Uselviskhed er forfængelighed. Enhver tilstand, der er sig selv bevidst er sin modsætning, uanset om det er beskedenhed, ydmyghed eller uselviskhed.
At være sig bevidst, at man er uselvisk, er forfængelighed.
Uselviskhed findes derfor slet ikke, kun selviskheden findes og når man forstår sig selv som værende selvisk forsvinder denne selviskhed fuldstændig.
Uselviskhed er en vammel og uklar følelse. En rolle man spiller fordi man ikke forstår sig selv i sandhed.
I klarhedens lys, ærlighedens og forståelsens lys er der hverken selviskhed eller uselviskhed hinandens modsætninger og begge forfængelighed.
I klarhedens lys tager man ingenting højtideligt eller forfængeligt, allermindst sig selv.
Uselviskhed findes overhovedet ikke som andet end forfængelighed. Der er forfængelighed, selviskhed og dettes fravær, ikke dets modsætning.
Uselviskheden er selviskhedens fravær og findes overhovedet ikke som en positiv entitet.
Vær venlig at forstå dette, før du ''bringer Jesu ord videre''.