med vægt på det antropoligiske mere end det åndelige og sublime

Hanskrist: så kristendommen har altid været meget mere nede på jorden, i hjertet, i kærligheden,,,og i det dybe drama kærlighedsdrama der foregår mellem Gud og mennesket og mellem menneskerne indbyrdes,,, derfor er kristendommen kærlighedens og passionens og lidensk
[x] Hanskrist: og lidenskabernes og lidelsen religion pr se,,,
[x] Hanskrist: og pludselig har mennesket af kød og blod i Kristus fået en selvstændig stilling og en højere stilling end det englelige og åndelige menneske
[x] Hanskrist: et af de vigtigste kapitler overhovedet til at forstå forskellen på kristen spiritualitet og buddhisme og new age er Kol 2 og 3,,, især kap 2, vers 16 - 23 burde være pensum i gymnasium og HF
[x] Hanskrist: denne hjertets Kristologiske antropologi som Paulus barsler med er det afgørende nye
[x] Hanskrist: og det spirituelle er nu pludselig ikke længere sublimt og åndeligt, men dynamisk og kraftfuldt og stikker dybt ind i mennesket af kød og blod er immanente drivkræfter hvor kærligheden spiller en hovedrolle
[x] Hanskrist: og det der er på spil er ikke sublimt kærlighed, men ægte kærlighed, i kristendommen er der ingen angst overhovedet for at knytte sig og binde sig i kærlighed
[x] Hanskrist: selvrealiseringen foregår i Kristus, the new man, The Anthropos, second Adam, the Heavenly Adam of the Cabbala (og selvfølgelig finder vi her den kroppende og sexede Madonna, hvor ellers og hvordan skal man ellers forstå inkarnationen og de nye skabninger
[x] Hanskrist: vi er i Kristus
[x] Hanskrist: denne inkarnationens Kristusmystik om de nye skabninger vi er, varsler en hel anden vej, en østens højdepunkt af åndelig sublimt monisme
[x] Hanskrist: Østen kunne ikke komme videre, så langt kunne man nå af denne kvietiske asketiske pessimistiske vej, derfor kom Paulus og igangsatte en hel ny udvikling

Hanskrist: hvis man overhovedet ønsker at forstå det duelige kreative og frie historiske individ, så er det Paulus og hans Kristusmystik man skal forstå

[x] Hanskrist: her river mennesket sig fri af religiøs og åndelige monisme og styring, og gør sig selv i hjertet fri med Kristus¨'
[x] Hanskrist: dette er den sande dualisme, den sunde dualisme,, hvor mennesket i Kristus får friheden og ånden fra Gud, stolthed og frimodighed, fri taleret overfor Gud,,, opfør sig slem overfor Gud ifølge nogle,, og det koster da også Jesus livet

[x] Hanskrist: at vi i Kristus, i hjertet, i kærligheden, har hele guddomsfylden i kød og blod, det kostede utallige martyrer døden
[x] Hanskrist: disse Gud-mennesker der blev anset for at være ikke troende på Gud, de blev udsat for forfølgelse alene pga af denne absurde tro der giver mennesket friheden og den høje stilling

Hanskrist: i hjertet med Kristus, symboliserer netop at vi skal ned fra ånd og bevidsthed, det åndelige,,og vi skal ikke se tingene ud fra ren opmærksomhed og bevidsthed

[x] Hanskrist: Hanskrist: kristendommen er liv og kærlighed og rørelser, bevægelser, mere end det er åndelig opmærksomhed og sind og ophøjet ro, stoisk ro fx

] Hanskrist: kristendommen er for komplekse sjæle, med stor forskel på højre og venstre hjernehalvdel
[x] Hanskrist: blandt andet fordi det sproglige, Ordet, og tankerne er med,,, forstanden er med som Paulus siger,, ham der siger vi skal huske at lovsynge med vores forstand side om side med troens virkelighed, Kristusmystikkens virkelighed

Ordet er ikke virkeligheden. Ordet er en beskrivelse af virkeligheden og vi bruger ordet til at kommunikere vores individuelle forståelse til hinanden.

Denne forståelse, som vi kommunikerer, drejer sig om vores liv, vores oplevelser og vore tanker og følelser i forbindelse med disse oplevelser. Hvis det menneske, vi kommunikerer med,, har haft de samme oplevelser kan vi meddele os til hinanden, selvom vi måske bruger forskellige ord om de samme ting, men hvis det andet menneske ikke har oplevet det samme, så vil det vi siger være volapyk for vedkommende. Det er nødvendigt at kunne se bag om ordet, meddelelsesmidlet, og forstå det som bliver meddelt i kraft af ordet.

Michael siger: ’’Alt er tanken. Vores jeg, vores samfund, vore religioner, vores viden er tanken. Resultatet af tanken findes alle vegne omkring os i det vi kalder samfundet, men den findes først og fremmest i vores sind som erindring. Al vores viden er erindring. Denne erindring er tid. Alt hvad vi erindrer, er det, som har været. Tanken som tid og samfund er f.eks. bilen. Bilen er et resultat af hestekærren, som har udviklet sig over tid. Der er i filosofisk forstand ingen forskel på hestekærren og automobilet andet end udviklingen i tid fra det ene til det andet. Tidens bevægelse er derfor samfundets bevægelse og alt hvad vi finder i samfundet er et resultat af menneskets tanke.

Tanken på det personlige plan er ligeledes et resultat af tid. Vi ser, lever, føler, er opmærksomme og det vi ser, bliver i samme sekund til erindring. Vi ser direkte en smuk solnedgang og i næste øjeblik er denne solnedgang og de følelser den vækker i os, erindring. Vi fortæller en anden om denne solnedgang og han danner sig et billede af den ud fra erindringen om de solnedgange han selv har oplevet.
Vi kan tale i det uendelige om alle de solnedgange vi har oplevet men denne tale er ikke solnedgangen selv. Vi fortaber os i samtalen om alle de solnedgange vi har set og vi går derfor glip af den forhåndenværende.

De fleste mennesker elsker at leve i erindringen. Erindringen er at huske. Erindringen er at tale og fortælle om det man har set og mens man gør det, ser man ikke det der rent faktisk sker omkring én i livets nu.

Dette kaldes at det beskrevne ikke er det, som det beskriver. Erindringens bevægelse som tanke er støj, denne støj forhindrer os i at lytte fordi den konstant forstyrrer det, som er. Det som er er opmærksomhedens egenskab, der er at lytte og at se. Det, man ser er det, som er, både en selv og omgivelserne. Man kan kun lytte og se i stilhed uden at lade sig forstyrre af erindringens konstante bevægelse som tanke og følelse.

Derfor ser man, mens man hele tiden vifter tanken væk mens man er opmærksom på det nuværende. Tanken er erindringens reaktion som hele tiden manifesterer sig i en meninger, synspunkter og en drøm om fremtiden. Dette er tankens bevægelse.

Tanken er alt hvad man er og kan derfor kun være stille når man forstår sig selv. At forlade nuet fordi man forstår tanken er en virkelighedsoverskridende ting. At forstå at man selv er et resultat af tanken er dybt foruroligende hvis man ikke har kyndig vejledning.

Det er ikke en vej jeg anviser, der findes ingen vej til det, som er her og nu. For at kunne være tilstede i det nuværende må tanken være stille.

Michael siger: ’’Man skal ikke udslette sig selv, man skal forstå sig selv. Man kan kun forstå sig selv når man er opmærksom på sig selv, hver sekund i sine forhold til omverdenen. Denne opmærksomhed er ikke en villet handling for enhver villet handling er koncentration og derfor ikke opmærksomhed.

At tanken bliver stille betyder ikke at man ophører med at eksistere, for man er tanken, som er fortidens samlede sum, der udtrykker sig som tanke og følelse.

Men når der er opmærksomhed, det lys, man ikke man selv kan tænde, så er man klar over, i modsætning til at være forvirret og uvidende om - sammenhængen. Det er den højeste intelligens, at være klar over og det er, at være født af ånd på ny.

I denne opmærksomhed er man selv og den verden man lever i.

Der er ingen vold, ingen magt og ingen disciplin udført af jeget eller viljen, men der er en kolossal disciplin som kaldes frihed.

Når al energien ikke går til spilde i tanke og følelse så er der også en kolossal energi til at se, lytte og opdage. Alt sammen i en stilhed, som man ikke er sig bevidst.

Paulus (2.kol, 3): …i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte er SKJULT tilstede.´´ (Altså siger han: Når tanken er stille er alt hvad du er, hele erindringen tilstede som en mulighed). Det er denne samlede sum, der handler overfor nuets udfordring. Du møder en begivenhed i dit liv med det du er, det du er blevet til, den samlede sum af dit liv.

Paulus (2. Kol, 8): ’’Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig Visdom og tomt Bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og Verdens ’’Magter’’, ikke paa Kristus’’. Overleveringen er erindringen som den forefindes i os, hvert enkelt menneske. Overlevering er at forholde sig til det, som andre har skrevet, men som man ikke selv har erfaret og set. Kristus derimod, er den levende forståelse.

Her er din Paulus helt på linie med Jesus, når han omtaler ’’verdens magter’’. Det er en fejl at tro, at kvantitet er lig med kvalitet, som Disciple gør når han tror at det betyder noget at mange bekender sig til kristendommen. Jesu sande ’’tilbedere’’ (frygteligt ord) er ikke en del af en massebevægelse, som er den menneskelige bevidsthed og dens samfundsmæssige udtryk. Du kan sagtens drage en parallel mellem udtrykket ’’den offentlige mening’’ og udtrykker ’’Verdens fyrste’’.

Vi lever i verden uden at tilhøre den. Det vil sige at vi ikke deler dens meninger, opfattelser, handlinger og ord. Vi lever i nuet. Det kan man kun når man dør fra verden og tidens bevægelse.

Den bevægelse, som er tanken der aldrig tier stille. Har du aldrig lagt mærke til hvordan mennesker taler og taler hele tiden? Hvis du forstod at lytte vil du se, at denne konstante tale er frygt. En konstant flugt fra erkendelsen, der bor lige bag alle de sagte ord. Tomheden, som frygten er en flugt fra er den tomhed, som ligger bag ordene ord, der ikke betyder noget, ord som ikke er baseret på en erkendelse, som sigeren selv har gjort. Det er, i sandhed, tomme ord.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på det her. Jeg taler kun om disse ting til mennesker der ønsker at lytte og forstå og det tør du ikke. Det er uendelig kompliceret og kræver en vis følsomhed.

’’Nu ser vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skal vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud.’’

Hvem er det, som kender hvem fuldt ud? Det er Paulus, som kender sig selv.

Hvem er det, som erkender stykkevis? Det er tanken, som vejer den ene mening op mod den anden i modsætningernes korridor.

’’Thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men naar det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde.’’
Stykkevist profeterer du HansKrist mens ordene kommer ud af din mund. Men udgangspunktet for dine ord er en helhed som du prøver at udtrykke. En forståelse som du selv har. For at udtrykke denne helhed må du bevæge dig vidt omkring for at udtrykke denne helhed. Ligesom jeg gør, for en sjælden gangs skyld, nu.

Gud er ikke antropomorf, HansKrist. Han er ikke en entitet som bøjer sig ned imod dig. Gud er aldrig tilstede andet end som erkendelsen. Når Paulus kender sig selv fuldt ud, så er Gud tilstede som denne erkendelse, for at kende sig selv er sandheden.

Spejlet vi ser i er os selv og vore projektioner ud på omverdenen og at se uden spejlet er at opfatte direkte.

Hvis du vil vide hvorfor vi ikke kan opfatte direkte vil jeg fortælle dig det, ellers ikke.

Imens må du glæde dig over at du har vundet Paulus for mig ved at tvinge mig til at læse ham.

Mens du glæder dig over Menneskesønnen, der gav sit liv for dig, må du ikke glemme at der er en anden. Én, som sendte Ham for at du kunne blive frelst. Al glæde til det, hvis det ellers er et udtryk for kærlighed ,men selv om du har behov for en tro, så er denne anden stadig tilstede bag dine historiske begivenheder. Hvor tror du, at han er? I virkeligheden ikke sandt? Den eneste virkelighed.

Og vi, som i kraft af erkendelsen, ikke kan tro, vi søger stadig denne anden, som ikke er JesusKrist. Jeg kunne da ikke drømme om at gå udenom Jesus, men Han kom jo for jeres skyld, ikke for min.
Så jeg vil nøjes med at vedblive at vippe med mine tæer her i den uendelige tomhed.

Og ønske mig at alle kunne blive stille således at de kunne se at handle.

nu er det et langt indlæg hvor du forklarer en masse som jeg ikke finder lige relevant for vores debat i chatten.

nå men dyr er i virkeligheden, næsten 100% i virkelighed, de er prisgivet virkeligheden,,

men det er mennesket ikke takket være ordet blandt andet, og dette at kunne skelne mellem ydre virkelighed og indre virkelighed, ved at kunne skelne mellem mig og ikke mig, eller jeg og ikke jeg. Dette begynder selv ved en bakterie og meget simple organismer og jo længere vi kommer op jo bedre bliver denne evne at kunne skelne mellem flere forskellige virkeligheder og vide hvordan man klogt kan skelne de forskellige virkeligheder fra hinanden.

så din ide om at virkeligheden er et entydigt begreb er forkert, ligeledes er din ide om at virkeligheden er det eneste saliggørende falsk, for jo mere du er prisgivet virkeligheden og omstændighederne, jo mindre spiritualitet og ånd er du i besiddelse af,,, og ja du er endda psykotisk og sindssyg, fordi du intet ejer til at holde dig sammen,,, og til at kunne modstå virkeligheden

tvinger man et barn til at det skulle leve i opmærksomheden og nuet og virkeligheden her, ville det være skingrende sindssyg i løbet af kort tid. Voksne mennesker må så selv om hvordan de vil ha alzheimer og blive tomhjernet,,,

I er som en blind, der leder en blind. Den ene taler om tankens stilhed, den anden om tankens flid. Men ingen af jer bærer Jesu ord videre. Ingen af jer vidner om Guds bud - uselviskheden. Hjertets skat.

kære thomas,, Jesus var utrolig karismatisk og maskulin,,, så det er ikke uselviskhed som selvopgivelse,,,

og forfatterne til evangelier genren har en tendens til at feminisere Jesus hvilket ikke er tilfældet, hvis man går til de ældste skrifter

uselviskheden er det offer der altid er i at rejse sig op i en kreativ indsats med Guds ånd og Ordet, kaldet, virkende til gavn og opbyggelse for næsten,,,

uselviskheden betyder ikke apati og veg opførsel, og alternativ begavet og lidt ved siden af sig selv,,,

ej heller skumle urene motiver fordi man gerne vil om af en bestemt gruppe af mennesker,,

Jesus var ligefrem, ydende en kæmpe kreativ karisamatisk socialpolitisk indsats imod religiøs tyranni og lovreligiøsitet og Guds bud religiøsitet der forhindrede at mennesker levede

1): i overensstemmelse med det suveræne Guds billede de var skabte til (derfor alle de mirakuløse helbredelser, selv på en sabbat fx) vi finder her den eigenweltske psykologiske psykiatriske medicinske dimension

2): og til gavn/opbyggelse og hjælp for hinanden,, vi finder her den socialpolitiske dimension, den mitweltske dimension

det var kernen,,,

men nu kan du jo heller ikke kende forskel på en skid,, og du finder Jesus og Jesu ord alle steder hvor manden aldrig har sat sit aftryk, eller udtalt sig,, så du er ikke den rigtige til at kloge i de her forhold,,,

det første Jesus ville kalde dig var en hykler og han ville gå i krig med dine urene motiver,,, det er så synd for dig at du har disse urene motiver thomas,,, jeg ka se du har gjort rigtig meget for at skjule dem og du stort set hver ½ år har ændret radikal position og teologisk opfattelse,,, men de urene motiver er svære for dig at komme kvit,,,

men held og lykke med kampen,

jeg håber du en dag forstår der er en grund, du har et motiv, til at du konstant skriver som du gør,,,

var jeg for slem ved dig,,, nå men man kan vist ikke være for slem ved en snedig rad som dig,,, der om noget forstår at tænke strategisk (både stormestet i skak og manipulation med Jesu ord)

Den ene taler om tankens stilhed, den anden om tankens flid.

den var go min ven,,,

men det er altid i kraft af Ordet, sproget og tankerne, at vi mennesker kan uddybe og intensivere alting, lige fra sex som en dyrisk aktivitet der bliver til hengiven tantra lignende erotiske sexuel kærlighed mellem mand og kvinde,,, til stilhed der bliver til erfaringer af evigheden og så videre,, dette ved man fra neurobiologien,, så det er altså i kraft af tankerne og ordene at vi kan være stille så denne stilhed får kvalitet af evigheden (det er deri utallige guru'er og meditationslærer og Michael, jmp og så mange andre nyreligiøse tar så grueligt fejl, derfor må man aldrig bekæmpe Ordet, sproget og tankerne, kaldet og Guds Ord og tanker (motiver og ideer) eller opgive dem, slippe dem fra Gud (vores numinouse kreative kilde for Ordet og kaldet i vores liv), gerne dem fra andre mennesker der lægger unødig pres på os eller dem hidrørende vores højt specialiserede arbejdsliv må vi koble fra),

alt dette skyldes Ordet, det ordet (sproget og tankerne) forårsager neocorticalt og den hyperkompleksitet som Ordet skaber i hjernen (lateraliseringen; gerne dominant venstre hjernehalvdel) og om noget bibelen begynder og slutter med Ordet,,, 1 Mosebog og Johannes evangeliet og Pauls breves erkendelsesteoretiske kapitler og overvejelser.

men disse ord kan ikke læses thomas,, se 2 Kor 3 og 1 Kor 2,,, vi har kaldet, vi har tankerne og ordet, direkte fra Gud,,, du kan ikke skubbe en bog ind som i islam fx, og det takket være Paulus,,, denne gigant til at forstå hvordan Jesu Kristi binder Guds Riget til sin egen persons skæbne og Guds Helligånd. Guds Ord er skabende og direkte fra Gud til den enkelte, det er Kristusbegivenheden i folks liv og det gør fri, den frihed Jesus uløseligt forbandt Guds Riget med:

Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt
kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle
skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage. Joel 3.

Det drejer sig om den samme åndelige/spirituelle/intellektuelle numinose autonomi kreativitet og KALD så vidt disse forhold angår som var oplysningstidens parole om at have mod til at bruge og stole på sin forstand. Der går en mægtig forbindelse eller linie og gæring fra Paulus til Kant over Luther udenom den katolske kirke her i vesteuropa. Derfor eksploderer vesten i intellektuel, videnskabelige og kunstnerisk spiritualitet, når vi takket være Paulus kommer fri af den katolske kirke.

og den hænger også sammen med denne her, hvorfor også eksistentialismen kommer bragende:

"dette at finde en person i stedet for en lære, noget individuelt i stedet for noget universelt, er ensbetydende med sammenstødets, forargelsens mulighed, med muligheden af at blive kastet tilbage på sig selv som individ,,, forargelsens mulighed? Den er, at et menneske skulle have den realitet som enkelt menneske at være lige over for Gud",

mange kærlige HansKrist

Uselviskhed er forfængelighed. Enhver tilstand, der er sig selv bevidst er sin modsætning, uanset om det er beskedenhed, ydmyghed eller uselviskhed.

At være sig bevidst, at man er uselvisk, er forfængelighed.

Uselviskhed findes derfor slet ikke, kun selviskheden findes og når man forstår sig selv som værende selvisk forsvinder denne selviskhed fuldstændig.

Uselviskhed er en vammel og uklar følelse. En rolle man spiller fordi man ikke forstår sig selv i sandhed.

I klarhedens lys, ærlighedens og forståelsens lys er der hverken selviskhed eller uselviskhed hinandens modsætninger og begge forfængelighed.

I klarhedens lys tager man ingenting højtideligt eller forfængeligt, allermindst sig selv.

Uselviskhed findes overhovedet ikke som andet end forfængelighed. Der er forfængelighed, selviskhed og dettes fravær, ikke dets modsætning.

Uselviskheden er selviskhedens fravær og findes overhovedet ikke som en positiv entitet.

Vær venlig at forstå dette, før du ''bringer Jesu ord videre''.

Jeg søger ikke min egen ære, men hans som har sendt mig, og I vanærer mig.

Jeres tomsnak diskuterer I til hudløshed, og i kævler strid af hinanden på emnet. Men de ord, der stiller krav, føler I jer afsløret af - og så bliver I personlige.

Sandelig, hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med.

Hanskrist skriver:
"dette at finde en person i stedet for en lære, noget individuelt i stedet for noget universelt, er ensbetydende med sammenstødets, forargelsens mulighed"

Der er tale om en lære. Jesus giver os denne lære, som ikke er hans, men Guds.

"Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv."
(Johannes 7, 16-17)

Taler du om forargelse? Ja, sandelig, men du bliver jo ikke andet end forarget konstant.

"Salig er den, der ikke forarges på mig."
(Matthæus 11, 6)

...men sådan bliver Jesu ord altid underkendt. Hvem der blot kan tage imod og lade sig forvandle. Men mennesker flest ser forbi dem og mener ikke, at de er noget særligt. De ser ikke fylden, livet og ånden i dem.

Mennesket skal ikke leve af brød alene. Men det kræver udholdenhed at holde fast i Guds bud.

Hanskrist:
"hvad er kærlighed andet end 2 der føres sammen, bliver et kød, som mand og kvinde, som menneske og gud, nemlig Kristusmennesket, Gudmennesket"

- Din brug af de hellige ord 'Kristus' og 'Gud' gør ikke din tale mere sand. Du taler om begær, Hanskrist, ikke kærlighed.

- Ville du blot åbne dit hjerte for Jesu ord, så ville du se, hvad kærlighed, uselviskhed, er. Men du er så forblændet af storskrydende intellektuel snak, at du ikke hæver dig op i ånden, men forbliver i kødet og i forstillelsen.

Hanskrist:
"hvad er kærlighed andet end 2 der føres sammen, bliver et kød, som mand og kvinde, som menneske og gud, nemlig Kristusmennesket, Gudmennesket"

- Din brug af de hellige ord 'Kristus' og 'Gud' gør ikke din tale mere sand. Du taler om begær, Hanskrist, ikke kærlighed.

- Ville du blot åbne dit hjerte for Jesu ord, så ville du se, hvad kærlighed, uselviskhed, er. Men du er så forblændet af storskrydende intellektuel snak, at du ikke hæver dig op i ånden, men forbliver i kødet og i forstillelsen.

Jesus - "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"

Kære Thomas du bliver klogere og dit store elefanthoved er du ikke begyndt at bruge, du er i en neurotisk fase af dit liv, skinhellig neurotisk fase, men du finder ud heraf med årene håber jeg for dig og dine forældre, så alt kan blive godt igen.

Du kender ikke Jesus, men du er faldet på røven for snart et urevangelium og så nogle teologiske biografier, som slet ikke er historiske biografier som vi forstår det i dag min ven.


Kærlighed mellem mand og kvinde der lever som et kød, er det smukkeste og dybeste vi kan opleve ud over børnene som frugt af denne kærlighed. Jamen kald du det så begær hvis du er så naiv, men dertil er kun at sige at vi kristne har en religion hvor det sidste er at vi er bange for at elske, vi er ikke bange for at knytte os og elske; vi er påbudt at elske frem for konstant at være neurotisk narcissistisk optaget af at være og blive elsket. Jesus hulkede og stortudede og han ligner overhovedet ikke Buddha, men valgte en ganske anden vej for menneskeheden. I følelsesmæssig engagement og involverethed er der intet at frygte ifølge den kristne spiritualitet eller Kristusvejen.


Du er ung Thomas og jeg ved nøjagtig hvor du befinder dig og hvilke motiver der er dine. Det er alt for tydeligt, og jeg håber sørme det bedste for dig og din familie og dine venner, og håber vildt meget at du kommer ud af dine vildfarelser og forførelser, der er jo ikke den forfatter der ikke formår at snyde dig, så du går glip af det egentlige.


Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. v29 Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. v30 For vi er lemmer på hans legeme. v31 Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. v32 Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. v33 Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand. Ef 5.

Kom så Thomas,, fremad, iklæd dig Kristus og drop dit pjat med at være mere hellig from (falsk fromhed og skinhellighed) end alle andre blot fordi du har det så svært med næstekærligheden.

Hvor må det være hårdt at se sønnen miste sin spontanitet og udvikle sig i skinhellig og selvhøjtidelig retning. Du er sgu så selvhøjtidelig Thomas. Selvironi ville være godt. Jesus ville netop ikke den vej du er begyndt at betræde. En dag vil dette stå meget tydeligt for dig.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Hanskrist,

Du fordømmer mig hver gang, du hører Jesu ord blive talt! Vi kan tale om mangt og meget, og du vil lytte med ørerne og klappe med hænderne. Men så snart du hører Jesu ord, så fortrækker dit ansigt sig som en citron, hvor alt lukker til. Kun munden åbner du - og du angriber som en besat... nøjagtigt som folket dengang angreb Jesus og klyngede ham til torturinstrumenterne. Sandelig, sådan skal de blinde blive seende, og de seende blive blinde!

Havde du blot kunnet transcendere dit jordiske paradigme, hvor du selv stiller dig an som det intellektuelle fyr, ville du have fundet ånden - hvor kærligheden er meget mere end sex og reproduktion.

...men for at forstå dette skal du vende om og blive ydmygt som et barn!

På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvem er den største i Himmeriget?" Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig."
(Matthæus 18, 1-5)

...Og i dit hykleri og i dit had til Jesu ord, som afslører dine løgne, påstår du, at ordene er fra et 'urevangelium', når de dog findes i Matthæus-evangeliet.

Du vælger altså løgnen, fordi du ikke kan tage imod! Men hvis du ikke kan tage imod barmhjertighedens og uselviskhedens ord af Jesus' egen mund, hvordan skal det så blive muligt at fortælle dig, at løgn er af det onde.

Men for at du ikke skal lede folk vild med dit højtravende, intellektuelle sludder, skal du se ordene fra den mand, som du forkaster!

Jesus - "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"
(Matthæus 19, 12)

Din fejl består ikke i at finde kærligheden mellem mand og kone - for den er der! (forhåbentligt) - men i at forkaste Guds ord og fordømme dem, som holder fast deri.

sorry Thomas,,, jeg kan lige så godt sige det først som sidst, jeg har ingen, INGEN, slet INGEN, respekt for det du står for og din måde at optræde på, så ved du det en gang for alle.

Dig som person dybt ind og ægte, er en anden sag, men din påtagethed, din maske og persona,,, har jeg kun foragt til overs for.

og du kan jamre herfra og til helvede om at det er Jesus ord, for det skider jeg på, jeg ved udmærket hvad der måtte være Jesu ord og gerning og Gud.

Jesus ønskede mig fri så jeg kunne kende Guds Ånd og hvad der er fra Gud. Længere behøver det ikke være.

Det du er ved at bygge op var det Jesus kom for at være opfyldelsen af. Så du er på gale veje min ven.

håber du må få et liv!

mange kærlige hilsner HansKrist.

Sandelig, jeg søger ikke din ære, Hanskrist. For du er af verden, og det blev forudsagt, at vi, som holder fast i Guds ord, skal hades af verden. Og dine egne ord afslører netop dette verdens had.

Som Jesus sagde til en flok jøder:

"Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud?"
(Johannes 5, 41-45)

Således er det også med dig. Du gransker alle mulige skrifter, UNDTAGEN evangelierne med Jesu ord, som han talte af Gud! For havde du gransket Guds ord, ville du heller ikke søge din egen ære med dit intellektuelle snak, der ikke formår at synke ned på barnets niveau, ja sandelig, op til Gud!!

Alle dine fordømmelser er af løgnen.

Din anklage om at jeg er ung - ja sandelig, nøjagtig så ung som Jesus er jeg. Ikke at min alder freder mig, men lader den mig forkaste?! Sandelig, du taler, som du har forstand til!

Din anklage om at ordene, jeg præsenterer dig for, er af andre skrifter... at du er parat til at lyve - så åbenlyst! - viser nøjagtigt, hvor lidt du kan tage imod ordene af Guds Søn.

Og alle dine andre fordømmelser viser kun ét...

"En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!"
(Matthæus 10, 24-25)


Du siger så:
"Jesus ønskede mig fri så jeg kunne kende Guds Ånd og hvad der er fra Gud. Længere behøver det ikke være."

- Åh, Hanskrist, din hyperreligiøse mand! Hvor sandt, at Jesus ønskede dig fri, men du tager jo ikke imod de ord, som han ofrede sig for at tale!

"Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig."
(Johannes 14, 23-24)

Kære Thomas nu skal jeg fortælle hvad jeg overhovedet ikke kan snuppe af din påtagethed og påtagede rolle og det er følgende, og ja at jeg ikke kan snuppe det, skyldes ikke at jeg føler mig ramt:


Følgende er bare for meget, bare for meget (uanset om det kommer fra dig eller andre skinhellige selvhøjtidelige fanatiker der ikke kan finde sjovere måder at ødelægge livet på for sig selv og andre):

Sandelig, jeg søger ikke din ære, Hanskrist. For du er af verden, og det blev forudsagt, at vi, som holder fast i Guds ord, skal hades af verden. Og dine egne ord afslører netop dette verdens had.

føj fanden disse ord stinker af skinhellig selvhøjtidelighed, sygeligt og afskyeligt. Spil skak i stedet og glæd dine forældre min ven og få dig et liv og bliv et kød med en kvinde. Gør noget Thomas, kom videre i dit liv. Du slap urevangeliet du må også magte at kunne slippe denne selvhøjtidelige skinhellige attitude og bevæge dig ud i realpolitik fx eller et liv i Kristi efterfølgelse, med en kristen spiritualitet.


Således er det også med dig. Du gransker alle mulige skrifter, UNDTAGEN evangelierne med Jesu ord, som han talte af Gud! For havde du gransket Guds ord, ville du heller ikke søge din egen ære med dit intellektuelle snak, der ikke formår at synke ned på barnets niveau, ja sandelig, op til Gud!!

Alle dine fordømmelser er af løgnen.


fjols thomas, hovedrystende er du,,, bla bla bla

det værste af det er at du godt selv ved det, du kender dine egne lave motiver til at fremtræde som du gør. Næsten det værste ved dig er at du kender dine egne motiver til dit hykleri, og det bliver en dyr regning der en dag der skal gøres op med overfor din egen samvittighed (gys jeg vil nødig være i dine sko den dag). Drop det før det er for sent.


hilsen HansKrist.

jeg har kun refereret til at du nu bruger evangelierne fra NT som du for ikke så lang tid siden brugte urevangeliet, nøjagtig dette forhold har jeg refereret til og det er nøjagtig hvad du gør. På samme måde misbruger du nu igen evangelie litteratur, dog ikke en falsk, men du misbruger evangelierne fordi de er teologiske biografier og ikke historiske levnedsbeskrivelser eller biografier over Jesus liv som var de optagelse fra en DR2 dokumentar udsendelse. Men sådan bruger du dem sgu, kors da i røven mand, du bliver ved i din stupiditet og naivitet som alle også disciple og hajmad. I er kort sagt naive og tossede i hovedet. Og du er det pga lave motiver, de andre er det fordi de er hjernevaskede med kristendommen fra barnsben af og har fået noget proppet i hovedet de ikke magtede at fordøje. Da kristendom netop er for voksne åndelige og politiske og på livet kloge og modne mennesker og bestemt ikke for børn, umodne mennesker eller sarte sjæle, sentimentale sjæle.

Du er så dum på teologi som noget menneske kan være Thomas. Og du er aldrig kommet over at du ikke er og blev det store orakel du virkelig selv troede du var da du begyndte her på debatportalerne.

Det kan godt være du er go til skak, men for fanden da hvor er du dum på teologi, på evangelierne, det nye testamente og på kristendommen, religionsfilosofi og filosofi i det hele taget. Og ja psykologi og psykiatri, der er den da helt galt fat med dig mand. Jeg forstår dig ikke, studer dog et og andet fag på Universitetet, for du har ikke formatet eller talentet til noget dersom du ikke tilegner dig noget viden. Du er bestemt ikke begavet og talentfuld Thomas.

Alle fanatiker kan kopiere og indsætte disse kopier, og du gør ikke andet, og guderne skal vide vi griner af dig og du tror dette betyder du står Jesus særligt nær når vi gør sådan.

Hanskrist, du skriver:
"føj fanden disse ord stinker af skinhellig selvhøjtidelighed, sygeligt og afskyeligt."

- Sådan blev Jesu ord også modtaget. Og så blev han dræbt!

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader."
(Johannes 8, 34-38)

Du skriver:
"Jeg forstår dig ikke, studer dog et og andet fag på Universitetet"

- Åh altså, Hanskrist. Jeg er - modsat dig - akademiker. Men det er ikke gennem universitets dør, de evige marker betrædes. Her er det kun Jesus og hans ord, som er af Gud, der åbner den snævre port, nemlig for dem som lytter og tager imod!

Du gentager, hvad der er af kød. Og som du sår, skal du høste.

Men den, der sår i ånden, skal høste evigt liv.

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"
(Lukas 11, 27-28)

Hanskrist, du skriver:
"føj fanden disse ord stinker af skinhellig selvhøjtidelighed, sygeligt og afskyeligt."

- Sådan blev Jesu ord også modtaget. Og så blev han dræbt!

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader."
(Johannes 8, 34-38)

Du skriver:
"Jeg forstår dig ikke, studer dog et og andet fag på Universitetet"

- Åh altså, Hanskrist. Jeg er - modsat dig - akademiker. Men det er ikke gennem universitets dør, de evige marker betrædes. Her er det kun Jesus og hans ord, som er af Gud, der åbner den snævre port, nemlig for dem som lytter og tager imod!

Du gentager, hvad der er af kød. Og som du sår, skal du høste.

Men den, der sår i ånden, skal høste evigt liv.

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"
(Lukas 11, 27-28)

Hanskrist:
"Du er så dum på teologi som noget menneske kan være Thomas. Og du er aldrig kommet over at du ikke er og blev det store orakel du virkelig selv troede du var da du begyndte her på debatportalerne."

- Alt, hvad jeg nogensinde har sagt, er: Kærlighed er det største af alt - hold derfor fast i Jesu ord og bud i og fra hjertet.

Sandelig, disse ord sikrer ikke ham, der ytrer dem, nogen medalje af mennesket. Havde jeg troet dette, havde jeg hyklet som du, når du kaster diverse navne og religiøse fraser af dig. Havde du derimod holdt fast i Jesu ord, så havde du forstået den adfærd, som du nu behandler mig med.

"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)

...og du ville da have muligheden for at omvende dig...

- Åh altså, Hanskrist. Jeg er - modsat dig - akademiker.

en akademiker der i flere år mener at urevangeliet er ægte, nej thomas gå hjem og vug, det passer ikke, den er der sgu ingen der hopper på

du er ikke akademiker, i så fald har du godt nok trukket eksamensbeviserne i en automat, du aner ikke hvad kritisk sans og redelighed er,,,

klog er du ikke,

endnu har jeg ikke læst noget som helst opsigtsvækkende fra din hånd, andet end kopieret materiale, og en hvilken som helst idiot kan klistre og paste debatten til med noget de lige er ude og hente med udklipsholderen og i med det.

og hva så sønnike????

det aner du intet om,,,

du sidder bare og forsøger at overbevise dig selv om noget,,,

vi andre tar ikke notits af dine citater, jeg læser dem ikke, kun dine personlige udfald er lidt interessante,,, se hvor følelsesmæssigt ramt du er på sjælen er lidt sjovt, troede ikke en skinhellig fanden tog notits af at blive drillet.

skulle du ikke vende den anden kind til,,, skal du nu ud i stor anger resten af dagen, fordi du ikke formåede at vende den anden kind til??????????????????????????

nej thomas du er sgu "etter" akademiker, du er noget andet, og jeg tror godt du ved hvad du er, du kender ihvertfald dine egne motiver og drivkræfter til at debattere nøjagtig som du gør, og det er fordi du elsker at være efter mennesker, nøjagtig det Jesus gjorde op med og var dødtræt af,,,

du har overhovedet ikke forstået den konstruerede Jesus's polemik imod frarisæerne.


Alt, hvad jeg nogensinde har sagt, er: Kærlighed er det største af alt - hold derfor fast i Jesu ord og bud i og fra hjertet.

vrøvl fra ende til anden, lodret løgn må vi kalde det.

du er drevet af nederdrægtige motiver thomas, og det ved du selv som vi andre, det har aldrig været nogen hemmelighed hvad du har gang i. Du har blot skiftet strategi for at få afløb for dine ønsker om at være den store profet eller orakel der kan banke alle på plads.

nogle kunne måske sige at det ser ud som om jeg HansKrist gør det samme, men om jeg gør dette, så er der i det mindste tænkning og substans og indhold i det jeg byder ind med og folk kan se hvad det er der bliver serveret råt for usødet, der er ikke skjulte motiver, jeg ønsker kun at viderebringe så godt jeg har forstået tingene og de erfaringer jeg har på egen krop og liv med den kristne spiritualitet stillet op overfor new age eksempelvis og andre former for spiritualitet...


faktisk ville jeg gerne at du arbejdede lige så seriøs, og var du akademiker af bare nogenlunde dannelse du ville magte at gøre det, men det gør du ikke, ingen forståelse skinner igennem for noget som helst.

om jeg er akademiker eller ikke akademiker, det har jeg aldrig skænket to tanker (konventionelt og definitionsmæssigt går jeg ud fra jeg ikke er, men jeg vil ikke have noget imod at indlade mig i debat med akademiker),, eller om det jeg beskæftiger mig med kunne for udenforstående ligne akademiske sysler har jeg heller aldrig skænket to tanker, det rager mig alt sammen,,, jeg er så fløjtende ligeglad,

jeg ved hvad jeg har styr på og forstår,, og lyst og interesse driver værket om jeg studerer faglitteratur

nå det var en sjov lille narcissistisk øvelse at sidde og reflektere over hvor hvordan jeg kunne betragte mine skriverier eller debataktivitet.

Men de her to debatportaler ville hav set totalt anderledes ud om jeg ikke havde været her siden 2003, jeg har virkelig sat mit præg markant, og jeg ved også nøjagtig hvilke diskurser og problemstillinger jeg har præsenteret og repræsenteret og at disse forhold, aldrig, ALDRIG, ville være blevet drøftet dersom der ikke havde været en HansKrist.

på frugterne skal I kendes, og jeg kender mine frugter eller ulykker, hvad jeg har været skyld i (far til og for), og jeg kan sige ret præcist hvordan min indflydelse har været og ridse den kronologisk op.

Paulus er min store helt og hans påbud om at vi skal

lovsynge med vores forstand så dem der står i døråbningen og overværer vores drøftelser ikke tror vi er idioter, den elsker jeg,,,

og at vi skal profetere,, også dette påbud er fremragende,,,

og ja at vi har tankerne direkte fra Gud og at debat og tivster og uenigheder hører til, også derfor NT er så fyldt med uoverensstemmelser,,, og modsætninger, ret så forskellige Kristusvidnesbyrd bliver vi vidner til og dette skal man kunne gennemskue,, hvorfor bibelen som et hele ingen mening giver overhovedet,, man bliver tvunget ud i valg og dette at tage stilling selv,, og forstå selv det kristne evangelium om Kristus Jesus og hvad pokker der menes med det Guds nådesværk Kristus er og hvorfor man nu kalder Kristus for Guds Ordet.

ønsker du dig en elefanthue eller fås de ikke store nok, har du drukket for meget Jesu ord sodavand,,, dog det forstår jeg ikke med alt det du hælder ud af ørerne min dreng.

blev du også drillet og mobbet i skolen thomas?

vi driller dig alle og ingen tar dig seriøs kun en dyrlæge, og det siger lige som sig selv at han er interesseret i elefanter og papegøjer

det mest sjove med dig er de her drillerier for du skriver jo ikke noget af teologisk betydning eller interesse man kan gribe fat i,, for Bibelen og NT den har vi allesammen selv derhjemme og ka selv læse og har nok også gjort dette mange år før dig

thomas thomas vores allesammens dreng,,, plejer du stadig seriøs omgang med de mennesker der 100% tror at urevangeliet er ægte???

gir det cognitiv dissonans og hvad gir du udtryk for overfor dem og hvor er din hjemmeside, kan vi stadig finde den???

eller har du angret dine fortids synder???

eller hvordan er du kommet videre??? Dan Thomas Brown.

dyrker du stadig konspirationsteorier????

jeg undrer mig over hvorfor der ingen er der vil ta dig seriøs???? Vi tror ikke på dig,

jamen Hans de troede heller ikke på Jesus, der står i skrifterne hvordan det ville være at være thomas martyr mobbeskydeskive.


Thomas bliver du aldrig frustreret som menneske af at påtage dig rollen som den fromme og den eneste af os alle der går den smalle vej???? Den der din påtagede hellighed giver den dig ikke personlige frustrationer i dit daglige liv??? Jeg spør fordi du virker ret så frustreret og pirrelig her på det sidste,, er der noget der plager og trykker dig?

er det kun her på debatten du optræder sådan? Eller optræder du også så selvretfærdig hellig når du færdes ude i "virkeligheden", blandt andre?

hvor mange bibelcitater får din forældre hældt i hovedet når du besøger dem? Det jeg tænker på er om du i et og alt fremstår sådan prædikende Jesu ord som du gør overfor os?

du skulle se at få din snabel væk fra alle disse Jesu ord, men du er ved at lære dem og få øjnene op for dem,, og ja de kan bruges,, de kan bruges, de kan bruges,,, og ja til hvad thomas??? til hvad???

faktisk har jeg lige læst det dit indlæg jeg svarer på, men jeg har ikke læst en eneste af dine bibelcitater, hvordan tror du at det er nået så vidt at "vi" springer dine bibelcitater
over?

nå sov godt thomas akademiker og stormester

Åh, hvor du vedbliver at lyve, fordi du - som er af denne verden! - ikke kan udholde at blive overgået med et 'bevis', 'en grad', af denne verden.

Men hvad værre er: Du lyver om mine motiver! Og hvornår lyver du? - Hver eneste gang Jesu ord falder dig for øret. Du er om noget manifestationen af 'verdens had'! Dette er ikke bare en løgn, som når du lyver om min kødelige tilstedeværelse i verden - dette er en løgn i ånden.

Du burde bruge dine ord som spejl! Giver jeg igen? - Nej, sandelig. Hån alt det du vil. Kald mig hvad du vil. Vende den anden kind til dine hadfulde og hånlige ord, gør jeg gerne. Ikke desto mindre skal du tales imod på dine løgne! For du fører folk vild med dit intellektuelle sludder (intelligent er det ikke).

Det er KUN hjertet, du kan finde sandheden med. For kærlighed er det største af alt - og sandheden og kærligheden er vævet af samme stof.

Jeg tror dig gerne, når du proklamerer, at Paulus er din helt. For Jesus er det ikke. Ham har du spottet siden dag ét. Og hvad værre er, du spotter den ånd, han taler af!

"Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle. Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse. Men den, der spotter Helligånden, får ikke tilgivelse." (Lukas 12, 8-11)

Forarget er og bliver du - alle dine ord bekræfter, hvad jeg har sagt dig fra begyndelsen af.

"Salig er den, der ikke forarges på mig."
(Matthæus 11, 6)

hvorfor nævner du hysterisk løgn igen og igen????

lyver lyver lyver,,

hvad mener du,,,


jeg har aldrig beskæftiget mig med at lyve,, med de klare aspergertræk jeg har, det ligger mig så fjernt,,

løgn interesserer mig ikke,, og har aldrig brugt det,

og hvis jeg opdager jeg lyver om noget er det første jeg ønsker at få dette korrigeret til det der er i overensstemmelse med sandheden,, min videnskabelige sanddruhed styrer og dominerer den dagsorden jeg er beskæftiget med,, så lad os få al det der lyv og løgn opklaret,, forklar, jeg er ikke interessert i det

vedbliver at lyve skriver du, må jeg spørge hvad vi taler om her??

og du skriver noget jeg ikke kan finde hoved og hale i som følger her:

Dette er ikke bare en løgn, som når du lyver om min kødelige tilstedeværelse i verden - dette er en løgn i ånden.


ud over at det er mærkelig absurd religiøs ophidset sprogbrug, som kun fanatiker bruger, så kan jeg ej heller forstå hvad du mener med det du skriver,

du bruger løgn og lyver hele tiden og du bruger ånden og kødet,,, er du ikke ved at være mental retarderet og skadet i hovedet af al det der bibellæsning,,, tror du ikke at du er stresset og blevet lidt mærkelig i roen, øverste etage, du lyder til at kunne trænge til at blive lettet igen og komme fri af din religiøse hjernevask og fanatisme,,,


ud fra hvad du skriver frygter jeg for din mentale tilstand, sorry, men taget på ordene, ordret på hvad du skriver, så er du ihvertfald ikke akademiker, og i så fald du er det, så er du nu sammenbrudt og psykisk uligevægtig

for første gang kan jeg se hvad Ole Bjørn har været inde på omkring dig. Jeg mener det er min forbandede borgerpligt at påpege overfor dig at du bruger ord og du kommunikerer som man kun ser ved religiøse hjernevaskede fanatiker,, og hjernevaskeriet er i dit tilfælde foregået frivilliget...

jeg tror ikke på at du magter din egen identitet, men du er blevet identitetsforvirret af at drikke Jesu ord,,,


thomas har du det godt, helt ærligt svar??

hilsen HansKrist

der blir lidt alvorlig nu over det hele, du virker da ikke helt normal min ven og det er da lang lang tid siden vi har set dig så følelsesmæssigt oprevet og ude af den.

Ak, du fortsætter dine udgydelser - dine løgne kender du nu pludselig ikke til... sandsynligvis fordi du jo tror på dem og derfor ikke erkender dem som løgne.

Jeg fortalte dig det ligeud... du lyver om, hvad jeg er i denne verden, og du lyver om mine motiver, der ikke er af denne verden.

Følelserne og oprevetheden er din egen, Hanskrist. Ligeså løgnene. Læs dog hvad du selv skriver! Din spot og din hån vidner om dig, ikke om mig.

At du ikke kan forstå mit ord, undrer mig ikke.

"Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."
(Johannes 8, 47)

du taler i gåder thomas,,,


Ak, du fortsætter dine udgydelser - dine løgne kender du nu pludselig ikke til... sandsynligvis fordi du jo tror på dem og derfor ikke erkender dem som løgne.

hvor er vi,, hvad drejer det sig om,, fortæl fortæl og påvis,, så jeg er klar over hvad vi taler om,,,

at du taler i et bibelsk gådesprog kan jeg ikke bruge til noget og jeg er ikke med, nok ej heller andre læsere af debatten om der skulle være nogle til dette personfnidder som jeg nok må tilstå det til forveksling ligner

først synes jeg lige det ville være smart at du påpeger hvor jeg lyver,, ville dette ikke være naturligt?


Jeg fortalte dig det ligeud... du lyver om, hvad jeg er i denne verden

har jeg sagt noget om hvad du er i denne verden? Og da jeg ikke har det, hvordan kan jeg så lyve om hvad du er i denne verden?

du er ihvertfald ynkelig i denne verdens øjne, som de fleste ser på dig og dine citater og hvor meget det stiger dig til hovedet og går dig på


Dine motiver skinner igennem i alt du skriver, i hele din retorik og hvilke citater du henter frem og hvorfor,,, hver gang siger det mere om dig end os som disse citater er møntet på,,, og dersom du er akademiker kan du ikke være ubekendt med dette forhold,,,,,,, din retorik og dine citater rettet imod os der fortæller mere om dig end os,, disse to forhold kan du som sober ædruelig akademiker ikke være i tvivl om er på spil,,

og jeg må sige jeg tvivler meget på at du er akademiker, meget tyder på du ikke er det,,, hvordan kan en akademiker i flere år påstå at urevangeliet er sandt???? det må du lige forklare mig og andre nærmere,,, er det standarden på de højere læreranstalter i dag, på universiteterne i dag, i så fald der er noget galt må man nok sige

hvad du skriver efterfølgende siger alt:

At du ikke kan forstå mit ord, undrer mig ikke.

"Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."
(Johannes 8, 47)

ka du se det thomas,, du identificerer dig med Jesus, den er gal fat, sådan rent psykiatrisk og mht din mentale sundhed,,,, og det er ikke første gang jeg ser du ikke magter at skelne,,,

thomas har du det godt????

mvh Hanskrist

Jeg har sagt dig det ligeud: Du lyver om mine motiver for at sige:

Kærlighed er det største af alt - hold derfor fast i Jesu ord og bud.

Du har også løjet ved at sige, at jeg ikke er kandidatuddannet, men dette er en ligegyldig løgn i forhold til det andet.

Derfor sagde jeg, at du lyver om to ting; om min kødelige tilstedeværelse i verden, og om mine motiver der ikke er af verden.

Alt bunder i dette, Hans: Jeg siger, at kærligheden er det største af alt, og du har tæsket løs på mig med dine hadfulde angreb i årevis.

Ja, jeg citerer Jesus. Jeg elsker ham og den ånd, han taler af.

Og hvad så nu? - Skal jeg høre på flere fordømmelser??? Jeg har givet dig så mange chancer for at lære mig at kende - men du gemmer dig bag skærmen og taler til mig på en måde, du sikkert aldrig ville gøre væk fra skærmen.

Du er og bliver et suverænt eksempel på det verdens had, de troende vil rammes af, når de fører Jesu budskab.

"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne."
(Lukas 6, 22-23)

Thomas det er det du skriver jeg er så totalt afvisende overfor, altså din skrivende optræden, altså din profil Thomas her. Hvordan du er in real life tar jeg ikke stilling til, selv om jeg har stillet spørgsmål til din mental tilstand, så er det alene ud fra hvad du skriver, jeg indikerer dertil. Ud fra din skrivende adfærd (profil optræden) ku det godt se ud til du har visse problemer.

Såden er det også med jmp/Michael og alle andre, det er det de skriver jeg går i krig med og det indtryk den skrivende profil efterlader jeg forsøger at forholde mig til.

Jeg mener nu ikke at ha sagt du ikke har en kandidatuddannelse, hvis du siger du har det, da tror jeg på dig. Men jeg siger at ud fra hvad du skriver er der intet, så absolut intet der tyder derpå, blandt andet dit forhold til urevangeliet, som du i lang tid hårdnakket hævdede var ægte uanset hvad du fik at vide herom. Og der er dæleme ikke mange med en kandidatuddannelse der er så ukritisk Jesu ord fanatiker som dig (som ikke kan se det er teologiske biografier skrevet af Kristustroende), det er ikke det jeg forbinder med kritisk tænkning og en uforfærdet nysgerrighed efter forskning og yderligere studier, undersøgelser. Det er ikke mine standarder for en kandidat du repræsenterer, men jeg er godt klar over at der klækkes folk med meget forskellige standarder og tvivlsomme kompetencer.

Og det du står for er ikke at kærligheden er størst af alt, du er kun optaget af at fordømme ud fra Jesu ord (alt skal sættes i relief ud fra Jesu ord uanset relevansen), og sådan selekterer du i Jesu ord konstant. I stedet for at tale dansk med os andre, kommunikere med os andre, da overdænger du os med Jesu ord, helt ukritisk. Hvorfor gør du det? Det ville da være hyggeligere at få prøver på din forstandighed og intelligens og viden så vi kan forstå den tid og de mennesker vi lever blandt 2010.

Qua din kandidatuddannelse burde du da være i besiddelse af en vis forstandighed og du burde kunne leve op til en vis evne for at kunne lovsynge med din forstand. Og det er jo netop meningen, det er jo ikke meningen at den kristne tro skal stivne i bogstaveligheder, netop sådan er den kristne tro ikke.


Du er og bliver et suverænt eksempel på det verdens had, de troende vil rammes af, når de fører Jesu budskab.

Når du skriver som ovenfor, ja så er der intet der tyder på du har en kandidatuddannelse. At have en kandidatuddannelse er for mig at kunne tænke kritisk og bevare kontakten til virkeligheden som den ser ud for os i dag, som vi forstår den, og der er jo kun en promille af religiøse fanatiker der tænker som din ovennævnte sætning er et udtryk for.

Som om du lever dig ind i Jesu ordene ukritisk, som om Jesu ordene skal præge dig og din person. Det var blandt andet den form for religiøsitet Jesus gjorde op med. Vi skal kunne relatere og ikke have et handicap på grund af en religiøs opdraget og afstemt hjerne. Du skal ikke gentage bevidstløst hvad der står i Bibelen. Du skal forstå evangeliet og så skal du magte at oversætte det til dig selv (i dit liv er du den vigtige og dit forhold til din næste som lever år 2010), og du skal ikke være særligt Jesus agtigt, dette er en kæmpe misforståelse som værende en autentisk Kristi efterfølgelse. Og i så fald gentar du blot det Jesus afviste og var kritisk overfor.

nå god morgen thomas

hilsen HansKrist

"som om Jesu ordene skal præge dig og din person. Det var blandt andet den form for religiøsitet Jesus gjorde op med"

- Det har du sandelig misforstået, Hanskrist.

Jesus gjorde op med farisæerne, fordi de havde erstattet Guds bud med menneskers overlevering. Farisæerne efterlevede IKKE Guds bud talt af Jesus. Men det skal vi gøre!

Hør nu hvad Jesus sagde om farisæerne:

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere."
(Matthæus 23, 14)

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen."
(Matthæus 23, 23-24)

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå."
(Matthæus 23, 25-26)

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed."
(Matthæus 23, 27-28)

"I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud."
(Matthæus 15, 6-9)

Og hør nu hvad vi skal!

"Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget."
(Matthæus 5, 19-20)

Det, som du står for, Hanskrist, er på linie med det, som farisæerne stod for. For de latterliggjorde også Guds bud!

nu er du da totalt til grin thomas at kæde mig sammen med farisæerne, jeg er så langt fra farisæerne som man kan komme,

du kan kalde mig hedning, sekulær, gudløs og ateist, teist og mystiker (dog er det den Paulinske Kristusmystik der dækker) med meget mere, men farisær og det de stod for, har jeg aldrig været i nærheden af.

En debattør der er længere væk fra farisæernes holdning end mig finder man ikke på de to religionsdebatter, jeg har aldrig bakket op om farisærnes holdning til moseloven, til især renhedsforskrifterne og alle deres utallige tolkninger af loven. Hele mit syn på etikken og retfærdigheden er stik modsat til dem (hvorimod du placerer dig tæt op ad farisæerne og mange har da også set dette forhold hos dig).

har du fået en hjerneblødning thomas?

noget af en svipser, fadæse,,,

og jeg ser det skyldes at du ikke har styr på det med farisæerne,, som jo er en bevægelse der er dannet lang tid før Jesus,,, og evangeliernes billede af farisæerne er noget så fortegnet og tendentiøs.

Igen må man sige du ingenting forstår, du antog urevangeliet for at være ægte (bla var du glad for kostforskrifterne her) du læser evangelierne fra NT ukritisk og magter ikke at forstå dem som teologiske biografier (blandt andet derfor er billedet af farisæerne så fortegnet og stereotyp og præget af en aktualitet længe efter Jesu død).

og ja nu kokser det da totalt for dig når du sammenligner mig med farisæerne,,,

ingen, selv mine værste kritikere som hajmad og disciple ville gå med hertil, de vil ryste på hovedet af dig thomas, meget kan man sige om mig (også rigtig meget slemt), men på ingen måde dette, det kan man ikke på nogen måde beskylde HansKrist for.

Ja, disciple og hajmad ville også ryste på hovedet. For kender jeg dem ret, så skider de lige så højt og flot på Jesu ord, som du gør.

Dette har i hvert fald du og disciple udtrykt mange gange. "Barnemad" har du kaldt det, og disciple vil slet ikke anerkende, at Jesus gav nogle bud til hjertets efterlevelse.

Jeres ringeagt for Jesu ord, som også er Guds ord, er nøjagtig så stor som farisæernes.

Jesus selv som værende Guds Ordets begivenhed og realitet i vores liv rækker meget videre end til hvad forfattere til nogle teologiske biografier har skrevet lang tid efter Jesu død.

Du vanhelliger Jesu ord fra evangelierne, ved konstant at få dem vendt som en moralsk pegefinger, som noget i etisk forstand negativt, og underskudsagtigt, der begrænser mennesket og sætter grænser for og hæmmer menneskets åndsliv og spiritualitet.

Så godt vi har Paulus til at vise os urmenighedernes Kristustro.

Jesus binder Gudsriget til sin egen person, han er sandheden og vejen og livet. Gud er altså ikke tavs; i mennesket Jesus Kristus har vi Guds kald, Gud der kalder os, Guds Ord til os, og vi har bare at svare igen, respondere og reagere herpå.

omskåret er den som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven


jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; Joel

Den kristne etik er bygget på en overskudssituation og en tilførelse af Guds ånd og ikke på at ånden udelukkende og i et og alt afstemmes i henhold til tilfældige kanoniske bogstaveligheder, dette er netop en form for fundamentalisme Jesus ikke kunne godt med, men da de skrives lang tid efter hans død kan manden jo ikke forsvarer sig herimod, kun sandhedens ånd og Helligånden, Guds ånd, kan hjælpe os her.

Du forstår slet ikke det opbyggelige i Jesu ordene som Guds ord. Du bruger Jesu ord konstant som farisæerne brugte moseloven, den der konstante moralske pegefinger rettet imod andre mennesker.

Kristendommen var opstået lang tid før de der evangelier overhovedet var påtænkt.

Jesus gik ikke med mundkurv på, Hanskrist. Det er ikke hans kød, der blev hængt på korset, der er ordet. Han sagde selv, at kødet ingen gavn gør, men at hans ord er ånd og liv.

Hvis du ikke kan høre Guds ord, så er du ikke af Gud. Men den, der er af Gud, hører Guds ord.

Du har altid vendt dig mod ordene og ment, at de blot er nogle forfatteres ord, ikke Jesus'... for du kan ikke høre, hvilken himmelsk storslåethed de er af. Du forguder et navn og hykler en tro på dette navn, men mandens ord afviser du som værende 'teologiske biografier'.

Gud er ikke tavs, nej, men han forlanger vores hjertets åbenhed for de ord, Hans Søn ofrede sig for at tale. Og heraf vores lydighed. Din bladren frem og tilbage i Freuds teorier har intet - intet! - at gøre med Guds ord.

Men hvis du ikke kan tage imod ånden i de ord, som du afviser som 'teologiske biografier', så kan ingen hjælpe dig. For at tage imod disse ord er det største, du kan gøre - at få disse ord ud i verden krævede det største offer af dem alle.

Og du fortsætter med at anklage mig på mine motiver. Dit had til ordene har som konsekvens, at du nu også hader den, der holder fast i dem. Læs, hvad du skriver om mig, du aldrig har set - det er et vidnesbyrd om dig selv op i dit åbne ansigt.

Hej Hanskrist og Anonym.

Det er imponerende, synes jeg, så længe I kan blive ved at debattere det samme.

Jeg opfatter jer begge, som stærkt inspirerede af kristendommen (for nu ikke at overdrive ) - men på hver jeres måde.

Man kan måske sige det sådan, at Anonym især er inspireret af evangelierne, mens Hanskrist især er inspireret af Paulus' breve.

Man kan måske tilføje, at Anonym især er grebet af den ånd, der gennemsyrer evangeliernes Jesus-ord, mens Hanskrist især er optaget af den særlige tydning af Paulus' breve, som en vist nok kristen eksistentialist og marxist ved navn Berdyaev taler for.

Jeg kan godt følge Anonym's oplevelse af kristendommen, men trods flere forsøg finder jeg det betydeligt vanskeligere at følge, hvad Hanskrist søger at udtrykke.

Det kan naturligvis godt tænkes at være fordi, det, Hanskrist søger at fortælle, simpelthen kræver mere af forstanden (og det er så dér, jeg ikke ka' la' være at tænke: Hvis det ikke kan udtrykkes enkelt og klart, så enhver ka' forstå det, er det så ikke budskabet, der trænger til at afklares? Kristendommmens budskab er vel ikke kun for de intelligente?).

Jeg mener også at forstå, at Hanskrists oplevelse af kristendom, er, at den ophøjer mennesket til frihed og kreativitet (men jeg forstår ikke rigtig hvorfor), mens Anonyms grundoplevelse er guddommelig kærlighed (Kærlighed: Et begreb med mange varianter, men her den rene og uselviske følelse).

Det er vel lige før, man kan sige, at den ene opfattelse fører til Herremennesket, mens den anden fører til Det elskende menneske?
(Jeg har før - uden større held - forsøgt at pejle mig ind på kernen i de to opfattelser, men især Hanskrists rettelser og forklaringer efterlader mig blot endnu mere forvirret).

Nu er det, at kristendommen har mange ansigter, jo ikke just noget nyt.
En løbende TV-serie på DR2 om kristendommens historie viser det til overflod: Kristendommens så vidt forskellige indhold - med og uden statsstøtte - kloden rundt - gennem tiderne (Sydkoreas kristendom, der hylder de velbjergede er vel mindst en ligeså stærk indskrænkning af idéen om næstekærlighed, som den vi så ofte hører fra f. eks. vor hjemlige Søren Krarup).
Men det, jeg savner, er ikke kritikken af andres opfattelsr.
Det, jeg savner, er enkle klare ord, der kan inspirere og begejstre - ikke citater - ikke mystiske og vanskeligt fattelige fremmedord - men egne klare ord.

Den danske folkekirkes og statens gensidige omklamring af hinanden har jo reelt forlængst medført, at næsten alle danskere har vendt kirken ryggen, og alene bruger den til traditionelle højtideligheder, som begravelser, dåb og såkaldt "gudstjeneste" den 24. december om eftermiddagen - før festmåltidet og gaverne

Men selvfølgelig er der inspiration og begejstring at hente i kristendommen.
Det kræver imidlertid, at nogen gør den synlig - og det gør gensidige beskyldninger ikke - heller ikke, hvad der reelt er en statskirke.

For mig er det mest inspirerende i kristendommen (og andre religioner) dét, at man forestiller sig en oprindelig årsag, som kaldes Gud.
Og specielt for kristendommen dét, at denne oprindelige årsag er treenig/trefoldig.
Og så den vidunderlige beretning om, at den anden person i treenigheden lader sig føde som et hjælpeløst menneskebarn, der - meget ydmygt - bedriver store ting her på kloden

M.v.h. Arne.

Hej Arne.
Jeg er bange for at du efterhånden kommer til at finde dig i The Big Bang teorien, idet forskerne jo har gjort nye epokevækkende opdagelser ang. hvordan universet er opstået i forbiundelsen med The Big Bang, men det er muligvis gået din næse forbi.

Eller måske du ikke ønsker at blive informeret om dette, det kan jo vælte hele religionshistorien af pinden, selvom der nok skal være nogle tosser, der ikke vil indrømme dette og hage sig fast i Jesuskrønen med arme og ben.Man skal dæleme ikke tage narresutten fra dem.

Som du måske har set under Gallerier så har jeg pyntet mit "juletræ" så noget kan han da bruges til.

Men kan du have en Glædelig Jul og et Godt Nytår min kære ven.
Og spis og drik nu ikke formeget.

Vi kan stadig se ud af vinduerne her, men ved ikke hvorlænge, sneen hober sig op, godt vi skal være hjemme.

Kære Arne,

Tak for dit perspektiv på min og Hanskrists diskussion. Du har naturligvis ret - det gavner intet at beskylde på livet lys.

Hvis jeg skal forklare kernen i min tro på Jesus, så er den:

At tro på Jesus er at tro manden på hans ord. Det er at lade hans ord, bud og lære gennemvæde hjertet. Dét er selve troen. Kødet gør ingen gavn, men hans ord er ånd og liv (Joh.). Og kernen i dette - hvis vi skal gå endnu længere ind - er kærlighed, medfølelse, uselviskhed.

Dertil kommer meget andet. Forargelserne, verdens had. At blive født påny, ånden der tager bolig i den troende. Og jeg kunne blive ved...

Thomas

Der skulle naturligvis have stået: "På livet løs". Man undgår ikke at se den klodsede, men måske sande indikation af at alle disse beskyldninger slukker livets lys.

(Dog er Jesu ve-råb nødvendige).

Hej Treram.

Du har ret, jeg vidste ikke, at Big Bang teorien skulle kunne være "en første årsag".
Jeg vidste stort set kun, hvad Wikipedia opsummerer:
"I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet dukkede frem fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,7 milliarder år siden."

Hvad er det nye?

En "første årsag" er jo forklaringen på, hvordan verden er blevet til - ud af intet! - ikke ud af af en forudgående tilstand.

I øvrigt, hvis Big Bang teoriens videreudvikling kan forklare, hvorfor verden ER, så er Gud og Big Bang jo blot to forskellige udtryk for stort set det samme - og det ville da være skønt, hvis ikke længere religionerne skal være alene om at præsentere svar her

"Det guddommelige eventyr om Jesus" ville da stort set være det samme, vil jeg mene.
Du er glad for dit "juletræ".
Smag og behag er jo forskellig, men det er da godt, vil jeg mene, at det ikke er en ateist, der er sømmet op på korset

Også
Glædelig Jul og godt Nytår!
til dig og dine.

P.S.: Jo, jeg frådser ikke meget i Julen, der for mig er dejligt stille og rolig

M.v.h. Arne.

Hej Thomas.

Jeg glæder mig over dit svar - og især over de tre kvaliteter: kærlighed, medfølelse, uselviskhed, du fremhæver som kristne inspirationer.

Det, at de går til hjertet, som du skriver, er jo netop den helt store kvalitet - i modsætning til bud, som man kan følge af pligt.

Du inspireres især af Jesus-ordene, du læser - og jeg især af de symbolske Jesus-billeder, jeg ser - men det er jo blot et spørgsmål om, hvad der er klangbund for i sindet.

Det er sådanne inspirationer, jeg tror, mange mennesker savner, men nok ikke finder hos præstelige statstjenestemænd, m/k, i middelalderdragter.

Og det er trist, synes jeg

M.v.h. Arne.

Hey Arne,,, lige kort

Christianity is ceasing to be, par excellence, the religion of simple people, and that it must turn towards more complex souls and discover a more profound spirituality.

Christianity exist not merely for simple souls, but also for the more complex ones. We need to remember this.

Kristendommen har altid været for kvinder og børn, og simple mennesker, for sentimentale og demente, men jeg er enig med Berdyaev om at der også bør være seriøs kristendom for folk med filosofisk akademisk dannelse og at den kristne tro som Paulus siger bør være tænkende og at intet er vigtigere end at kunne lovsynge med sin forstand, og at vi ikke skal udslukke ånden eller ringeagte profetisk tale. Berdyaev er anerkendt som den helt store profet i begyndelsen af det 20 århundrede. Den kristne tro må ej heller gå ud over vores moderne naturvidenskabelige intellektuelle integritet.





Jeg har i mange år sagt at etik hos Paulus er kædet uløseligt sammen med kreativitet og menneskets muligheder for at realisere sig selv, for karakterdannelse og personlighedsdannelse. Dette ses meget tydeligt hos Paulus at etikken er kædet sammen med et overskudsfænomen af talenter og muligheder for personlighedsudvikling og hel ny samfundsudvikling (nærmest socialdemokratisk model), Paulus går ind for pluralitet og mangfoldighed. Nye forskerer har fundet ud af at de Paulinske urmenigheder var antiautoritærer, demokratisk flad struktur, og at de emmede af kreativitet og virketrang og selvudfoldelse for den enkelte. Netop det forhold var det jeg faldt for hos Paulus første gang jeg studerede ham som voksen naturvidenskabelig ateist af observans. Den Paulinske Spiritualitet, Kristusmystik er det der ender op i det sekulære vesten som vi kender i dag. Denne Kristusmystikkens Spiritualitet har hele tiden gemt sig i den vestlige samfundsudvikling og kulturelle udvikling som en understrøm udenfor de institutionaliserede kristne kirker, hos mystiker og hos kristne tænkere og filosoffer vi normalt betragter som sekulære tænkerer, men som viser sig ved nærmere studier var meget optaget af kristendommen, især Kristusmystikken.

Kristusmystikken kan aldrig falde sammen med den gudløse herremenneskementalitet.

Paulus Berdyaev og Barth tror på de muligheder mennesket har som skabt i Guds billede, altså at dette selvfølgelig betyder at vi er skabende og frie, for ellers er vi jo ikke skabt i Guds billede. Et forhold der er tabu-belagt og bliver fordømt af stort set alle officielle trosretninger og institutionaliserede kirkerretninger, da man derved mister kontrollen over de troende, den guddommelige orden man ønsker mennesket skal underkaste sig. Dette er anti-Paulinsk, også derfor det var Luther der med Paulus i hånd og ånd, sprang Kristus og frelsen (nådesadministrationen) ud af den officielle katolske kirkes misbrug af disse forhold. Som det var Paulus der sprang Kristus ud af ekskluderende jødedommen.

Også Berdyaev har fundet som jeg selv fandt det i sin tid, at kreativitet er det centrale begreb eller omdrejningspunkt hos Paulus når talen er om etik; om samfundsdannelse og personlighedsdannelse (Kristus der vinder skikkelse i os):

The correlation between the ways of human salvation and the ways of human creativity is very central, very tormenting and very acute a problem of our age. Man perishes and he has a thirst for salvation. But man is also by his nature a maker, a creator, a builder of life, and the thirst for creativity cannot be extinguished within him. Can man be saved and at the same time create, can he create and at the same time be saved? And how to perceive Christianity: is Christianity exclusively the religion of the salvation of the soul for life eternal, or is creativity of an higher life also justified by the Christian consciousness? Berdyaev.

http://krotov.info/library/02_b/berdyaev/1926_308_eng.html

mvh HansKrist.

PS: skrev forleden dag et længere indlæg til thomas (den anonyme er thomas arne, hvilket han ej heller lægger skjul på at være), men så ringede telefonen og da jeg kom tilbage var mit indlæg som jeg var ifærd med at skrive forsvundet.

Hej Hanskrist.

Helt kort:

Citat:

Paulus Berdyaev og Barth tror på de muligheder mennesket har som skabt i Guds billede, altså at dette selvfølgelig betyder at vi er skabende og frie, for ellers er vi jo ikke skabt i Guds billede.

skriver du.

Den tanke har strejfet mig, at det måske var dét, i bygger på.
Og det er jo jeres gode ret.

Så håber jeg bare, at I giver plads til, at andre bygger på andet kristent/jødisk arvegods.

Din gode ven, C.G. Jung talte om tanker, følelser, intuitioner og fornemmelser (sanser), og jeg husker, at han sidestillede dem.
Det gør jeg også.
Jeg fravælger ikke forstanden eller fornuften, men bestemt heller ikke de tre andre.
Og jeg oplever med mine følelser, sanser og intuitivt, hvad jeg ikke kan finde bedre udtryk for end: Guddommelig kærlighed.

En kærlighed, som aktiverer mig til at bruge alle sanser og sandelig også fornuften - kærligt.

Du hævder, at der skal være to parter i kærlighed.
For mig er den anden part - verden

Også
Glædelig Jul
til dig!

M.v.h. Arne.

Hej Hanskrist.

Al udkørsel frarådes her på det dejlige sydligste Sydsjælland, hvor jeg bor - så jeg har tid til dette:

"Skabt i Guds billede"-argumentet, som vi jo kender det fra Første Mosebogs første kapitel, kan jo få enhver ateist til at slå sig på lårene af grin, og sige: "Først opfinder de religiøse jøder en Gud. Denne Gud ligner os mennesker - og så siger de, at vi er skabt i Guds billede, mens det i ateistisk tankegang er Gud, der er skabt (som et fantasifoster) i menneskets billede."

Den særlige forbindelse mellem Gud og Menneske understreges selvfølgelig yderligere derved, at mennesket Jesus ifølge de kristne beretninger både er Menneske og Gud (mens islam mener at mennesket Jesus var en profet).

For ikke så længe siden, da jeg en gang igen mødte den Kristus Ikón, som har givet mig så megen inspiration, kom den idé frem, at jeg ikke skal hænge mig så meget i teologierne, som vi mennesker alligevel ikke rigtig kan få forstand på.

Jeg ser derfor religionerne nærmest som en slags vidunderlige eventyr, der forsøger at fortælle os noget, som ikke kan siges med menneskeord, og som derfor udtrykkes ved fortællinger om begivenheder, der udspiller sig i nogle menneskeskabte kulisser, sådan at vi har en mulighed for at opleve dem (og det gi'r selvfølgelig frit slag for ateisterne ).

Set på den måde er i hvert fald dele af den oprindelige kristendom - som jeg ser det - vidunderlige budskaber til os mennesker, som jeg ikke for alt i verden vil undvære.
Men samtidig er budskaberne - set med mine øjne - alt for menneske-centrerede, og med alt for lidt øje for hele skaberværket, hvis det er skabt - og er det ikke skabt, så den altid værende, men foranderlige, verden.

Så når jeg - ægte eller illusion - oplever kærlighed fra Jesus Kristus - i form af en Ikón - så er det ikke kærlighed til mennesket alene, men til hele den værende verden.

Der findes dog også antydninger i den retning i kristne skrifter.

For eksempel:

LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus,
hvornår Guds rige kommer,
svarede han:
”Guds rige kommer ikke, så man kan
iagttage det; V21 man vil heller ikke
kunne sige:
Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds
rige er midt iblandt jer.”

og:

THOMAS EVANGELIET LOGION 113:
Hans disciple sagde til ham:
”Hvornår vil riget komme?”
”Det vil ikke komme efter forventning.
De skal ikke sige: ”Se her!” eller:
”Se der!”
Men faderens rige er spredt over
Jorden, og mennesker ser det ikke.”

Ateister kan selvfølgelig ikke bruge udtryk som "Guds rige" eller "Faderens rige", men hvis vi erstatter disse ord med "den værende verden", så kan der vel godt være mening i at påstå, at vi oplever verden alt for kortsigtet og snæversynet

M.v.h. Arne.

Hej Arne, undskyld forsinkelsen med at svare

"Skabt i Guds billede"-argumentet, som vi jo kender det fra Første Mosebogs første kapitel, kan jo få enhver ateist til at slå sig på lårene af grin, og sige: "Først opfinder de religiøse jøder en Gud. Denne Gud ligner os mennesker - og så siger de, at vi er skabt i Guds billede, mens det i ateistisk tankegang er Gud, der er skabt (som et fantasifoster) i menneskets billede."


Det er ateisterne der misforstår sagsforholdet her. Og ja mange troende med. Der er ikke opfundet nogen Gud. 1 Mosebog er et forsøg på at filosofere, det har ikke en dyt med videnskabelighed at gøre som om der skulle eksisterer en Gud udenfor eller uafhængig af vores fantasi eller tanker og ideer. Det fortæller blot at det giver god mening at tale om et Jeg-du forhold, menneske Gud forhold. At vi ikke står alene, men at skaberkræfter, mægtige virkende kræfter er med til at skabe os og forme os og at vi har ordene, sproget, Ordet, der er skabende.

1 Mosebog er mennesket der begynder at filosofere, og det er ikke en fortælling om at der findes en Gud, 1 Gud og så en masse millioner millarder mennesker der står i relation til denne ene og samme Gud. Dette er monoteismens store fejltagelse at det opfattes sådan, for så er der pludselig problemer, for hvor er dette monster, der lider af ensomhed og må være meget alene et og andet sted (ateisterne tror det er en 3-dimensionalt fortælling, det er det ikke, men en 4 dimensionalt fortælling om vores liv og hvem vi er). Altså Gudsopfattelsen er ikke at der eksisterer en uforanderlig Gud, er 1 Gud og så en million millard mennesker under denne ophøjede eksisterende uforanderlige Gud eller underordnet denne Gud som de render rundt og tror på. Gudstroen er altså ikke at der som i vores solsystem er 1 Sol (Gud) og en million milliard mennesker under eller underordnet denne ene sol, eller centrum. Dette er en misforståelse af 1 Mosebog og de kristnes Gudsforståelse. Derfor er polyteisme også nærmere sandheden, for vi er alle, alle os mennesker, et solsystem i os selv, med hver en Sol, Skaber Gud der virker. Gud og mennesket hører uløseligt sammen (1 Mosebogs pointe), så man kan ikke smide Gud ud, projicere Gud ud i det 3-dimensionale, som 1 eksisterende Gud og så en million milliard mennesker under eller underordnet denne Gud.

1 Mosebog er menneskets begyndelse på at filosofere:

Philosophy guards the knowledge of truth, as at masculine, sun-like activity in relation to that which is to be known. Berdyaev.

Mennesket er feminin (psyke) og Gud er den “masculine sun-like” polyteistiske eigenweltske aktivitet i en hver af os, der driver på os og skaber os og som gør at vi er mere end blot natur og sjæl, men altså også er vi ånd, skabende og frie. Det er det der fører til eksistentialismen og det moderne samfund vi kender i dag.

Det er ateisterne der ikke har forstået diskursen og så ja mange troende der bedriver falsk metafysisk bibelsk tænkning omkring de her forhold. Men denne falske metafysiske tænkning omkring Gud og væren, ophørte med Kant, og Paulus har aldrig lidt under den, men græsk filosofi tilsidesatte Paulus og horede med kristendommen og skabte en falsk metafysisk bibelsk tænkning som ingen steder hørte hjemme (det disciple og hajmad bedriver fx), men som altså Kant aflivede engang for alle ved at gå tilbage til Paulus via Luthers aktualisering af Paulus og hans erkendelsesteoretiske skrifter. Det er på den måde man skal forstå Nietzsche, Barth, Badiou og Zizeks og HansKrist’s aktualitet mht at forstå Paulus og kristendommen. Også derfor Badiou og Zizek kritiserer Dawkin, fordi han stiller det op som et valg mellem religion eller ikke religion, sådan kan man ikke stille det op siger Badiou og Zizek og HansKrist (der er psykoanalytisk eigenweltsk orienteret) siger at viden og videnskabelighed ikke dækker menneskets behov i forbindelse med en selvrealisering af vore muligheder og potentialer. Viden og erkendelse er blot en af vore 3 naturer, de andre 2 er viljen og kreativitet og så er der vores sanselighed og følsomhed og emotionalitet. Men man kan ikke skille disse vores 3 naturer som Dawkin gør det, hvor mennesket ville blive en idiot af videnskabeliggøre dets liv (viden er godt, men ikke videnskabelighed, fis af med Dawkin og Frank i den sammenhæng).




Så til det med Guds Riget.

Guds Riget har ikke i kristendommen nogensinde haft med “den værende verden” at gøre; jeg vil sige at længere væk fra jødedommen og kristendommen kan vi ikke komme, disse dine tanker om det “den værende verden” er enten før kristen religiøsitet, hvor man forbandt det religiøse med naturen eller også er det græsk (påvirket af Aristoteles især) metafysisk kristen pivfalsk og abstrakt tænkning, som aflives af Kant og siden ikke er blevet taget seriøst.

Jødedommens og kristendommens spiritualitet har aldrig været beskæftiget med den værende verden, som de altid har betragtet som falden. Jeg-det forholdet er et naturvidenskabelig forhold eller en før kristen religiøs betragtning fra dengang religion og natur var bundet sammen, religion var umwelt’s betragtninger om at naturen var besjælet.

Og jeg ved godt du gerne vil ud i naturen, eller stå i naturbetragtninger, men så må du søge andre steder hen en den jødiske kristne kontekst som er en spiritualitet over menneskets frihed (altså ånd) og dermed menneskets historiskhed, mennesket et historisk væsen, der evner at skabe historie, individuelt som personlighedsdannelse og karakterdannelse og kollektivt som samfundsdannelse. Derfor stagnerer østen og vesten kommer til at se ud som den gør, fordi den bygger på vores historiskhed, foretagsomhed og muligheder for at forandre os selv såvel som samfundet. Hvis vi skulle ha forholdt os til den værende verden, ville vi ikke ha lært vore egne muligheder og potentialer at kende, fordi fokus ville være blevet flyttet over til det værende, eller den værende verden, hvorved mennesket bliver feminin og passiv reflekterende (1)* og mister den specifikke jødisk kristne maskuline spiritualitet, der ikke har fokus på det der er, det værende, den værende verden, men på det der ikke er men som kan blive i kraft af vores tro på Gud som ham der kalder på det der ikke er til så det bliver til.

(1)* : erkendelse er ikke kun en passiv reflekterende tilstand, fx ville vi ikke kunne erkende naturen eller fysikken uden vores aktive kreative opfindelse af matematikken.

Før Galileo Galilei var matematikken og logikken her noget for sig selv set i forhold til de konkrete foreliggende lokale fysiske objektive begivenheder og bevægelser. Fra og med Galilei viser det sig at den omtalte fysiske virkelighed kan beskrives matematisk. Ja det er faktisk matematikken der åbner vore øjne for nye svimlende forhold der gør sig gældende i naturen, i fysikken.

for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. Edgar Morin.

Derfor kan jmp/Michael ikke nå den virkelighed han taler om, kun via en kreativ tænkende akt, aktiv indsats, hvor ord (symboler og teorier og begreber og diskurser og problemstillinger) spiller en hovedrolle, kan vi erkende virkeligheden.

Mange religiøse vil udenom forstanden, ordene og tankerne, fordi de tror der findes en forstandsløs eller åndløs virkelighed, ultimativ eftertragtelsesværdig virkelighed. Men dette er demens, forstadiet til demens, og er ikke værd at hige efter, ikke den ultimative virkelighed at efterstræbe. Et menneske uden en tanke (uden ånd og ord) er helt umuligt at forstille os, okay, i forbindelse med alzheimer nærmer vi os dette umenneskelige fænomen. Nej det gælder om at være åndsfrisk højt op i alderen, og det sker ved; "walk your talk", at vandre i ånden med Guds Ordet Kristus mægtig virkende i ens liv.




Kristendommen er besat af tanken om at vi kan forandre os selv såvel som samfundet, fordi vi står i et dialektisk dynamisk kreativt forhold til Gud Vor Skaber (den kristologiske antropologi). Dette er entreprenøren Pauls evangelium om Kristus Jesus (2)* og dermed også Paulus der bliver faderen til det moderne vesten, den eneste civilisation der eksisterer i dag og derfor er blevet globaliseret.


(2)*:
Er nogen i Kristus er han en ny skabning; alt formår vi i ham der gir os kraft; Kristus virker mægtig i os; og jeg gider kun tale om det som Kristus har gjort gennem mig siger Paulus mod slutningen af sit liv.

Kristendommen har at gøre med vores mægtige kreative karismatiske potentielle personhed i Kristus, vores jeg-hed som vores jeg-du forhold til Gud Skaber, som ikke begrænser os men som hele tiden gør at vi magter at overgå os selv, da vi her er med til at kalde (vha Guds Ordet Kristus) på det der ikke er til, så det bliver til (hvorved samfundsforandringer og personlighedsudviklingen i Kristus er os i hænderne (kristendommens historiskhed og netop ikke naturlighed)). En ligedannelse den værende verden ville i kristen forstand være en syndig passivitet hvor vi har mistet Guds ånd, Skaber ånden, den skabende ånd og Guds Skaber ord og Søn Kristus, og ikke er i nærheden af kvaliteterne i Guds Riget som er beskrevet smukt her fx hos Joel:


Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.


Mennesket er ikke i Kristus en del af naturen, altså falden væsen, syndefaldet væsen, men netop i Kristus er naturen en del af os, da vi står over skaberværket. Vi kan sige at naturen eller skaberværket er en del af os, når vi er i Kristus (ikke at vi er en del af naturen, da vi i Kristus tilhører Vor Skaber), hvor mennesket er et mikrokosmisk væsen i sig selv, har verden i sig selv som mikrokosmos. Mennesket er altså en hel selvstændig verden (univers) i sig selv, der godt nok har natur men ikke udelukkende er natur og nødvendighed, determinerede, men vi er frie (ikke bestemt med naturnødvendighed) vi har altså ånd og står over naturen som sådan, sammen med Gud Vor Skaber der kalder (via sit Ord/Kristus) på det der ikke er til så det blir til, altså takket være sproget/ordet har vi denne ånd i os og skabende evne, evne til historiskhed og til at skabe kultur (kultursfæren eller noosfæren).

Det er disse overvejelser man skal besinde sig på for at forstå hvorfor Paulus (ham der iklædte os Kristus) blev faderen til vesten, det moderne vesten, der er den eneste civilisation der i dag findes ifølge Søren Mørch (Ritt Bjerregaards mand), og ja det skyldes denne historiskhed og kreativitet (menneskets skabende evne, dets frihed/uafhængighed over naturen og naturlighed), altså alle potentialiterne til at skabe og forandre samfundet såvel som os selv og ja til at manipulere og gennemskue (forstå og forklare) den natur vi står over, qua vores kristne spiritualitet, tænkning, ordet og sproget.

As Buber writes in “I and Thou”: “The fundamental word (Grundwort) I-Thou can only be spoken with the whole being. The fundamental word I-it (jeg-det) can never be spoken with the whole being”. Buber here expressesx the same fundamental intuition as Berdyaev. The two fundamental words, I-Thou and I-it, signify the two fundamentally different spheres: existential communion and integral knowing of the whole person on the one hand, and social communication and rational knowing of the abstracted, rationalized, epistemological subject on the other. Georg Nicolas.

Du Arne, gør som alle andre nyreligiøse, du sætter mennesket ind i et upersonligt -det-forhold, nemlig til naturen eller den værende verden. Dette er ikke kristendommens diskurs, der er en jeg-du, kristologisk antropologisk diskurs, omkring den dynamiske dialektik der er mellem os og vores Gud Skaber via Ordet sit, Sønnen Kristus. Som Boehme siger det, i Kristus er det vores jeg-hed eller personhed der er på tale (hvem er vi, som skabt i Gud Skabers billede (jeg-du forholdet)), altså fokus er ikke på det der er, men på det der ikke er, men som kan blive til, via Kristus, Guds Ordet. Naturbetragtninger medfører altid pessimisme og tanker om at vi skal død, det er en falden tilstand, passiv bevidsthedstilstand eller åndelig tilstand uden Kristus (uden kreativ aktiv spiritualitet), hvor vi i Kristus bevarer fokus på vores muligheder, uanede muligheder og døden er overvundet i troen på at vi ikke blot er et stykke natur, en del af naturen.

mvh HansKrist

Hej Hanskrist.

Din fortolkning af Første Mosebog er smuk og betagende, synes jeg - omend jeg nok ikke forstår den helt - ej heller de mange "herresving", du foretager undervejs

Men ord fra dig som:

Citat:

- at skaberkræfter, mægtige virkende kræfter er med til at skabe os og forme os og at vi har ordene, sproget, Ordet, der er skabende.

dem genkender jeg som også min oplevelse (selv om ord for mig kommer efter den egentlige oplevelse).

Men begrebet: Gud fortoner sig, synes jeg - selv om jeg, som nok ikke egentlig er kristen og ligeså heller ikke teist, intet har imod at man bruger ordet: Gud for, hvad du kalder "mægtige virkende kræfter".

Men når du så kommer til "Gudsriget", som du siger, ikke er "den værende verden", så er det ikke muligt for mig at følge dig.

Jeg tror godt, jeg så småt kan begynde at fornemme den dynamiske kristne situation for mennesket, du beskriver (Du bruger ikke ordet "dynamisk", men det er sådan, jeg opfatter dig), men det er mig inderligt imod at skulle leve på den måde.

Og om det ene eller det andet så er kristendom eller ikke, det bekymrer mig ikke

Jeg bilder mig ikke ind, at mennesket har højere kvalitet end f.eks. en gråspurv, og jeg er taknemmelig for at få lov at leve på denne klode, der har alt, hvad jeg har brug for ("Guds rige spredt over jorden").

Det er for mig et mirakel (Sufien Jalal al-Din Rumi's: "Sandhedens mirakel"), også, hvis vi i stedet siger, at det er udviklingen af arterne iflg. Darwin, der er årsagen.
Det er stadig et mirakel!
Og det sætter en "kærlighedens dynamik" i gang i mig

Men der er jo mange måder at opfatte og at leve livet på.

Du brænder for din - "hatten af for det!"

Jeg kan kun på min måde - og den er jeg lykkelig for.

Godt Nytår

M.v.h. Arne.

Hey Arne jeg vil lige advare at det er tungt stof og på engelsk, så du skal lige besinde dig om du gider læse det eller også væbne dig med tålmodighed. Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg seriøst tar andres tanker til mig, og jeg orker slet ikke den ide med at man ikke må være påvirket af andres tanker. Jeg indrømmer at jeg er påvirket stærkt af andres tanker og at jeg overhovedet ikke er bange for at være dette (i den sag stiller jeg mig meget anderledes end Michael der er bange for andres tanker og bange for at tænke og mener man skal smide andres tanker ad helvede til og begynde i sig selv fra 0 og selv opfinde den dybe tallerken, dette nægter jeg altså, jeg kan ikke og vil ikke sige mig fri for at være påvirket af andres tanker og jeg er stolt over at kunne lade mig begejstre af andres tanker, Paulus Berdyaev Barth og Badiou eksempelvis). Således er min mystik nok ikke før mental eller sprog og tankeuafhængig, men supramentalt. Således forstår jeg meget godt hvordan man i forbindelse med den katolske helgenkåring har at tekster af visse kristne tænkere har gjort folk på mirakuløs vis raske, som da Steno blev helgenkåret. Selv mener jeg også at min raskhed og vitalitet skyldes tekster af Paulus, Berdyaev, Barth og Badiou, som har haft en mageløs positiv indflydelse på mit liv og virker oplivende og healende på mig og holder mig gående, raks og rørig og åndsfrisk og sparker til min IQ og kreativitet positivt. Nå det var lige nogle forord (måske overflødige?).


Cretiveness is not only the struggle with sin and evil - it wills another world, it continues the work of creation. The law begins the struggle against sin and evil; the redemption finishes that struggle; but man is called to create a new and hitherto unknown world through free and daring creativeness, to continue God's creation. The fundamental duality of man's nature, his belonging to two worlds, corresponds to the duality of redemption and creativeness. As a fallen being, enslaved by the results of sin and caught by the force of necessity, man must pass through the mystery of redemption, in it must restore his god-like nature, regain his lost freedom. The creative secret of being is hidden by sin. Man's creative powers are weakened by his fall. Through Christ, man's nature is redeemed and restored; he is saved from the curse of sin. The old man is reborn into a new creature, the new Adam. But the mystery of redemption conceals the mystery of creativeness. As a god-like being, belonging to the realm of freedom, man is called to reveal his creative power. Here is the other side of man's dualistic nature, oriented towards creativeness instead of redemption. But true creativeness is possible only through redemption, Christ became immanent in human nature, and this makes man a creator like the Creator God. MCA.



"The world has not yet seen a religious epoch of creativeness", men den er på vej som den 8. dag i skabelsen eller som "Das Neue Mittelalter", men først skal europa igennem en forfærdelig mørk tid siger han i 1925 ham Berdyaev. At læse om denne forfærdelige mørke tid europa (1)* skulle igennem, gjorde at jeg hele tiden måtte om og kigge for at se hvornår bogen var skrevet, men den var go nok, hans dommedagsprofetier om den mørke tid europa skulle gennemgå var profetier der desværre holdt. Og igen så fik han ret med "Das Neue Mittelalter" for sjælden har religion været så aktuel som i dag, new age (selvrealiseringsbølgen og nyåndeligheden) er bestemt at sammenligne med en ny middelalder på mange måder. Bonhoeffer profeterede at den religiøse interesse ville forsvinde totalt, men det blev altså Berdyaev's profeti der holdt også hvad dette angår, som med 2 verdenskrigs rædsler.

(1)*:

Den moderne tids fornuftsbeskinnede dag gaar til ende, dens sol gaar ned, tusmørket breder sig, snart er natten inde. Alle grundsynspunkter fra den solbeskinnede dag er uanvendelige til dedømmelse af den aften i historien, som nu skygger oer os. Vi er efter alt at dømme langt inde i natten. Berdyaev 1925.

Men Berdyaev venter nye og bedre tider på den anden side denne historiens mørke nat af barbari, det han kalder den ny middelalder, med fornyet religiøs interesse og kreativitet, kreativ udfoldelse.

Den nye middelalder (på den anden side europas mørke nat) vil tage de erfaringer om friheden som den moderne tid har gjort, alt det positive, som den menneskelige samvittighed har tilkæmpet sig, samt en stor sjælelig forfinelse med sig som sine forudsætninger. Efter at man har gjort den moderne tids erfaringer, er det umuligt at vende tilbage til den gamle middelalder. Der er kun mulighed for en ny middelalder,,, det er en åndelige revolution. Naar man i vore dage tale om en ny middelalder, da manes der dermed netop til aandelig revolution, til en ny bevidsthed. Berdyaev 1925.


Historiens dag viger altid under voldsomme rystelser og katastrofer - den svinder aldrig fredeligt hen. Også den antikke verdens dag gik under i heftige rystelser og katastrofer, ja det saa ud, som skulde verden gå under. For der følger altid barbari med, naar en ny epoke fødes. Berdyaev 1925.

Når Gud ikke eksisterer, da eksisterer mennesket heller ikke... Man kan ikke befri mennesket i menneskets navn, mennesket kan ikke være sit eget formaal. Der støder vi paa den fuldstændige tomhed (jmp Michael fx). Mennesket mister ethvert indhold, han har intetsomhelst maal mere. Hans frihed viser sig at være ganske indholdsløs og formel. Individualisme er i selve sit væsen fuldkommen negativt, den formaar ikke at give mennesket noget indhold, den er overhovedet ikke ontologisk, har ingen levende urgrund. Individualismen formaar ikke at give personligheden kraft. En individualistisk tid frembringer ingen betydelige, stærke personligheder. ... har kun ført til en svækkelse og en dekadence i personlighedslivet. Det har opløst individualiteten. Berdyaev 1925. (1)* indskudt bemærkning slut.





Nå mere om den ny middelalder og den 8. dags kreative spiritualitet:

The coming Christ will never appear to him who by his own free effort has not revealed within himself the other, the creative image of man (Thus is revealed man's spontaneity and autonomy in creativeness, man's free activity on the way to the Coming Christ (parusien ses altså at være dette at Kristus bliver alt i alle; os mennesker der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os) ). Only the courage of free creativeness will bring man to the Coming Christ, prepare man for a vision of another image af the Absolut Man. And if great obedience is needed for redemption (thomas visdom fx), for creativeness there is needed great courage. ..
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit (igen ser vi parusien at være Helligåndens værk som os der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os til Kristus er blevet alt i alle) ; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA



Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. MCA

Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.




Principielle betragtninger over forskellen på simpel Gudsmystik (monofysitisme) og Kristusmystikken som vi finder den hos Paulus.

The usual Christian answer, that man's chief end is life in God, cannot satisfy us - it is too general and too formal (Johannes evangeliet, der er skrevet af en elev til de ægte Paulinske breve forvirrer indimellem Kristusmystikken med simpel Gudsmystik, noget vi aldrig ser ske hos Paulus at hans Kristusmystik ender op i simpel Gudsmystik som vi dog af og til finder det forvirres med hos Johannes: "thats man's chief end is life in God as extinguishing of the human nature, as the absorption of the human by the divine" (den Kristologiske antropologi der svækkes hos Johannes noget der aldrig sker hos Paulus i hans diskurs om Kristus/Sønnen (stadig må vi huske at Johannes er den der ligner Paulus mest fordi han har overtaget den Paulinske diskurs om mennesket i Kristus eller om Sønnen, og vores Søn-lighed, men ikke så stilsikkert som Paulus og mere som noget der kun gælder Jesus og ikke os, som det altid gælder også os hos Paulus og ikke kun Jesus. Kirkefædrenes store fejl er at deres Kristologi kun gælder Jesus og ikke er en almen Kristologisk antropologi for os alle i Kristus som det er konkret hos Paulus i Pauls eksistentialistiske Kristusmystik, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur)).


The usual Christian answer, that man's chief end is life in God, cannot satisfy us - it is too general and too formal. Those who give this answer are too much engrossed in the way to the final goal. Rest in God is usually thought of as victory over the evil and sin in human nature, as the extinguishing of this nature, as the absorption of the human by the divine. Man merely makes free within himself a place for God and returns to God's bosom without any profit. There is a fateful tendency toward monophysitism in historic Christianity. It is as though the man who is redeemed from his sins desired that his human nature should cease to exist - that only the divine natur alone should exist. But Christ is God-Man. He redeems and restores human nature to its likeness unto God. Human nature which knows itself, knows its independent and free being, must exist eternally only as a creative and creating nature. Human nature finally justifies itself before the Creator not by extinguishing itself but by its own creative expression. Man must absolutely be. Human nature, redeemed and saved from evil, has a positive human content and a positive human purpose. This content and purpose can be only creativeness. Man's creativeness is connected with the ecstatic element in him. MCA



Mange kærlige hilsner HansKrist.



PS:

Berdyaev 1925 henviser til hans skrift: "Das Neue Mittelalter" fra 1925.

MCA henviser til hans verdensberømte bog: "The Meaning of the Creative Act".

Dengang jeg søgte bogen på antikvarisk net world wide, var der kun et eksemplar til salg og den kostede 1500 kroner. Så en sen nattetime hvor jeg surfede så jeg i en Skotsk antikvarisk boghandel at de havde en bog til salg der hed: "The Meaning of the Creative Art". Jeg sendte dem straks en mail og spurgte om det ikke var en slåfejl i titlen, så det i stedet skulle være; "The Meaning of the Creative Act" af Nicoals Berdyaev og i så fald de kunne godt sende mig den, for jeg ville købe den til sølle 75 kroner. Og så siger de at skotterne er nærrige, ifald de er dette, da gik de glip af mange penge den dag.

I dag, 2009 er Berdyaev's hovedværker blevet genoptrykt og man kan få bogen ny fra 2009 altså til billige penge.


PPS:

Nu er det store spørgsmål om Bjørnen mener at jeg igen er ved at rode mig ind i et gammeldags forældet og indskrænket og stærkt af religion og overtro begrænset virkelighedssyn og verdensbillede med det her indlæg.

Han var jo ellers lige så tilfreds, han skrev ihvertfald:

Selv tigerdyret er ved at bryde ud af sine selvpålagte religiøse begrænsninger.

Bjørnen knurrer måske og tænker: "hvorfor helvede dog Hansemand vil du hele tiden se verden i denne forældede religiøse optik som dit indlæg er et udtryk for".

Bjørnen tænker; fjern Gud af din tænkning og bliv fri Hansimandsi!

Og et og andet sted er jeg måske enig med Berdyaev der siger:

Når Gud ikke eksisterer, da eksisterer mennesket heller ikke

Hej Hanskrist.

Ja, du har helt ret.
Det er "tungt stof" du kommer med - og jeg må erkende, at jeg ikke fatter ord som:

Citat:

Kirkefædrenes store fejl er at deres Kristologi kun gælder Jesus og ikke er en almen Kristologisk antropologi for os alle i Kristus som det er konkret hos Paulus i Pauls eksistentialistiske Kristusmystik, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur.

Jeg er ikke i tvivl om, at du ved, hvad du mener, og at det er din stærke overbevisning, men jeg kan simpelthen ikke fatte det.

Og det undrer mig, at det er nødvendigt at bruge så ikke umiddelbart ligetil forståelige ord, som "- almen Kristologisk antropologi" og "- Pauls eksistentialistiske Kristusmystik, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur".

Er det virkelig umuligt at udtrykke det væsentligste kort og klart i enkle jævne danske ord?

Jeg må så indrømme, at jeg altid har været fascineret af det enkle - og at jeg har en indgroet mistillid til det meget komplicerede - som værende noget, der endnu ikke er afklaret.

Det er lidt ærgerligt, synes jeg, når du bruger så mange kræfter på at udtrykke dig, at der er så få - om overhovedet nogen - der fatter, hvad du skriver.

P.S.: Jeg brugte lidt tid på at finde ud af din citerede sætning: "Cretiveness is not only the struggle with sin and evil -" - indtil det blev klart, at der skulle have stået: Creativeness.
Den slags gør det jo heller ikke nemmere

M.v.h. Arne.

Hey Arne,, lige kort,, den slåfejl har jeg slet ikke opdaget til trods for jeg har læst teksten 10 gange i dag, så læser jeg det som Creativeness, selv om jeg først nu ser jeg har tastaturtrykket Cretiveness.

Hvis jeg en dag føler mig uoplagt, så finder jeg de teologiske sværest tilgængelige teologibøger jeg har på engelsk frem og efter blot 10 minutters læsning eller studier føler jeg mig markant mere energisk og veloplagt. Som om min hjerne/bevidsthed og humør elsker disse udfordringer. På samme måde som en tur i motionscenteret også altid gir mig mere energi.

Det afsnit du citerer som du synes er så svært at forstå, det synes jeg næsten er så klart udtrykt som man overhovedet kan udtrykke det. Hvordan pokker skulle jeg gøre det mere enkelt og forståeligt har jeg svært ved at se.

Men stadig kan jeg garantere dig at det er guld, men det er så op til dig selv om du ønsker disse perspektiviske lynnedslag og åbenbaringer og indblik i another world i dit liv, hvor man lige kort ser at alt kunne være meget anderledes om man turde bevæge sig ud på eventyret med Kristus som det præsenteres af Paulus, Berdyaev og HansKrist. Men hvis man ikke har haft kigget ind i den anden verden, så vil man jo ej heller søge denne verden elller virkelighed. Al min teologi bygger på intutive indbrud og åbenbaringer fra det ubevidste og jeg er efterhånden blevet så fortroligt med de begreber jeg bruger og hvad de dækker over at jeg slet ikke tænker på at andre ka have problemer med at fostå det samme som jeg selv ser og erfarer med det jeg skriver.

Jeg kan ikke komme det nærmere her i aften, men det er jo også bare et tilbud til dig, du kan læse det om du vil, og udbyttet vil være stor og du ka lade være.

Jmp eller Michael har en fantastisk læsekapacitet og forstår endda svære tekster første gang han møder dem, og jeg er sikker på at han kunne læse det megalange indlæg i et hug og så bagefter give et resume,,, og stadig er det mig en gåde at den mand ikke studerer filosofi, teologi eller religionsfilosofi, istedet for som nu hvor han er amatør dyreadfærdspsykolog ud i ænder og grise og surikater.

Eller han forsøger at fortælle os andre hvordan man har det i nuet når man ikke er begejstret, besjælet eller besat eller forelsket, men når man bare er ren vegetative opmærksomhed i nuet. Han har glemt tæerne her på det sidste, nydelsen af at vippe med dem.

Jeg er ikke så skuffet over at du ikke er fyr og flamme for alle de guldkornscitater af Berdyaev mit indlæg rummer, og redigeret af HansKrist så de giver en vis sammenhængende mening (for citater af Berdyaev kan alle finde på hans hjemmeside). Indrømmet jeg har da gjort et stykke arbejde, det er jo ikke en tekst der skriver sig selv, men jeg er ikke frustreret over at du ikke kvitterer med begejstring og glæde herfor. Det er op til dig selv, for du kan kun snyde dig selv ved ikke at ville tilegne dig det der står, for det er vildt teologisk stof, der vil kunne ændre ens psykologi og spiritualitet (viljeskraft og immunforsvar (selvopholdelseskraft), IQ og kreativitet mmm). Så sandelig et menneske lever ikke af brød alene, men også af læsestof der øger hyperkompleksiteten og spændingen i hjernen og til stadighedhed intergrere mere og mere de subcorticale områder med de neocorticale områder og de nytilkomne basal ganglier der især står for dopaminkredsløbet, vores belønningssystem. At løbe giver stærke lårmuskler, benmuskler og er godt for kredsløbet og iltoptagelsen og fordøjelsen og stofskiftet mmm, og at læse udfordrende teologiske tekster er på samme måde godt for vores åndsliv, for hjernen og at den holdes i topform. Jeg må tilstå jeg aldrig har brudt mig om det enkle, det siger mig ikke noget, jeg føler det er trivielt og jeg keder mig straks og får for få informationer for få stimulerende bit eller inspirationer, åbenbaringer, indsigter intuitioner, lynnedslag og energiudladninger, der er for lidt ecstasy i det, for lidt dopamin, hvis en tekst ikke er svært tilgængeligt. Vel også derfor jeg er så fandens glad for Paulus og nærmest ligeglad med evangelierne som jeg føler jeg forstod allerede som dreng, pointen stod klar for mange år siden, men Paulus er en større udfordring, fordi han kæder det med Gud sammen med alt, simpelthen alt, han kan se relevansen i diskursen om mennesket og Gud, strække sig til alle livets områder, psykologi, politik, samfund, etik, kreativitet, vores individualitet og talenter. Det er det der er så fantastisk med Paulus, han kæder det sammen med alt muligt der gælder for et menneskeliv og råder i et menneskeliv.

nå jeg snakker

mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej Hanskrist.

Jeg tvivler ikke et sekund på, at du er helt ærlig, når du om dine egne ord:

Citat:

Kirkefædrenes store fejl er at deres Kristologi kun gælder Jesus og ikke er en almen Kristologisk antropologi for os alle i Kristus som det er konkret hos Paulus i Pauls eksistentialistiske Kristusmystik, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur.

skriver

Citat:

Det afsnit du citerer som du synes er så svært at forstå, det synes jeg næsten er så klart udtrykt som man overhovedet kan udtrykke det. Hvordan pokker skulle jeg gøre det mere enkelt og forståeligt har jeg svært ved at se.

Jeg vil forsøge en oversættelse til et alment forståeligt dansk:

Citat:

Kirkefædrenes store fejl er, at deres lære om Kristus ikke er en almen kristenlærdomsk menneskelære for os alle i Kristus, sådan som det konkret er hos Paulus i hans eksistentialistiske ("det at mennesket er frit og selv former og har ansvar for sit liv") Kristusmystik, vores i Kristus deltagende livsforvandlende ny natur.

Jeg har søgt at oversætte din udtalelses fremmedord, alternativt at forklare dem.
Det kan være, du synes at oversættelsen er fejlagtig.
I så fald: hvad er galt? - og hvad skulle der have stået i stedet? - på almindeligt forståeligt dansk.

Tilbage bliver, at du bruger udtrykket "i Kristus" og "Kristusparticiperende", som vel er det samme?
Men hvad betyder så dét? - helt enkelt og klart og uden fremmedord.

Du bruger også udtrykket "Kristusmystik", men du forklarer ikke, hvad Kristusmystik er for dig.
Igen - hvad betyder det - for dig - enkelt og klart og uden fremmedord?

Og hvad er det egentlig, der var kirkefædrenes store fejl?
Det står helt uklart for mig.
Det må du da kunne forklare og underbygge tydeligere

Det er urimeligt, synes jeg, at du forventer, at dine læsere skal kunne fatte ord, som de ikke kender, og hvis indhold, du ikke forklarer.

Tro nu ikke, at jeg forsøger at latterliggøre dig.
Jeg er godt klar over, at du mener dét, du skriver alvorligt, men jeg tror ikke på, at der er mange - om nogen overhovedet - der forstår dig.
Men der er nok ingen, der tvivler på, at du brænder for dét, du beskriver.

Er du tilfreds med dét?

Når jeg forsøger at trænge ind til dét, du søger at beskrive - på din, for mig at se uforståelige måde - så er det jo fordi, jeg også er dybt betaget af idéen om Jesus Kristus - en idé, som først rigtigt gik op for mig, da jeg i en modtagelig sindstilstand mødte et billede, en græsk ortodoks Kristus Ikón og dens udstråling i former, farver og symboler.

Og ligesom stor billedkunst i ét eneste glimt kan forandre verden, så var det netop dét, der skete for mig - helt uden om intellektet - i første omgang.

Måske jeg kan beskrive det ved at sige, at det var perspektivet i mit liv, der udvidede sig - og Ikóner har pudsigt nok ikke noget perspektiv (til tider omvendt perspektiv) - man kan jo ikke gå bag om evigheden

M.v.h. Arne.

Hey Arne,

Måske jeg vil vende tilbage, men min tålmodighed med dig slap op for denne gang:

du skriver:

Tro nu ikke, at jeg forsøger at latterliggøre dig.
Jeg er godt klar over, at du mener dét, du skriver alvorligt, men jeg tror ikke på, at der er mange - om nogen overhovedet - der forstår dig.

jeg ved ikke hvad jeg tror i den sammenhæng (men du er jo også selv i tvivl), indimellem tænker jeg at du er dum (undskyld, men det gør jeg virkelig (eller også er du intrigant grænsende til det ondskabsfulde, skulle man forsøge at sige det lidt mere mildt, kunne man sige drillesyg og useriøs)).

Hvad skal jeg sige til en mand der siden jeg begyndte at debattere i 2003, gang på gang højlydt og med fryd har skrevet sort på hvidt at han ikke gad læse mine indlæg.

Hvorfor pludselig denne interesse???????????????

Du har sovet i timen Arne, og dem der har fulgt mig befinder sig på et højere teologisk niveau end du gør, og nu forlanger du jeg skal trække dig op på deres niveau eller klassetrin ved at give dig specialundervisning, hvor du skal ha det ind med teskeer.



Jeg er godt klar over, at du mener dét, du skriver alvorligt, men jeg tror ikke på, at der er mange - om nogen overhovedet - der forstår dig.


Nu tvinger du mig ud i noget jeg helst ville ha undgået, jeg ku jo så la være, men jeg gør det alligevel lidt:


Og dog jeg nøler, besinder mig, og tror jeg vil droppe det.

Men jeg vil nøjes med at sige, at ud fra de henvendelser jeg har fået og får privat, ved jeg at jeg blir forstået. Gymnasieklasser og skolelærer har henvendt sig og jeg har fået flere forespørgelser om hvilke bøger jeg har skrevet, fordi folk finder jeg skriver så blændende om den kristne tro for det moderne menneske, en stærk tro, uden at det går ud over vores intellektuelle integritet (heriblandt har der været en række akademiker, præster og teologer).

Hvor meget Anne og mig har kørt parløb, givet hinannden et inspirerende teologisk modspil, er en offentlig kendt hemmelighed, så her er ihvertfald en kommende teolog der om noget forstår mig og som hiver 12 taller hjem på stribe her imod afslutningen af sin teologiske uddannelse på Århus Universitet.

At disciple forstår mig er en kendt sag, men at han ikke er helt enig i alt fra min hånd, er en anden sag. Utallige gange har min personlige ven disciple som jeg har nogle gevaldige slagsmål med i teologisk forstand givet udtryk for hvor meget han påskønner mine skriverier.

For mig at se, klart en af de mest kompetente debattører nogensinde, Flemming Vang, har også gang på gang rost mig, i store flotte vendinger. En kendt sag er det at han ikke er enig med mig i min forståelse af Paulus og at han ej heller altid bryder sig lige godt om min måde at debattere på.


Engang på religionsdebatten var der en livlig debat om os debattører på stedet, hvor der faldt følgende ordveksling sted:


Ovarium skrev:
"Ingen af de ivrigt debatterende udi kristologien og eksegesen har på noget tidspunkt beskæftiget sig med troens forudsætning eller dens uafviselige påtrængenhed.
Gud som en realitet er for disse troende en selvfølge.
Gud som en realitet er for disse troende uden for debat - out of question"


Mentor svarer:

Men hvordan forholder det sig med de ivrige kristdebattører så som:

Ahl (lidt distant og observerende)

Esther (den tanteglade troende)

Flemming Vang (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)

Hanskrist (stormvejr, drøn på, noget usammenhængende og ikke helt vellykket Paulus-fan)

Jmp (den misforståede udsagnsproducer med påståede paradokser)

PeterRubæk (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)

Serotonin (bortset fra hjernetransmitternavnet er han en udokumenterende fundamentalist)

Simon2 (den arrige bjæffer – gad vide, om hans deltagelse er en øvelse til noget helt andet)

Visdommen (Han er altså ikke ked af det. Farisæer, det er han. Hans gentagne opfordringer til et andet og helhedskærligt liv implicerer, at han selv er nået dertil – og det er de andre hundehoveder ikke)

For disse debattører synes det meget, meget mere vigtigt at slås om forståelsesterritorier, om menneskevedtagne, diskutable holdninger, om teologiske ligegyldigheder (ganske ligegyldige for den gemene religionsforbruger), om størrelsen af eget eksegetiske areal og en hel del mere teoretisk pjank.

Hvorfor tør I ikke tage hul på det helt anderledes vigtige og helt essentielle spørgsmål:
Er der en gud?
Hvis ja! Hvad får os da til at antage dette?

Berøringsangsten over for dette spørgsmål er så enormt og implicit tilkendegivet.
Denne tilbageholdenhed tilsiger mig, at denne tilbøjelighed over for troen på en gudseksistens bunder i angst, biologisk uduelighed og forsikringsmentalitet.

Hvad er det, I troende, som får jer til at hænge i skørterne på en indbildt gud
Ovarium svarer igen:

Du er vist nok lidt naiv, mentor.
Hvis du prøver, at 'blade' tilbage i de mange indlæg, der har været på denne debat, vil du opdage, at de flittigste deltagere viger langt uden om de eksistentielt vigtige spørgsmål, som du også har stillet. De finder det meget mere selvbekræftende at lege teologer og eksegetiske tusindkunstnere.

Det er dog stadig mærkværdigt, at disse bekendere til den samme tro og den samme gud ikke helt anderledes kan enes.
Naturligvis skyldes denne diskrepans, at det hele religionskompleks i enhver henseende er menneskeværk.
Den eneste, der udskiller sig lidt fra det amatørteologiske snadrefad, er Hanskrist. Ikke at jeg er enig med ham (det er for øvrigt næppe muligt for nogen at være). Hans tankers vanvittige flugt til keyboardet er så sprælsk, at det må imponere. Det er næppe tilfredsstillende for ret mange at 'nøjes' med at iagttage disse verbale saltomortaler; men prøv med lidt tålmod og læsning af mere en et af hans indlæg; da vil du måske fatte lidt af denne vildmands ellers ret slørede ideer.

Men så kom et overraskende respons fra Oscar (kompetent akademisk trænet debattør (som Ovarium og Mentor også) der bestemt ikke bekendte sig til den kristne tro) om du husker ham.

Oscar
Det kan godt være, du har ret i den betragtning.
[Men der er det specielle ved Hanskrist, at han må ord- og meningsblomstre. Så kan du prøve, om du kan finde noget holdbart og brugeligt i hans ordspray.
Jeg har sat en månedstid af til at genlæse James Joyce: 'Ulysses, efter en genlæsning af sammes 'Portræt af kunstneren som ungt menneske' – og så får man afsky for den katolske lære (dengang).
Når jeg nævner James Joyce i forbindelse med Hanskrist, er det, fordi begges udtryksforløb i ord og associationer ikke er så forskellige.
Hvor Joyce springer rundt sammen med sine personer, springer Hanskrist rundt sammen med sine tanker i noget, der til tider er miskmask, men til tider findes der ved åbenhed over for ordvulkanen et interessant syn.
Men sådan helt ligetil, det er han sgu ikke.

Disse citater viser at selv intelligente mennesker der ikke deler min stærke kristne tro overhovedet, magter at lade sig inspirere af mig. Så ud over teologer og kristne debattører jeg ved der forstår mig, findes der altså også en anden gruppe der gør.



Men det er korrekt jeg skriver ikke for Esther og nok ej heller for dig Arne (at popularisere teologien og den kristne tro ville være synd. Gør stor kunst populær, nej man gør ikke stor kunst populær (mit mål er at tale til den dannede/kultiverede og ham/hende med en vis akademisk træning)). Og du har jo også i mange år flot og med stor selvbehag skrevet at du ikke gad læse mig. At du nu står lidt muttes alene tilbage på perronen og er desorienteret fordi det HansiKristi -lige teologiske tog er kørt, synes jeg er lidt selvforskyldt. Og havde du bare indimellem gennem årene læst et par af mine indlæg, da ville du ikke blive ved og ved med at stille disse tåbelige spørgsmål som du stiller. Og det du spør om står højt og tydeligt i mit det lange indlæg som du ikke orkede at læse 03/01/2011 14:03.

Føler faktisk ikke det er dig jeg skal prioritere at bruge mere pædagogisk krudt på nu, og hvis du ikke magter at læse mit indlæg 03/01/2011 14:03, hvor du endnu gang får alt serveret på et sølvfad, så vil jeg ikke være din vejleder.

Og iøvrigt gir din omformulering ingen ny mening overhovedet.

Hvad dette at være i Kristus betyder kan du finde 54 gange nævnt eksplicit hos Paulus og over 100 gange når du tæller retfærdiggørelsen af tro med, som er en omskrivning der dækker over det det samme.

Hvis du er seriøs så er dine lektier:

1):

læs de Paulinske breve om dette at være i Kristus og streg under med textmarker hver gang du møder det og mediter over det du læser.

2):

bliv ved med at arbejde dig igennem mit indlæg 03/01/2011 14:03 til du kan læse den i et hug og sidde tilbage med en sammenhængende forståelse.


Hvor ville jeg gerne forstå Alain Badiou's og Barth's tanker om Kristusbegivenheden, men for helvede Arne, det er sgu da ikke ngoet der kommer af sig selv, jeg må da slide og slæbe i det, studere hårdt gennem måneder ja år for at kunne trænge mig frem dertil. Ikke dermed sagt at Kristus ikke virker mægtig i mig i en sådan periode, således at min kristne tro skulle være afhængig af om det lykkedes mig at forstå Badiou eller Barth.


Kun 2 kristne tænkere har jeg kunnet tilegne mig med en forbavsende lethed, og det Paulus og Berdyaev. Dernæst Barth (Bonhoeffer, Tillich) forbavsende let også, men dog måtte jeg her arbejde en del mere med stoffet. Og så Badiou og Zizek, de er en smule sværere tilgængelige, men Badiou er dog uden tvivl den mand jeg måske ligner mest når alt kommer til alt (jeg finder nogle mærkværdige ligheder mellem Paulus, Berdyaev og Badiou og mig selv, som måske har været der siden barnsben, jeg tror det er noget medfødt, eller en hyperkompleksitet (en ekstrem lateralisering blandt andet) i hjernen der udvikler sig i en ret ung alder). Så det kan godt være vi som mennesketyper og da især mht den åndelige/intellektuelle karakterudformning, står langt fra hinanden, og at vi så aldrig ville kun forstå hinanden.

At vi ikke deler hinandens synspunkter omkring naturen, mennesket og naturen, eller mennesket i naturen ved vi jo begge to. At vi ej heller har den samme Gudsforståelse er jo også kommet frem. Og at din tilgang til den kristne tro (om du overhovedet har nogen specifik kristen tro) er bestemt ikke min, når du til stadighed trods hvad jeg har skrevet bliver ved og ved at spørge om hvad der menes med at være i Kristus og hvad vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur dækker over. Har du overhovedet læst Paulus for nyligt eller nogensinde?????

Iøvrigt beskriver han flere gange din ikon-erfaring så fremragende at man må nive sig selv i armen over hvor præcist dette kan udtrykkes.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

ude i vestjylland hvor jeg kommer fra, der vil du blive kendt som en mand der konstant vil æres. Du vil æres med folk evigt og altid. Og det er jo også det der er sket.

Jeg skændes derimod helt åbenlyst for enhver og debatterer hårdt og kontant med folk. Men Arne i os vestjyders øjne, vil du æres med folk hele tiden.

Heroverfor vil jeg drøfter synspunkter der divergerer og hvem af os der har ret.

Jeg har sagt det før, du har luner og du har svært ved at styre din anima som er meget lunefuld, også for dig selv. Ikke at du er lun, en lun type, men du har luner der løber af med dig konstant i forhold til andre mennesker.


Hvordan kan en mand der offentligt har sagt gang på gang med fryd i stemmen, blækket næsten ikke tør af fryd, at du ikke gad læse mine indlæg. Og nu nærmest aftvinger du mig pludselig en redegørelse fra A - Z om min kristne tro, der er ret så avanceret og udviklet. Jeg forstår det ikke????

Kan du ikke godt selv se du har sovet i timen. Hvad vil du gøre med en elev der absolut vil gå op til eksamen men har sovet i timerne gennem flere år???? Ville du ikke kræve af denne elev at dersom han havde disse ambitioner, da måtte han igang med at studere stoffet, pensum. Det kan nu engang ikke være min skyld at du ikke forstår mig, når du bare kunne ha fulgt med i mine utallige debatter gennem årene, hvor selv ateisterne der slet ikke deler min tro endda begynder at forstå min tro og hvad den dærkker over, og indimellem finder et interessant syn der her er værd at være beskæftiget med.

Hej Hanskrist.

Jo, det er da meget muligt, at jeg er dum - vi ka' jo ikke alle være lige kloge

Jeg lægger imidlertid mærke til, at jeg spurgte dig om nogle ord, du havde formuleret, fordi jeg ikke forstod dem, og fordi de for mig så ud til at være meget væsentlige.

Du svarede noget i retning af, at det da ikke kunne blive tydeligere.

Jeg forsøgte så at oversætte til et jævnt dansk uden fremmedord, men gik i stå overfor nogle bestemte udtryk som ikke gav nogen klar mening for mig.

Hertil svarer du nu:

Citat:

Hvad dette at være i Kristus betyder kan du finde 54 gange nævnt eksplicit hos Paulus og over 100 gange når du tæller retfærdiggørelsen af tro med, som er en omskrivning der dækker over det det samme.

Jow da, men det ser nu for mig ud, som om du "dækker dig bag lånte fjer".

Og så opgiver jeg.

God fart!

M.v.h. Arne

"Flemming Vang (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)"

Du skriver det samme om:

"PeterRubæk (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)"

Det må du kunne gøre bedre. Differentiér mellem disse to meget forskellige mennesker!

"Visdommen (Han er altså ikke ked af det. Farisæer, det er han. Hans gentagne opfordringer til et andet og helhedskærligt liv implicerer, at han selv er nået dertil – og det er de andre hundehoveder ikke)"

Dette er et motiv, *du* TILLÆGGER ham. Og måske du skulle finde dit eget motiv for at tillægge ham dette motiv. (Han vil næppe selv påstå at være fuldkommen i den aller ringeste forstand).

Farisæer... lad mig fortælle dig, hvem der er en farisæer. Det er de, der pryder sig med religiøse og teologiske abstraktioner, der intet betyder, men kun dækker over, at de ikke vil tage imod Guds lov, Guds ord, Guds bud - kravet, bestræbelsen, kampen.

- Og når andre fanger dem i deres mundgas, så vredes de og giver fordømmelser af sig... hån og spot - i spandevis.

Hey Thomas Visdom,

jeg er lidt usikker på om hvorvidt du er klar over at det er en vis mentor jeg citerer der siger det der enslydende om Rubæk og Vang og ja altså også udtaler sig om dig (vi er mange der har en mening om dig thomas, ikke kun mig).

det er altså ikke noget jeg har sagt eller skrevet.

Du har ikke helt styr på det med farisæerne som du blander sammen med de skriftkloge igen og igen. Farisæerne står dig og dit projekt ganske nært, dem ligner du meget, I har meget tilfælles om en religionshistoriker skulle kigge jer efter i sømmene. Dem du ikke ka li og forveksler farisæerne med er de skriftkloge (den tids akademiker), og jeg ser gang på gang du opbygger dine argumenter om farisæerne som om de skulle være de skriftkloge.

Et og andet sted kan jeg godt lide akademiker, ihvertfald i forhold til præsterne eller den teologiske uddannelse, hvor vi fx i Århus har haft de 4 store Regin Prenter; P. G Lindhardt; K. E. Løgstrup og Johannes Sløk. Tænk hvis der skulle undervises i at urevangeliet var et ægte evangelium som kirken havde gjort alt for at undertrykke eksistensen af (og alt det Rubæk siger af vrøvl fra ende til anden om Paulus),, eller tænk om disciple og hajmad, der "hader" Århus Universitet teologi, fordi de ønsker en ukritisk dogmatisk bibelfundamentalistisk kristen undervisning, hvorfor de roser menighedsfakultetet, ja tænk om disse folk fik magt som de har agt, i sinde. Altid min fars omkvæd om de missionske, tænk hvis de fik magt som de har agt.

Jeg bryder mig ikke om den offerrolle du tar på dig selv thomas, og så de bånd og begrænsninger du ønsker at påføre menneskeheden (næppe sådan den historiske Jesus var; ihvertfald ikke som den forfatter i NT der er tættest på Jesusbevægelsen beskriver Jesu praksis, tværtimod). Alt tyder på jo tættere vi er på den urkristne tro, urmenighedernes tro, at der nærmere har været tale om det stik modsatte af hvordan du opfatter Jesu politiske mission. Ikke dermed sagt at intentionerne i lovene og budene ikke kunne være okay, det er netop pointen som vi (Zizek, Lacan og HansKrist) læser Rom 7 - 8; men vi er lidt enige med Paulus og Freud i at det ikke hjælper noget med et påtvunget moralsk overjeg, hvor den subjektive glæde (livets ånds love) ikke får en chance hos den enkelte. Alt tyder på, både ud fra Paulus og ud fra det forhold at urkristendommen spredte og bredte sig som en steppebrand med flest kvinder i menighederne, at den subjektive glæde var stor og repræsenteret af Jesus Kristus selv (Rom 8) og sanktioneret i kraft af Gud som Jesus Kristus der stadig lever, den virkelighed der stadig gælder for os, og vi er med i en apokalyptisk eskatologisk revolutionær (dog uden vold) politisk bevægelse som det der kommer ud af os og Kristus sammen over tid (det samfund vi stræber mod er det der nås når Kristus er blevet alt i alle (1)*). Paulus er socialdemokrat om en hals, hvis man kigger ham efter i sømmene. Vi kristne gør alt vi formår for at fjerne uligheder og skel i samfundet, vi er forpligtiget som de mere priviligerede at hjælpe de mindre priviligerede i det her samfund og vi må ta os af hinanden og leve for hinanden. Men vi går ikke ud og hugger hovederne af dem der har magten (magt kan også være et gode, som orden og magt), men vi gør alt vi kan for at få magthaverne overbevist om vores projekt. En vis portion af uret kan et menneske godt tåle, og behøver ikke være dårligt, synes Paulus og Hegel og min far Murermester Anton at mene, ihvertfald må det forhold at vi lider en vis form for uret ikke få os til at gribe til vold, kun når det når ud over en vis grænse, krænker nogle fundamental menneskerettigheder, legemskrænkelse og frihedsberøvelse, men økonomisk og i stand, fødes vi forskellig stillet, og vi dør ikke af at være født mindre priviligerede end andre. Men vi vil som ægte paulinske kristne der har Kristus som Herren gøre alt for at afskaffe disse uligheder og skel i samfundet. Hvordan???? Ved punkt 1 at ta vare på de fattigste, og ved punkt 2 at leve for hinanden til gavn (hele loven og Kristi efterfølgelse er heri) og ikke for os selv kun.


Som barn sagde min mor nogle ord jeg ikke ret forstod (vi var et ikke-kirkelig hjem og erklærede fritænker):

Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. v4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. v5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;


Måske hun, min mor, har sagt det var Paulus, men jeg var ihvertfald ikke klar derover. Og jeg bliver også voksen før jeg finder ud af at Luthers lille katekismus, stort set udelukkende er bygget op over den Paulinske teologiske tænkning.

og så knoklede hun og far videre i håb om at få en folkevogn en dag (min far var på det tidspunkt murerarbejdsmand og min mor arbejdede på fabrik). Vi fik en folkevogn, jeg husker det stadig, og hvor stolt min far var. Vi kørte til Langeland, Ristinge camping, hver pinse for at bade, vi elskde den badestrand, og vi dyttede indimellem til andre danskere vi kom forbi i folkevogn, så glade og taknemlige var danskerne dengang for at have erhvervet sig et køretøj, og det ved hårdt arbejde.

Jeg tiggede i over et år om at få en yankee bar, men det var der ikke til. Tro nu ikke at jeg led nogen nød, for der var til agurk og tomater og sund varieret kost, min mor havde været pige i huset hos Læge Eberholst.

At jeg hader VK regeringen af et godt hjerte siger sig selv med min opvækst, denne anti-Robin'Hood regering. Vi taler om krise og dronningen og statsministeren tar selvhøjtideligt disse ord i deres mund og taler ned til os, mens fakta er at aldrig har så mange danskere haft så megen realløn som netop nu. Krisen er et andet sted, et helt andet sted, hos dem der er ramt af arbejdsløshed, fra akkord på simens eller slagterrierne ned på dagpengesats (en indtægtsnedgang der vil noget), disse mennesker har fået sig en gevaldig ændring i økonomien og aldrig har man fx i Frederikshavns området set så mange skilsmisser som nu og netop pga det forhold. Krisen er hos de arbejdsløse og dem der er skubbet ud af det her samfund, har en social arv af dimensioner måske at slås med og som skolen og ungdomsuddannelserne ikke fik fat i. Men ellers takket være VK regeringen stinker så mange danskere af mange mange mange penge til privatforbrug som aldrig før, mens skole, veje, vuc, ungdomdsuddannelse og en lang række forhold går ad helvede til.

Mine venner, mit netværk, der er omkring middelklassen, mange af dem har fået op mod 10000 kroner mere pr måned pr hustand i realløn i den tid vi har haft en VK regering. Og allerede før Fogh tog over havde de en realløn der sparkede røv, hvor de talte om at de næsten ikke anede hvad de skulle bruge deres mange penge til. Der er så store grupper af danskere der skovler ind måned for måned så vi tror det er løgn og de sidder i gode solide stillinger og vil ikke kunne fyres. Ligeledes har de en friværdi mange af disse, der sparker røv.

Lønningerne i danmark er skruet op, så det betaler sig at flytte slagterier til syd for grænsen.

VK vrøvler også, for at danmark har et af verdens højeste skattetryk fortæller intet, intet, om reallønnen, der findes masse af lande hvor man næsten ikke beskattes, men hvor man ikke engang kan leve af den løn man får, endda om man er højtuddannet. Derfor hvis mine rige økonomisk priviligerede venner skal have skattelettelser, så skal de ikke se disse penge selv, som en reallønsforbedring, men skattelettelserne skal bruges til at lønnen i stedet kommer tilsvarende ned, så vi kunne beholde slagterierne her i danmark.

VK har slet slet ikke magtet at styre den danske økonomi, de har bare haft deres beskidte usympatiske usolidariske fingre dybt nede i kagedåsen, skattekisten og hevet penge op til deres kernevælgere. På få år er det lykkedes Hjort og VK regeringen ved dansk folkepartis hjælp at rive det danske samfund over, så vi i dag ligner USA desværre mere og mere.


Hovsa Hansi,,, der var vist noget der trykkede dig,,, eller er det valgkampen du har skudt igang?



Hvis du vil noget thomas visdom, så glem urevangeliet, glem dine jesu ord bud som vi kender alt for godt, meld dig i stedet ind i socialdemokratiet eller SF eller enhedslisten og gør en arbejdsindsats, og hvis du er Jesus tosset, så fortæl det på en sober måde, at dette naturligt forbindes med dit politiske ståsted, men fortæl det ikke så vi får kvalme af at høre på det.




mange kærlige hilsner HansKrist.


(1)*:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle, bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

"Jeg bryder mig ikke om den offerrolle du tar på dig selv thomas, og så de bånd og begrænsninger du ønsker at påføre menneskeheden"

- Thomas påtager sig ingen offerrolle. Han er et 'offer' for dine fordømmelser, men det virkelige offer for disse er dig, der ytrer dem. For de viser mere om dig end om ham.

- 'Bånd og begrænsninger' ønskes ingen påført, snarere frihed for sjælen i Guds ord og bud... Hans krav er et frydefuldt åg, om du blot ville tage det på dig og erkende det.

Kristus som jeg har mødt ham kommer dine bud og ord i forvejen eller i forkøbet, han overløber dem, og gir mig tilgivelse, siger mine synder er mig forladt, og han fjerner skel mellem mennesker, mellem mig og mine medmennesker, så vi kan begynde at leve for hinanden, som han selv gjorde, og ikke lade os være defineret og grupperet af religiøs moralsk perfektionisme som du og farisæerne står for.

du er den omvendte Jesus fordi du ikke formår at læse NT, du er fuldstændig ukritisk og forstår ikke en dyt kunne jeg fristes til at sige. Du er ihvertfald ikke min kop te til at præsentere og repræsentere det Jesus stod for eller kristendommen.

du er fundamentalist og du er fanatisk, Jesus var det stik modsatte, denne pointe som går igen overalt har du slet ikke fået øje på. Du magter ikke at læse i NT,,, vel også derfor du tror urevangeliet er et sandt evangelium. Du ligner mere og mere Rubæk for hver dag der går. Det skrider mere og mere for jer, og går mere og mere i subjektivistisk pyskotisk retning for jer. Måske vi skulle ind og kigge på hjernen, for kan det være rigtig at man for at følge Jesus skal give afkald på sin forstand. Paulus siger nej, og ingen har som ham fulgt i det spor Jesus anviste som en mulig vej for menneskeheden.

Denne gang ventede du med dine fordømmelser til sidst i dit indlæg. Smart; det gjorde det lettere at læse.

"Kristus som jeg har mødt ham kommer dine bud og ord i forvejen eller i forkøbet, han overløber dem, og gir mig tilgivelse, siger mine synder er mig forladt"

- Sådan tænker det dovne menneskehjerte. Det vil gerne have, kræve, men intet yde selv. Så det vil gerne, at alt er det blevet forladt på forhånd - bare sådan uden videre! Pr. ego-ønske.

Jesus derimod gav os Guds ord, bud og krav. Kærlighedens bud! For at vi ved efterlevelsen af disse må lære kærligheden at kende. For kærligheden lærer vi ikke at kende ved at kræve den, men ved at øve den i og fra hjertet.

Jeg har med stor interesse fulgt denne tråd og som kristen kan det undre mig at to med den samme tro, kan ryge sådan i totterne på hinanden.

Når det er sagt, må jeg erklære mig fuldstændig enig i Thomas´ syn på vigtigheden af Jesu ord og at følge i gerninger. At Hanskrist tillægger Paulus så stor vægt er helt fint med mig, men i mine øjne var Paulus på ingen måde ligeså oplyst ej heller grebet af helligånden sådan som Jesus var.

Men tak til jeg begge for spændende læsning og især tak til Thomas for nogle utrolig smukke indlæg som i sandhed viser essensen af kristendom og vigtigheden i at udvise sand kærlighed.

Hej Lennard.

Velkommen til!
Dejligt at "se et nyt ansigt"

Det er dine sidste ord i dit første indlæg, der gør mig så glad, at jeg lige måtte reagere:

Citat:

- vigtigheden i at udvise sand kærlighed.

M.v.h. Arne.

Kære Lennard,

Jeg frydes over din feedback. I årevis har jeg forsøgt at slå til lyd for Jesu ord og bud. Jeg har skyet en afgudsdyrkelse af hans navn og i stedet forsøgt at fremme en lydhørhed for hans ord og bud.

Dette betyder, at jeg er blevet udelukket af to "kristne" debatfora og ellers er lagt for spot og hån mange andre steder. Så når jeg hører dine ord - blot én enkelt mands ord - så betyder det meget. - Ja, meget mere end alle de eder og forbandelser jeg har måttet lægge øre til - endda fra teologer, som ofte ellers kalder sig "troende".

Jesu ord ... hører vi disse i hjertet, først da erkender vi, at han er Kristus, sendt af Gud. Denne pointe åbenbarer han også i en af sine sidste ord inden korsfæstelsen.

"Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig."
(Johannes 17, 6-8)

ja ja thomas, rolig nu,, du er næppe blevet udelukket for at ville holde dig til Jesu ord eller "angrebet" (havnet i hidsig debat) af den grund, men for din hjemmeside og for din helt ukritiske promovering af urevangeliet (igen din hjemmeside). Det var grunden til at du blev fulgt til dørs (havne4de i debat) på religionsdebatten ihvertfald.



Og netop Jesus mission var at han ønskede at mennesket smed deres religiøse lænker og bogstavelige læsninger af skrifterne og i stedet orienterede sig imod næstens behov her og nu. Det kostede ham livet at han mente Guds Ånd og Vilje skulle ha primat over loven, kom før loven.

Du har flyttet dig igennem årene og er nu efter hårde debatter fremme ved følgende:

Jesu ord ... hører vi disse i hjertet, først da erkender vi, at han er Kristus, sendt af Gud. citat slut.


Men det virker meget tilfældigt og er ikke nogen god teologisk forståelse, for du har jo også urevangeliet og ester og jan sero har ekim Jesu ordene også som Jesu ord. Som teologisk tænker kan man ikke have denne manipulation med hvad der er Jesu ord; man må lære at stramme sin tænkning op; som Johannes og Paulus fx gør. Gud i vores liv kan ikke afhænge af hvad eftertiden tillægger Jesu at have sagt, Gud kan ikke på den måde spærres inde og da slet ikke vores personlige liv med Gud kan på den måde begrænses i forhold til menneskers forgodtbefindende og skøre ideer om hvad der skal være Jesu ord. Paulus og Johannes prologen er derfor gode at få forstand af.

mvh HansKrist

PS:

Det var åbenbart nødvendigt med lidt spin, men det blev straks gennemskuet.

- Jesus ønskede, at vi smed menneskebudene fra os og i stedet begyndte at efterleve Guds bud; netop disse som han vidner om. Farisæerne levede efter menneskebud. Men vi skal handle efter Jesu ord, som også er Guds ord og bud. Og er kærlighedens og uselviskhedens bud.

"Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham."
(Johannes 14, 21)

Det er om disse bud, jeg vidner. For det er Jesus, jeg citerer. Du kalder det retorisk:



... Og det bliver så din egen sag, ligesom:



- Er du allerede i gang med dine anklager igen? Forestiller du dig nu, at jeg er Lennard! Dine løgne og dine anklager vidner kun om din frustration og mangel på æreskodeks.

Dernæst: Jeg citerede det Nye Testamente, så se at få skabt et kodeks indeholdende lidt flere æresbegreber end retoriske kneb og insinueringer.

kære fundamentalist, en trist udvikling at spore hos dig,

netop du kører/(fremfører) på menneskebud mere end alle andre

din fundamentalisme og ukritiske tilgang gør sig nu også gældende i den måde du skriver på, hvor du slet ikke drøfter tingene sagligt men vi får følgende vendinger i hovedet, i stedet for sagen selv:

Dine løgne og dine anklager vidner kun om din frustration og mangel på æreskodeks.

Dernæst: Jeg citerede det Nye Testamente, så se at få skabt et kodeks indeholdende lidt flere æresbegreber end retoriske kneb og insinueringer.

straks er vi ude i løgne, hvem lyver om jeg må spørge????

vi er ude i mangel på æreskodeks

vi er ude på den dogmatisme at NT må man ikke forholde sig kritisk til, som vi ej heller måtte til urevangeliet i et par år,,,,

stop med at spille dum thomas, vi lever 2011 og du søger som et barn et klipperfast dogmatisk sted du kan stille dig, nu er det NT, for år tilbage var NT manipulation og urevangeliet var sandheden der var blevet undertrykt,, spil skak i stedet for, teologi og kristendomsforståelse, eller forståelse for religion ejer du ikke,

jeg bliver altid dårlig tilpas når selv forholdsvise intelligente mennesker som dig kan forfalde til dogmatisme og opgiver enhver form for kritisk forstandighed

du er så syg efter at finde et og andet du kan slå andre mennesker i hovedet med, så er det urevangeliet, nu er det NT Jesu ordene der kan bruges til at slå andre i hovedet med,,

jeg bryder mig slet ikke om den form for forståelse, som netop er det farisæiske som du da burde være lidt bevidst om ikke at gentage

æv du er faldet tilbage i den gamle rille, nøjagtig den samme rille, prøv at prik til pick up'en, prik/skub til din egen intellektuelle åndelige udvikling,,,

mvh HansKrist

PS:

jeg er ikke spor frustreret,

og mangel på æreskodeks, lol, læs selv det du skriver og ransag dine motiver, som altid er at få skovlen under andre mennesker, som aldrig er sagen selv,

drøft sagen selv thomas, men det er jo lidt svært når du tilsyneladende ikke forstår sagen selv

Hej Hans,

I det følgende har jeg skåret det meste af dit vrøvl fra ... der er ingen grund til at svare på det. Hvis du vil diskutere urevangeliet, må du oprette en tråd til det. Hvis du vil diskutere debattøren frem for det saglige indhold, så bliver det uden mig, for jeg gider ikke spilde tiden på dine beskyldninger om urene motiver - find du hellere ud af din egen trang til konsekvent at føre den beskyldning.



Tværtimmod. Ved at citere Jesus og kun vidne om hans bud, vidner jeg udelukkende om Guds bud.



Nej, Hans, det er Jesu ord. Der er intet dogmatisk over Jesu ord. Han beder os handle og tænke i kærlighed til andre. Og hans ord til sine disciple og andre vidner virkelig om, at Jesus også er Kristus.



At være troende kræver ikke at være religiøs. Tværtimod handler det om at kunne vende om og tage imod som et lille barn.



Hvis Jesu ord føles som et slag for dig, så føler du måske som farisæerne, der også blev vrede, når de hørte Jesus tale.

"Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke." (Johannes 8, 39-40)