|
1
registreret Hanskrist
212
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Ole.
Så er vi der igen.
Jeg har, påstår du, fordomme og aversioner, og du vil have patent på begrebet, personfnidder.
Sådanne påstande interesserer mig ikke.
Det, der interesserer mig, er emnet og ikke personen 
"Nu hylder du pludselig fornuften -", skriver du om mig.
Pludselig og pludselig, det er i hvert fald mindst 35 år siden, jeg nåede til at sidestille og ligestille fornuft, følelse, intuition og fornemmelse - og det har jeg da heller ikke lagt skjul på.
Men når jeg støder på den holdning, at fornuft skal være den eneste og den altdominerende faktor i tilværelsen, mens de tre andre egenskaber hånes, så er det, jeg ser verden skrumpe ind til det målbare - kan jeg vist nøjes med at skrive - herunder naturvidenskab.
Jeg ser dog til min glæde i dit sidste indlæg, at du trods alt ikke går så vidt.
Nu inddrager du så de tre midler til at overbevise andre mennesker: logos (at argumentere), ethos (moralsk integritet, troværdighed) og pathos (følelser og stemninger).
Paranteserne er ultrakorte "oversættelser" til almindeligt dansk, som sikkert kan debatteres, hvad jeg ikke gider.
Men jeg har ikke lyst til at overbevise andre mennesker.
Jeg er interesseret i at fremsætte og i at erfare synspunkter om emner, der interesserer mig, og det har faktisk været udbytterigt for mig - forstået på den måde, at jeg både har ændret og udviklet mine oprindelige synspunkter - ikke gennem personfnidder - men gennem udveksling af synspunkter på aktuelle emner.
Et af resultaterne er, at jeg helt har forladt ordet og begrebet, Gud og i stedet - baseret på vi menneskers aktuelle viden - og dér, hvor der ingen viden er - intuitivt tænker, føler, fornemmer, aner, oplever, hvad jeg ikke kan beskrive bedre and som universets (eller verdens) væren.
Det er helt uden værdi for andre, påstår du.
Jo, det er da meget muligt, men jeg har jo da heller ikke tænkt mig at optræde som "prædikant"
(Nu er "andre" jo et ret omfattende begreb, som jeg bilder mig ind, at du ikke helt alene er herre over)
Så påstår du, at jeg sætter mig til dommer over andre, men din argumentation indeholder intet underbyggende derom, så det vil jeg indtil videre tillade mig at ignorere.
Til gengæld omtaler du min tro på uselvisk og empatisk kærlighed (tak for de ord Anonym) som en sutteklud (OK, citat fra mig) og tilføjer "et redningbælte".
Jeg er enig med dig i, at min oplevelse af sådan kærlighed godt kan kaldes trøst og redning (fra meningsløshed), og det gi'r mig en stor glæde (som jeg godt kunne unde andre), men oplevelse er oplevelse, enten det så er noget psykisk, udenfor min bevidsthed, eller ej.
Det kan (og vil) jeg ikke løbe fra - det har jeg det godt med - det ændrer din hån ikke ved 
Så vil der være nogle, der siger: Hvor megen kærlighed er der i en tsunami?
Her er mit svar, at jeg ikke ser den store forskel mellem en tsunami, brug af pesticider, og en så voldsom brug af ild (motorer), at det forurener denne klodes atmosfære (bortset fra at de to sidste er forårsaget af vores dyreart).
Alt, hvad der er levende, skal jo dø - sådan er livet jo.
Men vi bor på en planet, der gi'r os alt, hvad vi har brug for, og det er fantastisk, synes jeg.
Man kan i stedet sige, at vi har udviklet os, så vi passer til, hvad denne planet har at byde - og det er da lige så fantastisk synes jeg - og det oplever jeg, som en form for kærlighed
Du oplever verden som "en meningsløs kampplads for modstridende kræfter", skriver du.
Det er et trist syn, synes jeg.
Men der findes jo også "et andet syn" - som overskriften til denne tråd siger
P.S.: Du har nogle flere anklager mod mig i dit indlæg. Dem lader jeg ligge - i håb om at vi i stedet kunne fokusere på emnet.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
