Ohøj på månen, Arne!

"Det har du vist ikke bemyndigelse til at gøre dig til dommer over".

- Hvor i alverden, hvis ikke netop hos debattører selv, sku' vi så finde denne "myndighed" på en debat - hos idéer om "fuldkomne" entiteter, i mangel på bedre begreber..."gud"? ;)

"Aversioner og sympatier i et debatforum, som her, forekommer mig at være komplet malplacerede - i hvert fald, hvis det er emnet - og ikke debattørerne - der er i fokus.".

- Hvorfor så ikke slutte denne indkredsen sig til debattøren og ikke synspunkterne? I dine tre sidste indlæg ser vi nærmest en "maskepi" omkring pers. forurettelse over ellers klare formuleringer fra Ole - men du har måske noget fornuftigt i ærmet at bidrage med af synspunkter - alias:

"Fornuften og videnskaben har efter min mening sine begrænsninger. Der er områder af tilværelsen, den ikke duer til. Den kan ikke forudsige den enkeltes skæbne. Den kan ikke angive en mening med tilværelsen. Dens oplysninger om verden og tilværelsen er mangelfulde. Det betyder ikke for mig, at fornuft og videnskab er noget dårligt, tværtimod, men det betyder, at de er utilstrækkelige".

- Så når du indfører universelle bevidsthedsformer i universet omkring os (og her bare synes begrebet "gud" som begreb er lidt utilstrækkeligt) som forklaring på "noget" du intuitivt fornemmer og kalder for "fuldkomment", da skulle en sådan beskrivelse (i lyset af din interesse for videnskabelig redelighed) m.a.o. i tilstrækkelig grad sætte både fornuften, højenergifysik og astrofysik til vægs, var det sådan du havde forestillet dig det? ;)

"Og på de områder af tilværelsen, hvor fornuft og videnskab ikke slår til, dér er jeg overbevist om, at det ikke vil være forkert at bruge menneskets øvrige muligheder og evner (fantasi, intuition, fornemmelser og følelser) uanset hvor let de fejler".

- Jah, det ses! Men forklaringer, der kun har sin grund i behagelige følelser for fantasier, bygger man bare ikke livssyn på Arne, man undersøger om de har grund i den virkelighed man søger at beskrive. Har de ikke dét, forkaster man dem.
Og dybest set er det jo dét du ikke er beredvillig til - hvilket får ikke kun mig til at undre sig, og ikke så lidt endda, når du det ene øjeblik forklarer det kendte med det ukendte (fantasier om guder), mens du i næste øjeblik afviser disse fantasier, med en form for forståelse for utilstrækkeligheden for den slags, som forklaring på forhold omkring os.

"Og åbenhed - ja hvem er det nu, der "lukker sig om fornuften alene" - eller åbner sig mod alle menneskets øvrige egenskaber".

- Vi, der ikke tillægger vore sanser større betydning, når det gælder forklare og beskrive naturen i og udenfor os med sammenhængende fakta, vi nyder skam livet gennem vore sanser nøjagtig som du.

Bare et hint: man forklarer ikke noget som helst, ved at tillægge det intuitive overnaturlig betydning, på den måde tillægger man bare det irrationelle en betydning man ikke kan redegøre for. Der er stadig stor forskel på et åbent sind og et hul i hovedet, Arne!

mvh
Simon

Kære Arne.

Hvis du gad gøre dig den ulejlighed at undersøge hvad folk på diverse debatter anser for personfnidder, så vil du konstatere, at den af mig nævnte udlægning er korrekt. Men vi ved jo allerede, at du ikke gider undersøge sagerne, før du kommer med "din mening", der som sædvanligt er baseret på dine fordomme og aversioner.

Nu hylder du pludselig fornuften, som du ironiserede over hos mig og andre. Havde du ikke gjort det, havde denne polemik ikke fundet sted. Kan du snart finde ud af, hvilket ben du vil stå på?

Jeg har aldrig afvist fantasi og intuition som redskaber for videnskabelige undersøgelser og heller ikke som egenskaber, der kan gøre livet rigere, hvis de anvendes på rette tid og sted. Videnskabelige fakta skabes nu engang ikke af fantasien men af observationer, der efterfølgende bearbejdes logisk, og fornuft er jo retorisk en del af logos, hvis det skulle have undgået din opmærksomhed.

Du baserer derimod dit verdensbillede såvel som dit syn på andre på pathos og ethos, og når du sådan ignorerer fakta, bliver dit verdensbillede en meget privat opfattelse, som er helt uden værdi for andre. Alt, hvad du gør med dit selvkonstruerede gudsbegreb, er, at du lægger det oveni de mere end 5000 fantasier, der allerede eksisterer.

Hvis nogen sætter sig til dommer over andre, er det da dig. Du har forklaret os, både hvordan og hvorfor du fandt din sutteklud, undskyld religion, og jeg er fuldstændig klar over hvorfor du ikke tør slippe den. Men fordi du må klamre dig til dit redningsbælte, giver det dig ingen ret til at kritisere mennesker, der svømmer som fisk i vandet uden behov for religiøse redningsbælter.

Der var intet som helst glimt af humor i Rune Engelbræks fremstilling af moderne videnskab, kun en række grove misforståelser og mistolkninger, og en undersøgelse af hans tidligere virke bekræfter hans udprægede despekt for både sandhed og andres meninger. Det kunne du selv have fundet ud af via nettet, inden du begyndte at sætte dig til dommer over min kommentar.

Sålænge du altid er hurtig til at kværulere og kritisere andres synspunkter uden at sætte dig ind i baggrunden, kan jeg ikke tage din forsikring om, at du prøver at være åben, alvorligt. Der kunne du lære en hel del af Jan.

Mvh

Ole Bjørn

P.S. Alle observationer viser, at både universet og livet ikke er opfyldt af kærlighed. Det er derimod en kampplads for modstridende kræfter, der fra det patetiske menneskelige synspunkt er præget af et utal af meningsløse grusomheder. Den erkendelse forstyrrer dog ikke min nattesøvn, og jeg forbeholder min empati til de omgivelser, jeg har indflydelse på.

Kære Hansemand.

Som debattens ukronede konge over de fanatisk religiøse, en titel ikke engang den vantro Thomas kan tage fra dig, morer jeg mig selvfølgelig også over din ensporede og fortidige tankegang. Stationerne på din bane har mærkelige navne såsom Paulus, Kant, Nietzche, Marx, Freud, kristusbegivenhed, kristusiklædning og en række andre selvkonstruerede religiøse udtryk, som ingen djævel ved, hvad du mener med.

Du gør flittigt holdt ved disse stationer, ind imellem din lige så fanatiske træningsiver, og du beskriver i malende vendinger disse stationer, som om de var af betydning for menneskeheden. Det er de ikke Hans, og de har kun historisk interesse for videnskaben, og de er i vore dage reduceret til et rusmiddel for fanatikere.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med misbrugere, og jeg har ingen naive forhåbninger om at kunne afgifte dig, især da et så simpelt og hverdagsagtigt begreb som fornuft synes at forsvinde ud i tågerne i din rus.

Det gør nu ikke noget, for selv om religiøse rustilstande i visse tilfælde er dødelige, så er din rus jo ikke letal, og der findes jo masser af dokumenterede tilfælde af, at man kan fungere og leve lykkeligt med kun en halv hjerne.

Du er ganske vist ikke det eneste tilfælde af selvudført psykisk lobotomi, som jeg er stødt på, men jeg vil til hver en tid fremhæve dig som et skoleeksempel på, at et alvorligt handikap kan overvindes, og at ensporede hjerner også kan leve et udbytterigt liv.

Jeg vil ikke opfordre dig til at vågne op, for en sådan begivenhed ville sandsynligvis traumatisere dig for livstid, og da du ikke er i stand til at føde børn, er der ingen umiddelbar risiko for at dit handikap overføres til de kommende generationer.

Lev fortsat vel i din fantasiverden, Hans.