Et andet syn

Indsendt af: Anonym

Et andet syn - 05/07/2010 01:30

Fra kentaurnet...

Noget jeg finder ganske sympatisk -

Det er ikke kødets opstandelse, vi kan se frem til, men åndens opstandelse i menneskehjertet.

Kristi kirke er ikke den teologisk funderede kirke, men summen af alle de mennesker, der elsker deres medmennesker uanset om de er muslimer, buddhister, kristne eller jøder. Dette enestående faktum er blevet helt overset, efterhånden som de teologiske fortolkninger har tilsløret Kristi enkle lære. Det udtrykkes så klart i Bibelen, at det ikke er til at misforstå:

»Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«41.

Vi bliver ikke frelst gennem Guds nåde, men gennem Gudslysets vækst i hjertet. Gudslyset vokser, når vi udstråler kærligheden til næsten. Vi har end ikke behov for Guds nåde eller tilgivelse, for det forudsætter Guds vrede, hvilket ikke er muligt for et væsen af ren kærlighed. Gud elsker og velsigner uophørligt alle uden undtagelse, selv de største syndere. Vi har dog behov for at tilgive hinanden, for det onde vi i uvidenhed påfører hinanden. Guds straf over syndere eksisterer ikke, kun konsekvenser af vores egne handlinger, når vi overtræder de guddommelige love.


De kristne tror, at Kristus frelser dem, der tror på kirkens teologi, fordi han gennem sin korsfæstelse påtog sig den straf, som ellers var tiltænkt en syndig menneskehed. Alle andre troende, som fastholder deres tro til det sidste, herunder personer som Dalai Lama , går ifølge denne udlægning fortabt på dommens dag. Men denne bogs synspunkt er, at Kristus ikke er et blodoffer til en hævngerrig Gud. Han er vores frelser i den betydning, at han, som den første, manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav. Han er det levende eksempel til efterfølgelse og stimulerer vedvarende alle mennesker med kærlighedens kraft. Alle, uanset trosretning, der tager imod denne kærlighed og udtrykker den i praksis, bliver frelst.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 05/07/2010 10:19

Hej Anonym.

Det var en fryd for mig at læse dit "syn".

Du fjerner det indsnævrede i, hvad kristendom har udviklet sig til, til fordel for det altfavnende næstekærlige.
Det virker på mig umiddelbart befriende - og tillige sandt og ægte.

At du så påstår, at "Gud" er "et væsen af ren kærlighed", det er en "kamel", som jeg godt kan sluge blinker - forstået på den måde, at jeg ikke tror, det er muligt for os mennesker at give en sand og fyldestgørende beskrivelse af, hvad ordet "Gud" betyder - kan betyde - skal betyde (Og derfor er diskussion med ateister på en måde en skin-diskussion).

For mig er det nærmeste, jeg kan komme det: "Sandheden bag verdens sande væren" - uden definerende indskrænkninger af nogen art - og selv dét er nok for småligt sagt smiler

I myten om Moses og Gud ved den brændende tornebusk, hvor Moses spø'r Gud, hvem han kan sige, at Gud er, svarer Gud kun: Jeg er den, der ER.

Og sufi-mystikeren, Jalal al-Din Rumi, digter:
"Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige Sandheder."

Og det er vel også storhedsvanvid at tro, at vi tobenede pattedyr skulle kunne magte sådanne spørgsmål - så lidt vi ved om verden - herunder også os selv smiler

Så meget bedre er det, synes jeg, at hæfte sig ved dine ord: "at han, som den første, manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav."

Og når jeg, som så ofte før, går ned fra "min" Kristus Ikón i den lille kirke, på toppen af det mindre bjerg, i den subtropiske urskov, på den græske ø - så ved jeg jo godt, at det var dét, jeg netop oplevede, da jeg glemte mig selv og mine tanker foran den dybt alvorligt elskende og forstående Kristus, hvis nærvær Ikónen ikke lyver om (helt uafhængigt af om Jesus Kristus - historisk set - nogensinde har eksisteret).

Og jeg fornemmer, at også fuglene - og træerne - elsker smiler

Men det er selvfølgelig kun noget, jeg tror blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 05/07/2010 22:07

Hej Arne,

Jeg må skynde mig at understrege, at det skrevne er taget fra kentaurnet. Men det var bestemt noget, som også jeg fandt tiltalende og befriende (især fordi jeg ser så mange kristne bruge nogle teologiske vendinger, der ikke taler til mennesker på samme måde, som jeg f.eks. ser Jesus tale til mennesker - i et enkelt og vidunderligt sprog).

Det glæder mig, at du har din Kristus Ikón, og jeg kan forestille mig, at det inspirerer hjertet i høj og permanent grad, når man oplever en 'dybt alvorligt elskende og forstående Kristus'.

Jeg fornemmer også livets kærlighed, fuglenes og træernes, og jeg tror på, at Skaberen, Gud, er inde i os og overalt omkring os.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 10/07/2010 12:41

Hej Anonym.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg først nu ser dit indlæg her af 5. juli - nok fordi jeg har fokuseret rigeligt meget på nogle "fanatiske" ateister (set med mine øjne) blinker

Men jeg glæder mig meget over at erfare, at du også oplever kærligheden i verden - og til verden (os selv med) - den uselviske og medfølende - som noget fundamentalt.
Og ordene, du peger på, fra Johannes Evangeliets kapitel 13, om at vi skal elske hinanden (uden forbehold, som Jesus gjorde iflg. beretningen) opfatter jeg som en uddybning, eller en anden synsvinkel, af dét, den islamiske sufi, Jalal al-Din Rumi, kalder Sandhedens Mirakel ("Denne flygtige verden..." efter Big Bang er det vel) smiler

Og i vor Internet-tid har vi jo muligheden for at hente "gode ord" overalt fra mennesker rundt om på kloden.
Det lover godt synes jeg for en kommende global eller universel religiøsitet.

Nu er jeg ikke så glad for ordet: religiøsitet, fordi jeg synes, det er for snævert (binding til gudstro) - heller ikke for ordet: Gud (nok mest fordi det - for mig at se - er så misbrugt - hvad ateisterne jo hjælper os med at være opmærksomme på); jeg kan bedre bruge ordet: hellig, selv om det er lidt uklart.
Lykkebringende, heldbringende, helt (i betydningen fuldkomment), er vist ikke det hele blinker - men med de forbehold - også baseret på, at dét, som vi hér opfatter især med vore følelser, fornemmelser og intuition, det jo ligger udenfor forstandens rækkevidde - med de forbehold kan jeg da godt bruge ordet: Gud.

Jeg er enig med Rumi: Verden er et mirakel.
Jeg er enig med Kristus: Vi skal elske fuldkomment og uden forbehold.

Det er lykken.
Det er meningen.

Det er bare noget, jeg tror - men det tror jeg altså! smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 12/07/2010 02:20

Hej Arne,

"Fanatiske ateister" skriver du. Ja, mon ikke! - Jeg fulgte debatten 'på afstand', dog med et lille indlæg fra en hjemmeside af ateister. På den formuleres det klart og utvetydigt, at hvis en ateist fremsætter påstanden: "Gud(er) eksisterer ikke", så ER det denne ateists job at underbygge sin påstand. Dette ansvar løber de herrer her fra debatten tydeligvis fra.

...Det er som med en mand, der påstår, at han er ydmyg. Det er han næppe. Lige så med dem der påstår, at de er åh så logiske... tsk tsk, de ateister, som jeg ser på debatterne, "skatter" argumentation (eller det giver de indtryk af), og de kræver rask væk af andre - men selv vil de ikke! De ser ikke, hvor grebet de er i deres følelsers vold - på trods af at vi åbnede debatten med en opfordring til at nuancere (bl.a. Gud-forestillingen), så bliver de ved med at vade rundt i "guder", "entiteter", "væsener". Suk!

...Nå ja, du nuancerer selv din forståelse af det religiøse... du siger "det hellige", og jeg forstår godt din vilje til at nuancere, og jeg er enig.

Ligeledes nyder jeg godt af at hente ord fra forskellige inspirationskilder, mennesker. - Også fra sufismen som har en række ord, som jeg holder meget af.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 12/07/2010 17:25

Hej Arne..

Lige et par kommentarer m. sp.:

1) "religiøsitet, fordi jeg synes, det er for snævert (binding til gudstro) - heller ikke for ordet: Gud (nok mest fordi det - for mig at se - er så misbrugt - hvad ateisterne jo hjælper os med at være opmærksomme på); jeg kan bedre bruge ordet: hellig, selv om det er lidt uklart".

- Her distancerer du dig lidt til begrebet 'gud' med alternativet 'helligt'. Vi må ergo her forstå, at noget helligt skulle være lidt forskelligt fra, men også en mere præcist formullering, en slags parallel m/u guden.

2) "Lykkebringende, heldbringende, helt (i betydningen fuldkomment), er vist ikke det hele - men med de forbehold - også baseret på, at dét, som vi hér opfatter især med vore følelser, fornemmelser og intuition, det jo ligger udenfor forstandens rækkevidde - med de forbehold kan jeg da godt bruge ordet: Gud".

- Her indfører du noget 'fuldkomment' i selve verden omkring os, men som altså skulle være udenfor menneskets erkendeevne med attributterne "held- og lykkebringende", som du så er istand til at registrere med dine sanser - men altså ikke at erkende.
Her er du "large" og tillader (dig selv) brugen af begrebet 'gud', som dog altså har nogle mangler i betragtning!

Sp.: hvor observerer du dette "fuldkomne" du her indfører som noget betragteligt. Har du registreret noget fuldkomment med dine sanser i form af en uforgængelig entitet, eller er fænomenet afledt af selvsamme metafysiske refleksioner over det iforvejen indførte begreb...'gud' - som du jo selv i mangel på bedre tillader dig brugen af, og som forklaring på...en fysisk eller en psykisk realitet. Hvor ser vi diskrepansen mellem din og andre troendes formuleringer af noget 'gudeligt'?

mvh
Simon

P.s.: Ateister har intet at være fanatiske omkring, de vil bare gerne mere præcist vide hvad det egentlig er for entiteter troende indfører i vores fælles verdensbillede, ikke mindst, hvor og hvordan deres imaginære 'fuldkommenheder' udtrykker sig som material virkelighed.
Såvidt mange af os ser det, finder vi derimod fanatismen afspejlet i de ca. 5000 års bestræbelser gudstroende (indtil videre) har brugt på at forklare vores fælles verden med "psykiske realiteter", frembragt af kun...dem selv.
Deres oplevelser er ikke engang særlig usædvanlige, vi ser samme forklaringsproblemer når mennesker under stærk feber, varme- og kuldechok skal orientere sig i det omgivne med succes. Ikke desto mindre, befinder vi os altså i en verden hvor gamle troshierakier genføder sig selv ved kun menneskelig indgriben. Dette har fået særdeles mange troende i senere generationer til at anerkende mere rationelle metoder til forklaringsbrug af vores fælles verden, og dette er historisk set et positivt fremskridt.

Vi ("fanatiske ateister") forstår ganske enkelt ikke, hvorfor troende rundt omkring os partout vil forklare det de observerer omkring dem, med universelle bevidsthedsformer de ikke kan observere. Så jeg o.a. vil m.a.o. sagtens kunne forstå din søgen efter en mere konsistent logisk forklaring, når det gælder begreber som 'gud', men skam også noget 'helligt'! Problemet for akkurat mig er egentlig, hvorfor du overhovedet opererer med så diffuse begreber i en søgen efter en forklaring på dig selv, ja på eksistens, 'væren' osv. Jeg tror det var Kristian der langt tidligere talte om sproget som redskab betragtet, til orientering i en verden der ikke er struktureret ved begreber, hvor tillige forskellige sprog støder sammen i et forsøg på fælles forståelse i kommunikation. Når man udforsker verden og dens måde at fungere på, har man trods alt en vis succes med instrumentiel registration ved et flow af gentagelser over samme observans til støtte. Her er succeskriteriet vældigt og udbytterigt for enhver der vil begå sig. Det samme gælder udforskning af nye arter osv.osv.
Gælder det derimod vekselvirkningen vi finder hos gudetroendes helligdomme og deres forskelligartede beskrivelser indenfor nøjagtig samme forklaringsindhold (noget for mennesket uerkendeligt), da står vi mølløse hen i dyb benovelse! Her evner mennesker sørme at forklare os alle sammen med dette "uerkendelige", bare ikke at forklare det overfor os, end ikke for dem selv. Jeg håber du ser problemet som noget egentlig alvorligt - for hvis noget har erklæret rationaliteten konkurs, så er det da menneskers helligdomme, der iden grad har bygget på irrationelle livssyn men intet påviseligt nogen med god grund kunne orientere sig ved.

Dette p.s. blev langt, sådan kan det gå...håber du klarer varmen ;)

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 12/07/2010 22:40

Hej Simon.

Derude på det åbne hav af uvidenhed - langt fra forstandens sikre havn - "observerer" jeg ikke verden, der er jeg en del af verden - omend kun en forsvindende lille del.

Dér rækker forstanden ikke.
Der er der kun sådan noget som følelser, fornemmeler og intuitioner - om sandheden - hvis der er en sandhed.

Og den slags har jeg en vis begrænset tillid til smiler

Hvordan har du det selv med alt det, vi mennesker ikke forstår?

Og glem nu ikke, at det, jeg skriver - f.eks. om universets fuldkommenhed - at det er kun noget, jeg tror blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/07/2010 09:47

Hej Arne..

"Derude på det åbne hav af uvidenhed - langt fra forstandens sikre havn - "observerer" jeg ikke verden, der er jeg en del af verden - omend kun en forsvindende lille del. Dér rækker forstanden ikke. Der er der kun sådan noget som følelser, fornemmeler og intuitioner - om sandheden - hvis der er en sandhed".

- Havde lidt problemer med at finde ud af hvad det egentlig var du ledte efter. Men hvis du tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt, da er du på fejl kurs! smiler

"Hvordan har du det selv med alt det, vi mennesker ikke forstår?".

- Det vi ikke forstår, må vi undersøge. Men der skal (som sagt) være noget at undersøge. Vi kan undersøge troendes idéer om "sande følelser for helligdomme" langt ind i den sorte nat, det vil være menneskers troanskuelser vi kan observere. Men hvad viser det om verden der tros noget om?

"Og glem nu ikke, at det, jeg skriver - f.eks. om universets fuldkommenhed - at det er kun noget, jeg tror".

- Tro mig, det glemmer heller ikke jeg.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 13/07/2010 10:47

Hej Simon.

Du skriver:
Citat:
Det vi ikke forstår, må vi undersøge.
Jo, du klamrer dig sandelig til den menneskelige forstand - og udelukker alt andet cool

Og:
Citat:
Men hvis du tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt, da er du på fejl kurs!
Endnu en ikke-bevist påstand bank

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/07/2010 16:01

Hej Arne..

Altså, du godeste!!

"Jo, du klamrer dig sandelig til den menneskelige forstand - og udelukker alt andet".

- Skal jeg forstå dig derhen:

1) at, du rent faktisk tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt?

2) at, vi slet ikke behøver undersøge påstande for sandhedsgehalt, bare vi "føler" en hel masse..?

Et hint: du blir skam hverken ufølsom ell. ukærlig, bare fordi du ikke fralægger dig din intellektuelle kapacitet og evne til at tænke logisk i øvrigt..;)

Jeg skrev flg.: "Men hvis du tror du kan "føle" dig vejen frem til noget sandt, da er du på fejl kurs!".

Du svarer med denne underlige bemærkning: "Endnu en ikke-bevist påstand".

- Ser du, når du pludselig begynder at tale om at "føle" dig frem til sandheden (af hvilken art den måtte være beskaffen har du jo ikke just ønsket at beskrive nærmere, men det være hvad det så vil...), da ér du faktisk på vej ud i endnu mere mystifisme, for 'sandheden' er ganske enkelt en egenskab ved en påstand. Det er denne påstand du må vise du kan kvalificere som sandsynlig korrekt, dvs. sand. Du må da kunne indse, at alt dit "føleri" intet kvalificerer, at du blot ender som "sporhund" på støt kurs mod en "and" - point taken? ;)

Men ok. Hvad synes du så vi skal bruge din "følen" til, i forbindelse med sande beskrivelser...?

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 13/07/2010 16:18

Før du kræver en masse af andre, kunne du måske lige klargøre, hvilket videnskabsteoretisk perspektiv, du lægger ned over "sandhedsgehalt" og "sande beskrivelser". Bliv klar over dine videnskabsteoretiske antagelser, så du ikke bliver som en "sporhund" på vej ud over uvidenhedens afgrund.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 13/07/2010 17:53

Hej Simon.

Det er ikke mig, der påstår noget.

Det er dig! - nu igen!

Det kan du ikke "snakke dig fra" trist

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/07/2010 18:24

Hej Arne..

Synes snart du helt forsvinder i trosbekendelser, suk!

Så har du noget "fuldkomment" i kikkerten, så er det "sandheden", så træder noget "helligt" u/guder frem i horisonten, og det hele "føler" du dig frem til..;)

Jeg savner bare lidt sund fornuft, og ser ganske enkelt bare ikke værdien i at flytte hele dit fokus til dine følelser for mystifismen (religiøse trosindhold). Det er ikke dine følelser der kvalificerer noget til at være sandt, mens din søgen efter sandheden, fuldstændig synes at forsvinde med den metode i brug.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 13/07/2010 19:44

Hej Simon.

Big Bang, entanglement (i kvantefysikken), universets grænser, tidens natur, universets væren, liv, o.m.m. - og så "sund fornuft" blinker

Ja, ja, "stå aldrig til søs - lad de andre stå" - og hyg du dig med din trygge sunde fornuft - alt imens du flygter, "alt hvad remmer og tøj kan holde", fra dine "sund fornuft påstande" bank , som står totalt upålidelige - frit svævende i luften.

Jeg svarer dig ikke én gang mere, før du enten beviser eller tilbagekalder dine påstande.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 14/07/2010 10:26

Hej Arne.

Jeg undskylder jeg ikke har deltaget så meget i "kampen" men min nyrestenslidelse har udviklet sig til et rent mareridt, så jeg farer ind og ud af hospitaler, men nu tror og håber jeg at de efter 4 dages hård medicinering har fået ram på de uhyrlige bacterier der var gået i blodet på mig.

Og jeg havde taget en god bog med på hospitalet:Why there probaly is no god.
Hvor mange kloge mænd og kvinder kom med gode forklaringer.

Ateismen er nu ikke en så ny "opfindelse" som mange påstår, allerede i 1916 viste en undersøgelse på at udaf 1000 videnskabsmænd var 60% agnostikkere eller ateister, en undesøgelse 80 år senere viste at kun 7% af medlemmerne af American National Academy of Science mente der var en gud.

En undersøgelse i det engelske Royal Society viste at kun 3,3%
troede på at der var en gud.

Hvorfor mon veluddannede mennesker-videnskabsmænd i så stort et tal ikke tror på nogen gud??
Dette burde overbevise muligvis overbevise vaklende troende at der er noget om snakken.

Jeg husker engang et tv program hvor en berømt kir.professor Riis fra Gentofte sygehus, blev spurgt om han ikke havde problemer med at kurere mennesker, han greb jo ind i guds "arbejde" hvortil han svarede, at han nu ikke troede på nogen gud og mente han under alle omstændigheder gjorde arbejdet bedre.

Adam Rutherford havde en tænkt dialog med gud.

AR: Undskyld for al min ikke falden på halen for dig, ved at give mig et valg, gav du mig i virkligheden ikke meget valg.

Gud: tag det roligt, nogle spørgsmål? jeg har lidt travlt, jeg har et påtrængende terningspil med Einstein.

AR: Ok, Var det Maradona der spillede bolden i 1986 World Cup Finals mod England?

Gud: "Guds hånd",min guddommelige røv, intet at gøre med mig,makker.

AR: jeg undskylder dig, hør, jeg har masse af spørgsmål, som:
Hvad har du lavet de sidste 13 mia. år?
Hvad helvede er punktet Belgien? Men jeg vil holde mig til fakta: hvad er du lavet af?

Gud: well.... og en strøm af forklaringer kom ikke med da bogen blev skrevet.

AR: Rigtigt Wow. Det forklarer hvorfor i 10.000 års historie hvorfor vi ikke har været i stand til at et eneste eksempel på din eksistens.

Gud: Det er jeg ked af.

AR: Vi vil benytte en ny teknologi og starte på at efterforske dette.

Gud: ellers noget?

AR: en sidste ting: har du noget imod at forklare "Du skal ikke ihjelslå" buddet? Der synes at være lidt uenighed om det her på jorden.

Gud: ( lettere forvirret, forlader scenen mumlende for sig selv.)

Ja sådan kan man se på gudeproblemet på mange måder, men guden dukker aldrig ud af tågen, menneskene håber og håber - de tåber.
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 14/07/2010 11:22

Hej kære venner.

Jeg oplever at følelser, fornemmelser eller intuition faktisk er en fantastisk måde at komme dybere ind bag det vi normalt opfatter som "virkeligheden".

Som jeg oplever det, så er det fint nok at bruge ens intellektuelle kapacitet, men ofte hvis ikke man også har blikket rettet indad, så bliver det meget overfladisk det man kommer frem til, eller måske rettere, så bliver ens oplevelse af det man intellektuelt kan erkende meget begrænset hvis ikke der også er en følelsesmæssig oplevelse tilstede.

Jeg kan sagtens læse mig til en helt masse som andre har fundet frem til, men hvis ikke jeg virkelig mærker efter inde i mig selv hvad der både tankemæssigt og følelsesmæssigt giver mening for mig, så bliver det meget overfladisk oplever jeg.

Jeg kan godt intellektuelt tilegne mig en forståelse af forskellige videnskabelige eller spirituelle opfattelser af verden/universet, men hvis det hele blot drejer sig om ord og begreber, så bliver det meget tomt oplever jeg. Det bedste jeg så kan bruge denne intellektuelle forståelse til er, at jeg så har noget jeg kan bruge som et redskab til at overbevise andre om hvad der skulle være sandt.

Jeg tænker at en oprigtig søgende må være åben-sindet.

Mange som tager det videnskabelige perspektiv kommer vel egentligt også med en masse dogmer og trosbekendelser. Der sker enormt meget nyt indenfor videnskaben, og grænserne for nye indsigter flyttes hele tiden. Men når alt kommer til alt, så spiller det psykologiske en helt enorm stor rolle, for det er vel egentligt der rigtig mange af de begrænsninger vi oplever ligger.

Når vi holder fast i ideer, opfattelser og overbevisninger er det vel fordi det er det vi kender og identificere os med. Hver gang videnskaben finder frem til noget som ikke helt svarer til det verdens-billede vi har tilegnet os, så sker der unægteligt noget i vores psyke eller bevidsthed som gør modstand imod at acceptere det nye. F.eks da vi opdagede at jorden var rund, ja, der blev det næsten betegnet af de fleste som gudsbespottelse. De som ikke kunne acceptere at deres billede eller opfattelse ikke var korrekt, de gik mere eller mindre til angreb på dem som fandt frem til noget nyt.

Det samme har gjort sig gældende med hensyn til kvantefysikken. Alt hvad mennesket har troet om verden bliver vendt fuldstændig om i form af kvantefysikken. Næsten alle mennesker har troet at den objektive verden var en selvstændig størrelse adskilt fra subjektet, men denne tro viser sig at være meget usandsynlig og svarer ikke til virkeligheden.

Spørgsmålet er så hvad vi kan bruge denne ny viden til. Og som jeg ser det, så kan denne viden give mennesket en følelse af ikke at være et offer mere. Subjektet har fuldstændig magt over hvordan det ønsker at reagere, føle og tænke. Vi behøves ikke føle os truet af noget ydre mere hvis vi kan acceptere, at vi i virkeligheden selv "skaber" alt hvad vi oplever. Hvis vi kan finde fred med os selv og give slip på destruktive overbevisninger og selv-opfattelser, så finder vi også fred med verden og andre mennesker.

Jeg tror det vigtigste spørgsmål må være, hvad er formålet med at opnå ny "viden" eller indsigt omkring verden, mennesket og universet?

Som med alt er det kun os mennesker som kan bestemme hvad formålet skal være. Vi kan bestemme individuelt hvad det er vi vil bruge både det videnskabelige og spirituelle til. Hvis vi bruger det til at finde en afklaring inde i os selv, og dyrke værdier som glæde, fred og kærlighed, så vil vi også kunne inspirer andre til at gøre det samme, fremfor at bekæmpe hinanden.

Der er så meget vi oplever som videnskabeligt ikke er en korrekt oplevelse af det vi kalder virkeligheden. De spirituelle retninger som går helt dybt ind i menneskets sind, er egentligt meget i overenstemmelse med den mere avancerede videnskab. Eistein sagde at vores oplevelse af både os selv og verden er som et optisk bedrag. Det spirituelle siger det samme. Vi ser verden igennem et filter af vores indre fremherskende ideer, ønsker og følelser. Så fortolker vi verden således det bekræfter os i denne indre referanceramme af fremherskende ideer, ønsker og følelser. Den objektive verden er som et lærrede hvor vi blot projicere vores ideer og overbevisninger ud på.

Der er vidst ringe tvivl om at mere eller mindre alle mennesker umiddelbart oplever at den objektive verden eller det vi kalder virkeligheden er dualistisk. Men objektet er hverken det ene eller det andet, fordi det er subjektet som tillægger objektet en mening, værdi og betydning. Objektet er fuldstændig neutralt.

Så hvis en som vi kalder en troende siger at den objektive verden er hellig, så giver det ikke mening for den ikke-troende fordi det er ikke det som den ikke-troende tillægger verden. Men den ikke-troende siger så måske, at en solnedgang er smuk, men den smukke solnedgang eksistere kun fordi den ikke-troende tillægger objektet denne værdi eller egenskab. Alt hvad vi oplever eksistere kun i vores bevidsthed, det tror jeg de fleste videnskabsmænd vil være enige i.

Når vi bevæger os dybere ind i vores sind, så opdager vi at den objektive verden blot er en begrebsverden. Objektet er egentligt fuldstændig tomt, og dette er egentligt heller ikke korrekt, fordi objektet er hverken det ene eller det andet.

Alt hvad vi oplever igennem vores sanser er et spørgsmål om fortolkning. Og vi fortolker udfra vores indre referenceramme af fremherskende ideer, ønsker og følelser. Det er derfor vi oplever det meste så forskelligt. Nogen kan lide chokolade, andre elsker lakrids.

Når vi erkender vi selv er ansvarlige for hvad end vi oplever eller opfatter i verden, så er det ikke mere andre mennesker som er onde eller som gør noget forkert, så er det kun os selv vi kan kigge på og se hvad det er som "skaber" vores oplevelse eller opfattelse. Alt konflikt imellem mennesker forsvinder i det øjeblik mennesket begynder at kigge indad fremfor udad.

Både det Jesus og Buddha formidlede handler om subjektet eller sindet. Det er i sindet både kærligheden og frygten er, og det er det vi hele tiden vælger imellem. Så siger Jesus at kærligheden er virkeligheden fordi virkeligheden ikke er dualistisk. Frygten kan kun opleves hvis kærligheden fornægtes.

Det var lige hvad jeg havde på hjertet.

Håber i har det godt allesammen. smiler

Kærligst Jan.



Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 14/07/2010 13:12

Hej Treram.

Godt at høre fra dig igen - og at angrebet på dig af sygdomsbakterier er ved at være slået tilbage.
Fortsat god bedring!

"Kampen", som du med rette kalder det, burde jo slet ikke have været en kamp.

Vi oplever jo alle verden - som Serotonin så udmærket, synes jeg, beskriver det - og det, vi ca. 7 milliarder mennesker oplever, er jo ikke altid helt det samme - kan man vist godt sige uden at overdrive smiler
Vi bruger vores fornuft - og, mere eller mindre, vore følelser, fornemmeler og intuitioner (plus måske - eller måske ikke - vores "sjette sans"), og der opstår billeder i en rigdom som i malerkunsten (selv store fysikere som Einstein og Bohr brugte jo åbent også deres intuition).

Nogle typer billeder trives særligt i bestemte kulturer - andre i nogle andre kulturer - men fælles for dem alle er nok, at der tillige dannes billeder af noget "overnaturligt".

Har dette "overnaturlige" karakter af noget guddommeligt, er der så nogle mennesker - de kalder sig ateister blinker - som vælger at opponere imod.
Og det er jo deres gode ret - i hvert fald så længe, de undlader at hævde (som om de var en anden sekt), at de "har patent på sandheden" - og undlader at påstå at kunne bevise det.

Men det fører os jo ikke meget fremad i vore forsøg på at finde ud af: Hvad er vi? - og hvad er verden?
For her har ateisterne jo kun et bud på, hvad vi og verden ikke er - og ikke noget bud på, hvad vi og verden er - udover den såkaldte "tilfældighed" og de for tiden fremherskende teorier om naturlovene - som vel også er "tilfældige" - eller hvad?

Og hvad er denne "tilfældighed" egentlig for noget?
Jo, man kan sige, at det er summen af en mængde totalt uoverskuelige årsagsfaktorer (så er der jo "fornuft" i det blinker ), og man kan opstille sandsynlighedsberegninger, men reelt er situationen jo: Jeg aner ikke en skid om, hvad der vil ske! - og heller ikke om, hvordan det hele startede - hvis det startede.
Det vil en del mennesker nok anse for, indtil forveksling, at ligne "en gud, hvis veje er totalt uransagelige" smiler

Fornuften, videnskaben, kan ikke forudsige det enkelte menneskes skæbne ret meget mere, end at vi alle skal dø på et tidspunkt.
Det er der mange mennesker, som ikke er tilfredse med - ja, der er endda mange mennesker, som leder efter meningen med, at de lever her og nu.

Fornuften duer ikke til noget her - i hvert fald ikke alene - og så er der vel ikke noget at sige til, at vi bruger vore øvrige evner - kreative, intuitive, fornemmelsesmæssige og følelsesmæssige - ja, jeg fristes til at sige, at uden dem var livet næppe værd at leve smiler

At ateister så kæmper hårdt mod nogle fortrinsvis uhyre primitive gudsforestillinger - og nærmest forlanger naturvidenskabelige beviser for eksistens udenfor menneskers bevidsthed (indenfor er de jo blinker ) - jo, for mig gerne - det er bare ligesom ikke rigtig længere særlig aktuelt, synes jeg.

Min intuition siger mig (udover, hvad fornuften kan bidrage med), at der er en universets væren - som jeg selv er en lille bitte del af - men dog en del - det oplever jeg som dybt betagende - det får mig til at fornemme: Universet er helligt! (Teister ville nok sige: Universet er Gud smiler ).

Men det er jo kun noget jeg tror - og det er alt rigeligt for mig smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 14:00

Hej Arne..

"Big Bang, entanglement (i kvantefysikken), liv - og så "sund fornuft".

- Atro- og højenergifysik har intet med dine følelser at bestille Arne. Derimod er de konsekvenser af tænkning i teorier som forklaringer på undersøgelser, uafhængig af hvad man måtte "føle", for tro på dit og dat.

"Jeg svarer dig ikke én gang mere".

- Det hjælper dig altså ikke at blive mopset på en debat, og netop fordi folk spørger ind til hvad fanden meningen egentlig er med at "føle" sig frem til "sandheden", noget "fuldkomment" osv.
Det er nok muligt du ikke forstår det, men detteb handler slet ikke om dine følelser Arne - men tak for sludren da ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/07/2010 14:59

Simon citerer Arne for at skrive:
"Jeg svarer dig ikke én gang mere".

Jeg vil skynde mig at bringe hele citatet:
"Jeg svarer dig ikke én gang mere, før du enten beviser eller tilbagekalder dine påstande."

Det var ellers lidt af en nuanceforskel! - I øvrigt har Arne (i mine øjne) forsøgt at nuancere en debat i noget tid nu, men får kun påstande og følelsesudbrud smidt i hovedet...
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 15:32

Hej Treram..

Velkommen tilbavs - og jep, antibiotika/penicillin gør underværker når "de små" hærger, godt at se du er oppegående igen...;)

Og jep, man ka' virkelig se religioner i et humoristisk perspektiv, historier verserer som varmt brød - fx. er Woody Allen formidabel på området. Religioner her i flere henseender ledet tilhængeres adfærd til direkte umoralsk adfærd, såsom falske verdensbilleder for den troskyldige, læren om at bringe slagteofre, om soning og evig belønning og/eller straf, påbud om at udføre umulige opgaver og følge urimelige forskrifter osv.

Religioner har tillige et tungt medansvar for uhyggelige følger af forbuddet mod at onanere, hvor også Victorianerne fik fremmet en undskyldning for at foretage omskæringer m.m. Generationers unge drenge/piger i puberteten er blevet skræmt fra vid og sans af såkaldt "lægevidenskabelige" råd fra de troende, med henvisning til nedsænkning i sindsyge, blindhed osv. - hvis de tog tilflugt i selvtilfredsstillelse. Præsters alvorstunge foredrag - der til overmål har været spækket med rent nonsens om sæden som en uerstattelig begrænset energikilde osv. - indgik i opdragelsen af unge mænd, og vi ser den dag idag denne form for puritansk livsførelse, som på islamiske websites dagligt fremmes og sluges råt af unge troende!

Vi har gennem en del år set hele regimer af "fromhed og jern" fra div religioner. En islamisk pøbel satte fx. al dipomatisk immuitet overstyr og fortsatte med dødstrusler der har betydning den dag idag - hvorefter en højt besungen hellighed (paven) så turede rundt (med Ærkebiskoppen af Canterbury) og besang fordømmelser, og nej, ikke imod dødstruslerne, men af selve tegningerne som en gruppe troende var blevet så fortørnet over. I denne forbindelse, og ikke kun her på debatten, kan det være endog ret vanskeligt at skelne den ene form for "hellighed" fra den anden, for ikke at sige den anden religion fra den tredie, osv.osv. I netop den forbindelse burde man måske diskutere om ikke religioners nytteværdi snarere hører fortiden til, alias grundlæggende hellige skrifter som let gennemskuelige fabler der hører til menneskeskabte bedragerier - der i sig selv har været fjende af fri forskning og videnskabeligt arbejde i århundreder. Mange religiøse fortalere idag, er sig jo bevidst om kritikpunkterne af religioners løgne, der iden grad skabtes på en grund af uvidenhed og frygt. Alligevel lurer denne fastholdelse af religioners gudesyn underneden i dem. Det ene øjeblik må vi se anerkendelse af kritik med afvisning af fortidigt rent sludder og vrøvl, mens vi så i det næsten øjeblik ser de selvsamme mennesker iklæde selvsamme gudeidé lidt mer alternative og nutidige gevandter, bestående af "føleri" ud i ren poetik osv. Den går skam også hun de unge kristne, hvor nogle pludselig er helt uden religion med andre alternativer indenfor gudetro. Nogle er sågar også uden 'gud', fænomenet får i stedet alverdens andre betegnelser, fordi de synes dét gør stor forskel. Man kan decideret finde på helt at udelukke at snakke om guden - dette fænomen, som i den troendes egen forestillingsverden er åh så ubeskrivelig, og åbenbart derfor pludselig ikke fortjener den formastelighed at blive indehold i sproget til kommunikation mellem mennesker. Tænker ind imellem: hvorledes mons tro sådan en bøn ser ud, foran korset: "åh du...unævnelige, min store...øh, du der bare ér der, i fraværet af min erkendeevne...osv."...? - ja, det må overlades til karikaturregnere. Men det må unægtelig byde på en del problemer at unævneliggøre det grundsyn fortidens trossamfund indførte som forudsætning for de trosbekendelser man funderer sit liv og verdensbillede med. For ikke at tale om tidens "personligt troende" vedr. idéer om bevidsthedsformer med evne til at gribe ind i livet - ja i ens egen drømmeverden! Det må ligefrem være ubehageligt og foranledige til en del paranoia..

Det kunne unægtelig se ud som om "guden" har meget svært ved at finde ud igen, når først forældre altså har fået smeltet den ind i selvsynsbetragtningerne, for ikke at tale om verdensbilledet.

Og måske det så er her den humor du selv gir et eksempel på, har sin nytteværdi - det er jo det jeg selv formoder. Iden forbindelse, morer det nok de fleste mere end det undrer, at se selvalvorligheden fra de troende selv projiceres over i kritikere af det grundsyn man forfægter omkring disse hellige guddommeligheder som forklaring på dit og dat. Den institutionelle gudetro, i alle sine farver og formationer, er uanset et fornøjeligt skue - dvs. al den tid vi andre ikke påføres at skulle indrette os efter den slags, som forklaring på vores eksistens og livet som biologisk realitet. Her er jeg fuld af beundring for de mange der reelt fralagde sig dogmerne, som jeg forestiller mig, dvs. det ved jeg faktisk fra nært hold, har kostet mange ikke så lidt endda. Her tror jeg humorismen har været mange til stor hjælp - keep up the good work og tillykke med bedring. Det er muligt troen på hellighederne ka' synes helt uden grund, men der er intet som de små bakterier der kan fravriste én bakkekontakten - og det er ret ubehageligt!

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 16:29

Arne sku' besvare flg. spørgsmål - afledt fra hans egne betragtninger, der må formodes at kunne kommunikeres, idet hans bestragtninger jo ellers ville være uden mening:

Spørgsmål: hvor observerer du dette "fuldkomne" du her indfører som noget betragteligt. Har du registreret noget fuldkomment med dine sanser i form af en uforgængelig entitet, eller er fænomenet afledt af selvsamme metafysiske refleksioner over det iforvejen indførte begreb...'gud' - som du jo selv i mangel på bedre tillader dig brugen af, og som forklaring på...en fysisk eller en psykisk realitet. Hvor ser vi diskrepansen mellem din og andre troendes formuleringer af noget 'gudeligt'?

Imidlertid fjernede Arne sig rask fra spørgsmålet med henvisninger til hvad man kan få ud af at "føle" sig frem i verden. Han hverken søgte eller ønskede at forsøge at besvare spørgsmålet. Måske du kan finde forklaringen i den enkle antagelse, at også Arnes idé om noget "fuldkomment", noget "helligt" osv.osv. jo netop er afledt af det verdensbillede som religionen (i den vestlige verden) internaliserede i ham selv i kraft af kulturen han voksede op i.
At alternative beskrivelser af selvsamme gudidé formuleres med henvisning til føleri, er ikke et interessant skel i grundsynet mellem fortidens og nutidens troende - hvis du forstår et hårfint vink med en vognstang...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/07/2010 16:46

Du får samme svar fra mig som fra Arne. Argumentér for dine påstande, Simon. De er allerede blevet udpeget for dig.

;)
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 14/07/2010 17:38

Hej Arne.
Og tak for din hilsen til mig, det går bedre.

Al gudesnakken for mit vedkommende, opstår primært fordi de troende ønsker af al MAGT at overtale andre til at følge trop og ikke forblive i "tåbernes" flok, og især går dette ud over børn der med vold og magt skal overøses med gudesnak i skolen, bare fordi grundloven endnu ikke er blevet taget op til en gennemgribende revision hvor stat og kirke bliver totalt adskilt, dete bør ske snarest og som tidligere sagt, kun ske for langsomt.
Kirkerne kæmper på alle fronter for at deltage i mange landes lovgivning ud fra et "gudesynspunkt" hvordan man hitter ud af hvad det er, men et er sikkert kirkerne ønsker MAGT, og det er snart ligemeget hvilken.
Kirkerne ønsker at bestemme over kvinders krop, kvinder ER kun andenrangsmennesker iflg den "kærlige kirke", og supernarrehattepaven sidder og bider negle og prøver på alle måder at hemmeligholde uhyrligeheder begået af kirkens gejstlige lede lejesvende, der burde tvangskastreres alle som een. Den selvsamme gude vikar er skyld i mill. af mennesker dør i Afrika, grundet hans tåbelige syn på konception.

Jo gud er sku stor, hvis man ellers kan få øje på ham, han har tilsyneladende lige så snuskede hensigter som hans " ædle og menneskekærlige" gejstlige lede lejesvende. Måske bare ligeglad eller eksisterer bare slet ikke.

Mange tror som jeg og det er jo ikke pænt i et civiliseret samfund, selvom de civiliserede ( ateister ) er i mindretal.

Jo Arne det er sku skrækkeligt at det hele er tilfældigt, men hvordan opstod talen - helt tilfældigt, musikken- helt tilfældigt, nogle gned på nogle kattetarme, andre slog på nogle messingplader og det lød da meget flot, hvordan opstod malerkunsten- helt tilfældigt, de første kunstværker var jo ikke direkte kunstværker, men et ønske om at kunne portrætere mennesker, dyr og blomster, så det lignede som et fotografi, som det var forløberen for.
At vi så synes de gamle malerier er kunstværker, er jo noget helt andet, men de var vistnok ikke ment som kunstværker fra skabernes side, at det så sidenhen har udviklet sig til at jo mere abstrakt jo mere kunstværk, så vil jeg hellere se de gamle flotte værker rundt om i verden, det så ligemeget om de har en religiøs betoning eller ej, jeg har gået rundt i Vinterpaladset i Sct. Petersborg og beundret de mange flotte værker, men jeg ikke se hvad en gud har med dem at gøre, han har sku ikke ført penslen, han rør jo ikke en finger.

Og du ved vel også fra dit virke som veterinær, at dyr udvikler sig og tilpasser sig naturen-helt tilfældigt.

Og hvorfor sker livet her på jorden- jo fordi den ganske tilfældigt befandt sig på en position fra solen, hvor vanddampe kunne blive til vand, som langsomt afkølede jordkloden så erosionen kunne opstå og de hårde klipper kunne blive til jord, hvor så planter kunne udvikle sig og i havene udviklede sig dyrelivet ganske tilfældigt, der var sku ingen gud, der sendte færdiglavede dyr og menneske ned på jorden i faldskærm og hvorfra?????
DET HELE ER DÆLEME GANSKE TILFÆLDIGT, men hvad vi har det jo godt alligevel.

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 17:39

Du ævler fortsat - og der er ingen ende på det fra også din side!

Hint: spørgsmål til begrundelser, afledt fra påstande i netop religiøse menneskers meningsindhold, er ikke at fremme påstande.
At afvise kvaliteten af påstande der ikke opfylder evidenskrav og derfor blot er skrøbelige meninger, det er konklusioner fra de religiøse påstandes meningsophav. Det burde ikke være så svært at forstå, men er det tydeligvis - specielt for de troende, men det ved vi ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/07/2010 17:41

Du skal tage dig selv alvorligt, hvis du vil have en dialog med mig (og sikkert også med de andre, der har forsøgt at nuancere debatten for dig). Argumentér for de påstande, du er kommet med.

(Nej, spørgsmål er ikke påstande, det kan vi godt blive enige om (om end de kan implicere antagelser, der bør klargøres) - det er dine påstande (ikke dine spørgsmål), du skal begrunde).
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 17:49

"Du skal tage dig selv alvorligt, hvis du vil have en dialog med mig".

- Jeg søger ikke dialog med dig, du svarer på indlæg stilet til en anden, og også denne gang med meningsløse kommentarer. Du får ergo et svar af ren og skær venlighed fra min side.

Selvhøjtidelighed er ikke et godt grundlag for debat, så den kan du med fordel nedtone! Der er oftest hverken hoved eller hale i de kommentarer du fylder på debatten - det har jeg før sagt, men heller ikke dér sker der forandringer. M.a.o. kan du også dér med fordel justere kommentarerne, så de passer dine forventninger. Held og lykke med det ;)

mvh
Simon

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/07/2010 17:58

Lev op til din "venlighed" og underbyg den række af påstande, som du er kommet med blinker

Du har af flere fået nuanceret debatten - en glimrende mulighed for dig for at blive klar over din måde at diskutere på og udvikle din evne til at se indad og argumentere.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 14/07/2010 20:18

Hej Treram.

Det var godt at høre, at du er i bedring.

Jeg har læst din "trosbekendelse" blinker om tilfældighed - og det er jo en ærlig sag at have en sådan overbevisning om de ting, som vi ikke har nogen som helst viden om.

Naturvidenskabsmennesker vil nok ikke give dig helt ret.
De vil nok hævde, at alting har en årsag (selv om det kniber lidt i kvantefysikken) og de går i stå angående, om der er en første årsag, eller om årsagskæden er uendelig - og er der andre muligheder? - ingen af delene synes rigtig at være "sund fornuft" (som din "kampfælle" kalder det), vil jeg tillade mig at mene blinker

Årsagen til Big Bang (hvis den teori er pålidelig) mener jeg ikke, der findes noget naturvidenskabeligt bud på - og hvis du så hævder at det også var tilfældigt - uden at have noget som helst belæg for det - ender "tilfældigheden" da vel med at blot at være det samme som total uvidenhed - ingenting.

Er naturlovene (som vi kender dem) også tilfældige?
Ja, det mener du vel?

Og det er så dét.

At religøse systemers magtudøvelse er forkastelig, det er vi jo, som du ved, enige om, så dér må du jo nok se at finde en anden adresse end mig.

Jeg håber, du har opgivet din påstand til mig (der ikke har påstande): Der er ingen gud(er), men nøjes med at være overbevist om det smiler

M.v.h. - og fortsat god bedreing - Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/07/2010 20:46

Du har fået en forklaring på spørgsmål knyttet til indholdet i Arnes religiøse observans - det er hvad venligheden strækker sig til!

Når jeg skr. dine "dialoger" ikke interesserer mig, så er det fordi dine kommentarer er monologer uden rækkevidde til indholdet i de indlæg du vælger at besvare. Du vil hellere høre dig selv snakke, og det er dét der er lidt anstrengende ved din debatattitude. Så den gang "kvasifis" dyrker eller nyder du lige sammen med nogen der synes det er fedt at spilde tiden på dig, tak! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/07/2010 21:52

Det er ikke en forklaring til dine spørgsmål, men en underbyggelse af dine påstande, vi søger.

blinker
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 15/07/2010 05:43

Hva' er det for påstande du vedblivende snakker om - at guder ikke findes...? ;)

Og jo, det var netop en forklaring jeg var så venlig at give dig.

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 15/07/2010 10:08

Hej Arne.

Jeg glæder mig over at vi stadig er enig på et enkelt punkt, de religiøse overhoveders magtbegær.

Hvorfor er det så uhyrligt, at jeg påstår at der ingen guder findes?, når jeg nu mener det virkeligt alvorligt, somsagt intet tegn i flere tusinde år på at en eller flere af sådanne findes, først for ca 2000 år siden, flere hundrede tusinde år inde i menneskets historie, påstår en stakkels gift kvinde at hun er blevet frugtsommelig med gud, måske hun bare har været sin mand lidt utro og fandt på en "smart" forklaring som tømrersvenden troede på, dette elskovseventyr udviklede sig til at hun fødte en søn-guds søn, hvilket nogle troede på, mens de kloge jøder ikke troede på det og har aldrig accepteret dette, selvom de var på første parket og netop derfor burde være de første til at sige det var rigtigt-men nej, det var bare en blandt mange selvudråbte profeter som der var mange af, hverken værre eller bedre.

Nu sagde jeg godt nok at jøderne var kloge, men nogle ting står de i stampe over og påstår tåbelige ting , såsom jordens alder er 6000 år, og dette er da ihvertfald beviseligt usandt.

Og hvorfor skulle en gud, der jo iflg. de troende har skabt menneskene, begå voldtægt på en stakkels gift kone, når han bare kunne sende Jesus ned i en "faldskærm" som alle de andre mennesker han jo påstås at have "skabt", nej så var der mere dramatik i den usandsynlige dumme historie, mennesket vil narres og det bliver det til fulde.

Måske jeg har udtalt mig lidt forkert med hensyn til "tilfældighed" i nogle tilfælde, men Darwins teori: the fittes will survive, kan jeg se i naturen hverdag og det gælder jo lige fra den dag en gang spermatozoner skydes ud og disse begynder en kamp for først at finde sig et æg at "angribe" , een ud af mill. får chancen, tror du på at det er en udefra der styrer denne process, eller er det ikke bare tilfældigt hvem der bliver den første ok og muligvis den stærkeste.

Nej jeg mener ikke at naturlovene er tilfældige, de følger et mønster, mennesket så har opdaget og udlagt i formler, hvis naturlovene ikke fandtes, så ville universet sikkert have flere kollisioner mellem stjerner og planeter, hvis de bare fløj hulter til bulter rundt, men alligevel sker der jo kollisioner, sorte huller opsluger stjerner og måske blir det jordens tur en dag at blive opslugt af det sorte hul-who knows.
Astronomerne har så gode teleskoper ude i verdensrummet at de kan se disse ting ske, ligesom de ser nye stjerner dannes ud af store gasskyer(eller af en gud, vil de troende sikkert påstå, de er sku ikke for kloge).

Og ingen kommentarer fra dig om hvorfor så overvældende mange videnskabsmænd også påstår at der ingen guder findes!!!

Mit helbred bedres dag for dag- skønt.

Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 15/07/2010 11:34

Hej Simon.

Som jeg oplever det, så beder du om en forklaring på hvor der er observeret noget Guddommeligt eller noget fuldkomment eller helligt eller hvad det nu er for begreber som bruges. Du beder om en forklaring på om dette Guddommelige eller hellige eksistere adskilt fra den som har observeret det, eller om det i virkeligheden er en ide som er ren subjektiv og så blot projiceres ud på det vi kalder den objektive verden.

Hvis jeg har forstået dig korrekt, så kan jeg godt forstå at du undre dig over hvad det er andre mennesker observere som du ikke har observeret.

Hvis du læser mit tidligere indlæg i denne tråd, så prøver jeg på at give mit bud på hvad det er som sker når vi forholder os til den objektive verden.

Som jeg oplever det, så er alt i virkeligheden subjektivt. Uanset om man kalder sig selv for troende eller ateist.

Hvis jeg fortæller dig at jeg har set en smuk solnedgang, så er der måske stor sandsynlighed for at du måske har oplevet det samme. Men fortæller jeg dig at jeg har oplevet noget Guddommeligt, så ville du nok stille dig i en noget mere tvivlende position.

Rent videnskabeligt findes der ikke nogen smuk solnedgang adskilt fra subjektet. Rent videnskabeligt findes der heller ikke noget Guddommeligt adskilt fra subjektet.

Solen er et begreb ligesom Gud er et begreb. Vi føler noget og forsøger så at forklare det vi føler ved at bruge begreber(symboler). Men oftes er vi nødsaget til at forbinde det subjektive med noget objektivt, fordi det er den måde vi nemmest kan forstå det som sker inde i vores indre.

Som jeg oplever det, så er en følelse meget meget abstrakt. Det er ikke nemt at forklare andre hvad det er man føler hvis ikke man bruger noget konkret som referenceramme.

Ofte tror vi at det vi føler eller tænker er forårsaget af noget ydre eller objektivt. Jeg kigger på et objekt og får en følelse af varme og glæde. Umiddelbart ser det udtil at objektet er årsag og subjektet er virkning, men sådan oplever jeg det ikke mere. Min følelsesmæssige oplevelse kommer sig kun af hvad det er jeg tænker.

Ligesom der endnu ikke videnskabeligt er observeret noget Guddommeligt eller helligt eller fuldkomment adskilt fra subjektet, ja, så er der heller endnu ikke observeret noget smukt, ondt, godt, naturligt, unaturligt, stort, småt, sandt, falsk osv osv, adskilt fra subjektet.

En påstand om et objekt kan efter min opfattelse aldrig være andet end subjektiv. Påstanden fortæller aldrig noget om objektet, men kun noget om subjektets ideer, ønsker og følelser.

Som jeg forstår den nyere forskning indenfor kvantefysikken, så findes der i virkeligheden ikke nogen objektiv verden. Alt kan føres tilbage til subjektet.

Alt hvad jeg siger om dig f.eks, det fortæller kun noget om hvad det er jeg tænker og føler om mig selv. Jeg kan så identificere dig som et objekt jeg kan projicere alt det over på som jeg ikke ønsker at se i mig selv, eller som jeg fornægter at forholde mig til i mig selv fordi jeg er bange.

Hvis man virkelig oprigtig søger efter svar, så er videnskab, spiritualitet og psykologi fantastiske redskaber. Hvis disse redskaber bruges til at finde afklaring inde i èn selv, så kan det kun være med til at man bliver mere og mere selvbevidst og kan inspirere andre til finde svar.

Som jeg oplever det, så er vi alle i samme båd. Vi alle oplever frygt, skyld og mindreværd. Vi alle har vores kampe med at finde ud af hvem vi egentligt er. Vi alle spørger sikker om vi blot er de begreber vi bruger om os selv eller om der ikke findes noget med lidt mere substans/indhold.

Vi identificere os med begreber eller roller vi selv har opfundet og tillagt en værdi, mening og betydning. Jeg er ateist og du er religiøs. Jeg er mand og du er kvinde. Jeg er far og du er mor. Jeg er den som har ret, og du er den som ikke har ret. Mine påstande er mere gyldige end dine osv osv.

Det bedste spørgsmål jeg endnu har stillet mig selv er:

HVEM ER JEG?

Så vrimler det frem med en masse ideer, historier, forestillinger, begreber osv osv. Men det altsammen er egentligt uden nogen substans, fordi det blot er billeder uden noget egentligt indhold. Der er ikke nogen dyb og klar følelse af en absolut sandhed. Det er så flygtigt.

Det som er sandt er sandt og kan ikke ændre sig. Og her vil jeg så påstå, at sandheden er fuldkommen, fordi det som er fuldkomment ikke kan ændre sig. Og derfor vil jeg påstå, at det som er sandt ikke kan være objektivt, fordi objektet er fuldstændig neutralt. Det kan hverken være sandt eller falsk i sig selv. Det er subjektet som tillægger objektet en værdi eller betydning. Objektet kan højst være et symbol for noget som kommer fra subjektet.

For mig er den objektive verden som et spejl. Når vi kigger i et spejl, så er spejlet også fuldstændig neutralt. Alt hvad jeg ser i spejlet er en projektion.

Jeg vil påstå at det er muligt at føle sig frem til sandheden, fordi følelser og tanker for mig hænger sammen. Hvis ikke der var en følelsesmæssig oplevelse forbundet med det som er sandt, så er det jo blot et begreb uden nogen substans/indhold. Hvis ikke man kan mærke en dyb følelse eller en dyb erkendelse, gør man så ikke bare sandheden til et begreb som faktisk blot er tomt uden noget indhold?

Jeg kan sige til min søn at sandheden er, at jeg elsker ham. Men hvis ikke jeg føler det dybt i mit hjerte eller sind, så er det blot ord hvor der egentligt ikke er noget indhold. Det er ikke det jeg siger som gør det sandt, men det jeg oprigtigt føler. Jeg kan vide det er sandt hvis jeg er helt oprigtig overfor mig selv. Jeg kan også vide det er falsk hvis jeg er oprigtig overfor mig selv. Min søn kan vide det hvis han tør at mærke efter.

For mig er religiøsitet udelukkende noget subjektivt. Religiøsitet er for mig det samme som oplevelse. Det er en oplevelse af at være elsket og elskende. Det er fuldstændig subjektivt og er ikke bundet til noget objekt. At forbinde kærlighed og sandhed med noget objektivt er for mig at forsøge at begrænse noget som ikke kan begrænses.

Håber dette kan være med til at anskue det religiøse på en lidt anden måde.

Håber du har det smukt og godt, kære Simon.

Kærligst Jan.






Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 15/07/2010 12:15

Hej Treram.

Jeg glæder mig over, at du søger afklaring med ordene:
Citat:
Hvorfor er det så uhyrligt, at jeg påstår at der ingen guder findes?, når jeg nu mener det -

Det uhyrlige består - som jeg ser det - deri, at du forlanger respekt om en påstand. som du ikke har skyggen af en chance for at bevise.
Det skyldes jo at du påstår sikker viden på et område, hvor der ingen viden er.

Derved anbringer du jo dig selv i samme kategori som religiøse fanatikere, der har lignende påstande - som blot er modsatte.
Derved mister du, synes jeg, enhver troværdighed.

Hvis du derimod siger, at du ikke tror på påstande om eksistensen af en (eller flere) gud(er) - eller hvis du forstærker det med den udtalelse, at du tror - eller er overbevist om - et der ikke findes gud(er), så er du stadig - set med mine øjne - både respektabel og troværdig.

Det svarer jo til den situation, at du f.eks. påstår, at du er sikker på, at det bliver tordenvejr anden påskedag i 2011.
Det er jo ikke troværdigt, og du mister medmenneskers respekt.

Påstande på "uvidenhedens åbne hav" er simpelthen nonsens, vil jeg mene smiler

Du har jo ret i, vil jeg mene, at religiøse myter ikke er videnskabelige doktordisputatser - det tror jeg nu heller ikke nogen har forsøgt at foregive (og hvis nogen har, så vil jeg tillade mig at ignorere dem) - men det behøver ikke at betyde, at myter er totalt værdiløse.
Det samme gælder jo eventyr - måske kan man sige, at de forsøger at fortælle noget - pakket ind i kulisser (f.eks. Torneroses slot) - og stirrer man sig blind på kulisserne, kan man jo let miste budskabet blinker

Angående darwinismens teori om, at de bedst egnede overlever, så føler jeg mig overbevist om, at der er rigeligt materiale til at underbygge den (Der er muligvis nogle enkelte punkter, som endnu ikke er helt afklarede, og måske vil det gå Darwin, som det gik Newton, men det er jo ikke væsentligt i denne sammenhæng).
Om Darwins teorier også kan forklare opståelsen af liv, er jeg mere usikker på; her er der jo tillige det problem, at det er vanskeligt at definere, hvad "liv" er.

Så kommer du med en udtalelse, der overrasker mig, idet du skriver:
Citat:
Nej jeg mener ikke at naturlovene er tilfældige, de følger et mønster -
for hvis naturlovene ikke er tilfældige, hvor kommer de så fra?

Det er jo netop her, det ligger snublende nær at forestille sig nogen eller noget, der har skabt naturlovene - en skaberkraft, som religiøse mennesker kalder Gud - som du ikke vil kalde tilfældighed - men hvad så?
(Buddhisterne undgår, så vidt jeg ved, det spørgsmål ved at påstå noget i retning af, at verden ikke er skabt men altid har været, men vist nok også, at verden, som vi oplever den, er en illusion - det er heller ikke nogen doktordisputats blinker ).

Men spørgsmålet til dig må da være, synes jeg: Hvis naturlovene ikke er tilfældigt opstået, hvordan så?

Endelig: Du hævder, at "overvældende mange videnskabsmænd påstår at der ingen guder findes!!!"
Det tror jeg, du har misforstået.
Seriøse videnskabsmennesker giver sig, mig bekendt, ikke af med at fremsætte påstande på områder, hvor de ingen viden har.
De kan mene noget om sandsynligheder, de kan have personlige overbevisninger, de kan tro det ene eller det andet, men jeg tror ikke på, at de vil fremsætte påstande, som de ikke kan bevise.
Hvor har du i øvrigt din viden herom fra?

Spørgsmål om, hvad verden og vi selv er, synes jeg er både spændende og væsentlige.

Min tro er, at universet er helligt og at uselvisk, empatisk kærlighed til verden er grundlæggende.

Det er jo kun noget, jeg tror, men det gør jeg altså - egentlig uden at kunne forklare hvorfor - og det giver mit liv indhold, mening, retning og energi.

Det er du naturligvis velkommen til at kritisere, analysere, diskutere, dissekere.
Du kunne f.eks. kalde det en "åndelig sutteklud" - og det er det egentlig også - men det opdagede jeg først efter, at jeg fik tro på hellighed og kærlighed blinker

Og om gud(er) er at ligne ved Torneroses slot eller ej, det betyder faktisk ikke rigtig noget for mig smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 15/07/2010 13:09

Dine påstande er allerede blevet udpeget for dig. Ligeledes din mangel på afklaring af begreber og videnskabsteori.

Se at komme i gang. Tag dig selv alvorligt, Simon. Ellers er det svært for mig at tage dig alvorligt. Og så ender det her.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 15/07/2010 15:47

Beklager, vi ka' lede i den sorte nat efter dine ekko'er, ingen substans dér. Men hvis du skulle mene en gud eksisterer, da må du endelig fortælle os hvad det er for én og hvor den befinder sig.

mvh
Simon

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 15/07/2010 15:55

Hej Anonym.

Jeg beundrer din tålmodighed med Simon.

Det er langt ud over, hvad jeg kan præstere blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 15/07/2010 17:23

Hej Arne...

"Det er langt ud over, hvad jeg kan præstere".

- Næh, du er jo en "følsom" mand, det ved vi ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 16/07/2010 18:12

Hej Anonym.

Du indleder denne tråd med bl.a. ordene:
Citat:
Kristi kirke er ikke den teologisk funderede kirke, men summen af alle de mennesker, der elsker deres medmennesker uanset om de er muslimer, buddhister, kristne eller jøder.
og du nævner:
Citat:
Han er vores frelser i den betydning, at han, som den første, manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav.
Hvorefter jeg ser, at du i en anden tråd skriver:
Citat:
Jeg forbinder ordet kærlighed med især uselviskhed og medfølelse.

Og uanset om Jesus, som beskrevet i Bibelen, har eksisteret eller ej, så lever mytens budskab.

Ordene, du selv lægger til: Uselviskhed og medfølelse, har "bidt sig fast i mit hoved", og det er jeg glad for smiler

De er en god måde at klarlægge, at det ikke er sex, begær, "noget for noget" eller et værn mod ensomhed, det drejer sig om her, synes jeg.

Det er netop den slags inspiration, og tak for den blinker , der gør det umagen værd for mig at deltage i debatter på dette site.

M.v.h. Arne.

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/07/2010 19:20

Hej Arne,

Tja, nu må ham Simon vist få den kolde skulder... han kører i samme rille uden at låne øre.

Det glæder mig rigtigt meget, at 'uselviskhed' og 'medfølelse' også betyder meget for dig. - Og pointen er netop, som du selv nævner, at kærlighed kan betragtes som noget andet end sex og begær.

Jeg er også enig med dig i det om mytens budskab. Budskabet er for mig at se det, som er af det 'åndelige' i denne sammenhæng. - Og det som vi alle kan inspireres af til et bedre liv og en bedre verden.
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 17/07/2010 11:48

Hej Arne.

Der er vist noget du har komplet misforstået med: du kræver respekt om en påstand, som du ikke har skyggen af en chance for at bevise.
Jeg ved ikke af at have krævet den respekt, jeg er da komplet ligeglad hvad folk mener om det, det er bare min dødsikre opfattelse at der ikke findes nogen gud og dem der tror dette - nåh!!!

Men jeg tør tage en fast stilling, du derimod jodler rundt i at du ikke tror og tror og så når du svarer nogle der tror, så tror du dæleme også- endda meget, hvilket selvfølgelig er din fulde ret.

Jeg har mange gange ønsket et klart svar fra dig bl.a. omkring præsteskabets tilladelse til at "købe" børn i skolerne med bl.a.deres gl.historier, der intet har på sig, men får kun nogle valne svar, selcom du endda af og til mener det er bedst at kirke og stat adskilles, hvilket så må ulovliggøre præsteskabets indvirken på forsvarsløse børn.

Det glæder mig dog at du stadig anerkender Darwins teorier, så er jeg spændt på hvornår dette også vender.

Du ser gerne skaberkraften der har skabt det hele, er et væsen med sjæl og hjerte endda et kærligt hjerte, selvom vi kommer tættere og tættere på the Big Bang som værende selve "skaberen", det har du selfølgelig lov at tro på, det må ganske "selfølgeligt" være et kærligt væsen der har skabt det hele af "lommeuld", så er det bare hvilken lille sky denne skaber befandt sig på i skabelsesøjeblikket?? for hvis han først måtte skabe noget hvor der absolut intet var, måtte væsenet have det trængt.
Det kunne også tænkes at væsenet startede som et lille forsigtigt Big Bang, der derefter var i stand til at skabe sig selv-ja mulighederene er utallige, bare man har en livlig fantasi, hvilke jo det viser sig det meste af jordens befolkning har og så har de selvfølgelig ret i deres barnlige tro.
Og vi andre der tager tingene mere alvorligt og ikke er til pjat og gøgleri, bare kan ryste på hovedet og sige NÅH.

Med hensyn til de mange videnskabsmænd, var jeg nok lidt hurtig på aftrækkeren, der skulle have stået at de var overbeviste ateister, hvoraf man så muligvis kan uddrage at de højst sandsynligt ikke ikke tror der findes nogen guder, ellers kan man jo ikke kalde sig ateist

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 17/07/2010 14:50

Bare et par drilagtige kommentarer til to troende her, der nærmest eksploderer af kærlighed i sommervarmen: mine damer og herrer…Kærlige Arne & Den anonyme Jesus...voila! ;)

Anonyme Jesus: "Han er vores frelser i den betydning, at han, som den første, manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav".

- Forestillingen om eksistensen af et "guddommelig ophav" består netop af en myte – en påstået eksistens der kun har sit udspring i et lukket metafysisk tankerum, som vores lille jesusven her aldrig har turdet springe ud i at forsøge argumentere fornuftigt for - med henvisning til dokumentation af noget sandsynligt eksisterende udenfor fantasien, Fantasierne motiveres jo kun af en slags forkærlighed til kærligheden, som begreb - og hvor spændende er det lige...på en debat?

Det er let at undgå krav om fornuftige forklaringer fra kritiske debattører, idet man jo som anonym jesusven aldrig vil kunne fastholdes i synsninger/meninger andre anonyme jesusvenner kunne have skrevet. I sidste ende kan man altid fralægge sig ansvaret for sine meninger ved at påstå, at det er selve jesus’en der skulle have udtalt synspunkter man selv agiterer for på debatter. Alternativt beder man bare kritikere om at ”modbevise” at himmelnissen udtalte sig - og den går som varmt brød mellem alle de andre cirkelargumenter fra samme hold! ;)

Kærlige Arne: "uanset om Jesus, som beskrevet i Bibelen, har eksisteret eller ej, så lever mytens budskab. Ordene, du selv lægger til: Uselviskhed og medfølelse, har "bidt sig fast i mit hoved", og det er jeg glad for. De er en god måde at klarlægge, at det ikke er sex, begær, "noget for noget" eller et værn mod ensomhed, det drejer sig om her, synes jeg".

- Sex er decideret en forudsætning for biologisk eksistens og dermed den 'væren' biologiske individer siden og i kraft af deres 'tilværen'…kan sidde på fx. debatsider som denne og ophæve sig fra deres naturlige udspring med esoteriske idéer fra kulturen bag dem med – som om man netop var et udslag af et "guddommeligt" ophav. Det i sig selv, er netop en myte, hvor naturen såmænd bare kastes ind i en mening der har sit oprindelige udspring i overnaturlig gudetro fra en kulturs idébrønd.

At sylte trosbekendelser til myter man godt kan lide ind i kærlige ord, har folk gjort i årtusinder og det har aldrig skabt fornuftig socialitet. Den slags splittede i stedet mennesker fra en langt mere sammenhængende og fornuftig forståelse af egen natur, og medvirkede til at skabe nogle af de vrangforestillinger omkring "livets mening" vi ser illustreret, ikke alene her hos dig og den Anonyme Jesus, men så sandelig i selve meningsbygningerne religioner har drevet ind i kulturer med de søm, netop ateister før og siden gar hevet ud rundt om i verden. Det er vrangforestillinger om en større mening med livet, mennesker nu erkender som fejlslutninger fra mennesker tilbage i fortiden. En dybere erkendelse af, at mennesker må ansvarliggøre sig selv for den mening de søger tilslutning for i det sociale rum – som i nutiden kun sker med overbevisende fornuftig argumentation der imødeses med størst tilslutningskraft.

Det er på dén måde politiske målsætninger kommer ind i billedet som væsentlige sociale grundforudsætninger der holder vand, og bl.a. i kraft af en anerkendelse for forståelsen af individet der afspejler dybere behov, hvor netop kærlighed mellem mennesker får stor mulighed for at komme til udtryk og udvikle sig. Her er sex så en fantastisk måde at udtrykke sig på, som tillige er en grundlæggende hormonal drift i mennesket – og det har skam ikke meget at gøre med den egocentri(tro) i to sidder her og markedsfører som fjendebilledet til jeres illusioner om den store kærlighed til noget guddommeligt der efter jeres trosbekendelser at dømme, skulle befinde sig udenfor menneskets evne til erkendelse. Den slags vrøvl skyldes alene skolastikkens kurs mod fallittens afgrund som filosofisk redegørelse for religiøs overnaturlig tro.

Som jeg ser det, sidder netop du Arne og gemmer dig i (velkendte) hjemmestrikkede metafysiske sproglige trosanskuelser, hvor du så henviser debattører til en eksogen faktor fra fantasien, med storslåede idéer om dig selv om et menneske der skulle have opdaget noget andre mennesker helt har overset, og som ingen uden din "fintfølende tro" skulle være i stand til at begribe osv. Faktisk har dine forestillinger om dette omsiggribende eksogene, kun noget endogent som referent. Noget "fuldkomment" omkring dig eksisterer kort og godt kun i din tanke som idé betragtet, idet omverden omkring os viser alle tegn på den forgængelighed nogle (og fortrinsvis religiøse) mennesker er så ængstelige ved at indse, at de ligefrem bliver krigeriske eller isolerer sig som eremitter i en trosanskuelse om ”gudens frelse”, fjernt fra den kærlighed mellem mennesker de grundlæggende sukker efter. Her skal siges, at kærlighed er noget ethvert menneske enten møder eller kan møde, men det kræver fandme social kontakt og ikke isolation i vrangforestillinger.

Kærligheden til gamle floskler gennemskuer mennesker omkring os med det samme, og dette i kraft af evne for ræsonnementer, dialektisk refleksion osv. Mennesker i dag viser næppe større eller mindre egoisme end mennesker tilbage i antikken gjorde. Der er intet særligt storslået ved at rende benene af sig i fornægtelse af sine (seksuelle) behov, på den måde ender man bare som en opmærksomhedskrævende byrde i det sociale, hvor disse behov kun indirekte kommer til udtryk, hvor omdrejningspunktet for enhver snak med medmennesker bliver den store kærlighed, som regel i tåget tilskikkelse, hvorfor egocentrikere egentlig bare snakker om sig selv.

I hvert fald slår tågesnakken mig gang på gang i kontakt med de nisser ikke mindst du fremmer Arne. At være en god ven, føle kærlighed, dyrke sit sexliv med elskerinder/elskere/venner, at føle med og ikke for andre mennesker med stor empati…at vægte en politisk målsætning der tilfredsstiller ens idealer, og for øvrigt være åben for bedre alternativer osv.osv…det er alt sammen noget de fleste af os evner at realisere som et livsindhold til fælles nydelse. Hvad nogle af os overhovedet ikke ka’ få øje på, er det guddommelige i markedsfører, i hvilken forbindelse vi aldrig vil få en fornuftig forklaring fra nogen af jer, idet i ikke snakker om andet end netop jeres følelser - og hvor spændende er de lige at debattere? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 17/07/2010 15:14

Hej Treram.

Næh - jeg tror nu ikke, jeg har misforstået noget.
Når jeg skrev "forlanger respekt" var det for ikke at skrive "undgå at gøre dig selv totalt til grin".
Men lad nu det ligge - foreslår jeg.
For du har lagt dig fast på formuleringen:
Citat:
- det er bare min dødsikre opfattelse -
og det er du jo i din gode ret til, for her forsøger du jo ikke at pådutte andre noget som helst med en påstand.

Du mener jeg "jodler rundt" i det med at tro, og det kan jeg på en måde godt forstå, for det er forvirrende, synes jeg.

At stat og kirke skal skilles, og at præster ikke må manipulere og indoktrinere børn,. det har jeg ofte givet udtryk for her på sitet (jeg har endda berettet, at jeg har anklaget en præst, udsendt af biskoppen, ved at sammenligne minikonfirmander med hitlerjugend).

Din ustandselige tilbagevenden til "et væsen på en lille sky" (som) "denne skaber befandt sig på i skabelsesøjeblikket" virker trættende på mig.
Er der overhovedet nogen, som tror på et sådant julemandslignende væsen?
Jeg kender ingen.
Vi kan fuldt ud gøre fælles sag i afvisning her blinker

Det samme gælder afvisningen af alle dogmer.
Det er OK for mig, at nogle tror på dem, men kom ikke og dut mig dem på!

Og hvor mange danskere tror mon i øvrigt fuldt og fast på det kristne dogme om "Den Hellige Treenighed" (det findes i øvrigt i to udgaver - den oprindelige fra urkirken få århundrer inde i vor tid - og så den romersk-katolske, som Luther videreførte).
Mon ikke mange - vel de fleste her i Nordvesteuropa - har det som de kristne arianere, der i adskillige århundreder her i Vesteuropa betvivlede, at Jesus (hvis han overhovedet har eksisteret) var Gud (her er der jo enighed med muslimerne - selv om dét nok ikke lige står øverst på din ønskeseddel blinker ).

Så skriver du om "et væsen" og mener, det er noget, jeg tror på.
Men det er meget længe siden, jeg har forladt en sådan tro - hvis jeg nogen sinde har haft den.

Det, jeg tror på, er noget, som jeg ikke kan udtrykke bedre end universtes væren og sandheden bag denne væren - hvis der er en.

Jeg kan ikke komme det nærmere, og venter heller ikke at komme det, men jeg oplever, at denne væren er et mirakel, og jeg fornemmer tilstedeværelsen af den form for kærlighed, der er uselvisk og empatisk (tak for de to ord Anonym!).

Så når jeg ser de mange dogmer, myter, ritualer, så er det ikke noget, jeg tro på, men det er heller ikke noget, jeg får raserianfald over.
Jeg ser det snarere, som mere eller mindre ubehjælpsomme forsøg på at forholde sig til det mysterium, som livet og verden jo er - i hvert fald for mig - i og med, at vor viden jo er så begrænset.

Du har jo også selv en tro (på tilfældigheden) og du digter jo også selv myter:
Citat:
Det kunne også tænkes at væsenet startede som et lille forsigtigt Big Bang, der derefter var i stand til at skabe sig selv -
Det tror du måske ikke selv på, og du får nok heller nogen videnskabsmand til det (heller ikke mig), men du synes helt at overse, at du jo løber fra spørgsmålet:
Var der en første årsag - eller var der ikke?
Og hvis der ikke var, hvad så?


Du benægtede i dit forrige indlæg, at naturlovene er blevet til ved en tilfældighed, men hvordan er de så blevet til???
Og hvis de altid har været, er det så ikke endnu mere ufatteligt?
Hvad er evigheden???

Det ser næsten ud, som om du er ved at skabe en ny religion blinker

Var det ikke en idé at droppe alt det der gude- og julemandssnak og så begynde at finde et ægte og ærligt forhold til verden, tilværelsen, livet, skæbnen? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 18/07/2010 10:43

Hej Arne.

For mig ligner du mest en kamæolon, der skifter kulør alt efter hvem du debatterer med, hvilket du selfølgelig er i din godt ret til, som du ofte siger til mig.

Og det er vel nok det der kendetegner mange mennesker, de vil ikke rigtigt stå ved deres mening-eller skifter den alt efter hvem de snakker med ala Jens Otto Krag.

Jeg spørger mange mennesker indirekte eller direkte tror du på en gud-Jesus?? og får mange sjove svar, nogle svarer direkte- nej vorherrebevares- sjovt nok størstedelen, nogle bliver lidt flove og tør ikke rigtigt svare, jamen tænk at mennesker kan blive flove over at udtrykke deres religiøsitet(hvilket jeg godt forstår), nogle svarer: jamen der må da være "noget" derude, men er ikke overbeviste.
Præsterne og lign. døgenigter tror på en gud, Jesus og en hellige treenighed, hvis ikke så kommer kirkeministeren efter dem, så er det at stå skoleret for staten og rette ind,ellers er det out, ikke nok med det, så skal de fandeme absolut påstå eksistensen af disse mytefigurer indtil flere gange ved hver gudstjeneste og i kor med de menige får, så kom ikke og sig at de der går i kirke ikke tror på et (u) væsen eller flere, hvorfor går de ellers i kirke, men ok det er så et fåtal tilhørere der deltager i vrøvlet, resten nyder det gode vejr, går i Tivoli eller andet og det er nok mere opbyggende.

Og så er vi tilbage ved en første årsag eller hvad og her kommer vi så ikke videre foreløbig, selvom det er svært at vente på "sandheden" må vi affinde os med dette, vi kan gætte, men som jeg sagde tidligere- intet skaber sig selv ud af intet, der må have været en ganke bitte urenhed der bare voksede til den eksploderede i the Big Bang- sådan helt tilfældigt, men nej det er sku ikke romantisk/ kærligt nok, det må have været noget helt andet.
Universet har bare at være et kærligt sted, selvom det er et endog meget farligt sted at være, radioaktive radiobølger, farer igennem universet som 100.000 atombomber hele døgnet og passer vi ikke på så får vi formegen stråling og kradser af, jo tak for et kærligt univers, men det er da betagende en kold vinternat og stå og se på stjernevrimlen og med et mindre teleskop kommer du endnu længere ud i universet hvor man kan se gaståger hvor nye stjerner formes af hvem???.Mens andre bliver opslugt af sorte huller.
Ja rigtigt ganske tilfældigt.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 18/07/2010 20:55

Hej Treram.

Nå da - en kamæleon!
Du ku' sikkert også ha' skrevet, en vendekåbe, men under alle omstændigheder er det vel en upålidelig person, der "snakker folk efter munden" - vel for at tækkes dem - du mener.

På en måde kan jeg nok godt forstå dig (dér var kamæleonen igen blinker ) - især når jeg tænker på din stærkt kategoriske - for mig at se "firkantede" afvisning og kamp imod, hvad der for mig bare er "julemands-guder".
For mine meninger er jo langt fra så "firkantede" blinker

Men sagen er jo den, at jeg føler mig ret afklaret angående, hvor meget - og hvor lidt - jeg selv mener, og derfor har overskud til at søge at følge andres tankegang - også din - også selv om den er noget helt andet end min egen.

Jeg mener, at jeg ofte nok har udtrykt, hvad jeg tror på:
Verdens sande væren - og sandheden, der ligger bag denne verdens væren - hvis der er en.
Begge dele totalt ukendt land - et mysterium, som vores dyreart efter min mening aldrig vil kunne gennemskue.

Det er jo ikke just noget, der er værd at prale af, men det er altså noget jeg tror, aner, håber (ikke påstår) - at disse to sandheder eksisterer.

På den basis er det ikke svært for mig at deltage i debatter om Bibelen, Koranen, Toraen, Bhagavadgita, buddhistiske skrifter og alle mulige mere eller mindre religiøse (og anti-religiøse) forestillinger, uden at det behøver at ændre min egen tro - selv om jeg da ofte finder inspirationer, der er værdifulde for mig rundt omkring.

Hvis det er dét, der for dig ser ud som "kamæleon-snak", så tror jeg ikke, jeg rigtig kan gøre noget for at ændre din opfattelse.

Når jeg så tilføjer, at jeg oplever, fornemmer, aner, en grundlæggende universel kærlighed, som - når det er os mennesker - vil være præget af uselviskhed og empati, så er det jo nemt at slå en høj latter op - og værsgo - for mig gerne.
Men det ænder jo ikke mine oplevelser smiler

Hvad kirkegængere tror og ikke tror, det kan jeg ikke gøre mig klog på - kun gætte.
De bliver nemlig aldrig spurgt (I hvert fald ikke af præsterne), og det er efter min mening en af grundene til at folkekirken i Danmark ikke er en rigtig folkekirke, for det er præsterne, der "har patent på" det religiøse indhold - som de stort set uændret har haft det lige siden Harald Blåtand.
Dine egne undersøgelser tyder dog på, synes jeg, at at jeg har ret i mit gæt, at det er de færreste, der vil påstå, at Jesus er Gud.
Men der er da meget sjovt, at du laver din egen "opinionsundersøgelse" - bare lidt trist, synes jeg, at du har så travl med at håne dine medmennesker.

Og når vi så kommer til din egen tro - på tilfældigheden og naturlovene (som dog ikke selv er tilfældige - dog uden at du har afklaret deres oprindelse), så ser jeg, at du afviser idéen om "en første årsag", idet du mener at vide, at "intet skaber sig selv ud af intet" (gad vide, hvor du ved dét fra).
Så slipper du vel ikke udenom idéen om uendelige årsagskæder?
Og hvordan skal vi så forstå denne uendelighed?

Er du ikke ved at "mure dig selv inde" i noget, der til forveksling ligner religiøse dogmer?

Men som den "kamæleon" jeg jo åbenbart er - i hvert fald i dine øjne - kan jeg da sagtens følge din tankegang, selvom jeg jo får mine skrupler, når kvantefysikere opererer med teorier om at der kan til tider synes at være byttet om på årsag og virkning.
Gælder det så stadig, at "intet kommer af intet"?

Hvis ikke det var en krænkelse af din ateistiske holdning, kunne jeg fristes til at skrive: Vi er på Herrens mark blinker

Men den slags gør en kamæleon naturligvis ikke smiler

Han vil nok hellere skrive: Jeg tror ikke på, at vi ligger så langt fra hinanden.
Jeg tror, at du bare er betydeligt mere firkantet, end jeg er smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/07/2010 22:17

Hej Arne..

"Jeg mener, at jeg ofte nok har udtrykt, hvad jeg tror på:
Verdens sande væren - og sandheden, der ligger bag denne verdens væren - hvis der er en. Begge dele totalt ukendt land - et mysterium, som vores dyreart efter min mening aldrig vil kunne gennemskue. Det er jo ikke just noget, der er værd at prale af, men det er altså noget jeg tror, aner, håber (ikke påstår) - at disse to sandheder eksisterer".

- Hvad man skal bruge den slags til, som beskrivelse for et livssyn, står jo hen i ren tågesnak. I særdeleshed i betragtning af, at du frit og uden grund indfører noget uerkendeligt som værende en sand beskrivelse! ;)

"Når jeg så tilføjer, at jeg oplever, fornemmer, aner, en grundlæggende universel kærlighed, som - når det er os mennesker - vil være præget af uselviskhed og empati, så er det jo nemt at slå en høj latter op - og værsgo - for mig gerne".

- Det morsomme består jo i, at din kærlighed omfatter følelser for en idé der intet har at gøre med universet eller menneskeheden - og at du fandme indfører hele menneskeheden i denne idé!

"Men som den "kamæleon" jeg jo åbenbart er - i hvert fald i dine øjne - kan jeg da sagtens følge din tankegang, selvom jeg jo får mine skrupler, når kvantefysikere opererer med teorier om at der kan til tider synes at være byttet om på årsag og virkning. Gælder det så stadig, at "intet kommer af intet"?".

- Jeg kan sagtens forstå Trerams synspunkt om "kamæleonen". Det ene øjeblik er du uvidende om det du tror, det næste øjeblik konkluderer du det du tror (med ikke ved) som sandheden.

Hvad angår vrøvlet om "intet, osv.osv.", er det den slags synteser hvorved kun kreationister tror de kan validere deres trosbekendelser. Imidlertid begynder man ikke at konkludere noget om sandheden om universets struktur og påbegyndelse, såvel som udsagn i øvrigt, udfra 'ingenting'. Konklusioner af den art må netop ha' en grund der rækker langt udover troen alene!

At undersøge universet, som netop astrofysikere beskæftiger sig med, er en helt anden metode end den du bruger her Arne. Du konkluderer netop noget om universet udfra troen alene, og der er der faktisk ikke meget fornuft at spore. Spørgsmålet er til syvende og sidst, om det du tror har noget med sandheden at gøre. Og kan du ikke kvalificere din tro til sandheden, da må du holde den slags konklusioner ude af trosanskuelserne. Det er dét der er hele anken - udover at folk der tror stik modsat end du, gør det med præcis den samme effekt, og så er man lige vidt, som metode betragtet!

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 19/07/2010 09:13

Hej Arne.

Lige en bemærkning til min hånen af mine medmennesker, så så jeg en film på videnskabskanalen her igår omkring Papau New Guneia urbefolkning der blev omvendt af missionærer omkring 1936, den første missionær der dukkede op, overlevede ikke længe, han mistede hurtigt hovedet-HURRA den næste var mere snedig han medbragte strandskaller, glasperler mm. som han købte dem med, men den "kærlige" hellige missionær viste ingen respekt for de mennesker han med vold og magt omvendte.
For det første døbte han dem og gav han dem alle nye bibelske navne, deres egne navne måtte de ikke "bruge", alle der dannede par skulle igennem en kristen vielse og alle blev tækkeligt påklædte i gamle aflagte klæder fra tyske kristne hjem, så de lignede en samling vagabunder, man kunne da ikke rende rundt i varmen med kun et lændeklæde.
Det var en hån mod mennesket, der ville noget, alle missionærer har kun et formål- at omvende så mange som muligt og det så ligemeget hvormange ofre det kræver, så de kan prale om det når de vender "sejrsrige" tilbage til "civilisationen".

Jo jeg håner de troende i allerhøjeste grad, men endnu mere kirkens håndlangere, den rene blasfemi-desværre er der ingen der anmelder mig for dette, jeg kunne godt tænke mig en retsag med gud og tømrernarren Jesus indblandet, jeg håner paven og alle hans mere eller mindre lyssky håndlangere og jeg bliver ved så længe jeg er i stand til dette.

Og for nu at snakker om trosfrihed er vi jo enige om at børn ikke har denne rettighed, de skal med vold og magt overtales til at tro-en hån mod trosfriheden og børns rettigheder.
Derfor håner jeg alt der lugter rådent-TRO.

Respekt for det hellige-NEJ, for mennesket og universet JA.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 19/07/2010 10:21

Hej Treram.

Jeg anerkender fuldt ud din retfærdige harme over religiøst magtmisbrug, og jeg deler den.

Det største magtmisbrug er nok, tror jeg, den romersk-katolske kirkes påbud om ikke at bruge kondomer - med den overbefolkning, den sult og de sygdomme, det medfører.

Men listen over religioners direkte kriminelle handlinger er jo alenlang, der er mange "konkurrenter" til den romersk-katolsje kirkes førerposition.
Dertil kommer så - som du jo nævner - tvangsomvendelser og omvendelser ved manipulation, så almindelige mennesker fratages deres trosfrihed.

Den slags foregår også i den danske folkekirke, og det var en af de væsentlige grunde til, at jeg meldte mig ud - og ikke skal begraves på en kirkegård.

Jo, jeg kunne også godt ønske et globalt retsopgør med religiøs kriminalitet - og en styrkelse af globale konventioner om religionsfrihed (eller rettere: trosfrihed).
For i kampen imod råddenskab skulle vi nødig glemme kampen for åndsfrihed, vil jeg mene.

Det er her, jeg tror, internettet kan blive en væsentlig faktor, der frigør mennesker fra de lokale religiøse traditioner og åbner for et mere globalt perspektiv, hvor alle religiøse idéer - og selvfølgelig også ateistiske - stilles lige (der er allerede nogle, der taler om, at internettet kan stimulere global empati!).

Men her er det jo vigtigt, synes jeg, at der er respekt for - og anerkendelse af - de forskellige livsanskuelser, så vi ikke havner i kvalitetsløse og negative "dumme svin - det kan du selv være - debatter".

Det er netop et sted som her, jeg har den idé, at der eksisterer en uselvisk og empatisk "grundtone", som - hvis den ikke blev hindret - kunne fremme harmoni mellem mennesker - og mellem mennesker og resten af verden.

Den idé lever også i flere religioner - og det skal de ikke lastes for, synes jeg smiler

Så når du - med rette, synes jeg - håner de forskellige religioner - og de derimod håner ateismen - så skulle det nødig ramme respekten for og anerkendelsen af det enkelte menneskes frihed og ret til at tro på tilfældet - en almægtig skabergud - samsara-nirvana - eller hvad de nu tror på.

Det er her, jeg synes, det er lidt trøstesløst at se dig skrive
"Jo jeg håner de troende i allerhøjeste grad -" trist

Er der slet ingen mulighed for at du kunne "skåne" dine almindelige medmennesker fra denne hån? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 19/07/2010 15:13

Et par anmærkninger vedr. tros- og ytringsfrihed - og ateisme:

"Men her er det jo vigtigt, synes jeg, at der er respekt for - og anerkendelse af - de forskellige livsanskuelser, så vi ikke havner i kvalitetsløse og negative "dumme svin - det kan du selv være - debatter".

- Vi må fastholde skellet mellem krav om respekt for selve INDHOLDET og selve RETTEN til i frihed at (kunne) ytre overbevisninger i det off. rum.

Det er selve individets tros- og ytringsfrihed vi må respektere, for derved friholdes vi fra statslige overgreb. Det er her forskellen i den demokratiske forfatning adskiller sig fra det demokrati man havde i Athen, tilbage i antikken under Perikles, hvor rettigheder tilfaldt en elitær gruppe samfundsborgere. Frihedsbegreberne er et værn imod evt. påkrav fra magthavere om indføring af eksakte politiske ell. religiøse overbevisninger, der ved lov kunne udelukke mennesker fra at ytre sig på tværs af disse.

Netop despekten for indholdet i politiske/religiøse overbevisninger skaber selve dynamikken der er vigtig at fastholde for et samfunds fremdrift. Det er også derfor vi må tåle at vore synspunkter kan imødeses med hån og latterliggørelse, når vi fx. udtrykker groteske synspunkter i det off. rum. Friheden indebærer også retten til at afvise at lytte.

Det er vigtigt vi ikke i forkærlighed til egne synsvinkler ender med at blive så "overfølsomme" overfor kritik, at vi sluttelig isolerer meninger med krav om respekt. For dermed flytter vi fokus fra krav om respekt fra ytringsfriheden til selve indholdet i bestemte ytringer!

Kvaliteten af argumenter til støtte for synspunkter vi favoriserer tilfalder det ergo andre end os selv at vurdere. Dermed afskærer vi os fra totalitære meningsbygninger der umiddelbart måtte behage et fåtal, evt. os selv. Samfundsudvikling slutter der hvor mennesker afskæres fra indflydelse på beslutningsprocesser gennem samfundsdebat, hvorimod debatter slutter ved opslutning omkring evt. synspunkter.

"jeg kunne også godt ønske et globalt retsopgør med religiøs kriminalitet - og en styrkelse af globale konventioner om religionsfrihed (eller rettere: trosfrihed)".

- Det kriminelle ligger jo i selve det forhold, at nogen og evt. en præst forbryder sig imod vedtagne love, ikke i at man er religiøs. Mennesker bør naturligvis ikke ha' særtilling fra vedtagne love p.a. religiøs tro. Men da det hverken er kriminelt at tro eller søge opslutning omkring en religiøs tro, da blir "religiøs kriminalitet" ret tåget at forholde sig til.

"For i kampen imod råddenskab skulle vi nødig glemme kampen for åndsfrihed, vil jeg mene".

- Den såkaldte "åndsfrihed" er i forvejen indeholdt i selve trosfriheden.

"jeg tror, internettet kan blive en væsentlig faktor, der frigør mennesker fra de lokale religiøse traditioner og åbner for et mere globalt perspektiv, hvor alle religiøse idéer - og selvfølgelig også ateistiske - stilles lige".

- Ja, Internettet kommer ud i landes afkroge og muliggør debatter globalt, men det i sig selv frigør ingen kultur fra religioners blyhatte. Det gør derimod krav om solid argumentation for den information og de menneskesyn religioner har leveret kulturen, en kritisk testning af nytte - og værdisynet. Kun da vil traditioner ændre sig.

Tænk på hvorledes det kinesiske demokrati fungerer, hvordan kritik forstummer i mødet med statslige autoritære meningsbyggere. Der er ingen grænser for hvad religiøse troende faktisk fylder det globale netværk med af trosbekendelser rundt os, slet ingen grænser for værdien de tillægger dem. Der er blandt mange stærkt religiøse mennesker en udbredt tendens til at forvente at medmennesker har et åbent sind for deres idéer, men sjældent en forståelse af forskellen mellem et åbent sind og et hul i hovedet!

Afslutningsvis er 'ateisme' altså en afvisning af religioners indføring af guders eksistens, ikke en ideologi der kan side- ell. ligestilles med en religions.

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 20/07/2010 15:05

Hej Simon.

I guder hvor det kan være svært, den kære Arne siger som jeg 0 guder, men taler alligevel om hvor god kristus var, alle på chatten taler om "deres" gud, selvom Arne påstår at de færreste mener at der findes en "rigtig" gud, ikke desto mindre vælter det ind med små pamfletter i min brevkasse om : Kom og lad os møde Jesus sammen, eller kom og hør: Hvordan du kan få et nært forhold til Gud-hvorfor bør du have et ønske om at nærme dig Gud o.s.v. alle tror de dæleme på en gud der hjælper dem i nød og lyst, det er sku til at brække sig over-sorry.

Men nogle mennesker skal have en sutteklud, fordi de er ude at stand til at tale med deres medmennesker og derfor tyr til det "magiske" gud, jeg kan ikke se hvor magien ligger og mener det er en virus der bør bekæmpes, for det første ved at give alle børn trosfrihed samt formene præsterne adgang til skolerne, de der vil konfirmeres, må så gå til denne "forberedelse" til at sælge deres sjæl til folkekirken, og det kan ske udenfor skoletid, som nogle skoler er begyndt at indføre. Men spørg lige ungerne først, om de ved hvad de går ind til.
Vi er sikkert ikke meget uenige heri, ja selv Arne mener endda det samme, men af og til dukker Kamæolonen op i ham.

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/07/2010 07:28

Morn' Treram..

Ja. Jeg begriber ikke hvad vi skal med de idéer som ”et guddommeligt ophav”, noget ”fuldkomment” osv. som netop kun mystikerne indenfor div. religiøse trosretninger fantaserer sig langt udover astrofysikkens arbejdsområde med. Fortidens religiøse kultursamfund efterlod os deres verdensbilleder, hvor guder giver os i eftertiden et indblik i måden hvorpå de forstod og tolkede hensynsløse naturkræfter. Iden forbindelse kommer jesusanalogierne bare vimsende ind på scenen fordi koreografen Arne har overtaget præcis den samme gamle gudetænkning som livssyns- og menneskebetragtning der stod i manuskriptet. Den slags halvguder adviserer jo gudetænkningen, der så pølses ud i en naturtænkning der så skal forklare dit og dat fra selve grundstrukturen i gamle troendes koryfæer!

Det er bl.a. her jeg (helt som du ) ser Arne bevæge sig i en ”flot” buge udenom kritiske spørgsmål til det grundlæggende i hans idéer – som altså blev hans natur- og menneskesyn, fordi han tilegnede sig dem som forklaring på sit verdensbillede.

Når så Arne konfronteres med spørgsmål, som hvor i alverden han observerer ”fuldkommenheder”, ja ”guddommelige ophav” m.m., da reducerer han øjeblikkelig sine idéer til mangelfulde beskrivelse af noget så enestående og altomfattende for os alle sammen, at det ligefrem kræver en følelsesmæssig og altså ingen intellektuel kapacitet at tilegne sig en forståelse af meningens dybde. Her anvender Arne så begrebet ”gud” i mangel af bedre begreber osv. Men her må vi jo så forstå, at han allerede HAR accepteret idéen om en ”universel guddommelig bevidsthedsform” som forklaring på verden omkring ham. Og hvorfor igrunden det? Men det ønsker han selvfølgelig ikke at svare på. Men her er der netop overmåde fin overensstemmelse mellem strukturen i hans og alle andre religiøse troendes verdensbillede. Han erkender sig derfor reelt til de gamle kulturers verdensbillede og tænkning, hvor noget ”ubeskriveligt” af guddommelig karakter jo altså skulle have forordnet universet som en skabende proces, der netop gestaltede ”fuldkommenhederne” han taler så meget om. Her har vi altså grundstrukturen i tænkemåden som overensstemmelse mellem de store religioners kerne i troen og Arnes egen – m.a.o. er han ikke uden gudetro.

Arne fylder sådan set bare begreberne med attraktive meninger, flytter lidt rundt på dem osv. alt afhængig af hvor dybt de kritiske spørgsmål stikker ned i verdensbilledets midte. Måden han kommer udenom at tage egentlig stilling til kritik af verdensbilledets skrøbelighed, som en attraktiv forklaringsmodel til nutidens viden, har du garanteret observeret hos mange andre.
Arne hindrer simpelthen enhver (der spørgende søger ind til troens inderste kerne) i at trænge igennem, ved netop at servere et vildnis af tom formalisme, analogier og ritualer, der akkurat skal sikre den nødvendige distance til fornuften i selve emnets saglige kerne (de irrationelle gudebeskrivelser), dvs. deres nyttevirke som forklaring på elementær natur, fysik osv.osv. Man kan sige, at han gør diffuse eksistensproblemer traktable med en masse mystiske udvendigheder som ikke har det fjerneste med hverandre at gøre. Eksempelvis lirer han jo altid samme historie af om ”ingenting der kommer…osv.osv.” når han lurer en skak mat lige om hjørnet, bestående af skæbnesvangre spørgsmål til ”fænomenet” han kort forinden indførte i et vældig kaotisk univers omkring os, som den store skaber og oprydder. Måske er det bare blevet moderne for ældre troende at se nyreligiøse ud, ikke mindst at få fornuften til helt at forsvinde fra jordens overflade med deres ”holistiske” skabelsesberetninger, der jo netop hviler på de gamle. Sidenhen lægger han så nærmest hovedet på blokken for at få skabt en afstand til en velkendt grundstruktur i det religiøse tankeunivers, som jo netop spinder som en kat omkring gudetroen osv.
Historien om ”ingenting, osv.” er bare kreationisternes måde at bevæge sig udenom kritiske spørgsmål på. Verdensbilledet hænger sammen i ren og skær gammeltestamentlig bibeltro og eksegese, det er præcis den samme gamle surdej de væver rundt i: en skabelse af "noget", en gud, en for mennesket "uerkendelighed", osv.osv. Jo mere mystisk og finurligt de kan få det til at se ud, og desto værre står det til med fornuften, jo større forklaringskraft synes de at tillægge deres tro. Ikke mindst synes de det er vældig smart at hæve sig til skyerne som de store vismænd ud i det rene nonsens!

Min oplevelse er, at det også for Arne bare handler om at flytte fokus væk fra kildne spørgsmål, Treram. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set Arne neddrosle verdensbilledet til…”det er jo bare en tro”. Problemet er for mig at se, at Arne begynder at argumentere med trosbekendelser, og det skaber altid en lang række problemer – tro i øst, vest eller syd, det er og bliver ét fedt. Tro er og forbliver bare en ringe trøst som fundament for antagelser og alternativ til viden. Og favoriserer man trosbekendelser af den art fremfor metoden hvorved man fremmer viden, da favoriserer man igrunden uvidenhed og det er en skidt afvikling af sund fornuft.

Jeg forstår fint dit syn på religioner som sutteklude, for det er netop trøst religioner tilbyder mennesket.

Imidlertid er det hverken videnskabers eller religionskritikkens arbejdsområde at fjerne nogen fra trøst, hvorimod der ikke kan spørges nok til, hvorfor i alverden folk partout skulle søge trøst i forestillinger der bygger på gamle kulturers verdensbilleder og menneskesyn uden den ringeste virkelighedsforankring til denne verdens reelle problemer. Skal vi løse sociale problemer, da må vi forandre de realiteter vi selv skaber og som afføder sociale problemer. Og iden forbindelse har vi vist rigeligt at gøre godt med og arbejde på. Problemer eksisterer i mangt og meget, fordi netop vi skaber dem. Dog er det urealistisk at forestille sig socialitet mellem 6.7 mia. mennesker, uden at dette skulle føre problemer med sig. Idet hele taget er det problematisk med romantiske idealbilleder på samfund affødt af naive og sentimentale troende. Sociale forhold mellem mennesker som biologisk set er omvandrende behov med endog meget snedige måder hvorpå de får behovstilfredsstillelse, har aldrig nogensinde budt på andet end problemer – al den ammestuesnak om ”universets godhed og store kærlighed”…jamen altså, se bare hvor kærlige de troende alene her i tråden ser ud i hovedet i kontakt til deres egne forklaringsproblemer! De fleste af os erkender jo blankt, at vi ligefrem kalkulerer med et liv hvor biologien, kulturen og samfundsforhold skaber en masse grundlæggende problemer for os. Det er jo akkurat dér vi politisk må stikke fingeren i jorden, og altså ikke flyve rundt i ”kærlige ufoer” skabt af nok så betænksomme religiøse mennesker. Faktisk erkender vi ligefrem at opleve lykke og tilfredsstillelse i kraft af oplevelser af modsat karakter, hvorfor der jo er en vis vekselvirkning mellem oplevelser og de forventninger vi gør os. Vi må naturligvis være så realistiske at vi evner at indse, at det jo altså ikke nytter at lægge hovedet i blød i sentimentale drømme uden et snæv af virkelighed i sig, det kommer der altså ikke megen trøst ud af. Tværtimod skaber man med en sådan form for resignation de problemer næste generation vil stå med – og det er i mine øjne hvad religioner har gjort med deres statiske livssynsbetragtninger i årtusinder. Eksempelvis kunne man forestille sig en bedre udvikling begynde at tage form, hvis Vatikanstaten nedlagde sig selv og frigav sine rigdomme til populationen i flere afrikanske lande – de lande, som vi i vesten iden grad udbyttede, for siden at sidde mageligt tilrette. Derfor kan folk jo godt tro på nisser osv. ;)

mvh
Simon
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 21/07/2010 11:40

Hej kære venner.

Jeg fandt lige en - for mig - fantastisk god artikel.

Pragmatisme:

"En gang imellem revolutioneres selve fundamentet for de begrebsrammer, ved hvilke hele samfund og kulturer bevidst og ubevidst konciperer og strukturerer deres verdensbillede.

Det, der var godt og rigtigt i ét århundrede, kan efter sådanne forandringer for så vidt være ondt og forkert i det næste. Hvad der f.eks. var religiøs norm og civiliseret opførsel i antikken, betragtedes ikke sjældent som hedensk perversitet og simpelt barbari i middelalderen; hvad der i én periode repræsenterer indlysende tro og livsbekræftende dyd, kan for den næste udmærket signalere primitiv overtro og verdensforsagende død.

Sådan har verden kendt en del store systemskift, med hvilke ikke blot den politiske verdenshistorie skiftede kurs, men med hvilke mere eller mindre al grundlæggende religion, filosofi, videnskab og konvention forandredes i så vid udstrækning, at hele den måde, hvorpå verden som sådan er blevet oplevet, næppe kan siges at have været den samme derefter.

Man behøver blot betænke rækkevidden af f.eks. Buddhas, Kristi og Muhammeds virke, eller implikationerne af de begrebsrammer, som gennem filosofskolerne i antikken, kirkefædrene i middelalderen og reformatorerne i oplysningstiden trængte ud og satte deres uudslettelige præg på det meste af verden.

Efter reformationerne er der ikke indtruffet de store religiøse paradigmeskift, og ikke mindst på vore breddegrader er religionen nærmest stille og roligt løbet ud som et træt vækkeur, som selv ikke Kierkegaard formåede at trække op. Intet varer da heller evigt, og i dag er det således ikke længere den gamle teologi, men primært den unge naturvidenskab, som står fadder til det aktuelle verdensbillede.

I det 17. århundrede gjorde denne endnu forkætrede disciplin det definitivt af med den del af skolastikken, som ikke renæssancen allerede havde udryddet. Ikke mindst de tre “kopernikanere” Galilei, Descartes og Newton forandrede naturvidenskab og filosofi så fundamentalt, at der vendtes fuldstændig op og ned på såvel den naturvidenskabelige som den filosofiske begrebsramme i århundrederne, der fulgte.

Det paradigme, som her indvarsledes, afløste de af kirken kanoniserede videnskabelige autoriteter, Ptolemæus og Aristoteles. Alligevel kalder vi dette “nye“ materialistiske paradigme for den klassiske naturvidenskab, for heller ikke inden for naturvidenskaben regeres der evigt. Hvor Ptolemæus og Aristoteles takket være en stærk kirke fik et par årtusinder på tronen – underordnet Bibelen – måtte Galilei og Newton lade sig nøje med to-tre århundreder, før ikke mindst Einstein og Bohr iværksatte et nyt og måske i virkeligheden endnu mere fundamentalt paradigmeskifte.

Efter relativitetsteorien og kvantemekanikkens fremkomst i begyndelsen af det 20. århundrede, er der således atter flyttet om på verdensbilledets hjørnestene.

Spørgsmålet er da, om det er andet og mere end verdensbilledet, der flyttes om på? Om ikke alene forklaring og teori, men tillige konkret erfaring og empiri er foranderlig?

Det klassiske naturvidenskabelige paradigme måtte utvetydigt svare nej til et sådant spørgsmål. Det moderne, derimod, kan ikke entydigt afvise et ja.

Da Einstein demonstrerede, at indføringen af „eines ‘Lichtäters’ wird sich insofern als überflüssig erweisen“ (Zur Elektrodynamik bewegter Körper, s. 892; Annalen der Physik, IV, Folge 17), fik den klassiske naturvidenskab sit første afgørende skud for boven, og i løbet af en relativt kort periode forsvandt ikke alene æteren, men desuden forandredes grundlæggende størrelser som tid og rum, atom og univers, og fundamentale begreber som kausalitet, objektivitet og samtidighed fik afgørende nye betydninger.

Endvidere afviste den specielle relativitetsteori i 1905 f.eks. masse, længde, position og hastighed som absolutte størrelser, der nu i stedet viste sig at være relative til iagttagerens referencesystem. I slutningen af 20erne sattes situationen så yderligere på spidsen af Bohr og Heisenbergs kvantemekanik, i kraft af hvilken disse egenskaber tillige måtte betragtes som relative til iagttagelsesmetoden, og hvad endnu mere spektakulært var, endog var betingede af, at de blev iagttaget.

Einstein hævdede imidlertid, at dette var at gå alt for langt, og nægtede til det sidste at give afkald på eksistensen af en iagttagelsesuafhængig verden.

I årtier var diskussionen rent teoretisk, men i 1982 anstillede Alain Aspect så sit historiske forsøg, der som bekendt afgjorde disputten til Bohrs fordel – som N. D. Mermin bemærker, ophørte kvantemekanikkens grundlag – i modsætning til Einsteins kritik heraf – dermed at være metafysisk: „Thirty years after Einstein’s challenge, a fact – not a metaphysical doctrine – was provided to refute him.“ (Is the moon there when nobody looks? Reality and the quantum theory; Physics Today, april 1985).

Interaktionen iagttageren og det iagttagne imellem har vist sig uundgåelig og har dermed definitivt elimineret objektiviteten, i den traditionelle forstand, hvor denne implicerer en fra iagttagelsen uafhængig virkelighed. Således karakteriserer Heisenberg slet og ret det klassiske paradigme, til forskel fra det moderne som den idealisering, hvor vi taler om verden “als etwas von uns selbst völlig Unabhängiges“. (Physik und Philosophie, s. 95).

Denne interaktion er endvidere så fundamental, at det er umuligt at opretholde forestillingen om, at noget som helst fænomen skulle kunne eksistere i en eller anden uiagttaget, upåvirket tilstand, eftersom interaktionen ifølge Bohr udgør en “integrerende del af fænomerne“ (Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse, s. 112).

I dag er dette naturligvis en videnskabeligt såre veldokumenteret tankegang, men i 1930erne var det stadig væk særdeles uvant selv for den videnskabelige verden, domineret, som den på det tidspunkt var, af den klassiske materialisme. En materialisme, som for Heisenberg måske udgjorde selve kernen i modstanden mod kvanteteorien: “Es könnte sein, daß man sich leichter an den quantentheoretischen Wirklichkeitsbegriff gewöhnen kann, wenn man nicht durch die naive materialistische Denkweise hindurchgegangen ist, die noch in den ersten Jahrzehnten dieses Jahrhunderts in Europa vorherrschend war.“ (Physik und Philosophie, s. 197).

Iagttagelsesafhængigheden er afgørende for et af kvantefysikkens ufravigelige fundamenter, Heisenbergs ubestemthedsprincip. F.eks. kan en partikels position og impuls ikke begge måles nøjagtigt samtidig; iagttagelsen af en nøjagtigt lokaliseret partikel medfører, at denne dermed er definitivt afskåret fra at appliceres en nøjagtig impuls; fastlæggelsen af en nøjagtig impuls betyder imidlertid tilsvarende, at partiklens position er ukonkretiserbar – “den“ er mange steder, “smeared out“, som Hawking udtrykker det (A Brief History of Time, s. 56).

Einsteins objektive, iagttageruafhængige verden er ganske enkelt tilbagevist, hvor romantisk han end fik den til at lyde: “Out yonder there was this huge world, which exists independently of us human beings and which stands before us like a great, eternal riddle, at least partially accessible to our inspection.“ (Albert Einstein: Philosopher-scientist, s. 5).

Ingen metafysisk objektivitet out yonder kan længere opretholdes, eftersom det er blevet eksperimentelt verificeret, at fænomenerne, som vi iagttager dem, netop ikke er disse fænomener uden iagttagelsen.

Men hvad er “de“ så?

I den moderne fysik er et fænomen principielt udefinerbart, før det iagttages, dets ontologiske status kan højst karakteriseres som potentiel.

Eksempelvis kan vi eksperimentelt konstatere, at en foton givet én iagttagelsessituation må konciperes som en bølge, givet en anden som en partikel. Det er slet og ret meningsløst at spørge, hvad fotonen egentlig er, for den er hverken-eller, før den registreres af en iagttager – den ikke engang “er“, den er ifølge Heisenberg tendens til væren.

Men fotonens beskrivelse som henholdsvis bølge og partikel er selvsagt hinanden gensidigt udelukkende, den kan ikke være begge dele, og dog er den heller ikke udtømmende beskrevet som én af delene.

Bohr søgte at løse paradokset ved hjælp af "komplementaritetsprincippet". Det “samme“ fænomens partikel- og bølgenatur er i modstrid med hinanden, hvis vi med det klassiske paradigme anskuer fotonen uafhængigt af iagttagelsessituationen, men det er ikke tilfældet, om vi i stedet accepterer den løsning, at bølge- og partikelnaturen repræsenterer komplementære, gensidigt supplerende beskrivelser afhængige af gensidigt udelukkende iagttagelsessituationer.

Begge beskrivelser er lige nødvendige for en fuld forståelse af fænomenet, selv om de ikke kan benyttes om fænomenet samtidig: “Inden for den klassiske fysiks rækkevidde kan alle karakteristiske egenskaber ved et givet objekt i princippet bestemmes ved hjælp af en enkelt forsøgsopstilling, skønt forskellige opstillinger ofte i praksis er bekvemme ved studiet af fænomenernes forskellige sider. De således vundne oplysninger supplerer hinanden på simpel måde og kan sammensættes til et modsigelsesfrit billede af undersøgelsesobjektets opførsel. I kvantefysikken derimod udviser de oplysninger om atomare objekter, der indhentes ved hjælp af forskellige forsøgsopstillinger, et nyt, komplementært forhold til hinanden. Man må gøre sig klart, at sådanne oplysninger, som synes modsigende, hvis de forsøges sammensat til et enkelt billede, udtømmer al tænkelig viden om objektet. Langt fra at begrænse vore bestræbelser på at stille spørgsmål til naturen i form af eksperimenter, karakteriserer begrebet komplementaritet simpelthen de svar, vi kan modtage gennem sådanne undersøgelser, så snart vekselvirkningen mellem måleinstrumenterne og objekterne udgør en uadskillelig del af fænomenerne.“ (Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse, s. 44f).

Iagttagelsessituationen er ontologisk uadskillelig fra det iagttagne fænomen, og det så fundamentalt, at f.eks. iagttagelsen af en foton endog determinerer fotonens fortid, dvs. definerer det, som vi kunne kalde dens før-iagttagede “tilstand“ såvel som dens før-iagttagede tilbagelagte “bane“.

Sådanne paradokser udgør grundstene i det moderne naturvidenskabelige verdensbillede; nutidige kvante-valg determinerer rent faktisk fortidige kvante-begivenheder retrospektivt, som John Wheeler bemærker i en analyse af det såkaldte delayed choice-eksperiment: „In this sense, we have a strange inversion of the normal order of time. We (…) have an unavoidable effect on what we have a right to say about the already past history of that photon. The dependence of what is observed upon the choice of experimental arrangement made Einstein unhappy. It conflicts with the view that the universe exists ‘out there’ independent of all acts of observation.“ (Quantum Theory and Measurement, s. 184).

Det er altså lige så meningsløst at spørge, hvad fotonen var, som det er at spørge, hvad den er i sig selv, hvis vi dermed mener, hvad den var og er uafhængigt af iagttagelsen. Til beskrivelsen af denne ikke-iagttagede tilstand anvendes kun en matematisk konstruktion, den såkaldte bølgefunktion, der før iagttagelsen teoretisk inkorporerer sandsynligheden for fænomenets tilstand under iagttagelsen. Denne teoretiske „objektivitet“ karakteriserer Heisenberg som „… eine Welle in einem vieldimensionalen Konfigurationsraum, die man erst durch die Schrödingerschen Untersuchungen kennengelernt hatte, also um eine ziemlich abstrakte mathematische Größe.“ (Physik und Philosophie, s. 24).

Denne "temmelig abstrakte matematiske størrelse" har da heller ingen ontologisk værdi, den er naturligvis principielt uiagttagelig, i og med, at den kollapser lige præcis i dét øjeblik, hvor iagttagelsen foregår – den kan derved end ikke siges at være.

Det er altså stadig væk utvetydigt iagttagelsen, der konceptualiserer fænomenet som et fænomen, for “until the act of detection the phenomenon-to-be is not yet a phenomenon“ ifølge Wheeler (Quantum Theory and Measurement, s. 189).

Der findes intet objektivt i sig selv værende, højst en hypotetisk tendens til væren – kun iagttagelsen virkeliggør væren.

Nervesystemet som virkelighedsgenerator

Fysikken har sat mennesket qua iagttager i begivenhedernes centrum, og vi skal derfor se lidt nærmere på, hvordan en anden videnskab, neurologien, fra sin egen side belyser lige netop dette forhold, iagttager og det iagttagne imellem.

Irving Kupfermann skriver: “We do not perceive the world precisely as it is but rather as a modified version that is altered on the basis of experience as well as the principles and limits of our perceptual analysis system.“ (Principles of Neural Science, 3. ed., s. 1003).

Ganske uekspliciteret får vi her igen det filosofisk set utilfredsstillende dobbeltbogholderi: Verden, som vi perciperer den, og (en metafysisk) verden, som den virkelig er ( – out there).

I faglitteraturen får problemet imidlertid ofte lov til at passere ganske ubemærket, f.eks. i Christopher C. Widnell & K. H. Pfenningers (ed.) Essential Cell Biology: “Features of the environment (…) is converted to an electrical signal by the receptor cell“ (s. 231), og i Arthur C. Guytons Textbook of Medical Physiology, der skelner mellem “ydre“ fænomen og nervesystemets “indre” information (nerveimpuls): “The term information, as it applies to the nervous system, means a variety of different things, such as knowledge, facts, quantitative values, intensity of pain, intensity of light, temperature, and any other aspect of the body or its immediate surroundings that has meaning. (…) However, information cannot be transmitted in its original form but only in the form of action potentials, also called nerve impulses. Thus, a part of the body that is subjected to pain must first convert this information into nerve impulses; specific areas of the brain convert abstract thoughts also into nerve impulses that are then transmitted either elsewhere in the brain or into peripheral nerves to motor effectors throughout the body.“ (s. 562).

Der er simpelt hen intet tilbage af den oprindelige stimulus, efter nervesystemet har “konverteret“ og viderebragt den. Den “ydre“ stimulus (det før-iagttagede “fænomen“), der omdannes i receptorcellen til nerveimpulser og overføres i disses forbindelsesled til sekundære celler, og som via deres axoner transporteres over utallige mellemstationer, f.eks. mod sensoriske dele af cortex, er simpelt hen undergået så mange ratificeringer i subcortikale strukturer, at den oprindelige impuls er fuldstændig uigenkendelig, når den endelig når frem som dét fænomen, vi oplever som fænomen.

Med andre ord, vor perception fungerer ikke som et passivt registrerende kamera, som Kandel understreger i Principles of Neural Science: „It [the visual system] does not simply record images passively, like a camera. Instead, the visual system transforms transient light stimuli on the retina into mental constructs of a stable three-dimensional world.“ (s. 441)

Kupfermanns modified version af verden, Widnell & Pfenningers converted features, Guytons unoriginal form og Kandels transformation er blot en ny version af de “to“ verdener, det før-iagttagede out there og iagttagelsens in here.

Filosofisk betragtet er dette før-sansede „potentiale“ i familie med Aristoteles’ substans og ikke mindst Kants Ding an sich.

Men et sådant principielt uverificerbart X, der skulle kunne afficere vort sanseapparat på den ene eller anden måde er af indlysende årsager helt igennem en redundans. Hvis den eneste verden, vi alligevel nogen sinde bliver i stand til at iagttage, netop er den verden, som nervesystemet og hjernen konstruerer under iagttagelsen, er antagelsen af noget andet, an sich unægtelig ganske overflødig – i hvert fald som “objektivitet“.

Og selv om man for sin død ikke vil slippe denne metafysiske objektivitet, er det under alle omstændigheder stadig væk uundgåeligt, at den sanseverden, som mennesket oplever, først konceptualiseres i kraft af menneskets iagttagelse.

Men hvis nu hjernen faktisk konstruerer virkeligheden, hvordan kan den så selv være en del af denne virkelighed?

Smythies formulerer paradokset enigmatisk, men rammende i The Temporal Lobes and the Limbic System: “‘Where in the world of my direct experience is located my physical brain?’. Most people would instinctively locate it in the head of the experienced body, that is the head of phenomenological body image. But, of course, this is quite wrong, as the head of the somatic sensory field is itself in the brain. So how can the brain be in the ‘head’ when the ‘head’ is in the brain?“ (s. 273).

For at finde en løsning herpå, skal vi vende tilbage til fysikken.

Er fotonen bølge eller partikel? Det kommer an på iagttagelsessituationen; somme tider er den mest adækvate beskrivelse, den mest hensigtsmæssige model, at den er en bølge, somme tider, at den er en partikel. Vi kan ikke komme det tættere end den model, med hvilken vi konciperer fænomenet, og modellen kan ikke blive mere sand, end at den er sand, i lige præcis den udstrækning, som denne model er hensigtsmæssig – i den udstrækning, at den virker.

“… a scientific theory is just a mathematical model we make to describe our observations: it exists only in our minds. So it is meaningless to ask: Which is real (…) It is simply a matter of which is the more useful description,“ bemærker Hawking (A Brief History of Time, s. 139).

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt fotonen virkelig er en bølge, dét spørgsmål er ganske meningsløst, eftersom fænomenet alligevel definerers af iagttagelsessituationen og den eller de modeller, vi applicerer på det.

Det er et spørgsmål om the more useful description, ikke fordi vi ikke kan komme tættere på den “virkelige virkelighed“, men fordi der ikke er anden virkelighed end den, modellen in our minds sætter os i stand til at reagere på.

Det er altså umuligt at kræve nogen traditionel korrespondens, teori og teori-uafhængig virkelighed imellem: „A theory is a good theory if it is an elegant model, if it describes a wide class of observations, and if it predicts the results of new observations. Beyond that, it makes no sense to ask if it corresponds to reality, because we do not know what reality is independent of a theory.“ (Black Holes and Baby Universes, s. 44).

Enhver model er en vekselvirkning imellem dét, vi kalder iagttageren, og dét, vi kalder det iagttagne – og dermed er den cartesiske objektivisme ifølge Heisenberg sat af: „Die Naturwissenschaft beschreibt und erklärt die Natur nicht einfach, so wie sie ‘an sich’ ist. Sie ist vielmehr ein Teil des Wechselspiels zwischen der Natur und uns selbst. Sie beschreibt die Natur, die unserer Fragestellung und unseren Methoden ausgesetzt ist. An diese Möglichkeit konnte Descartes noch nicht denken, aber dadurch wird eine scharfe Trennung zwischen der Welt und dem Ich unmöglich.“ (Physik und Philosophie, s. 66).

Situationen er med andre ord den for naturvidenskaben radikale, at en modeluafhængig forestilling om virkeligheden som sådan er umulig; hver gang vi beskriver virkeligheden, sker det på baggrund af eksplicitte eller implicitte modeller.

Til tider er vi endog nødt til at benytte af gensidigt modstridende modeller, om vi ønsker en udtømmende forklaring på et sagsforhold, eftersom begge modeller netop kan verificeres (om end i forskellige situationer) – de er komplementære.

Der er da også allerede eksempler på sådanne legitime model-skift inden for neurobiologien. F.eks. konkluderer Maturana og Varela, at de to ekstremer i forbindelse med forklaringen af nervesystemets virkemåde – forestillingen om et “indre“ nervesystem, der reagerer på en “ydre“ verden, samt hævdelsen af, at nervesystemet er en sluttet helhed, for hvilken noget “ydre“ er irrelevant – faktisk begge isoleret set er hensigtsmæssige, og selv om de kontrasterer hinanden, er de begge nødvendige for en fuldstændig forståelse.

“Thus, on the one hand, we can consider a system in that domain where its components operate, in the domain of its internal states and its structural changes. Thus considered, for the internal dynamics of the system, the environment does not exist; it is irrelevant. On the other hand, we can consider a unity that also interacts with its environment and describes its history of interactions with it. From this perspective in which the observer can establish relations between certain features of the environment and the behavior of the unity, the internal dynamics of that unity are irrelevant. Neither of these two possible descriptions is a problem per se: both are necessary to complete our understanding of a unity.“ (The Tree of Knowledge – The Biological Roots of Human Understanding, s. 135).

Der er intet anvendeligt alternativ til konklusionen, at det for visse problematikker er hensigtsmæssigt at betragte nervesystemet som et selvstændigt, lukket system, hvor sondringen in- og output imellem er meningsløs; og at det i andre situationer giver udmærket mening at anvende en model, der anskuer sammenhængen iagttager og det iagttagne imellem som et forhold, hvor sanse-input “transformeres“ af nervesystemet til de elektrokemiske output, som vi siden oplever som verden.

Men er nervesystemet og hjernen så i virkeligheden en virkeligheds-projektor eller et virkeligheds-lærred? Er fotonen i virkeligheden en bølge eller en partikel? Svaret er ja og nej. Modellerne er komplementære.

Og så er vi tilbage ved afsnittets kerneproblem: “how can the brain be in the ‘head’ when the ‘head’ is in the brain?“, og Smythies ser da heller ingen anden udvej end netop at ty til komplementariteten – om end modvilligt: “I believe that, (…) there is only one even remotely possible current theory of mind-brain relation and that is Niels Bohr’s complementarity theory. In a famous speech in 1932 he suggested that the mind/brain relation might be similar to the particle/wave complementarity of the electron i quantum mechanics. (…) Thus one entity, the mind/brain, could present one set of properties when observed by a neurosurgeon and a different set of properties when observed by itself.“ (The Temporal Lobes and the Limbic System, s. 274).

Ontologisk relativisme

Komplementaritetsprincippet er ikke alene uomgængeligt, det har tillige den velkomne bi-effekt, at det skaffer os af med den sidste rest af metafysikken – det klippefaste an sich, den iagttageruafhængige objektivitet out there.

Ikke fordi metafysikken ikke kan præstere udmærkede modeller, og ikke fordi Ding an sich ikke kan være en anvendelig model, men fordi den som implicit eller eksplicit udgangspunkt er en misvisende redundans, og fordi al neurologi og fysik i sidste ende baserer sig på den eksperimentelt verificerbare kendsgerning, at den menneskelige iagttagelse konciperer iagttagelsesverdenen.

Dette betyder hverken, at virkelighed eller videnskab dermed bliver rent subjektiv, det betyder blot, at objektivitet nu må defineres anderledes, end det var tilfældet for den klassiske naturvidenskab. “Beskrivelsen af atomare fænomener har i disse henseender en fuldstændig objektiv karakter i den forstand, at den ikke rummer nogen eksplicit henvisning til en individuel iagttager“, skriver Bohr (min kursiv; Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse, s. 43).

Mennesket er ikke blevet en skaber, om vi med „skaber“ mener én, der frit vælger og fremstiller sin virkelighed. Men at der ikke er nogen virkelighed dér, hvor der ikke er en eller flere iagttagere til at koncipere en sådan, og at den virkelighed, som konciperes, er afhængig af iagttagelsessituationen, er ubetvivleligt. Menneskets iagttagelse er ikke en passivt registrerende, men aktivt konstruerende.

Dermed har vi selvfølgelig ikke advokeret, at anything goes, blot antydet, at den begrebsramme (teorier, paradigmer, normer, sprog etc.), på baggrund af hvilken en iagttagelse foregår, strukturerer den grundlæggende oplevelse af virkeligheden.

Vi indledte med at spørge, om det, hvor begrebsrammen forandrer sig, ikke alene er forklaring og teori, men tillige konkret erfaring og empiri, der forandrer sig? Og vi kan således rekapitulere svaret: Det klassiske naturvidenskabelige paradigme måtte entydigt svare nej til et sådant spørgsmål – det moderne, derimod, kan ikke entydigt afvise et ja.

Vi kan nemlig ikke længere med hjemmel i hverken videnskab eller erkendelsesteori afvise, at virkeligheden ikke i detalje behøver være den samme for alle mennesker. At vi så kan konstatere, at vi uden videre besvær kan enes med vore medmennesker om overvældende mange fællestræk ved virkeligheden, vidner blot om, at det neurobiologisk funderede menneskelige perceptionsapparat i vid udstrækning stemmer ganske godt overens fra individ til individ. Men hvor denne overensstemmelse ikke er til stede, skal vi altså være yderst forsigtige med at dømme et andet menneskes virkelighed uvirkelig, ganske som vi skal være det med at dømme dets sandhed usand.

Hvor kultur, sprog og konvention kun afviger overfladisk, er der næppe heller den store afvigelse i den måde, hvorpå den enkelte oplever, dvs. konceptualiserer sanseverdenen, men der er på den anden side heller ingen grund til at betvivle, at i samme udstrækning disse faktorer afviger individer imellem, vil også selve den virkelighed, som de hver især er omgivet af, afvige.

Et så pragmatisk virkelighedsbegreb kan måske forekomme den, der bevidst eller ubevidst har abonneret på den klippefaste objektivitet, en kende uvant, men givet udviklingen især i neurobiologien og fysikken er det under ingen omstændigheder et uplausibelt standpunkt.

Tilsvarende er der derfor heller ikke længere den fjerneste grund til at afvise en ontologisk relativisme som i det mindste tentativt grundlag for kulturhistoriske studier af enhver art. En pragmatisk imødekommende tilgang til andre kulturers begrebsramme og virkelighed frem for en objektivt afvisende er slet og ret den videnskabeligt set mest velovervejede tilgang."

Det kunne være interessant at høre hvad i andre mener om denne artikel?

Kærligst Jan.

Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 21/07/2010 13:07

Offentliggørelse af en artikel uden kildeangivelse er et groft brud på copyright'en.

Når det er sagt, så er artiklen desuden en grov manipulation af videnskabelige fakta, fyldt med citatfusk og ikke i overensstemmelse med moderne forskeres holdning til de nævnte erkendelsesproblemer. Det tyder altsammen på at forfatteren er en halvstuderet røver med en nyreligiøs agenda.

Mvh

Ole Bjørn
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/07/2010 13:40

Artiklen er skrevet af Rune Engelbreth Larsen og kan findes her
http://www.humanisme.dk/artikler/art04996.php
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 21/07/2010 15:05

Hej Ole bjørn.

Dejligt at høre du stadig er i live smiler

Jeg kan se at en venlig sjæl allerede har indsat et link til artiklen. Tak for det min ven smiler

Jeg undskylder at jeg ikke fik henvist til det pågældende link.

Det jeg hæfter mig mest ved i artiklen er, at den for mig giver udtryk for en åbenhed og imødekommenhed overfor andre mennesker og verden.

" Vi kan nemlig ikke længere med hjemmel i hverken videnskab eller erkendelsesteori afvise, at virkeligheden ikke i detalje behøver være den samme for alle mennesker. At vi så kan konstatere, at vi uden videre besvær kan enes med vore medmennesker om overvældende mange fællestræk ved virkeligheden, vidner blot om, at det neurobiologisk funderede menneskelige perceptionsapparat i vid udstrækning stemmer ganske godt overens fra individ til individ. Men hvor denne overensstemmelse ikke er til stede, skal vi altså være yderst forsigtige med at dømme et andet menneskes virkelighed uvirkelig, ganske som vi skal være det med at dømme dets sandhed usand."

"Tilsvarende er der derfor heller ikke længere den fjerneste grund til at afvise en ontologisk relativisme som i det mindste tentativt grundlag for kulturhistoriske studier af enhver art. En pragmatisk imødekommende tilgang til andre kulturers begrebsramme og virkelighed frem for en objektivt afvisende er slet og ret den videnskabeligt set mest velovervejede tilgang."

At kunne erkende og forstå det du kalder videnskabelige fakta, det er selvfølgelig en kæmpe gave for èn selv. Det må give en enorm dyb selv-forståelse og afklaring som sikkert også giver dyb dyb ro i sindet.

Men som jeg forstår det artiklen henviser til(videnskabeligt), så er objektet i virkeligheden først et fænomen i det øjeblik der er en iagttager. Objektet er det som subjektet gør det til.

Jeg kunne som subjekt have en følelse af uværdighed og dømmende/fordømmende tanker om mig selv. Mit sind har "skabt" et meget ubehageligt selv-billede baseret på det jeg tror på om mig selv. Denne følelse af uværdighed har jeg så fortrængt fordi den er meget ubehagelig. Jeg projicere så dette ubehagelige selv-billede ud og identificere det som et objekt udenfor mit sind. Så snart jeg dømmer andre mennesker, så er det et forsvar imod det jeg tror på om mig selv, og i dette tilfælde en følelse af uværdighed. Men bag følelsen af uværdighed, der gemmer der sig en følelse af skyld. Jeg kan så "skabe" en illusion hvor jeg slipper af med skylden ved at projicere et objekt som jeg tillægger alt det jeg har fortrængt.

Selve objektet i sig selv er ligegyldigt. Det er det jeg tillægger objektet som betyder noget. Jeg kunne se dig som en halvstuderet røver med en nyreligiøs agenda, men det fortæller ikke noget om dig, men kun noget om hvordan jeg ser mig selv.

Hvad hjælper det os mennesker at "vide" en helt masse, hvis det alligevel ikke ændre på hvordan vi tænker om os selv og hinanden?

Jeg vil sikkert også blive kaldt dit og dat af andre mennesker(og er blevet det), men det er jo blot begreber vi selv tillægger en betydning, mening og værdi.

Håber du har det smukt og godt, kære Ole bjørn.

Kærligst Jan.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/07/2010 16:56

Hej Jan..

Hvad er det igrunden du mener denne artikel skal vise os af nye sager, og som refererer til meninger du selv har? Det kunne jeg godt tænke mig at vide…

Eksempelvis, „Thirty years after Einstein’s challenge, a fact – not a metaphysical doctrine – was provided to refute him.“ (Is the moon there when nobody looks? Reality and the quantum theory; Physics Today, april 1985). Interaktionen iagttageren og det iagttagne imellem har vist sig uundgåelig og har dermed definitivt elimineret objektiviteten..”.

- Månen forsvinder jo ikke som objekt og evne til eksistens, bare fordi man flyttede vores fokus et andet sted hen, eller slet og ret aldrig havde observeret fænomenet som eksistens. M.a.o. elimineres objekter altså ikke, alene ved subjektive skøn og antagelser. Objektiviteten opløser sig så at sige ikke, bare fordi man skulle vægte at begrænse sit verdensbillede til alene subjektive skøn.

Det er jo blevet en hel lille tradition for grupper af (ny)religiøse mennesker rundt om, at forsøge at omskrive/nedskrive videnskabelige arbejdsmetoder og processer til præcis det subjektive skøn (og den kvalitet) hvormed netop de indfører guder i vores fælles verdensbillede. Men den går altså ikke, Jan!
Hvad man gør er, at observere og undersøge fysiske fænomener med solide værktøjer – fx afhænger instrumentel registration ikke af subjektive skøn –, for siden at vægte logisk konsistente beskrivelser af det observerede (som for den sags skyld kunne være bakterier i din tarm, fremmet af nydelige svømmeture i Amazonas). Det er vore beskrivelser af det der observeres der byder på problemer, for ikke at sige sproget og metoden hvormed vi leverer denne data til eftervisning. Hermed åbnes der m.a.o. op for en bred vifte af undersøgelser hele vejen rundt, og akkurat dér har søgningen efter objektive kendsgerninger i videnskabelige arbejdsprocesser langt overskredet den succes hvormed spekulative fil. synteser nu og tilbage i tiden forsvandt i tankerummet, som alternativ til beskrivelser med virkelighedsforankring uafhængig af menneskets sanser og subjektivitet. Så, de dér idéer…”jamen, milde måne, er det hele nu alligevel ikke bare en drøm i drømmen, osv”, eller andre finurlige fil. idéer, viser os kun noget om nogle menneskers måde at anskue på.

Jeg har svært ved at forstå hvad det er du søger at ”konfirmere” med artiklen her – udover det subjektive vs. det objektive. Hvad er pointen, Jan – at månen i virkeligheden kun eksisterer i kraft af dine sanseoplevelser, osv.? ;)

For øvrigt rart at se dig igen Ole – herfra en hilsen..

Mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 21/07/2010 17:16

Kære Jan.

Havde du skrevet, at det var Rune Engelbreth Larsen, Tøger Selvfeds lille skødehund, der var forfatteren, havde jeg simpelthen ikke gidet læse artiklen. Bannerførerne i de rigtige meningers klub bruger i udstrakt grad citatfusk om forskeres holdninger for at fremme deres agenda. Hverken sandhedssøgning eller grundighed er dele af denne agenda, kun en fast tro på at deres meninger er den eneste "rigtige" sandhed, som alle haver at respektere.

Må jeg anbefale dig at udøve et minimum af kildekritik når du falder over noget som begejstrer dig. Er det noget Rune Engelbræk ikke er, så er det åben og tolerant, hvilket hans skriverier bekræfter gang på gang. Han kalder sig idéhistoriker, men idéerne er helt hans egne, og han har ikke mere indsigt i videnskab end abonnenterne på Illustreret Videnskab.

Månen var en fysisk realitet længe før evolutionen havde skabt et øje, der kunne se på den, og hvordan vi opfatter den, ændrer intet ved dens fysiske eksistens. Men vor viden om både månen, universet og højenergifysik har i allerhøjeste grad ændret forskeres måde at tænke på, selv om det hidtil ikke er lykkedes at ændre Rune Engelbræks tankegods. Det er ikke universet, der er ændret. Det er vores måde at opfatte det og forklare det på.

Ja, jeg er skam i live og følger debatten (minus indlægene fra Thomas' genfærd og andre anonyme missionærer), jeg deltager bare ikke aktivt, da jeg har for travlt med mine egne projekter. Men det går jo også udmærket nu uden min deltagelse.

Mvh

Ole Bjørn


Indsendt af: Michael

Re: Et andet syn - 21/07/2010 18:27

Bøvl.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 21/07/2010 19:57

Hej Jan - Serotonin.

Det var ellers noget af en "moppedreng" du leverer her (21/07/2010 11:40) - og jeg har nu i tredje forsøg stadig ikke fået alle detaljerne med.
Det er ikke ment som en kritik.

Men det er da forfriskende at høre om "paradigmeskift" om den vaklende objektivitet o.m.a.

Den trygge rationelle materialisme (kunne man vel kalde det) er lige pludselig ikke længere så tryg og pålidelig.

Det er nok det, der er min hovedkonklusion.

At så "fornuftens ypperstepræster" skælder ud og kommer med nedsættende og ringeagtende bemærkninger, det er jo set før - hellere "personfnidder" end saglige bidrag - ser det ud til blinker

"Verden sande væren" - jeg kan ikke finde bedre ord - eksisterer måske slet ikke, men hvis den alligevel gør, så ser den ikke ud til at være tilgængelig for os mennesker (indhyllet, som den er i komplementaritet o.m.a.) blinker

Shamanerne siger, at naturen er hellig, hørte jeg nylig.
Måske skifter de også en dag mening - det er jo kun i ca. 40.000 år, de har ment sådan smiler

Jeg er glad for, at du kom med dit lange indlæg, Jan!

Og om så din inspirator - Rune Engelbreth Larsen - er præcis og nøjagtig i alle detaljer, det er nok ikke lige det, der er allermest vigtigt, vil jeg tillade mig at mene smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/07/2010 20:49

Hej Arne..

"At så "fornuftens ypperstepræster" skælder ud og kommer med nedsættende og ringeagtende bemærkninger, det er jo set før - hellere "personfnidder" end saglige bidrag - ser det ud til".

- Der er skam intet "personfnidder" men derimod en saglig kritik at læse. Du er m.a.o. igen gået fejl og tror, at alt handler om hvad du o.a. måtte føle og ikke føle. Det gør det ikke Arne ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 21/07/2010 21:02

Personfnidder, Arne, er når man taler nedsættende om andre debattører, selv om du forsøger at kamuflere det som "fornuftens ypperstepræster".

Måske var det en god idé, at du ventede med at angribe berettiget kildekritik, til du havde sat dig ind i, hvad artiklen egentlig handler om og hvad personen bag artiklen står for. Det giver nettet jo rigelige muligheder for.

Saglighed handler ikke om at erklære sin uvidenhed for derefter at udbrede sig om, hvad man tror. Heller ikke om citatfusk og mistolkning af kendte forskere, som forfatteren af artiklen flittigt benytter sig af. Der er intet i Einsteins, Bohrs og Heisenbergs skrifter der berettiger til den viste udlægning. De var om nogen alle præget af fornuft.

Men hvorfor undersøge en sag, når hele ens livsanskuelse er præget af fordomme og hellig tro på eget klarsyn. Det er jo spildt arbejde.

Mvh

Ole Bjørn




Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 21/07/2010 21:23

Hej Simon.

Jeg havde først skrevet et rigtig rigtig langt indlæg, hvor jeg forsøgte at forsvare de ideer jeg tror på(og brugte faktisk rigtig lang tid på det). Men med en følelse af at der er noget jeg skal forsvare, så vil jeg også helt automatisk forsøge at overbevise dig om noget, eller forsøge at trække noget ned over hovedet på dig, og det ønsker jeg ikke.

Jeg synes at artiklen på mange punkter giver mening for mig i forhold til det billede jeg efterhånden har af mig selv og verden. For fem år siden ville artiklen være det rene volapyk for mig, men der er mange af ideerne som jeg godt kan forstå og acceptere nu. Det som giver mest mening for mig er, at objektet i sig selv er neutralt. Objektet har kun den mening, betydning og værdi som jeg som subjekt tillægger det. At jeg mere og mere kan acceptere denne ide gør, at jeg føler mig mindre og mindre afhængig af objektet. Værdien og meningen er i mig selv og må være en indre virkelighed uafhængig af objektet(for ellers ville alt værdi og mening være ren illusion). Det at jeg har en følelse af at være værdifuld i mig selv, det er en følelse som jeg forbinder med Gud.

Jeg tror de fleste mennesker oplever følelser af uværdighed. Nu når jeg mere og mere finder ind til en følelse af værdighed og mere og mere kan acceptere, at jeg fuldt ud i mig selv er værdig og ikke behøves at stræbe efter noget, så vil jeg gerne være med til at hjælpe andre mennesker med at finde ind til denne værdighed i dem selv. Hjælpe andre mennesker med at føle de ikke skal forsvare sig, men fuldt ud kan hvile i sig selv.

Mit udgangspunkt for at indsætte artiklen var en følelse af at ville forsvare noget. Når jeg har en følelse af at ville forsvare noget, så er jeg ikke åbent-sindet og det føles meget begræsende. Jeg var ikke ærlig overfor mig selv, og så kan jeg heller ikke være ærlig overfor andre. Når jeg ikke er ærlig overfor mig selv, så er andre mennesker ofte nogen jeg skal overbevise, og selvom jeg har lært at formulere mig på en mere venlig og fredelig måde, så ændre det ikke på, at følelsen bag faktisk ikke er særlig venlig og fredelig.

Den vej jeg ønsker at tage her i livet bygger på selv-erkendelse. Det er ikke altid særlig rart det som kommer frem fra det ubevidste, men når det er blevet erkendt og jeg ikke holder fast i det eller forsøger at retfærdiggøre det ved at projicere, så er der en følelse af dyb dyb nærvær og fred.

Jeg undskylder mine uærlige motiver, og vil nu bestræbe mig på at acceptere, at der ikke er noget jeg behøves at overbevise andre om.

Kærligst Jan.

Ps. Det kunne måske være et andet syn? Altså at se vi ikke behøves at overbevis hinanden om noget for at leve sammen i denne verden?

Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 21/07/2010 21:48

Hej Arne.

Tak for dit svar.

Jeg fandt artiklen helt tilfældigt fordi jeg er ved at skrive afsluttende opgave i psykoterapi.

Egentligt er det måske ligegyldigt alt det vi kalder videnskabelige fakta.

Det som jeg oplever betyder noget, det er hvad vi bruger det til?

Og sådan er det vel med alt, ik?

Hvis vi ransager os selv og finder ind til et kærligt og fredelig motiv i forhold til vores medmennesker og verden, så tror jeg sandheden åbenbare sig helt automatisk. smiler

Nå kære Arne, nu vil jeg i seng og drømme sødt. Det har været en lang dag og mine øjne er snart helt firkanten af at kigge ind i den skærm. smiler

Sov godt og drøm sødt.

Kærligst Jan.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 21/07/2010 22:13

Hej Ole.

For mig er personfnidder, sådan noget som:

- "Rune Engelbreth Larsen, Tøger Selvfeds lille skødehund -"

- "Men hvorfor undersøge en sag, når hele ens livsanskuelse er præget af fordomme og hellig tro på eget klarsyn."
(som vel var rettet mod mig?)

Og når du bl.a. skriver (21/07/2010 13:07):
Citat:
Når det er sagt, så er artiklen desuden en grov manipulation af videnskabelige fakta, fyldt med citatfusk og ikke i overensstemmelse med moderne forskeres holdning til de nævnte erkendelsesproblemer. Det tyder altsammen på at forfatteren er en halvstuderet røver med en nyreligiøs agenda.
så havde det været ganske nyttigt, synes jeg, om du havde suppleret din uspecificerede nedrakning af en bestemt person med en orientering om, hvad du så mener er det rigtige angående det aktuelle emne - til gavn for debatniveauet blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/07/2010 23:01

Hej Jan..

"Objektet har kun den mening, betydning og værdi som jeg som subjekt tillægger det".

- Fysiske objekters eksistens udenfor dit oplevelsesrum afhænger skam ikke af dine subjektive idéer.

"Værdien og meningen er i mig selv og må være en indre virkelighed uafhængig af objektet".

- Objekterne er skam referenter for sanseindtryk og reflektion derover, og evner jo akkurat eksistens (og faktisk betydning) helt uafhængig af vore evner til at tolke data fra trykimpulser på ører/øjne/hud korrekt (kognition). Vi kan decideret komme rigtig galt afsted hvis ikke vores evne til at tolke impulser (orienteringsevnen) fungerer med en vis mængde succes.

"Det at jeg har en følelse af at være værdifuld i mig selv, det er en følelse som jeg forbinder med Gud".

- Ja, det tvivler jeg ikke om at du mener, og det er jo en ret almindelig oplevelse blandt troende. Men menneskelige værdisyn afspejler jo sindbilleder i en social og kulturel kontekst, hvorfra den troende tolker og smelter idéer om guden sammen med følelser. Det tænkte fænomen blir her en referent uden egentlig virkelighedsforankring. Det er fx. ret almindeligt at se troende forklare livssynet som en livskvalitet. Det i sig selv betyder bare ikke, at noget guddommeligt kvalificerer sig som noget sandt i beskrivelser med rødder i eksogene faktorer. M.a.o. fremstår det guddommelige vel nærmere som en slags "psyksik realitet" for den troende selv, som han/hun så deler og oven i købet tit i flotte fællesskaber med nær og fjern. Det skyldes de traditioner kulturen internaliserede i den troende, som en livskvalitet.

Når troende projicerer deres sindbilleder ud på verden omkring dem, altså forklarer verden omkring dem med disse "psykiske realiteter", som fx. gennem manuskripterne (bibler o.a. hellige skrifter), da opstår der en lang række forklaringsproblemer fordi der mangler noget objektivt som referent. M.a.o. står de subjektive "virkelighedsopfattelser" alene uden objektive referencerammer. Og det er præcis derfor troende har så svært ved at forklare verden omkring dem ved hjælp af trosanskuelser der kun refererer til endogene faktorer. Det er mit bedste bud på fænomenet, Jan.

"selvom jeg har lært at formulere mig på en mere venlig og fredelig måde, så ændre det ikke på, at følelsen bag faktisk ikke er særlig venlig og fredelig".

- Jeg synes altid du virker venlig og fredelig, jeg har vel et billede af dig som et menneske med en meget intuitiv tilgang til medmennesker, som vel også byder på lidt problemer på en debatside. Du stiller nogle krav, har en god moral som jeg tror alle sætter pris på.

Jeg forestiller mig (nu vi er ved det her), at troendes krav om respekt for deres synspunkter skaber en del problemer, iden forbindelse en del unødvendig vrede.
Det, ikke at respektere et synspunkt, betyder imidlertid ikke at man derfor heller ikke respekterer debattøren der udtrykker sit synspunkt - fx. respekterer de fleste af os nok hinanden ret til at ytre os, men ikke pr. def. selve ytringernes indhold. Debattører ér jo ikke deres synspunkter, de har dem - og disse kan fx. anskues fra andre vinkler, hvor det kan blive smart og nødvendigt at flytte synspunkt.

"Jeg undskylder mine uærlige motiver, og vil nu bestræbe mig på at acceptere, at der ikke er noget jeg behøves at overbevise andre om".

- Jeg synes ellers overbevisende argumentationskraft er en rigtig godbid på debatter. ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 22/07/2010 01:11

Kære Arne.

Din personlige opfattelse af personfnidder holder ikke en meter, for så er det jo ikke muligt at sige sin mening om paven, regeringen, dømte voldtægtsmænd, Osama bin Laden, Jesus, Muhammed m.fl. uden at blive beskyldt for personfnidder.

Min anden bemærkning var rettet mod samtlige selvfede meningspaver, og det kandiderer en hel del troende på denne debat også til, inklusive den genopstandne Thomas.

Hvis du havde gidet gøre dig den ulejlighed at google på Rune Engelbreth Larsen inden du gav dig til at pleje din aversion mod mig og alle former for fornuft, ville du nok have haft et andet syn på min kommentar til Jan, som han jo udbad sig på debatten.

Jeg har forlængst opgivet at forklare folk uden seriøs interesse for videnskab, hvordan fysikere anskuer verden. Det har vist sig at være nytteløst. At fantasere over populærvidenskabelige artikler og digte sine egne misforståelser ind i verdensbilledet rækker ikke som grundlag for forståelse. Men jeg kan forsikre dig Arne, at hverken Einstein, Bohr og Heisenberg eller nogen nulevende fysikere vil hævde, at månen først fik eksistens, da den blev iagttaget.

Der findes næppe nogen debat, som er blevet mere misforstået og mistolket, end debatten mellem Einstein og Bohr, og R.E.L.s artikel er ingen undtagelse. F.eks. brugte de ofte metaforen GUD, skønt de som fornuftigt tænkende mennesker var hårdnakkede ateister. Tro kunne de ikke bruge til noget, og de behøvede den heller ikke for at leve et rigt liv.

Jeg nærer ingen illusioner om, at dette vil gøre dig klogere Arne. Dertil kræves den åbenhed, som du ofte hylder, men ikke selv ejer.

Mvh

Ole Bjørn

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/07/2010 11:03

Hej…

Det var jo en helt flot mængde ord om følelser for troen ;)

"Vi bliver ikke frelst gennem Guds nåde, men gennem Gudslysets vækst i hjertet"

- Og hvad vil du så gerne frelses fra?

"Guds straf over syndere eksisterer ikke, kun konsekvenser af vores egne handlinger, når vi overtræder de guddommelige love".

- Ønsker du at blive kristen, må du anskaffe dig en beskeden mængde synder. Griner imidlertid den ene hjernehalvdel af hvad den anden så tager for sig, kan det være et udslag af åndelig migræne, hvorfor du må regulere lidt på åndslyset..;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 22/07/2010 12:47

Kære Arne og Jan,

Jeg tager hatten af for jeres ihærdige arbejde. I er inspirerende, og I mener det godt. Ikke alle vil låne øre til jer, men vælger i stedet at reagere "allergisk", så snart nogle enkelte ord får allergi-alarmklokkerne til at ringe i deres hoved ...og så er alt, hvad I siger, desværre spildt. Øv.

Men glæd jer over dem, der tager imod jeres kommunikation.

I gør det strålende og i den rette ånd!
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 22/07/2010 13:26

Hej Ole.

Du skriver:

* "Din personlige opfattelse af personfnidder holder ikke en meter -"

Det har du vist ikke bemyndigelse til at gøre dig til dommer over, men det er jo din gode ret på egen hånd at have den vurdering.

- og du skriver:

* "- inden du gav dig til at pleje din aversion mod mig og alle former for fornuft -"

Aversioner og sympatier i et debatforum, som her, forekommer mig at være komplet malplacerede - i hvert fald, hvis det er emnet - og ikke debattørerne - der er i fokus.
Det er jo netop den slags, der kan dræbe al inspiration og gøre en ellers værdifuld debat til noget, der for mig mere ligner en kloakledning blinker

Angående din påstand, at jeg skulle have aversion mod fornuft, vil jeg gøre dig opmærksom på, at jeg end ikke kunne drømme om noget sådant.
Fornuft og videnskab har - selvfølgelig - min dybeste respekt, og en tilværelse uden fornuft ville, set med mine øjne, være forfærdelig.

Men dét, du så åbenbart har "fået galt i halsen", er, at jeg heller ikke ville bryde mig om en tilværelse, hvor fornuften var eneherskede og altdominerende.

Fornuften og videnskaben har efter min mening sine begrænsninger.
Der er områder af tilværelsen, den ikke duer til.
Den kan ikke forudsige den enkeltes skæbne.
Den kan ikke angive en mening med tilværelsen.
Dens oplysninger om verden og tilværelsen er mangelfulde.

Det betyder ikke for mig, at fornuft og videnskab er noget dårligt, tværtimod, men det betyder, at de er utilstrækkelige.

Og på de områder af tilværelsen, hvor fornuft og videnskab ikke slår til, dér er jeg overbevist om, at det ikke vil være forkert at bruge menneskets øvrige muligheder og evner (fantasi, intuition, fornemmelser og følelser) uanset hvor let de fejler.

Det er bedre, synes jeg, end blot at lukke øjnene for de sider af tilværelsen, som fornuften ikke magter (men det er selvfølgelig en smagssag) smiler

Og åbenhed - ja hvem er det nu, der "lukker sig om fornuften alene" - eller åbner sig mod alle menneskets øvrige egenskaber blinker

Du har da sikkert ret i, at jeg ikke er særlig god til det - men jeg forsøger da i det mindste smiler

P.S.: Du ta'r spørgsmålet om månens objektive eksistens dybt alvorligt, ser jeg. Mon det nu også var så alvorligt ment af denne, i dine øjne, så forfærdelige Rune et eller andet?
Mon der skulle gemme sig et overset glimt af humor bag ordene? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 22/07/2010 16:19

Hverken Marx (sociologien og samfundsteorierne), Freud, Morin, eller naturvidenskab eller moderne neurovidenskab anerkender nogen fornuft sådan ukritisk uden videre. Hvad pokker er det I mener med fornuft????? (I: Ole Bjørn, Arne Thomsen, Simon med flere ukritiske fornuftsdyrkere).

Ofte er fornuft lig med at folk er forholdsvis rolige og tillidsfulde i forhold til dagen i morgen, fordi de i økonomisk forstand har deres på det tørre. Derfor er en pensionist i vesten med favorable pensionsordninger i et retssamfund mere fornuftig end fx et ungt menneske eller en pensionist med store økonomiske vanskeligheder.

Bare fordi nabomanden ikke springer ind og boller min kone når jeg er i byen, er han ikke nødvendigvis fornuftig. Måske det eneste der optager ham er at gøre dette. Men lang betinget indlæring og opdragelse har lært ham som en anden intelligent Skinner due cost-benefit udkommet af en lang række handlinger også omtalte.

At tro på fornuften som så (eller have tillid til noget vi kalder fornuft), er lige så idiotisk og udokumenteret som at tro på en Gud eller guder eller andre mærkværdige indførte størrelser fra folks ideer og fantasi.

Hvis fornuft er der tale om? De priviligeredes og magtfuldes fornuft, dem der har deres det økonomiske på det tørre? Eller de fattige og udnyttede og udbyttede, regerede og dominerede af dem der har taget magten i landet eller byen?

Jeg takker for at Marx og Freud (Schopenhauer og Nietzsche) har levet, og ja i det hele taget de store tyske tænkere, for om noget de har lært mig at undersøge og stille kritiske skarpe spørgsmål til og om bevidstheden, rationalitet og fornuft.

Fornuften er en sovepude og det er tegn på demens at falde i søvn på den sovepude. Vågn op folkens, Ole Bjørn og Simon og Arne Thomsen med flere. I sover, I er faldet i søvn, fornuften er opium for folket/ateisterne.


Det menneske der ikke har til dagen i morgen og som konstant lever i kampen for at overleve, han kender ikke noget til vores ide om fornuft, men han kender til list og kløgt (og nok også myter og fortællinger, moralske fortællinger, der bearbejder hans adfærd ud fra ideer om straf og belønning), altså det vi mere forstår ved forstandighed, men altså ikke fornuft.

Mange ateister er lige så løjelige som troende, fordi de netop opretholder en barnlig ide, sindbillede om "en" fornuft der er over dem eller mere eller mindre med dem hele tiden og som de har et specielt godt og særligt forhold til (en dag står I kære ateister måske op en morgen og har fået en hjerneblødning eller fru Alzheimer har ædt den sidste rest af jeres konstruerede bevidsthed og "fornuft").


Simon fx og Ole Bjørn er 2 skønne eksempler på en ganske ukritisk holdning til fornuft og bevidsthed (rationalitet). Og gud hvor jeg morer mig over deres religionskritik. Ja de kan se splinten i deres broders øje, men ikke bjælken i deres eget.

Eksisterer fornuften, da smider man cigaretter, alkohol og stoffer og andre former for misbrug på hylden den første dag man har orienteret sig i videnskabelige artikler om disses skadelige virkninger på ens sundhed og velbefindende. Men det gør folk netop ikke.

At se en ateist udbrede sit evangelium for så i næste øjeblik at blive vidner til hans eller hendes misbrug og afhængighed er sgu for grinagtigt/latterligt og man må sige at disse mennesker ikke er i nærheden af at forstå hvad og hvilke spørgsmål det er vi diskuterer. Det vi taler om, er om mennesket kan blive Herre i eget Hus og hvad det er vi er oppe imod, for at dette kan lykkes og om det ikke kan lykkes eller vil lykkes for en, om man så er villigt til at ofre sig selv lidt for andres ve og vel.




Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

da jeg læste Jan Sero's lange kopierede artikel, var min første tanke; "gad vide hvad Ole Bjørn siger til den artikel". Jeg kunne mærke at den artikel ville rykke i Ole Bjørn, og at han måske ville bryde sin lange periode af tavshed,, og godt for det, interessant for debatten.


PPS:

det vælter ind med sms-er fra folk om dagens tour. Jeg må hellere være med i afgørelsen på Tourmalet.



Tv2's tour de france kommentatorer, eller især en af dem.

Apropos Rolf's kommentarer her i dag:

Rolig nu Rolf, at du ku ha vundet Tour de France i regnvejr har vi forstået. Hvor mange gange er du blevet verdensmester på månen Rolf? Rolf vi er landet og du cykler ikke mere, du er stået af! Gør som Riis, kom videre; opskriften er; bliv skilt, gift dig med Caroline Wozniacki og få en ny kuld af unger og ejer af kæmpe villa i Schweitz og ejer af verdens største cykelhold og det vil endelig gå op for dig at du befinder dig i et nyt kapitel af dit liv og at du er stået af cykelracet.

Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter (uden epo påstår han, da han ikke satsede på etapeløb, men kun på endagsløb, hvor epo ikke spiller den samme helt afgørende rolle som i etapeløb,,, ha ha ha LOL, så har vi hørt den med). Har Cecchini virkelig forstand på træningsmetoder?

Danmarks mest vindende cykelrytter er ikke danmarks mest vindende kommentator eller person/menneske (hvem husker ikke hans reaktioner på Skibbys dopingbekendelser?).

Rolf hvornår indrømmer du dit dopingmisbrug????




Min doping var min selvtillid og mit talent. Måske var det en form for arrogance, fordi jeg var så indebrændt og troede så meget på mig selv. Jeg tror selv, jeg har levet og trænet mere seriøst end mange af mine konkurrenter, Det har helt sikkert også spillet ind. Blandt dem ,jeg boede i nærheden af, kunne jeg se, at jeg gjorde noget ekstra for at leve rigtigt,« siger Rolf Sørensen.

Rolf Sørensen indrømmer, at han selvfølgelig har hørt om EPO.

»Og jeg har naturligvis også tænkt over, hvad der ville ske, hvis jeg nu tog det. Men jeg gjorde op med mig selv, at det ville jeg ikke. Min konklusion var, at jeg kunne vinde de cykelløb, som var til min type cykelrytter uden at være dopet,« siger Rolf Sørensen i et interview 26 maj i Berlingske.




Kan vi få Jørn Mader tilbage?!
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 22/07/2010 18:32

Hej Hanskrist.

Når jeg bruger ordet fornuft er det - kan man vel sige - "evnen til at lægge to og to sammen så dagligdagen kan fungere", jeg tænker på - men i videre forstand også, hvad naturvidenskaben præsterer - bl.a. en masse teknologi, men også oplysninger om verden, som vi nok nødig vil undvære.

Om det er en nogenlunde rigtig måde at beskrive fornuft (tanke, logik) på, ved jeg ikke, men mon ikke det nogenlunde "slæber af" i det daglige.

Så vidt jeg husker stillede psykologen C. G Jung fire menneskelige evner op i en rundkreds: Fornuft overfor følelser - og intuition overfor fornemmelser.

Han valgte cirklen, så vidt jeg ved, netop for ikke at gøre den ene egenskab mere værd end de andre.

Det er så netop den indstilling, jeg finder rigtig - uanset at fornuften jo fejrer fantastiske triumfer, mens de tre andre egenskaber ofte kan vise sig at være upålidelige.

Til gengæld kan de tre andre egenskaber noget, dér hvor fornuften gi'r op, vil jeg mene - og det synes jeg ikke, man skal ignorere.

Skulle der være noget galt i det? blinker

Jeg synes ikke, det er "ukritisk fornuftsdyrkelse", som du jo anklager bl.a. mig for smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/07/2010 18:50

Ohøj på månen, Arne!

"Det har du vist ikke bemyndigelse til at gøre dig til dommer over".

- Hvor i alverden, hvis ikke netop hos debattører selv, sku' vi så finde denne "myndighed" på en debat - hos idéer om "fuldkomne" entiteter, i mangel på bedre begreber..."gud"? ;)

"Aversioner og sympatier i et debatforum, som her, forekommer mig at være komplet malplacerede - i hvert fald, hvis det er emnet - og ikke debattørerne - der er i fokus.".

- Hvorfor så ikke slutte denne indkredsen sig til debattøren og ikke synspunkterne? I dine tre sidste indlæg ser vi nærmest en "maskepi" omkring pers. forurettelse over ellers klare formuleringer fra Ole - men du har måske noget fornuftigt i ærmet at bidrage med af synspunkter - alias:

"Fornuften og videnskaben har efter min mening sine begrænsninger. Der er områder af tilværelsen, den ikke duer til. Den kan ikke forudsige den enkeltes skæbne. Den kan ikke angive en mening med tilværelsen. Dens oplysninger om verden og tilværelsen er mangelfulde. Det betyder ikke for mig, at fornuft og videnskab er noget dårligt, tværtimod, men det betyder, at de er utilstrækkelige".

- Så når du indfører universelle bevidsthedsformer i universet omkring os (og her bare synes begrebet "gud" som begreb er lidt utilstrækkeligt) som forklaring på "noget" du intuitivt fornemmer og kalder for "fuldkomment", da skulle en sådan beskrivelse (i lyset af din interesse for videnskabelig redelighed) m.a.o. i tilstrækkelig grad sætte både fornuften, højenergifysik og astrofysik til vægs, var det sådan du havde forestillet dig det? ;)

"Og på de områder af tilværelsen, hvor fornuft og videnskab ikke slår til, dér er jeg overbevist om, at det ikke vil være forkert at bruge menneskets øvrige muligheder og evner (fantasi, intuition, fornemmelser og følelser) uanset hvor let de fejler".

- Jah, det ses! Men forklaringer, der kun har sin grund i behagelige følelser for fantasier, bygger man bare ikke livssyn på Arne, man undersøger om de har grund i den virkelighed man søger at beskrive. Har de ikke dét, forkaster man dem.
Og dybest set er det jo dét du ikke er beredvillig til - hvilket får ikke kun mig til at undre sig, og ikke så lidt endda, når du det ene øjeblik forklarer det kendte med det ukendte (fantasier om guder), mens du i næste øjeblik afviser disse fantasier, med en form for forståelse for utilstrækkeligheden for den slags, som forklaring på forhold omkring os.

"Og åbenhed - ja hvem er det nu, der "lukker sig om fornuften alene" - eller åbner sig mod alle menneskets øvrige egenskaber".

- Vi, der ikke tillægger vore sanser større betydning, når det gælder forklare og beskrive naturen i og udenfor os med sammenhængende fakta, vi nyder skam livet gennem vore sanser nøjagtig som du.

Bare et hint: man forklarer ikke noget som helst, ved at tillægge det intuitive overnaturlig betydning, på den måde tillægger man bare det irrationelle en betydning man ikke kan redegøre for. Der er stadig stor forskel på et åbent sind og et hul i hovedet, Arne!

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 22/07/2010 20:50

Kære Arne.

Hvis du gad gøre dig den ulejlighed at undersøge hvad folk på diverse debatter anser for personfnidder, så vil du konstatere, at den af mig nævnte udlægning er korrekt. Men vi ved jo allerede, at du ikke gider undersøge sagerne, før du kommer med "din mening", der som sædvanligt er baseret på dine fordomme og aversioner.

Nu hylder du pludselig fornuften, som du ironiserede over hos mig og andre. Havde du ikke gjort det, havde denne polemik ikke fundet sted. Kan du snart finde ud af, hvilket ben du vil stå på?

Jeg har aldrig afvist fantasi og intuition som redskaber for videnskabelige undersøgelser og heller ikke som egenskaber, der kan gøre livet rigere, hvis de anvendes på rette tid og sted. Videnskabelige fakta skabes nu engang ikke af fantasien men af observationer, der efterfølgende bearbejdes logisk, og fornuft er jo retorisk en del af logos, hvis det skulle have undgået din opmærksomhed.

Du baserer derimod dit verdensbillede såvel som dit syn på andre på pathos og ethos, og når du sådan ignorerer fakta, bliver dit verdensbillede en meget privat opfattelse, som er helt uden værdi for andre. Alt, hvad du gør med dit selvkonstruerede gudsbegreb, er, at du lægger det oveni de mere end 5000 fantasier, der allerede eksisterer.

Hvis nogen sætter sig til dommer over andre, er det da dig. Du har forklaret os, både hvordan og hvorfor du fandt din sutteklud, undskyld religion, og jeg er fuldstændig klar over hvorfor du ikke tør slippe den. Men fordi du må klamre dig til dit redningsbælte, giver det dig ingen ret til at kritisere mennesker, der svømmer som fisk i vandet uden behov for religiøse redningsbælter.

Der var intet som helst glimt af humor i Rune Engelbræks fremstilling af moderne videnskab, kun en række grove misforståelser og mistolkninger, og en undersøgelse af hans tidligere virke bekræfter hans udprægede despekt for både sandhed og andres meninger. Det kunne du selv have fundet ud af via nettet, inden du begyndte at sætte dig til dommer over min kommentar.

Sålænge du altid er hurtig til at kværulere og kritisere andres synspunkter uden at sætte dig ind i baggrunden, kan jeg ikke tage din forsikring om, at du prøver at være åben, alvorligt. Der kunne du lære en hel del af Jan.

Mvh

Ole Bjørn

P.S. Alle observationer viser, at både universet og livet ikke er opfyldt af kærlighed. Det er derimod en kampplads for modstridende kræfter, der fra det patetiske menneskelige synspunkt er præget af et utal af meningsløse grusomheder. Den erkendelse forstyrrer dog ikke min nattesøvn, og jeg forbeholder min empati til de omgivelser, jeg har indflydelse på.

Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 22/07/2010 21:46

Kære Hansemand.

Som debattens ukronede konge over de fanatisk religiøse, en titel ikke engang den vantro Thomas kan tage fra dig, morer jeg mig selvfølgelig også over din ensporede og fortidige tankegang. Stationerne på din bane har mærkelige navne såsom Paulus, Kant, Nietzche, Marx, Freud, kristusbegivenhed, kristusiklædning og en række andre selvkonstruerede religiøse udtryk, som ingen djævel ved, hvad du mener med.

Du gør flittigt holdt ved disse stationer, ind imellem din lige så fanatiske træningsiver, og du beskriver i malende vendinger disse stationer, som om de var af betydning for menneskeheden. Det er de ikke Hans, og de har kun historisk interesse for videnskaben, og de er i vore dage reduceret til et rusmiddel for fanatikere.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med misbrugere, og jeg har ingen naive forhåbninger om at kunne afgifte dig, især da et så simpelt og hverdagsagtigt begreb som fornuft synes at forsvinde ud i tågerne i din rus.

Det gør nu ikke noget, for selv om religiøse rustilstande i visse tilfælde er dødelige, så er din rus jo ikke letal, og der findes jo masser af dokumenterede tilfælde af, at man kan fungere og leve lykkeligt med kun en halv hjerne.

Du er ganske vist ikke det eneste tilfælde af selvudført psykisk lobotomi, som jeg er stødt på, men jeg vil til hver en tid fremhæve dig som et skoleeksempel på, at et alvorligt handikap kan overvindes, og at ensporede hjerner også kan leve et udbytterigt liv.

Jeg vil ikke opfordre dig til at vågne op, for en sådan begivenhed ville sandsynligvis traumatisere dig for livstid, og da du ikke er i stand til at føde børn, er der ingen umiddelbar risiko for at dit handikap overføres til de kommende generationer.

Lev fortsat vel i din fantasiverden, Hans.
engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 23/07/2010 10:57

Hej Ole.

Så er vi der igen.
Jeg har, påstår du, fordomme og aversioner, og du vil have patent på begrebet, personfnidder.

Sådanne påstande interesserer mig ikke.
Det, der interesserer mig, er emnet og ikke personen smiler

"Nu hylder du pludselig fornuften -", skriver du om mig.
Pludselig og pludselig, det er i hvert fald mindst 35 år siden, jeg nåede til at sidestille og ligestille fornuft, følelse, intuition og fornemmelse - og det har jeg da heller ikke lagt skjul på.

Men når jeg støder på den holdning, at fornuft skal være den eneste og den altdominerende faktor i tilværelsen, mens de tre andre egenskaber hånes, så er det, jeg ser verden skrumpe ind til det målbare - kan jeg vist nøjes med at skrive - herunder naturvidenskab.

Jeg ser dog til min glæde i dit sidste indlæg, at du trods alt ikke går så vidt.

Nu inddrager du så de tre midler til at overbevise andre mennesker: logos (at argumentere), ethos (moralsk integritet, troværdighed) og pathos (følelser og stemninger).
Paranteserne er ultrakorte "oversættelser" til almindeligt dansk, som sikkert kan debatteres, hvad jeg ikke gider.
Men jeg har ikke lyst til at overbevise andre mennesker.
Jeg er interesseret i at fremsætte og i at erfare synspunkter om emner, der interesserer mig, og det har faktisk været udbytterigt for mig - forstået på den måde, at jeg både har ændret og udviklet mine oprindelige synspunkter - ikke gennem personfnidder - men gennem udveksling af synspunkter på aktuelle emner.

Et af resultaterne er, at jeg helt har forladt ordet og begrebet, Gud og i stedet - baseret på vi menneskers aktuelle viden - og dér, hvor der ingen viden er - intuitivt tænker, føler, fornemmer, aner, oplever, hvad jeg ikke kan beskrive bedre and som universets (eller verdens) væren.

Det er helt uden værdi for andre, påstår du.
Jo, det er da meget muligt, men jeg har jo da heller ikke tænkt mig at optræde som "prædikant"
(Nu er "andre" jo et ret omfattende begreb, som jeg bilder mig ind, at du ikke helt alene er herre over) smiler

Så påstår du, at jeg sætter mig til dommer over andre, men din argumentation indeholder intet underbyggende derom, så det vil jeg indtil videre tillade mig at ignorere.

Til gengæld omtaler du min tro på uselvisk og empatisk kærlighed (tak for de ord Anonym) som en sutteklud (OK, citat fra mig) og tilføjer "et redningbælte".

Jeg er enig med dig i, at min oplevelse af sådan kærlighed godt kan kaldes trøst og redning (fra meningsløshed), og det gi'r mig en stor glæde (som jeg godt kunne unde andre), men oplevelse er oplevelse, enten det så er noget psykisk, udenfor min bevidsthed, eller ej.
Det kan (og vil) jeg ikke løbe fra - det har jeg det godt med - det ændrer din hån ikke ved blinker

Så vil der være nogle, der siger: Hvor megen kærlighed er der i en tsunami?
Her er mit svar, at jeg ikke ser den store forskel mellem en tsunami, brug af pesticider, og en så voldsom brug af ild (motorer), at det forurener denne klodes atmosfære (bortset fra at de to sidste er forårsaget af vores dyreart).

Alt, hvad der er levende, skal jo dø - sådan er livet jo.
Men vi bor på en planet, der gi'r os alt, hvad vi har brug for, og det er fantastisk, synes jeg.
Man kan i stedet sige, at vi har udviklet os, så vi passer til, hvad denne planet har at byde - og det er da lige så fantastisk synes jeg - og det oplever jeg, som en form for kærlighed smiler

Du oplever verden som "en meningsløs kampplads for modstridende kræfter", skriver du.

Det er et trist syn, synes jeg.
Men der findes jo også "et andet syn" - som overskriften til denne tråd siger smiler

P.S.: Du har nogle flere anklager mod mig i dit indlæg. Dem lader jeg ligge - i håb om at vi i stedet kunne fokusere på emnet.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 23/07/2010 13:41

Kære Arne.

Jeg føler mig nødsaget til at korrigere dit sidste forsøg på ordkløveri. At anvende et ord på samme måde som det overvældende flertal af debattører er ikke at "tage patent" på et ord. Det karakteriserer snarere dit forsøg på at udlægge ordets betydning til at omfatte enhver omtale af personer på nettet.

Personfnidder er et nyt udtryk, som endnu ikke er optaget i retskrivningsordbogen. Det er opstået i netdebatter som karakterisering af det fænomen, at debattører går efter manden i stedet for bolden. Men jeg er hverken i debat med Rune Engelbræk eller Tøger Selvfed, så mine bemærkninger om dem kan du kalde personkritik eller smædeord for den sags skyld, men ikke personfnidder.

Med din brug af ordet bliver konklusionen bl.a., at alle karikaturtegnere så har personfnidder som deres levevej. Kan du ikke selv se, at det er helt ude i hampen?

Du er altid hurtig til at tale nedsættende om dine meddebattører, ofte baseret på at du forvansker deres udtalelser, som når du i ovenstående indlæg giver det udseende af, at mit og andre ateisters livssyn er baseret alene på fornuft, og i tilgift citerer mig for "en meningsløs kampplads", hvilket er groft citatfusk. Min metafor indeholdt ingen moralske vurderinger. At du og andre patetiske religiøse mennesker kræver en mening med universet, og digter egenskaber ind i det, som det ikke har, er absolut ikke gældende for min opfattelse. Jeg nævnede blot separat det faktum, at sådan ser nogle på det, når de kasserer fornuft og videnskab og erstatter dem med religiøse og moralske vurderinger.

Du ser på verden og på andre mennesker gennem stærkt farvede briller, men hverken vi eller verden er, hvad du gerne vil gøre den til. Den holdning vil for altid forhindre dig i at nærme dig en forståelse af begge dele.

Det er også grunden til at jeg ikke gider diskutere emner med dig. Din opfattelse af mig og mine holdninger ligger milevidt fra virkeligheden, for du ønsker ikke at forstå andre mennesker. Du opstiller nogle billeder af dem, og de billeder må der ikke pilles ved, for det betyder jo, at du tog fejl, og det kan du åbenbart ikke bære.

Du påstår, at du har ændret dig, men jeg har ikke set nogen ændringer i din holdning i flere år. Du fremsætter jævnligt postulater, som du ikke gider diskutere, for du er overbevist om, at du har ret, uanset hvad der måtte findes af vægtige argumenter for, at du tager fejl.

Sådan kommer man ikke videre i sin udvikling, og det er da helt i orden, hvis du er lykkelig i din egen verden. Men hvorfor overhovedet deltage i debatter, hvis du ikke ønsker at lære noget nyt? Er det et behov for at finde bekræftelse for dine synspunkter, der driver dig? Det vil i så fald sige, at dit verdensbillede hviler på et meget usikkert grundlag.

En god og udbytterig debat betyder, at man lærer noget af de andre, men det kræver selvfølgelig, at man ikke bedømmer andre ud fra fordomme og aversioner. Jeg har f.eks. lært af Hanskrist, at kristendommens udbredelse ikke skyldes en jødisk tømrers idéer, men en selvbestaltet profet født Saulus men kendt som Paulus. Jesus ville have været glemt og din ikon ikke-eksisterende, hvis ikke denne store markedsbegavelse og karismatiske fanatiker havde fået et indbildt syn om en person, som han aldrig havde mødt.

Du har gentagne gange hånet trerams videnskabeligt underbyggede syn på tilfældigheder og mistolker også hans bemærkning om, at naturlovene ikke nødvendigvis er tilfældige. Her er treram på linie med Einsteins udtalelse; jeg spekulerer på om "Gud" havde noget valg, da "han skabte" naturlovene. Bemærk metaforerne fra den overbeviste ateist og intuitivt og rationelt tænkende forsker.

At der ikke eksisterer indgribende guder er ikke blot et postulat. Der er ført et sandsynlighedsbevis af overvældende styrke, da der aldrig er konstateret dokumenterede tegn på deres tilstedeværelse, så fraværet af guder er lige så sikker som eksistensen af naturlove. Men heller ikke så stærke beviser gør indtryk på dig og andre religiøse, for I har en standardforklaring. Vi kan ikke modbevise guder, for deres eksistens ligger uden for menneskelig fatteevne. Rent nonsens.

Den dag du kan bidrage med nogle underbyggede fakta til debatten, og afholder dig fra citatfusk og ordkløverier, vil jeg overveje yderligere ordvekslinger med dig. Uden dette er det spild af min tid.

Mvh

Ole Bjørn
engel
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 23/07/2010 18:27

Hej Ole.

Noget siger mig, at du ikke har det godt, men det er jo din sag og ikke min.

Din "grausame salbe" af personfnidder (som jeg forstår personfnidder), i dit seneste indlæg, med alle dets mange - for mig at se - uhyrlige og mildt sagt usande påstande om mig - og dertil påstanden om, at der ikke (objektivt) eksisterer guder (hvilket meget muligt er rigtigt, men ikke logisk set kan være en påstand) - diskvalificerer dig totalt i mine øjne.

"tak for sangen" - og slut herfra cool

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 23/07/2010 18:36

Tak for bekræftelsen, Arne. griner
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 24/07/2010 10:06

Gomoren Arne.

Du skrev til Ole Bjørn:
Og dertil påstanden om,at der ikke (objektivt)eksisterer guder
( hvilket meget muligt er rigtigt, men ikke logisk set kan være en påstand)- diskvalificerer dig totalt i mine øjne.

For mig er det helt logisk at der ingen gud(er ) findes, idet der som jeg tidligere har sagt, ikke findes et eneste micro bevis på noget sådant sludder, og heri også indbefattet din ikon oplevelse, som jo bare var et svagt øjebliks forvirring over en datters sygdom og så det at du befandt dig på et helligt sted, som fik dig til at se "syner" ved højlys dag.

Og som videnskaben har bevist igen og igen så skabes der til stadighed nye planeter, stjerner og supersole i vort fantastiske univers, og videnskaben tillægger ikke en gud denne skaberkraft, men universets enorme kræfter, som for os mennesker er dødelige, havde vi ikke en ionesfære til at filtrere det meste væk.
Men her mener du, der kan være noget helt andet der er skaberen- er det ikke lidt modigt af dig??

Man kan selfølgelig også mene, at en gud har skabt starten på det hele og derefter er gået på pension, uden at bekymre sig om hvad der så skete yderligere, idet ingen siden har set væsenet endsige blevet hjulpet af samme selvom det meste af jordens befolkning er faldet på røven over væsenet og har bedt om alskens ting og sager, uden at få noget som helst respons og de blir sku stadig ved, staklerne.


Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 24/07/2010 15:04

Bare en kommentar...

Arne skr.: ”og dertil påstanden om, at der ikke (objektivt) eksisterer guder (hvilket meget muligt er rigtigt, men ikke logisk set kan være en påstand) - diskvalificerer dig totalt i mine øjne”.

- Det er bare logik og sund fornuft du her diskvalificerer:

Da du jo ikke (med objektive referencer som præmisse) evner at kvalificere påstanden: ”guder evner eksistens” til et sandt udsagn, følger naturligt deraf konklusionen: ”guder evner ikke eksistens”. Påstanden bliver til kun en mening uden gyldige præmisser, det er den påståede sandhedsværdi du tilfører påstanden, der afvises!

En afvisning af en påstand er ikke identisk med at fremme en påstand – det er bare at afvise den, med begrundelser du har fået i flere år! Din mening opfyldte enkelt ikke evidenskravet, hvorfor du simpelthen må ud og lede efter minimum to gyldige præmisser til støtte for din påstand om guds eksistens som et udsagn med sandhedsgehalt. Det samme gælder for øvrigt alle andre fantasier du indfører i virkeligheden på samme forudsætninger. Se, det var da ikke så svært at forstå problemets natur, vel Arne?

Du skr. desuden flg.: ”Noget siger mig, at du ikke har det godt, men det er jo din sag og ikke min”.

- Du tænker slet ikke rationelt! Her gør netop du det til din anmærkning, at indføre dine ”fornemmelser” for Oles helsetilstand – som om dine ”fornemmelser” var af betydning for kvaliteten af den kritik og afvisning, dine meninger møder på sin vej.

Imidlertid kvalificerer dine ”følerier” jo intet til interessante iagttagelser nogen derfor behøver tillægge stor betydning. Dette kan vi begrunde ved at henlede opmærksomheden på hvor stærkt du jo ”føler” for ubegrundet tro på flere andre områder i denne tråd.
Tænk her på, hvordan det gik med ”følerierne” omkring indføring af din ”fuldkommenhed”, din ”universelle bevidsthed” – begge himmelnisser (attributter) endte som meningsløst føleri fra fantasier, men jo ikke som påviselige eksistentielle faktorer, nogen kunne undersøge og teste og dermed anerkende. Dit føleri slog også her fejl.

Noget interessant ville i stedet være spørgsmålet om værdien man kan tildele ”føleriet” som metode til antagelse betragtet, og her har du faktisk et oldgammelt problem at se gennemdiskuteret længe før jesusanalogier osv. så dagens lys. At betragte sig selv som en ”intuitiv kapacitet” er derfor mildest talt en generøsitet udi fabelagtige drømmespil. Du hævder tillige at du også kan være alvorlig og seriøs, og det mener jeg så du skylder debattører at vise et eksempel på…

Som jeg ser det, har du i denne tråd haft alt rigeligt med at kategorisere folk der ikke tillægger dine drømme særlig værdi, og har ikke været opmærksom på det positive i en konstruktiv kritik af dine meninger. Når meninger udtømmes for reelt indhold, kan enhver jo undersøge hvad der så ér af substans at forholde sig til. Men i stedet for at være opmærksom på disse forhold, har du været optaget af hvad du følte for dem – og er faktisk endt med at blive fornærmet, ja endda ondskabsfuld. Jeg synes faktisk det er ondskabsfuldt at insinuere at Ole må være syg i roen, hvor den slags meninger heller ikke kvalificerer sig til argumenter nogen kan tillægge betydning på en debat.

Det viser sig så gradvist, at der underneden for dine meninger egentlig ligger skjulte motiver, som aldeles kun omhandler personlige forhold (jf. det Treram skriver i sine betragtninger), og da er vi så pludselig helt udover at debattere forhold med betydning for vores fælles verdensbillede, idet slige "dagbogsreferater" nærmer sig synspunkter der egentlig begrænser sig nærmere kendskab til din privatsfære.

Set i dette lys, afviser du jo altså ikke argumenter hos fornuftige debattører, fordi objektive kendsgerninger enhver kan forholde sig til taler for din synsvinkel, men derimod fordi kritik taler imod hvad du føler for af strengt personlige omstændigheder. Så fra at være en debat af betydning for et fælles verdensbillede, får du her drejet selve debattørerne ind i dine personlige forhold, som de slet ikke har mulighed for kritisk at undersøge. Debatten får pludselig en personlig psykologisk agenda, hvor objektive referencer aldeles udelades- og hvor du jo ikke med rette kan klandre debattører for de forklaringsproblem netop du står overfor, men ikke evner at argumentere fornuftigt for. Her hjælper det dig ikke at lægge afstand til ræssonementer, idet vi stadig må henlede opmærksomheden på den dårlige kvalitet dine "følerier" fører med sig som metode.

Alligevel rubricerer du rask væk meddebattører som ’divider’ der skulle være ude af stand til at føle som du, ikke fordi noget taler for et sådant synspunkt, udelukkende fordi de afviser dine subjektive meninger som noget af betydning for verdensbilledet du agiterer for. Dette reflekterer du ikke over, men intimiderer i stedet meddebattører, der faktisk bare argumenter fjernt fra din personlig agenda - som pr. def. agiterer for indførsel af noget guddommeligt, og dermed en gud!

Det står dig naturligvis frit at mene hvad du vil, det vil ingen underkende, men det tilfalder faktisk dig at argumentere for meninger du indfører som noget af betydning for andre mennesker. Andre mennesker kunne eksempelvis forklare det guddommelige du indfører som noget betydeligt som noget aldeles suggestivt, og dermed forklare en psykologisk faktor der viser noget om det menneskelige, men intet om det guddommelige du indfører. Her mangler du netop objektive referencer og kan ikke argumentere med trosbekendelser, og det er det du gør. Du får m..a.o. fjernet dig fra den saglighed du taler så meget om med rene meninger, og det kalder på solid argumentation. Dette er en væsentlig bestanddel af den kritik du får!

Debatter handler imidlertid om at undersøge meningsindhold for værdisyn der fremmes, hvorfor synspunkter naturligvis må konfrontere hinanden. At være i følelsers vold er ikke identisk med at være åben for andre synsvinkler. Den åbenhed du tilkender dig selv, begrænses af den aversion dit "føleri" fører med sig - og som endnu ikke viser noget om en sandhed. Dertil er der lang vej endnu.

I de snakke jeg husker, har du immervæk altid lusket rundt om noget guddommeligt, nøjagtig som om dette guddommelige faktisk refererede til noget værdifuldt udenfor selve sproget du fremførte dine meninger med – og som ifølge dig selv, skulle fortjene almen værdsættelse gennem en respekt, og det undrer mig.

Her får vi et problem, idet man jo ikke kan indføre den forskrift, at ’kritik af meninger kun anerkendes, såfremt selve meningen der fremmes, på forhånd respekteres’.
Motivet for en sådan forskrift, ville netop foranledige nogen til at fastholde grundløse meninger fremfor at flytte synspunkter, dersom bedre argumenter taler for det. Og du vil vel næppe erkende, at det du fremmer er forkyndelse af en tro?

Kort og godt må vi altså erkende og respektere, at vore synspunkter kan møde despekt, og dette helt uden at vi som mennesker forveksles med vore synspunkter. Dette betyder jo , at man kan være rygende uenige og fare i flæsket på hinandens synspunkter, og alligevel være i samme stue. Det er dét jeg synes du skulle arbejde lidt med Arne - ikke at føle dig ilde behandlet, blot fordi debattør lægger afstand til meninger du fremfører. Desuden er det faktisk legalt at være troende, det kan ingen kriminaliseres for - husk det!

Mvh & god weekend
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 24/07/2010 19:40

Hej Treram.

For dig er det logisk, at der ingen gud(er) findes, fordi der ikke er noget bevis.

For mig er det lige så logisk, at man ikke kan påstå, der ingen gud(er) findes, fordi dette heller ikke kan bevises.

Jeg påstår bestemt ikke, at der findes gud(er), men debattører påstår overfor mig, at der ingen gud(er) findes.
Det er for mig at se lige så idiotisk som den modsatte påstand: at der eksisterer gud(er).

Vi er jo her, hvad jeg kalder "på uvidenhedens åbne hav" - og det er ikke så smart at forsøge at gøre sig klog hér, synes jeg blinker

Faktisk er det for mig spild af tid at debattere med sådanne "fanatikere" - enten det så er eksistens eller ikke-eksistens af gud(er), de påstår.

Men man kan selvfølgelig påstå, at man tror på - eller ikke tror på eksistensen af gud(er).
Og det er jo fair nok, synes jeg.
Men at lade som om, man ved noget, man ikke ved, det er for dumt synes jeg smiler

Jeg er mindst 200 % enig med dig i, at universet - selv den smule, vi mener at kende til det - er fantastisk, og din fremhævelse af, at universet har skaberkraft - og det modsatte - understreger jo det det fantastiske (men det forklarer jo ikke, hvordan universet er blevet til!).

Og alene det, at universet eksisterer - vi også - er jo, hvad sufien Jalal al-Din Rumi allerede for 800 år siden kaldte et "sandhedens mirakel" (for hvordan er det gået til, det aner vi jo ikke).

Ja, det er sandt, at det eksisterer, det oplever vi i hvert fald hver dag, og jeg synes også, jeg oplever denne sandhed som et mirakel.
Det er lige ved at være betænkelig tæt på at kalde universet Gud, synes jeg, men det er vist for dumt - når man tænker på, hvad det ord har været brugt til i tidernes løb - men idéen, at universet er helligt (det sagde shamanerne for resten også), er fascinerende, synes jeg - og jeg kan godt få den fornemmelse - men altså fornemmelse - ikke noget med påstand og videnskabelige beviser - en fornemmelse, der gør mig glad (og som jeg ikke tror, jeg hverken kan eller skal søge at dissekere eller analysere) smiler

I de sidste ca.40.000 år (shamanismen) har mennesker troet på noget "overnaturligt" - forfædrenes åndeverden, naturens hellighed, gud(er) - det er der vist bred enighed om.
Det plejer du vist at kalde et "mentalt virus" - eller noget i de retning.
Om det er et biologisk virus, eller det er en metafor (overført betydning), du forestiller dig, ved jeg ikke - gætter på det sidste.

Så kan man sige, at det var fordi, de ikke havde den højt udviklede naturvidenskab, vi har i dag, men jeg aner shamanens skeptiske smil og spørgsmål som:
Hvor kommer universet og dets naturlove fra?
Hvad startede Big Bang?
Universet bliver stadig større, hvad udvider det sig i?
Hvordan kan universet somme tider opføre sig på en måde, som om det var en organisk helhed - eller noget i den retning
(entanglement)?

Fortiden religiøse mysterier var nok primitive, men jeg synes, det er umuligt at ignorere, at universet, verden, livet, i sig selv er et mysterium smiler

Og hvordan vil vi så gebærde os i dette mysterium?
Det kan videnskaben jo ikke rigtig hjælpe os med (Med undtagelse af den situation, hvor vi blot stræber efter maksimal nydelse længst muligt - og selv dér lykkes det jo ikke altid for godt blinker ).

Jeg fik mit svar "i et svagt øjeblik foran en Ikón" (faktisk ganske mange i tidens løb, men lad os ikke hænge os i småting).
Fordelen ved "det svage" var, at jeg glemte forstanden - og at jeg glemte mig selv - og opdagede en verden, jeg ikke før har kendt.

Grundtonen her var uselvisk medfølende kærlighed - ikke sukkersød forkælelse - ikke med mennesket i centrum - men en kærlighed, der når ud til alt og alle - alt levende og alt ikke levende - hinsides al snak om guder.

Du får meget muligt kvalme af sådanne ord, men det ændrede mit liv - gav det mening, retning - og lykkefølelse.

Det er meget muligt "rotter på loftet", "gak i låget", "en åndelig sutteklud" - kald det, hvad du vil - jeg er overbevist om, at jeg kommer til at leve resten af mit liv i en grundlæggende lykkefølelse - på grund af "nogle svage øjeblikke" - og jeg har stadig min forstand i behold smiler

Det er meget muligt bedøvende ligegyldigt for dig og andre, men her på dette site har vi jo både ytringsfrihed - og trosfrihed blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 24/07/2010 20:33


"For mig er det lige så logisk, at man ikke kan påstå, der ingen gud(er) findes, fordi dette heller ikke kan bevises".

- Man fører ikke bevis for 'ikke-ekstens', man påviser eksistens, evt. ved henvininger til dokumentation af fænomenet! - m.a.o. er det ikke logik du (Arne) her præsenterer.

Du må vise en grund til at operere med fænomener der ikke eksisterer, og tænkte fænomener får ikke evne til eksistens p.a. fantasier alene - ej heller fordi man tror man ka' "føle" sig frem til dem!

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 25/07/2010 10:59

Hej Arne,

Jeg vil gerne vise min sympati for din måde at håndtere denne debat på. Du kæmper forgæves, fordi dine meddebattører ikke VIL lade debatten nuancere, men vedbliver at lægge ord og overfladiske anskuelser ned over dine forsøg på at forklare alternativer.

Der kommer et tidspunkt, hvor man må børste støvet af fødderne og tale med dem, som rent faktisk vil lytte - både med ørerne og hjertet.

Må du fortsat inspireres og udvikle dig gennem medfølelse og uselviskhed - og den indsigt der følger med.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 25/07/2010 14:57

Hej Anonym.

Tak for sympatien smiler

Når debattører fremsætter påstande, som de ikke kan bevise - og holder fast i dem - så gider jeg ikke at lege med.

(Hvis jeg - alene i mit hus - har slået en fis for 2 minutter siden, så er jeg selvfølgelig ikke i tvivl, men det nytter ikke at påstå det, for jeg kan ikke bevise det - uden vidner, og nu hvor lugten er forsvundet rødmer
Og følger man visse ateisters tankegang, så ville de øjensynlig ikke holde sig tilbage fra at påstå, at denne fis aldrig har eksisteret.
Det svarer til at påstå: Denne fis har ikke eksisteret, fordi den ikke har eksisteret.
Og det er vist nogenlunde det, man plejer at kalde "en fis i en hornlygte" blinker ).

Men det pudsige er, synes jeg, at en dialog med en ateist, som Treram, som jeg jo ikke just er enig med, gi'r mig udbytte.

Grundlæggende er det nok, fordi jeg er overbevist om, at Treram udtrykker sin ærlige mening, og det skærper min opmærksomhed på, og min iver efter, at blive mere afklaret om, hvordan jeg oplever verden og mig selv.

Her overrasker det mig gang på gang, at det samme kan ses på så mange måder.
Jeg er jo f.eks. utallige gange vendt tilbage til mine nok nærmest meditative oplevelser foran en Kristus Ikón (og tænker ofte for mig selv: Åh nej nu ikke skrive om dét igen!).
Men næsten hver gang dukker der nye synsvinkler og perspektiver op, som jeg oplever som både berigende og inspirerende.
Og det vel vidende at tømrersønnen Jesus, som vi kender ham fra Bibelen, meget muligt aldrig - historisk set - har eksisteret.

Verden er fantastisk, synes jeg - nå, men det siger Treram jo også - og du er jo opmærksom på, at der også findes "et andet syn" blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 25/07/2010 20:40

”Jeg vil gerne vise min sympati for din måde at håndtere denne debat på. Du kæmper forgæves, fordi dine meddebattører ikke VIL lade debatten nuancere, men vedbliver at lægge ord og overfladiske anskuelser ned over dine forsøg på at forklare alternativer”.

- Arne ser ikke skoven for bare træer. Han sidder jo netop bare og tror omverden ind i et kulturelt betinget verdensbillede gennem psykiske behov, og det er faktisk udtryk for alt andet end et nuanceret livs- og menneskesyn. Dertil kommer så, at menneske- og livssynet ingen korrelation har med et virkelighedssyn, hvorved de forklaringsproblemer Arne render ind i opstår, når han som vi ser ønsker at forklare vores verden ved hjælp af den overtro han søger værdsættelse for udenfor trossamfundets fire vægge.

At forklare sit verdensbillede med ubegrundet tro, er et fejlskøn. At betragte et fejlskøn som "nuanceret", er en fejlvurdering. Arne er en stædig troende der ikke har formået at kvalificere sin religiøse tro som et attraktivt alternativ til viden om mennesket, naturen, osv. Det er faktisk ikke særlig smart at tro sig blind, i en verden der kræver åbne øje - og sind! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 26/07/2010 10:09

Kære Simon.

De eneste, der kæmper forgæves på denne debat, er de, som debatterer med troende mennesker. Du så det tydeligt, da jeg tillod mig at følge Jans opfordring om at udtrykke min mening om en artikel fyldt med misinformation om moderne videnskab. Rune Engelbræk er faktisk også religiøs. Blot er hans religion ikke en tilbedelse af en bestemt gud, men en tilbedelse af en bestemt etik og moral, nøjagtig som de øvrige religioner fører sig frem.

Hvis man i videnskabelige undersøgelser (og debatter) tager udgangspunkt i et forudfattet syn på verden, bliver resultatet aldrig et objektivt billede, men en misopfattelse af det man undersøger (debatterer). Det er især tydeligt i tilfældet Arne Thomsen. Derfor får det ofte sådanne pudsige udfald som du har været vidne til.

Forsøger man at klippe noget ud i pap for Arne, så selv et barn burde kunne forstå det, så vil et typisk svar fra ham være; Du mener altså, at .... hvorpå der følger en redegørelse milevidt fra, hvad man har givet udtryk for.

Det gælder f.eks. når Arne stiller krav om "beviser". Forskere har siden David Hume været klar over, at eksakte beviser ikke findes, da vi bedømmer verden ud fra tidligere erfaringer, og ikke kan forudsige, om disse erfaringer måske vil ændre sig i fremtiden. Kurt Gödel har efterfølgende vist, at selv i et kunstigt skabt lukket matematisk system, kan beviser ikke kaldes eksakte.

Overført på Arnes ordkløveri må vi konstatere, at vi derfor ikke eksakt kan bevise, at der ikke eksisterer en lyserød usynlig enhjørning. Hvis nogen i tilgift påstår, at hendes lyserøde hellighed også har skabt universet og at hun har et formål med sin skabelse, så kan vi heller ikke eksakt modbevise dette. Men vores fornuft vælger så at forklare universet ud fra et enklere synspunkt, som også stemmer overens med vore erfaringer fra forskningen.

Her er det så at de troende vælger en anden af de mere end 5000 fantasifulde forklaringer, som ikke stemmer med nogle af de videnskabelige observationer. Det er da heller ikke svært at forstå, for vi ved jo fra kvanteteorien, der jo er rimeligt bevist, at resultatet af en observation afhænger af iagttagelsessituationen. I de nævnte tilfælde drejer det sig om defekte iagttagelsesinstrumenter, nemlig den menneskelige hjernes fordomme og religiøse trostilstande.

Der ligger altså ikke ond vilje bag deres kværulanteri og forbitrelse mod anderledes tænkende. Deres "instrument" viser dem klart og tydeligt, at deres "observationer" er korrekte. De har nemlig aldrig bekymret sig om at undersøge fejlkilderne i dette instrument, hvad enhver seriøs forsker jo betragter som en absolut nødvendighed for at kunne stole på de observerede resultater.

Derfor gør forskere hele tiden fremskridt, mens religioner får os til at stå i stampe eller i værste fald at bekrige hinanden. Det paradigmeskift, der skal til for at gøre verden til et fredeligt ateistisk samfund er af sådanne dimensioner, at det er højst tvivlsomt, at det kan nås, inden menneskeheden har udslettet sig selv og alle andre komplekse livsformer på denne planet. Vi er oppe imod primitive aggressive drifter, som havde værdi for overlevelsen på tidligere stadier i evolutionen.

Vi selv kan prise os lykkelige over, at vi lever i en tidsalder og i et område, hvor vi har frihed til at tænke selv uden religiøse diktater. Så længe de troende afholder sig fra at påtrykke os andre deres misopfattelser, har jeg derfor intet imod dem. Man ville da være et stort skarn, hvis man med vold og magt ville rive suttekludene fra de fredelige troende, fordi man selv er så priviligeret, at man har kunnet bevare sin sunde fornuft.

Med de aggressive troende forholder det sig anderledes. De skal have læst og påskrevet hver gang, de fører sig frem, selv om vi ved, at det på kort sigt er nytteløst. Men måske kan vi redde nogle, der er på vippen til at bukke under for den religiøse påtrykning.

Længe leve hendes lyserøde Helligheds (mdvkbkuhvsh) lysende eksempel. griner

Mvh

Ole Bjørn
engel

P.S. Besværgelsen betyder selvfølgelig; Må de vantros knæskaller blive knust under hendes vidunderlige smukke hove. smiler
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 26/07/2010 13:17

Hej kære venner.

Prøv at lyt med et åbent og stille sind:



Så viser der sig et andet syn engel
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 26/07/2010 14:53

Kære Jan Seromental (serosentimental), der er en verden til forskel på at forblive barnlige og at blive som et barn igen, dette at skulle blive som et barn igen. Du sprænger hele tiden over hvor gærdet er lavest og ender i monisme, sero spænding, eller nul spænding mellem ørerne (og øjnene), hvor du benægter enhver opgave, udfordring og objektivitet her i livet. Et subjektivt syn på livet skaber en neurose der gør at man synes virkeligheden er objektiv forkasteligt (æstetisk afskyelig) og det ender i en ond cirkel hvor man mere og mere flygter ind i sig selv og subjektivitet (og Ester), altså en primitiv monisme og holisme, hvor alt er ånd, eller energi (evt materie) eller sødsuppe kærlighed.

Monisme er plat, uanset om det er åndelig monisme eller det er materiel energi monisme (holisme), hvor man tror der findes en fysisk/materiel årsagsforklaring på alt og man ender i determinisme (holisme og biologisme). Friheden, altså det spirituelle, må tænkes med. Det vil sige historiskhed, kulturlighed og samfundet (opdragelsen) må tænkes med. Mennesket er ikke natur eller ånd, men har natur og har ånd (frihed og spiritualitet). Vi kan ikke reducere mennesket til det ene eller det andet. Og moderne fysik fortæller intet om disse forhold. Mennesket kan til enhver tid dreje om på hælen og benægte moderne fysik. I samme øjeblik en videnskabsmand havde fundet ud af hvordan alt hang sammen, vil han opdage at han har glemt at regne sig selv med, han har glemt negationen (historiskheden og friheden, altså vores spiritualitet). Omkring negationen, Kristusbegivenheden, her bliver Paulus, Kant, Hegel, Badiou og HansKrist interessante og evigt aktuelle. Mennesket må hævde sin ret til at være en uregerlig størrelse. Ingen store naturvidenskabelige (eller religiøse) fortællinger kan nedstemme og bestemme mennesket, mennesket kan bruge hvad det har lyst til af disse fortællinger (og endelige mangelfulde beskrivelser som Simon er så glad for), men også forkaste nøjagtig hvad det har lyst til, for at undgå determinisme, nedstemthed/bestemthed.

Kloge folk som Simon og Bjørn vil bestemme og nedstemme alting med naturlige objektive forklaringer som du vil med subjektive forklaringer, men I burde nøjes med at nedstemme jer selv og bestemme over jer selv med jeres forældede monisme programmer af i forgårs. Ingen af jer aner noget om spiritualitet og hvordan det skal forstås at Gud er ånd. Derfor taler Simon og Bjørnen forbi dem de debatterer med som Dawkins gør det og som Zizek også kritiserer Dawkins for at gøre det. Ja det skyldes alt sammen manglende forståelse af de begreber vi bruger.

Simon og Bjørnen er positivister og empirister og påvirket af den engelsk talende verden og har ikke kendskab til den kontinental europæiske filosofi og tænkning, hvor friheden (altså menneskets historiskhed og spiritualitet) er indarbejdet siden Kant, og især tar fart med Hegel og Marx.

Hverken Simon eller Bjørnen lever farligt (spirituelt som historiske politiske mennesker), men de lever småborgerligt i trygge rammer og opfinder en mærkelig fornuft, der er lige så latterligt som de troendes Gud (ofte tror de nøjagtig på det samme som dem de kritiserer (deres fornuft er de troendes Gud, altså løgn, falskhed og hykleri)). Deres fornuft skyldes at de har penge nok hver måned (så hvis fornuft er der på tale, engang var kvinderne heller ikke fornuftige ifølge psykiatrien), altså en form for usolidaritet og småborgerlig dovenskab og manglende lyst til at virke historisk politisk kritisk i verden, altså en fornægtelse af det spirituelle farlige liv der afslører fornuften som en løgnagtig metafysisk størrelse, som Paulus, Martin Luther 1 og 2, altså også ham King, og mange andre som Palme og Kennedy og Nelson Mandela med flere.

Når man først en gang har forstået diskursen om ånden, det spirituelle, altså frihedens diskurs, så ser man hvor forfejlet Bjørnens og Simon's religionskritik er og hvor gammeldags de er og at de selv faktisk tilhører den samme gruppe som de kritisterer set ud fra en religionsfilosof der har forstand på begreberne.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

Er ved at overtale min underbo Jens til at anskaffe sig en computer. "Jens jeg synes du skal købe dig en bærbar pc, der ikke behøver stå fremme hele tiden og så kan du jo bare ta den frem når du har lyst". Og så kom jeg ikke længere i min salgstale og vi knækkede begge sammen af grin, for han mente allerede han var i besiddelse af en bærbar pc som han kun tog frem når han havde lyst og som jeg derfor ej heller så stå fremme hele tiden. Platuglerne Hans og Jens. Kære Freud hvorfor er det umuligt at føre en fornuftig samtale??? Schopenhauer siger at kønsorganerne/kønslivet er den ubevidste modpol til vores hjerneaktivitet uanset om vi vil vide af det eller ej. Og Freud fandt ud af at det ofte forstyrrer enhver samtale (fortalelser og misforståelser). Moderne neuroforskning har nu endelige bevist at jeg ikke er spor mærkelig, da jeg for mange år siden, på psykologistudiet 1977 påstod overfor mine medstuderende at min hjerne tænkte på sex flere gange i sekundet, altså vi taler om flere Hz (Hertz, oder Herz). Da mine medstuderende pr definition var feminister og aldeles uvidenskabelige, blev jeg erklæret for unormalt at være, men endelig er neurovidenskaberne kommet mig til hjælp. Ikke fordi jeg ikke bakker op om feministernes sag på mange måder, men vi kan nu engang ikke benægte de faktiske forhold, naturen eller dyret eller evolutionsbiologien i hovedet (hjernen). Vi må gå videnskabelig og fordomsfrie til sagen. Hvis man benægter fakta aner man ikke hvad man er oppe imod. Så snart man har nævnt trolden/dyret ved navn er man ihvertfald bevidst om dem, at de er der. At fortrænge og benægte og at føre krig imod naturen som religionerne har gjort bør vi ikke gentage blot for at være politiske eller nyreligiøse/new age korrekte i vor moderne tid. Enhver der tror at være kommet forbi Marx, Freud og Jung og tror at tilværelsen er neutral og uden dynamisk polaritet, polær spænding, dialektik og interessekonflikter er ikke født endnu, vågnet op endnu. Ånden eller hjernen er en HAN eller en HUN -Hjerne (Hun-dyr eller Han-dyr), der findes ingen neutral intetkønnet ånd, hjerne eller bevidsthed. Igen noget neuroforskningen har kastet af sig at der er forskel på mandens og kvindens hjerne. Som der også er forskel på unge menneskers hjerner og ældre menneskers hjerner, hvor det gælder om at få mere ud af mindre, noget jeg nu har levet med hele mit liv (og som alle kvinder burde øve sig i), ha ha Hansi very funny, nu er du måske igen under bæltestedet eller hvordan er det lige vi skal forstå din sidste kommentar?


Apropos skrumpelever og skrumpehjerner og andre ting der skrumper, så har det vist sig at fysisk motion er godt for hjernens størrelse og for sædkvaliteten. Hjernen er primært et motorisk apparat, forhjernen eller frontallapperne er opbygget i forbindelse med motorisk aktivitet. Derfor kan man finde at motorisk leg og udfoldelse hænger sammen med ens indlæringsevne indenfor matematik og geometri fx. Ja fysisk aktivitet er klart noget af det der udsætter og mindsker demensen mest og hjernens tendens til at forringes med alderen.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 26/07/2010 16:13

Hej Arne og Hans,

Arne, det glæder mig meget, at du finder dialogen med Treram udbytterig og gensidig, og at du finder Treram ærlig. Jeg er enig. Jeg finder også Treram ganske sympatisk, selv om jeg finder hans stædige fastholden i diskursen "Gud som et væsen" noget ensidig og afsporende. Jeg fornemmer hans følelser bagved, og han udtrykker dem da også klart - og ærligt!

På samme vis finder jeg også noget godt i Simon og Ole. Simon er jo ganske charmerende, og mon ikke at han er godt selskab, hvis man er sammen med 'off-line'. På samme vis med Ole; han er da sjov, og han er dygtig til at formulere sig. Jeg er ikke enig i de herrers måde at debatterer på, og jeg er enig med Hans, når han fremhæver deres overfladiskhed.

- Jeg savner, at de tager videnskabsbegrebet og dets subbegreber langt mere alvorligt. At de gør sig selv og andre deres videnskabsteoretiske ståsted klart, og at de ikke bruger begreber (som eksempelvis "kultur") overfladisk. Det bliver en meget ensidig monolog fra deres side, hvor de påberåber sig nogle slagord, men udtømmer dem for slagkraft.

Jeg har selv gennem årene været dårlig til det, som jeg nu vil foreslå: At vi altid husker at se det bedste i andre mennesker, også (måske især) i dem, der langer ud efter os med urimelige midler og ikke helt debat-sobre intentioner.

Arne og Hans: Jeg håber, at I får mulighed for at bringe den nuancering ind i debatten, som I med sjæl og kraft forsøger at berige.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 26/07/2010 16:17

Kære Hansemand.

Hvad fornuft er i den gængse betydning af ordet har du fået helt galt i halsen som så meget andet. Om nogen skulle du undersøge unormaliteterne i din perception af verden, for de skriger til himlen.

Med omskrivning af et gammelt ordsprog kunne man sige: Sig mig hvem du tilbeder, og jeg skal sige dig, hvem du er. Du er en fanatiker, Hans, og du er dybt præget af en lang række historiske fanatikere, hvis tanker i dag er passé. Du er som de fanatiske sprogrøgtere, der tror, at efter at sproget har udviklet sig i årtusinder, er dets udvikling stoppet den dag, de gik ud af skolen.

Lad os starte med din guru Freud, en (lige som du) sexfikseret fanatiker, der i dag ville blive dømt for videnskabelig uredelighed. Det var modigt af ham at beskæftige sig med et tabuemne, som sex var på hans tid, men det var en ulykke for psykologien, at en sexfikseret fantast skulle præge et begyndende forskningsområde og gøre det til en religion i stedet for en videnskab. Heldigvis er den kognitive psykologi med syvmileskridt på vej væk fra Freuds vildfarelser.

En anden af dine guruer, Karl Marx, behøver vi ikke at gøre meget ud af. Hele verden har set, at hans teorier var helt hen i vejret, og trods en massiv magtudøvelse fra denne religions magtmennesker, har marxismen kun ført til menneskelig armod og politisk skibbrud. Sådan går det når man misforstår de menneskelige vilkår, som du jo også konstant gør.

Og din største guru, den selvbestaltede profet Paulus, er ingen undtagelse. Hvordan kan nogen dog tro, at en fanatiker fra en totusind år gammel kultur er klogere end nutidens forskere, hvis viden bygger på millioner af menneskers intense studier af naturen og mennesket gennem flere tusinde år.

Tager man flokken af dine øvrige forældede guruer, så er det let at se, at de er indbyrdes uenige. Det vil med andre ord sige, at du bygger dit personlige verdensbillede på selvvalgte udpluk fra alle disse guruers tanker. Hvis dette dit fanatiske selvskabte verdensbillede skulle have nogen sandhedsværdi, må du jo anse dig selv for at være verdens klogeste menneske, klogere end alle dine guruer tilsammen.

Sådan ser det ikke ud for den objektive betragter. Der ser man en forvildet troende, der fornægter virkeligheden og erstatter den med sit eget fantasibillede. I den retning er du ikke spor speciel, Hansemand. Det har utalte millioner gjort før dig, og det har vist sig aldrig at have blivende værdi, for videnskabelig forskning ændrer og udvider hele tiden vores forståelse af verden og mennesket. Dette er åbenbart i mange år gået din næse forbi, stivnet som du er i en fastlåst religiøs opfattelse.

At du ikke forstår, hvad fornuft er og afviser det, er en naturlig følge af dine vildfarelser. Fornuft er mange ting, men det handler altid om at indse dele af virkeligheden. Derfor er det også fornuftigt af Jan at tro på EKIM, for virkeligheden er angiveligt, at det har gjort Jan til et vennesælt menneske, der har indset at fejlopfattelser af verden og andre mennesker skal søges hos ham selv.

At EKIM objektivt set måske ikke er den bedste måde at opnå denne erkendelse på er underordnet. Det har givet Jan et overskud til at være positiv overfor andre mennesker og ikke fordømmende, som de fleste troende er inklusive dig selv.

Fysisk udfoldelse er ganske rigtigt noget, der forsinker en eventuel demens, men der foreligger ingen observationer om, at det kan helbrede vildfarelser. Det er dit eget eksempel jo en bekræftelse på. Vildfarelser kureres kun gennem en skånselsløs selverkendelse, der rykker fantasibillederne op med rode og forholder sig til virkeligheden, ikke den selvskabte "virkelighed", men den vi alle deler. Denne operation har du åbenbart ikke haft mod til at foretage på dig selv.

Hvad er du bange for, Hansemand? smiler

Mvh

Ole Bjørn
engel

P.S. Det var trist, hvis Dawkins og jeg og diverse landes sprognævn og ordbogsforfattere ikke vidste hvad begreberne dækkede over. Nu er begrebsforvirringen heldigvis helt på din side, Hansemand, selv om din opfattelse sikkert er gangbar i dit eget selvskabte univers. Men det ser ikke ud til at ret mange vil forsøge at følge dig ind i det. griner

Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 26/07/2010 16:48

Kære Hanskrist som kan snakke bukserne af dem som end ikke har bukser på smiler

Hanskrist, den virkelige udfordring ligger i ikke at projicere.

Hvor ved du fra, at det du skriver om mig, ikke er noget du måske er bange for at forholde dig til i dig selv?

Det er nemt nok at analysere andre mennesker, men det er straks mere vanskeligt, at erkende hvad der sker inde i en selv.

Hvad sjovt er der i at være i denne verden hvis ikke man er bevidst om hvad det egentligt er man oplever? Hvis ikke man er tilstede i sig selv(fordi man er bange for ens følelser og tanker?), er det så ikke der man kan sige man bliver styret af det ubevidste? Når man fuldstændig er i ens forsvarsmekanismers vold, så er det vel en form for neurose.

Og jeg er helt enig i at der ikke subjektivt findes noget som er neutralt. Enten tager du udgangspunkt i kærlighed, eller også tager du udgangspunkt i frygt. Kærlighed udvider sig, mens frygt projicere. Objektet i sig selv er hverken det ene eller det andet, for det er subjektet som har egenskaberne frygt og kærlighed.

Har du nogensinde oplevet at et træ var bange? Eller at månen var ked af det? Eller at en sten blev rasende fordi du trådte på den? Eller at en lampe følte dyb kærlighed til dig når du tænde for den? Eller at en mønt blev dybt tankenemmelig fordi du lagde den i din pung? Eller at dine underbukser blev skuffede over dig fordi du pruttede i dem? Nej vel...?

Tænk sig hvis en videnskabsmand observerede, at et objekt havde følelser? Tænk sig hvis et atom fortalte iagttageren, du er grim og dum, lad være med at kigge på mig, jeg har lige en dårlig dag? Eller at en celle i hjernen blev arrig fordi du gik til boksning? Eller at en celle i hjernen blev sentimental når du så min video på youtube? Eller den fortalte dig, at den elskede dig? Eller at den var vred på dig?

Men det kunne da være meget underholdende hvis du oplevede verden på den måde, men sikkert ikke for dig, for så ville du helt sikkert have en form for neurose og være meget bange.

Kan du se hvor problemet ligger?

Du har noget du kalder mig eller jeg eller et selv(subjektet?).

Men hvor kommer dette jeg, mig, selv fra?

Hvis subjektet er adskilt fra objektet, så kan subjektet ikke være objektet, og objektet kan ikke være subjektet.

Jeg har en hjerne. Fint nok. Hvem er du? Åhh, lad mig lige tænke lidt over den....

Hvem tænker?

Åhh, det gør min hjerne. Okay. Så du er ikke hjernen siden du kalder det DIN hjerne?

Hvad mener du?

Ja, jeg har en et fjernsyn, men du vil vel ikke påstå jeg så er fjernsynet?

Åhh, nej.

Okay, så langt så godt.

Hvem er det så jeg taler med lige nu?

Dig selv?

Bingo, der var den... smiler

Der er bred enighed indenfor videnskaben omkring det, at alt i universet er energi. Nogen ville kalde det for vibrationer som bevæger sig i forskellig frekvens. Men om det er godt eller skidt, sandt eller falsk, smukt eller grimt, ja, det er kun noget subjektet oplever.

Formen eller objektet har kun den mening, værdi og betydning som subjektet tillægger det. Det kan være svært at acceptere at det forholder sig således, men når først der blot er en delvis accept af dette, så søger man kærligheden og glæden i ens indre. Når det er fundet, så er man fri, selv i en verden mennesket oplever som begrænsende og fyldt med lidelse. Men først skal man lige igennem alle sindets illusioner.

Håber du har det smukt og godt, kære Hanskrist.

Ps. Min hjerne siger den er intetkøn. Tror du det er derfor der ikke er nogen spænding imellem ørene på mig? blinker

Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 26/07/2010 18:15

Ups. Der skal stå øhh og ikke åhh. Eller måske skulle der stå bøhh eller buhh smiler
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 27/07/2010 11:45

Hej Serotonin.

Citat:
- objektet har kun den mening, værdi og betydning som subjektet tillægger det.

Der røg mit sidste holdepunkt: Universets væren.

Og dog - det gjorde det måske ikke helt alligevel, for dét, du beskriver, er vel også en slags væren smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 27/07/2010 13:47

Hej Arne.

Jeg synes udtrykket Universets væren giver meget god mening for mig i forhold til det jeg nogen gange oplever.

Når jeg er stille i mit sind, er åben og imødekommende overfor alt, så er der det som er. Jeg er, verden er, universet er.

Er det det du mener med Væren?

Jeg kan beskrive mine følelsesmæssige oplever ved at bruge objektet som et symbol. Men når jeg oplever virkeligheden som den er og ikke hvad jeg gør den til, så er min oplevelse så abstrakt, at jeg godt kan se, at ethvert forsøg på at begrebsliggøre virkeligheden må slå fejl.

Den video fra youtube jeg lagde ind i tråden her, den vækker en følelse af samhørighed i mig. Følelsen er der allerede, men jeg kan så bruge objektet til at komme i kontakt med følelsen. Når jeg er kommet i kontakt med følelsen, så kan jeg se at objektet blot afspejlede denne følelse, eller var et symbol på den følelse.

Så kære Arne, hvis dit holdepunkt er en følelse du er i kontakt med i dit indre, så er der intet som kan tage noget fra dig(kun dig selv ;-)).

Smuk dag til dig fra mig.

Kærligst Jan.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 28/07/2010 10:41

Hej Serotonin.

Udover dine stærkt foruroligende tanker om subjekt og objekt blinker , siger du også - om os selv:
Citat:
Enten tager du udgangspunkt i kærlighed, eller også tager du udgangspunkt i frygt.
Dén har "kørt" i mit hoved smiler

Er de to: at elske, og at frygte, virkelig hinandens modsætninger (eventuelt to sider af den samme sag)?
Og jo, det holder nok - i hvert fald hvis der ved frygt forstås ikke alene ydre trusler, men også "indre fjender", såsom virkninger af fortrængte traumer, sider af en selv, man ikke vil kendes ved, ambitioner og stræben affødt heraf - og sikkert meget andet.

Er det ydre trusler, er det vel overlevelseskampen, der skubber alt andet til side, og er det "indre dæmoner", hindrer de jo sindets harmoni, og det bliver umuligt at se verden med den nok oprindelige kærlighed, elske verden, som du jo så smukt beskriver det i dit youtube-link om at se med børnenes dejligt uspolerede øjne.

Teologen og filosoffen K.E.Løgstrup var i sin tid inde på noget lignende.
Han kaldte det, så vidt jeg husker: det spontant gode - ikke en religiøst påtvunget næstekærlighed - men en oprindelig mennesket iboende egenskab.

Du kommer også ind på "symbolsprog", når du skriver:
Citat:
Jeg kan beskrive mine følelsesmæssige oplevelser ved at bruge objektet som et symbol. Men når jeg oplever virkeligheden som den er og ikke hvad jeg gør den til, så er min oplevelse så abstrakt, at jeg godt kan se, at ethvert forsøg på at begrebsliggøre virkeligheden må slå fejl.

Og så ka' jeg jo ikke la' være at tænke på de Ikóner, jeg kender lidt til, som jo går den modsatte vej ved at bruge symboler ("kastet sammen med") i et forsøg på alligevel at udtrykke noget, der ER.
Det var i hvert fald ad den vej, jeg snublede ind i at opleve den uselviske og medfølende måde at elske på smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 28/07/2010 13:31

Hej Ole..

Ja, problemet med Arnes idé er imidlertid, at der slet ingen teori findes til præsentation og for at operere med noget ”guddommeligt fuldkomment” som forklaring på hans verdensbillede – netop derfor er han ude af stand til at forklare og beskrive en bagvedliggende metode som bevæggrund for hvordan i helvede han dog kom frem til idéen han præsenterer som grund for sit værdisyn. Når derfor han vender bevisbyrden for sit eget udsagns sandhedsværdi på hovedet, står udsagnets sandhedsværdi stadig uden forklaringskraft, hvorfor troen på noget guddommeligt i sig selv bliver meningsløs og dermed uden værdi. Enhver kan med samme forklaringskraft værdsætte en tro på det stik modsatte.
Hvad Arne viser er derimod noget ganske andet end en fornuftig forklaring på verden omkring os, nemlig, at også han er i stand til at føle for en tro der måtte tilfredsstille præcise menneskelige behov for trøst, idet nogle reelle faktorer bestående af faktiske hændelser i livet, kan ryste os i vores grundvold på en måde der så gør, at vi som mennesker kan tilsidesætte sund fornuft og rationel tænkning. Men det ved vi jo i forvejen, og er allerede forklaret, med henvisning til de årsager for troen, Arne selv lægger til grund for sin option. Hvad Arne derfor får værdsat, er akkurat en behovstilfredsstillelse for et verdensbillede vi kender helt tilbage i de tidligste religiøse trossamfund, hvor netop verden forklaredes med et hav af guders vilje, hvorfor Arne måske nærmere kan siges at rode lidt rundt i en leden efter det gudesyn der skal tilfredsstille forventningen om en mening med hans liv. Men at sidde og sige, at man med et sådant grundsyn ikke er religiøs, det er i sig selv misvisende og tull, og dét var den egentlige pointe.

Så der hvor jeg ser debattens udfald, det er præcis til Trerams fordel, idet han jo netop ikke forstod hvorfor Arne det ene øjeblik var uden gud, mens han det næste øjeblik opererede med et sådan fænomen som grund for sit livssyn.

Du skriver helt centralt ”Overført på Arnes ordkløveri må vi konstatere, at vi derfor ikke eksakt kan bevise, at der ikke eksisterer en lyserød usynlig enhjørning. Hvis nogen i tilgift påstår, at hendes lyserøde hellighed også har skabt universet og at hun har et formål med sin skabelse, så kan vi heller ikke eksakt modbevise dette. Men vores fornuft vælger så at forklare universet ud fra et enklere synspunkt, som også stemmer overens med vore erfaringer fra forskningen”.

- Vi må, som netop også gjort, bare præcisere hvor forklaringsproblemet egentlig ligger, for det er Arne åbenbart ikke i stand til selv at se. Og det ligger som sagt i netop at forklare et påstået elements evne til eksistens, og altså ikke i at forklare, hvorfor tænkte elementer ikke evner at eksistere. Arne har kun vist hvad vi i forvejen vidste, nemlig, at det grundlæggende er muligt at fralægge sig enhver form for metodisk kritisk og rationel tænkning, men det får himmelnisser jo altså ikke evne til eksistens af, ligesom Arne heller ikke pludselig udvikler evne til at flyve, osv. Så han forbliver m.a.o. stadig på jorden, men har reelt intet af værdi som forklaringskraft at bidrage med til debatten, med sligt tull.

At noget ikke er utænkeligt, betyder ikke at det er muligt. Og med blot et hav af gensidig ekskluderende udsagn, er man lige vidt.

Faktisk ved jeg ikke hvor fanden han egentlig vil hen med sit tull her, men hvis pointet hans er at vi i stor grad lader os begrænse i vores søgen, så gælder det i hvert fald ikke når det kommer til spørgsmålet om guders eller andre metafysiske entiteters eksistens. Intet har optaget menneskeheden mere de sidste tre tusinde år. Problemet for apologeterne er imidlertid, at der til trods for søgning højt og lavt, kreative teologiske krumspring og adhoc-hypoteser i øst og vest, endnu ikke er fremkommet så meget som en flig af dokumentation til støtte for en sådan idé.
Almindelig intellektuel redelighed skulle da tilsige at man da lader hypotesen falde. I stedet vælger man at svimle rundt i et erkendelsesteoretisk konkursbo hvor man giver logikken skylden hvis ens egne udsagn ikke hænger sammen.

Det er desuden ikke særlig interessant pludselig at se Arne indføre kvanteteorien i forbindelse med sine idéer om noget guddommeligt. Hvornår har teologien sidst produceret en spændende ny informationsbærende tanke? – men han ”tror” vel også kvanteteorien blev fremmet gennem religiøse grublerier og teologisk gymnastik, suk!
Kvantemekanik og relativitetsteorierne, for ikke at sige avanceret kosmologi, ér jo stjerneeksempler på hvor langt videnskaben kan nå uden at kompromittere grundlæggende epistemologiske principper. Metoden virker og producerer ny verificerbar erkendelse i et stadig stigende tempo. Og netop dette viser med al tydelighed hvad mennesket er i stand til med videnskabelig metode som værktøj. Så Arnes nonsens om menneskets, rationalitetens såvel som videnskabens begrænsninger, viser igen kun noget om hans eget bagudrettede livs- og menneskesyn, men intet om menneskets intellektuelle kapacitet ud i fremtiden.

Selvfølgelig ligger der ingen ond vilje til grund for Arnes eller andre menneskers religiøse grundanskuelser. Pointen var kun at få det placeret i en kulturel kontekst, som det sandsynlige udspring. Man er ikke ond, fordi man er kulturbærer af traditioner og det har ingen hævdet. Dertil kommer, at vi vel alle forstår den utryghed man kan opleve og føle når grundfjeldet skrider under os, samt at vi som sociale individer betragtet netop må siges at være tryghedssøgende i de traditioner kulturer forankres i. Men alt dette har du jo selv slået fast mange gange – du skal altså alligevel ha’ en positiv tilkendegivelse, som sagt, rart at se dig igen.

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 28/07/2010 14:01

Hej Arne og Serotonin,

I taler om "frygt og kærlighed" og modsætningen - eller mere generelt: Sammenhængen - mellem disse. Jeg tænker på Jesus, der dag efter dag prædikede om den uselviske og medfølende kærlighed, som han bad os tage til hjertet og øve over for enhver, selv mod dem der mishandler os.

...I jeres sammenhæng tænker jeg på hans ord: Frygt ikke, tro kun!

(Denne tro er for mig ikke en tro på et 'væsen' eller en historie om en 'stedfortrædende død', som man blot skal tro på, men derimod på nogle ord, der giver genlyd i hjertet - altså, tro på kærligheden!).
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 28/07/2010 15:32

”Denne tro er for mig ikke en tro på et 'væsen' eller en historie om en 'stedfortrædende død', som man blot skal tro på, men derimod på nogle ord, der giver genlyd i hjertet - altså, tro på kærligheden”.

- Vel rettere en tro om et væsens kapacitet, bygget over forestillinger du gør dig over anekdoter du tænker over med hjernen din. Ordene her giver m.a.o. genlyd i dine tanker, og dette fordi de reflekterer tanker andre før dig har tænkt, i forbindelse med kærligheden. Men kærlighed er ikke bare poetiske ord, men en følelse vi KAN omfatte mennesker med der står os nær, men som vi ikke nødvendigvis MÅ omfatte medmennesker med, for at begå os i sociale sammenhænge.

Kærligheden er speciel, fordi den er noget bemærkelsesværdigt vi kan opleve, mens forudsætningen for det bemærkelsesværdige ikke ligger i at standardisere den - og det er hvad din tænkning søger imod ;)

Den fascination du udviser poesien over temaet 'kærlighed', har imidlertid som fænomen betragtet langt større forklaringskraft i forbindelse med Platons dialoger, og dette med specifik henvisning til 'Symposion', hvor denne vendes og drejes med langt større og smukkere tankekraft end senere tiders apologeter evnede at formidle med jesusanalogier – og hvorfra sandsynligvis netop de stjal idéerne!

For den sags skyld kan både Arne og Jan hos netop Plato i samme anledning se de identiske grundtræk til nutidens form for etik, og dermed få et indblik i, hvorfor det for kristne i senere tid blev så magtpåliggende at lægge afstand til de store græske tænkere med en ny tidsregning. Vi skal m.a.o. længere tilbage end til de kristne, for at finde idébrønden hvorfra vores kulturs tankerigdomme egentlig tog sit udspring. Hvorfor jesusmytologi egentlig bare er en mellemstation, uden særlig betydning for vejen imod en europæisk samlingskraft som politik. M.a.o. var det måske på tide at vi fik afskrevet det vi i dag kalder ’vor tid’, for derved at få en større samling på europæisk kultur - men de kristne er måske lidt ængstelige for at troen som mellemstation, blir synlig for enhver? ;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 28/07/2010 18:07

Hej Simon,

Du fremsætter en del postulater og - mere indirekte - bringer en del antagelser ind i debatten (du er blevet gjort opmærksom på dette flere gange af flere forskellige debatører). Derudover benytter du en del uafklarede begreber. Hvis du selv ønsker at slå til lyd for en videnskabelig tilgang, så må du afklare, definere og argumentere og i det hele taget gøre det rugbrødsarbejde, der søsætter den diskurs, du søger at manifestere - ellers er der blot tale om skibbrud.

...Dog kan jeg sagtens følge din ihærdige tilgang til debatten. Du har styrke og kraft, men det er min oplevelse, at du mangler det argumentationstekniske overskud, der lader denne kraft blive kanaliseret konstruktivt.

Jeg ønsker dig alt vel i din udvikling mod at bruge din POWER mere effektivt :-)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 29/07/2010 05:05

Ganske enkelt blot en fornuftig tilgang til (også) dit føleri ud i kærlighedens tåger! Du har samme infektion som Arne, der heller ikke kan skrive et indlæg uden se "påstande" der sænker sig nedover ham. Læg nu den overfølsomhed fra dig og tilføj debatten nogle fornuftige betragtninger nogen kan bruge til noget.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 29/07/2010 10:49

Hej Anonym.

Jo, de ord, som kristendommen tillægger den Jesus, som Bibelen omtaler, dem er der jo værdi i, uanset om man er kristen med en gudstro eller ej - vil jeg tillade mig at mene - og din fremhævelse af det at elske uselvisk og medfølende er jeg dig taknemmelig for.

I Kristus Ikónen her i billedgalleriet er det egentlig det samme, der udtrykkes - med højre hånds alfa (agapó: jeg elsker) - gentaget ved en lok i panden - og i øjnene).

I øvrigt ser det for mig ud, som om der er to måder at se verden på, der tørner sammen her i denne ret så livskraftige debat-tråd: Rationalismen, der vel nogenlunde kan karakteriseres ved sin tro på, at verden kan forstås fuldt ud v.hj.a. fornuften - og så empirismen, der vel kan siges at være erkendelse, som bygger på sansning og erfaring.

Gensidig respekt synes at have trange kår her blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/07/2010 19:44

Hej Arne,

Det glæder mig, at jeg har kunnet være til inspiration.

Der er i den grad nogle forskellige perspektiver, der tørner sammen i denne tråd. Derudover er der også meget vaghed omkring den videnskabelige diskurs, som nogle af personerne forsøger at slå til lyd for... Det er jo ikke nok at bruge ordet "videnskab" - de må forklare deres videnskabsteoretiske position, forklare deres nøglebegreber og, ja, underbygge deres påstande. Men det er de øjensynligt slet ikke klar over. At bruge ordet "fornuft" gør ligesom ikke arbejdet for dem. (Hanskrist er oven i købet kommet nogle af dem i møde delvist).

blinker
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/07/2010 15:35

"Derudover er der også meget vaghed omkring den videnskabelige diskurs, som nogle af personerne forsøger at slå til lyd for".

- Atter de samme bortforklaringer - dem går i to sku' aldrig tom for! ;)
Det var ikke jeres forestillinger om videnskabelige metoder i to sku' fremvise, dem har vi til overmål set, men derimod hvad folk dog ska' bruge jeres kærlighedshungrende poesi om fantasifulde objekter til, som forklaring på...hvad?

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/07/2010 16:29

Det er sandelig sandt, at det ikke er os, der skal vise noget om videnskabelige metoder, men det skal du derimod, du som forsøger at slå til lyd for videnskaben. Du skal argumentere for dine påstande, afklare dine begreber, fremlægge, underbygge og vise dit videnskabsteoretiske ståsted - hvilket også omfatter et metaperspektiv på den forforståelse, som ligger heri.

Se hellere at få forvandlet dit slagord om 'fornuft' til noget mere slagkraftigt.

blinker
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 01/08/2010 14:49


Og sådan kommer du gang på gang uden om helt centrale spørgsmål du snyder dig selv for: hvad folk dog ska' bruge jeres kærlighedshungrende poesi om fantasifulde objekter til, som forklaring på...hvad?

Som efterhånden samtlige debattører med en fornuftig tilgang til debatter har konkluderet, kommer man bare ikke videre på dén måde - og det er jo heller ikke din intention, så pyt, du skal blive fritaget for en besvarelse..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 01/08/2010 14:53

Hej Simon,

Du forstår ikke, hvorfor jeg ikke svarer på dit spørgsmål - om end jeg svarer løbende, men svarer på en måde du ikke finder tilfredsstillende. Jeg forstår omvendt ikke, hvordan du kan slå til lyd for en videnskabelig diskurs uden at gøre det grundlæggende videnskabsteoretiske arbejde, som du bør gøre, såfremt du bruger de begreber, som du faktisk bruger i dine indlæg.

Nej, vi kommer nok ikke videre.

Håber du har haft en god sommer :-)
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 01/08/2010 15:31

Hej Anonym.

Jeg har fulgt din dialog med Simon.

Så vidt jeg kan se, er Simon en udpræget rationalist, der synes at mene, at alt kan og skal forklares alene ad fornuftens (og naturvidenskabens) vej.

Alligevel har Simon fremsat påstanden: Gud(er) eksisterer ikke - hvilket jo ikke just er det samme som at afvise påstande fra nogle mennesker om at gud(er) eksisterer.

En sådan mangel på logik gør i mine øjne Simon upålidelig og utroværdig, hvorfor jeg ikke vil spilde yderligere tid på dialog med ham.

Dertil kommer så, at Simon ikke bidrager til debatten med sit eget - vel rationalistiske - billede af verden, men alene bruger kræfter på at nedgøre andres.

Vi mennesker søger at danne os billeder af tilværelsen med de midler, vi har til rådighed - og tør støtte os til.

For Simons vedkommende ser det ud til, at alt andet end fornuft og logik kasseres - altså rendyrket rationalisme - som eneste middel.

For andres vedkommende suppleres fornuften med de evner, vi mennesker også har, og som rækker udover fornuften (såsom følelser, fornemmelser, intuition, anelser - måske endda åbenbaringer), uanset at de ikke er nær så nemme at håndtere.

Derfor hører vi igen og igen Simons "klagesang":
Citat:
Som efterhånden samtlige debattører med en fornuftig tilgang til debatter har konkluderet, kommer man bare ikke videre på dén måde -
idet Simon glemmer at skrive: - med en udelukkende fornuftig tilgang osv. blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 02/08/2010 12:57

Hej Arne,

Jeg er enig med dig i, at der findes andre veje til erkendelse end gennem 'fornuften', hvorimod andre henfører disse 'andre veje' til 'følelser og fornemmelser', der aldrig kan give vished. Når jeg taler om 'andre veje', så taler jeg om en højere, intuitiv og direkte erkendelse, hvor den erkendende og det erkendte er ét. Hvem betvivler sin egen bevidsthed? Behøver en mand at argumentere for, at han er bevidst? Ligeså lidt behøver han argumenter for sin direkte, intuitive erkendelse, for han er ét med det, som han erkender.

...Men dette sprænger rammerne for begreber som "jeg", og hvad vi dertil lægger af karakteristika.

Min personlige stræben består i at forlade "det lille selv" til fordel for "det større selv" ved at lade min sjæl kærtegne af Jesu ord, som for mig at se er det ypperste udtryk af den uselviske og medfølende kærlighed.

Jeg er på ingen måde god til at efterfølge ham, jeg ønsker at give min troskab til - hvilket min årelange debataktivitet lader afsløre. Alligevel håber jeg at inspirere andre til at efterfølge ham, bedre end jeg har kunnet gøre det.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 03/08/2010 11:00

Hej Anonym.

Jeg har egentlig ikke rigtig noget at sige, men synes alligevel. jeg vil svare dig.

Den måde, du beskriver din situation på, er helt ny for mig - og alligevel synes jeg, jeg genkender.

I hvert fald står det da klart, at du er stærkt inspireret af nogle idéer, der på en eller anden måde kom til verden for at par tusind år siden (og som jeg tror, f.eks. buddhister vil nikke genkendende til - i hvert fald på nogle af områderne).

Og denne inspiration giver dig tydeligvis en mening og en retning i dit liv, som du følger efter bedste evne.

Hvor godt, det så lykkes, er ikke det vigtigste.
Det vigtigste er, at man gør, hvad man kan.
Det lærte jeg af en fattig husmand syd for Ribe for mange, mange år siden smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 03/08/2010 13:18

Hej Arne,

Mange tak for dit venlige svar :-)
Det varmer!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 03/08/2010 17:24

Hej du..

"Så vidt jeg kan se, er Simon en udpræget rationalist, der synes at mene, at alt kan og skal forklares alene ad fornuftens (og naturvidenskabens) vej. Alligevel har Simon fremsat påstanden: Gud(er) eksisterer ikke - hvilket jo ikke just er det samme som at afvise påstande fra nogle mennesker om at gud(er) eksisterer".

- Religioner har altid været omgærdet af pågående diskussioner i kulturer. Det pinlige er når nytteværdien af et guddommeligt livssyn formidles med så forklaringsfattige redskaber som ’tro’. Her hjælper det ikke just ”forædlingsprocessen” når begge d’herrer gemmer spørgsmål i ”kærligheden” eller poetik. Alene her må vi sige, at børn faktisk viser større sans for nysgerrighed og kundskabssøgen, og har som sådan flere arenaer at bevæge sig rundt i. Det er fornuftige forklaringer man bidrager med i debatter.

Alle mennesker evner at sanse, føle og udvise kærlighed, intet odiøst i det. At begrave sit livssyn i kærlighedserklæringer, eller kærligheden i livssynet, forklarer ikke verdensbilledet i to tænker jer til. På den måde tolker man i stedet livet ind i betragtninger der behager én, og får faktisk indelåst sig i stærke følelser for en tro, og det kan ikke betragtes som et åbent sind, snarere hul i hovedet. Tusindvis af religioner har proppet kulturer med tænkte guddommelige fænomener, ja tillige søgt at verificere disse med hvad vi må betragte som (endda optiske) sansebedrag, hvorfor de store religioner nærmest kan betragtes som store modehuse der tilførte verden et fylde af menneskeskabt mystik som naturforklaring. Verden selv tilbyder jo ikke selv den slags sanseoplevelser, hvorfor hypoteser om noget guddommeligt ergo må forefindes i menneskets egen skaberevne. I det lys er det jo så din egen skabertrang, du Arne slås med dér, ikke et verdensbillede der forklarer noget omkring dig. I det lys kan fænomenet du skaber dig jo kontinuerligt bare tolkes ud i det ukendte, og det er hvad du præsenterer her. Hvorfor du ikke lader hypotesen falde, må ergo skyldes behov der afstedkommer fra selvsamme tanke- eller sindbilleder, men rent faktisk er det jo hverken naturen i eller udenfor mennesket der dér er det interessante, men derimod dig selv. Store tænkere tilbage har jo sloges med samme tanker, så du er i godt selskab ;)

Etiske/moralske konventioner er for øvrigt netop fremmet med rationelle og derfor logik som værktøjer, med hvilke mennesket jo ved egen tankekraft tilførte store kulturer en række fornuftige leveforhold for sameksistens. Selvfølgelig er ikke alle ændringer pr. def. en udvikling imod noget bedre, men pointen er, at vi også her må (an)svare for ’noget’ overfor medmennesker, ikke overfor tænkte guddommelige entiteter. Opretholdelsen af et urokkeligt verdensbillede gennem et internationalt herredømme, hvor mægtige kirkefyrster holdt sammen på verdens sjæle ved trosbekendelser om det kendte tilvirket af en ukendt faktor, har kun gradvist forrykket og opløst sig, og netop dette skete gennem bedre viden(skab) og fordi store filosofiske ”systemer” langsomt blev en slags uafhængighedserklæringer for selve mennesketanken – hvor den truende meningsløshed blev fordrevet med respekten for den utrættelige tanke. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor det er dig så magtpåliggende at løsrive dig fra et meningsfylde netop de ældre religiøse tænkere tilførte verdensbilledet, for der er jo fin overensstemmelse: begge handler om at tilføre livet selv en mening, gennem en tro på en guddommelig skaberkraft, ikke sandt? Men at tiltænke sit liv mening gennem ældre religiøse tankebygninger, betyder jo ikke at livet derfor pr. def. har mening, men blot at man søger en mening med sit liv gennem også ældre livsfilosofier. Det er her det bliver svært at forstå hvorfor videnskabelige naturforklaringer, der helt adskiller sig fra dine intentioner, partout skal rodes ind i dine forventninger. Her må vi bare sige, at du tiltror dit eget liv mening på baggrund af tankebygninger fra ældre verdensbilleder der tiltaler dig, hvilket i sagens natur næppe kan være en konklusion du kan modsætte dig. Spørgsmålet omkring din religiøse livsanskuelse er m.a.o. ikke bare et spirituelt spørgsmål om vægtning af selve poesien, men spørgsmålet om hvorved livsanskuelsen har sin forankring. Og det er netop her jeg fint forstod Treram, men ikke dig, idet jeg synes du bare blev tåget i din søgen efter at forklare dine tankers grundfjeld.

Tilbage står, at man jo sagtens kan skabe mening i sit liv, uden derved at tilstræbe livet en mening, hvorfor spørgsmålet stadig står ubesvaret hen, hvorfor og med hvilken nyttevirke de gamle urokkelige verdensbilleder partout skal bestå, ja hvorfor man forankrer sit livssyn på samme basis – og tillige kalder positionen for ”at være åben”?
Det synes som om i er indelåst i stærke følelser for en mystik der driver rundt med jer, at i ikke ejer den nødvendige kritiske sans til at finde nøglen ud af det morads i bevægede jer ind i. Men ved du hvad Arne, du der har så travlt med at ligestille gudetro og ikke-gudetro som identiske værdisystemer, kan jo forsøge at besvare et simpelt spørgsmål for dig selv - nævn en mening eller egenskab (foruden selve fraværet af gudetro) som er sligt, at dersom en person IKKE har den, da er denne person ikke ateist?

Mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 04/08/2010 13:25

Simon fastholder sin påstand: Gud(er) eksisterer ikke.
Simon kan ikke bevise sin påstand.
Ergo er Simon ikke troværdig.
Jeg kan i hvert fald ikke komme til anden konklusion.

Simon omtaler, hvad han kalder: "så forklaringsfattige redskaber som ’tro’".
Den "fattigdom" må jo så ramme alle, der tror på medmenneskelighed, retfærdighed, demokrati, neoliberalisme, socialisme, skæbne, dæmoner, engle, guder - og sikkert meget andet - såsom fornuftens enerådende tilstrækkelighed.

Min tro - som kun er en tro - og altså ikke er en påstand - er helt kort, at der eksisterer en universets væren, som ikke er tilgængelige for vores dyreart - og måske også en sandhed bag denne væren, som naturligvis er endnu mere utilgængelig.

Min oplevelse er, at i hvert fald denne klode har en grundtone af kærlighed til os levende væsener - ikke sukkersød forkælelse - langt fra - men alligevel.

Om det så skal kaldes gudetro eller ikke, det ka' jeg ikke se skulle være så vældig interessant.

For mig ser det ud, som om Simon tror på fornuft og videnskab, som det eneste - og det er jo hans gode ret - selv om han endnu ikke har udtrykt sig klart her.

At han så håner andre, der ikke tror nøjagtigt som ham selv - tja - det skal jo nok divideres med afsenderen.
Det har i hvert fald ikke min interesse blinker

Hilsen Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 04/08/2010 15:17

Hej Arne,

Du skriver:
"Min oplevelse er, at i hvert fald denne klode har en grundtone af kærlighed til os levende væsener - ikke sukkersød forkælelse - langt fra - men alligevel."

- Flot sagt. Jeg stemmer i med et JA til dette! Og jeg tror endvidere, at denne "kærlighedens grundtone", som søger at nære os, også vil helt ind og tage bolig i os, så vi selv må slå denne tone an over for andre. Eller sagt på en anden måde: Kærlighedens grundtone spiller for os, men vil også skabe resonans med os, så vi selv bliver dens instrumenter til gavn for alle levende væsener.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 05/08/2010 16:26

Hej du..

"Simon fastholder sin påstand: Gud(er) eksisterer ikke".

- Da religioners påstand: "guder evner eksistens" ikke kan tilskrives sandhedsværdi, mangler guder derfor evne til eksistens - det er konklusionen vi må drage fra religioners påstande. Sådan er dét Arne ;)

"Simon omtaler, hvad han kalder: "så forklaringsfattige redskaber som ’tro’". Den "fattigdom" må jo så ramme alle, der tror på medmenneskelighed, retfærdighed, demokrati osv.osv.".

- Nej, du har stadig ikke forstået pointen: man behøver ikke indskrive parapsykologiske fænomener (guder, osv.) i forlaringsmodeller for sociale forhold, retfærdighed og da slet ikke demokratier - her opererer du med begreber der er helt uden mystik og som vi rationelt kan forklare. Ikke mindst har menneskelighed (ell. medmenneskelighed) intet at gøre med din tro om guderne. Man forklarer stadig ikke mennesket ved at indskrive himmelnisser i forklaringsmodellen, på den måde fjerner man sig istedet fra det man søger at beskrive, og det er hvad du alt for tit ender op med.

"Min tro - som kun er en tro - og altså ikke er en påstand - er helt kort, at der eksisterer en universets væren".

- Dette er en sløset måde at beskrive et univers med uendelig mange fænomener, idet du her samler samtlige under betegnelsen 'væren' - du skaber dig m.a.o. en slags 'organisme' med forskellige attributter, alene ved hjælp af tro.
Kosmologer forklarer teorier der bygger på hvad de kan observere og undersøge, det gør du ikke, du forklarer universet udfra en idé om 'tilværen' der ikke engang har et udspring i universet, men derimod i religiøs tro. Dette er den markante forskel mellem kreationisme og videnskab Arne.

Det egentlig interessante, som du indtil videre ikke tør bevæge dig ind i, er, hvorfor og med hvilken begrundelse du sidder og tilskriver livet selv en mening?
Der er en væsensforskel mellem det at 'skabe en mening med sit liv' og det, at 'tilskrive livet mening qua noget guddommeligt'. Du må derfor redegøre for den meningsfylde der ligger i din tro, og det vi ser er, at det kan du ikke - ikke fordi du som troende er et dårligt menneske, men fordi din tro ikke har forankring i selve livet, troen har m.a.o. kun referent i en idé! Din tro behandler på en måde kun tankeelementer udenfor det kendte liv, og det er her du går i spåner. For hvilken mening er der vel i at forklare det kendte ved hjælp af tro på noget ukendt? Nogen kan tro modsat dig, med samme forklaringskraft - ergo, er tro en meningsløs syssel som værktøj, og det var hvad jeg skrev.

Den mening vi selv tilvirker og skaber, har netop vi ansvaret for, og når netop værdisyn forandrer sig ser vi derfor kulturers mening falde. Det samme gælder trosbekendelser omkring div. gudesyn, også her er der kun få tilbage fordi andre før ikke længere havde forklaringskraft nok i mødet med bedre viden.

mvh
Simon
P.s.: Derfor kan du da sagtens sidde og tro en masse om div. kulturers gudeidéer, og det klarer du jo fint. Men skal du partout bygge dig en ny gud, da blir det kun interessant dersom du bygger noget hidtil uset. Du må starte fra bunden Arne, det du her præsenterer er desværre set mange gange før.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 10/08/2010 21:08



"Intellektet diskuterer!!!"

"Intellektet kører i ring og har INGEN indsigt!!!"

"Åndelighed er et spørgsmål om indsigt, og DET er hinsides al diskussion!!!"

m.v.h.
Esther.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 10/08/2010 22:06

"Intellektet kører i ring og har INGEN indsigt!!!"


Jeg mener nærmest det modsatte må jeg sige.


Hvem lægger vi ører til? Øst eller vest?

Ud fra Paulus forståelse af tidslighed og historiskhed, sine Paulus forelæsninger, når Heidegger frem til at mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet. Og jeg er rørende enig med dem begge. Antropologerne mener da også det er Cro magnon menneskets mest karakteristiske fortrin over for Neandertaler mennesket, at "vi" cro magnon mennesket ikke er prisgivet det vi kalder nuet, da vores forestillingsevne eller mentale kapacitet (åndelige styrke) gør os selvstændige forstandige i forhold til nuet. Mennesket lever i noosfæren og er primært et åndeligt kulturelt sprogligt/tænkende forstandigt væsen. Også det R. Steiner kalder for jeg-legemet (1)*, mennesket er det eneste væsen der har et fuldt udviklet jeg-legeme.

Hvorfor tidsånden forherliger nuet og ønsker at udslette egoet/jeget skyldes at den er under indflydelse af østens pessimistiske religioner, hinduismen især og buddhismen. Neurovidenskab står for den stik modsatte trend. Forskningen i demens og alzheimer peger på egoets helt uvurderlige betydning og at det aldrig er for sent at gå ind og styrke egoet. Masse at mentale teknikker viser sig at være virksomme og forebyggende. Tænkning, begrebsdannelse og sproglighed (især to-sproglighed) viser sig at være af stor positiv betydning. Altså man finder at tanken og dette at kunne tænke, bruge hovedet, har afgørende betydning.

Man må spørge sig selv om hvad der ka få millioner af oplyste moderne mennesker i vesten til at sætte sig ned og forsøge at ophøre med at tænke og udslette egoet?? Man skulle synes at demens og alzheimer tidligt nok kunne indfinde sig.

Der er mange alvorlige fejl i vores dages udbredte meditations systemer og undervisning. Moderne vestlig meditation burde udvikles i nøje overensstemmelse med psykiatrien, psykologien, gerontologien (demens og alzheimer og åndsfriskhed højt op i alderen) og neurovidenskab.



Hansi drillepind, altid på tværs af tidsånden. Ja tidsånden er opium for folket. Nå pjat, konkurrence og kritik, at være kritisk, er vigtige for fremskridtes/udviklingens skyld, så vi kan komme videre og trænge dybere ind i tingene, hjernen er stadig for en stor uudforsket og ikke forstået endnu.

Berøvet sin kultur ville sapiens være en åndelig krøbling ude af stand til at overleve som andet end primat af laveste rang; den ville ikke engang kunne genopbygge et samfund, der i kompleksitet svarede til bavianernes eller chimpanserne. Edgar Morin.

Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne, tegn/symboler, diskurser og ideer. Såvel tanken som bevidstheden bruger nødvendigvis de lingvistisk-logiske anlæg, som på en gang er både hjernemæssige, åndelige og kulturelle. Edgar Morin.

Vi er fuldt og helt blevet frugten af en biologisk evolution, og det er kun som afslutning på denne, at vi har udskilt os for at blive til sapiens-mennesker. Vi er blevet mere og mere afvigende, enestående, originale og fremmede; udenforstående i den kosmiske og senere i den biologiske udvikling. Vi har gjort os fri af den ved at opbygge kultur og noosfære. Edgar Morin.

Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er. Edgar Morin.

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.

Edgar Morin.









(1)*:

Det fysiske legeme har mennesket tilfælles med hele den synlige omverden, æterlegemet har det tilfælles med planterne og dyrene, astrallegemet med dyrene. Det fjerde led, JEGét (jeglegemet), har det imidlertid for sig selv. Det gør mennesket i stand til at sige "jeg" til sig selv, at komme til selvstændighed. Rudolf Steiner.

R. Steiner er iøvrigt også dybt inspireret af Paulus. Hvor han siger at alle kristendommens grundsandheder dem finder vi hos Paulus. Også her vi finder hans kritik og afstandstagen til teosofferne, som han ellers var i spidsen for en periode her i europa. New age, vore dages, tidsåndens, religiøsitet, er stort set teosofisk tankegods.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 10/08/2010 23:25

Hvad ér egentlig pointen Esther, hvad vil du nu gerne forklare - med det dér? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 11/08/2010 08:03

Godmor´n Simon:

Det sjove er, at der INTET ér at forklare. ... Prøv at vende opmærksomheden indad ... at meditere på ordene her ... og du vil opleve forklaringen (måske?) smiler Dét er min pointe Simon. smiler
m.v.h.
esther.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 11/08/2010 10:50

Efterskrift til Simon:

På selvet.dk ... vil du under emnet selvudvikling og tråden: åndelig blokering? ... hvis du har interesse ... se et menneske efterlyse indsigt/oplysning7forklaring ...

Sådan er vi mange, som har det i disse tider. ... Måske du også er en af dem? ... Rejsen fra hovedet til hjertet ér i sandhed l a n g. smiler

k.h. Esther/Zenia
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 11/08/2010 12:39

Ja, Simon - meditér på Zenias ord og opløs din åndelige blokering!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 11/08/2010 13:02

Hej igen Esther..

"Det sjove er, at der INTET ér at forklare".

- Du besvarer et indlæg på en debat med en tåget kommentar, men kan ikke forklare hvad du mener dermed - hvorfor er det sjovt?

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 11/08/2010 14:46

Vrøvl, Zenia alias Esther forfører folk med en falsk religiøs åndelige overbygning og gør os fremmede for os selv, så vi tror og ikke lever og eksperimenterer og gør os konkrete erfaringer med omgivelserne og os selv. Der er intet konkret i Esther Zenia og det har der aldrig været.

Det moderne liv kan medføre åndløshed, da menneskets muligheder for at realisere sig selv 100% ikke altid er tilstede, eller også mangler man initiativet og modet dertil.

Denne åndløshed kan man udfylde med religion og åndelige religiøse opfattelser og den guddommelige åndelige virkeligheds verden som Esther og Rubæk og en million andre i vesten (og ja fornuftsdyrkelse frem for troen på den skrøbelige forstand (dygtighed/duelighed) der helt og holdent er afhængig af hjernen og adfærd).

Ved at overgive sig til det religiøse og fornuftsdyrkelsen, derved forbliver man netop åndløs, ens egen åndløse forfatning og elendige tilstand ændres ikke ved at fylde på med teosofisk nyåndelighed, nyreligiøsitet og tro på en fornuft (der findes ingen fornuft som der ingen Gud findes uafhængig af mennesket). Allerede Paulus var kritisk heroverfor og kaldte det svag tro, det Rubæk og Esther står for. Se Kol 2 sidste halvdel især.

Hvorfor udfylder mennesker deres liv med alt dette religiøse slam frem for at gå til sagen selv, og virkelig tage fat i ens egen elendige åndløse situation og tilstand, undrer mig. Hvorfor vil mennesker lade sig fylde med alt dette religiøse pis forstår jeg ikke. Hvorfor går man ikke igang med at afhjælpe sin egen elendige åndløse tilstand. Få opbygget en god forstand, høj IQ og forblive åndsfrisk og forstandig højt op i årene. Hvorfor begynder folk ikke at interessere sig for egen hjerneudvikling og forstand i stedet for at lade sig fylde med alle disse religiøse trosforestillinger. Få kigget på ens seksualitet og kærlighedsliv, for dette er sgu da til at tage at føle på, konkret og her kan man da gøre en indsats. Alle disse efterdødsspekulationer, hvad pokker skal de gøre godt for??? Lev dog for pokker et aktivt og spændende liv hvor man bruger alle sine evner og sanser og hele sit intellekt.

Vi skal mærke os selv, mærke vi lever og vi skal gøre os erfaringer med omgivelserne, verden omkring os: sex, kajak, arbejde, musik, litteratur, videnskab, der er muligheder nok. Derved udvikler vi vore muskler, vores vilje og vores IQ, intelligens, forstand (hjernen).

Nyreligiøsitet er opium for folket. Vågn op og drop alt det teosofiske vrøvl, lad os tage udgangspunkt i de erfaringer vi kan gøre os, ved at være i levende udveksling med vore omgivelser, (fysiske (arbejde, kajak løb cykling mmm), sociale (venner familie og socialdemokratiet (de socialistiske partier)) og kulturelle (videnskab, musik litteratur mmm).

Marx (dialektisk materialisme) og neuroforskning og Edgar Morin, ku være nøglebegreberne eller dem vi skal tilbage til.

Lad os udforske vore evner og muligheder og lad os droppe alt det tvivlsomme og ganske ligegyldige hinsidige tåbelige religiøse snak som kræver idiotsik tro og overtro, og som bare er det samme som at fylde vand på en tom beholder (vores åndløse hjerne der fyldes med alskens ligegyldig religiøs tankegods).

Tilbage til Paulus og hans ontologi, begivenhedsontologi. Hvor vi modigt fjerner enhver forestilling om Gud og fanger det hele i Kristus, os som Gudemennesker. Lad os flytte troen (al vores libido vilje og engagement) til mennesket og menneskets muligheder og virkeliggørelsen af vores evner og talenter i den sammenhæng som Paulus har gjort det. Ikke mere himmel og åndelighed/religiøsitet og Gud for sig selv. Det eksisterer ifølge Paulus ikke mere.

mange kærlige hilsner HansKrist.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 11/08/2010 14:58

Hej Zenia..

"På selvet.dk ... vil du under emnet selvudvikling og tråden: åndelig blokering?".

- Også du må vise dig istand til at forklare meninger du præsenterer på denne debat - det gør du ikke ved bare at henvise debattører til mystikere på andre debatsider.

Hvad angår dine "åndelige blokeringer":

Mystikeres meninger om dem selv og verden omkring os afvises ikke fordi mennesker omkring dig skulle være ude af stand til at forstå meningerne, men fordi meningerne er opbygget omkring velkendte gamle overnaturlige trosopfattelser der kun viser noget om et fravær af kritisk tænkning. Imidlertid forklarer vi hverken naturen ell. mennesket ved at tolke disse ind i fantasier om "noget" udenfor naturen - på den måde tumler man istedet rundt i et erkendelsesteoretisk konkursbo, fremmet af netop religionerne selv.

Set i det lys, blir man altså ikke just et "åndslys" der blæser med generende styrke, bare fordi man i små trossamfund suggestivt tilfører hinanden fantastiske evner og derefter off. bekender, at afvisninger af den mystik man forherliger må skyldes "åndslys" med svagere flamme!

Du må nøjagtig som Esther forklare dig, forudsat du altså mener du har noget interessant i godteposen - men det er måske slet ikke tilfældet? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 11/08/2010 16:00

Hej Hans..

"Nyreligiøsitet er opium for folket".

- Det blir da ikke stort bedre fordi forkærligheden udvises til ældre romantikere indenfor religiøs overtro - psykastenien består skam uanset romancens ælde i selve accepten af syntesen om sig selv som et underdaniggjort individ, underlagt selvsamme ærefrygt for overnaturlige fænomeners viljestyrke ;)

"Vågn op og drop alt det teosofiske vrøvl".

- Hvor sætter du egentlig skellet mellem morgenvækning fra drømme ved yngelplejen fra Freud-inficerede synteser, og så morgenvækning med 'Vågn Op' på natbordet, din røver...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 11/08/2010 18:04

Hej Esther.

Du skriver, at intellektet "kører i ring" og ikke opnår indsigt.
Det tror jeg, jeg kan følge dig i, hvis det, du mener, nogenlunde er, at menneskelig fornuft alene spærrer os inde i et univers, der er mindre end virkeligheden.

Når du så skriver:
Citat:
Åndelighed er et spørgsmål om indsigt, og DET er hinsides al diskussion!!!
så bli'r jeg lidt bange for ordet indsigt - og egentlig også for ordet åndelighed.
Ikke fordi jeg er uenig, men det er meget store ord, synes jeg.

For mit vedkommende tør jeg ikke gå længere end til, hvad jeg synes, jeg oplever som en "grundtone" af kærlighed i universets væren.
Det er alt rigeligt for mig, det er kun noget, jeg oplever, og det ka' jeg ikke løbe fra (det har jeg bestemt heller ikke lyst til), men det er ikke noget, jeg kan påstå som værende sandhed for andre end mig selv - selv om jeg jo tror det blinker

Jeg er nysgerrig efter, hvad der nærmere ligger bag dine ord om indsigt gennem åndelighed forvirret

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 11/08/2010 19:01

Hej Arne:

Hyggeligt at du skriver her, og jeg læser dig fortsat med udbytte. Tak for det. smiler

Du har ret i, at indsigt og åndelighed ér store ord. ...

Hvis jeg må møde din nysgerrighed m.h.t., hvad jeg tænker på her, må det blive således:

Dit skelsættende møde med Kristus Ikonen gav dig interesse og følgende indsigt i den åndelige verden. ... Og disse indsigter er for dyrebare til at diskutere med andre ... i hvert fald, hvis man forventer, at andre vil kunne følge med. ... Egentlig finder jeg ... og har erfaret, at indsigter ér dybt personlige... og først kommer, når paratheden er til at tage imod dem. smiler Mon du kan følge mig her? ... Tror egentlig, at vi er meget på bølgelængde her. smiler

Lidt snørklet skrevet, men forhåbentlig forståeligt alligevel.

Alt vel - og m.v.h.

zenia/esther.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 12/08/2010 11:16

Hej Zenia/Esther.

Næh, jeg synes ikke, du skriver snørklet, jeg har let ved at følge dig, er enig og føler mig også "på bølgelængde" smiler

Nu forstår jeg, hvad du mener med "indsigt".
Det er her, jeg plejer at nøjes mit udtrykket "oplevelser", men den slags forskelle tilhører jo "småtingsafdelingen" blinker

Jeg er enig med dig i, at man ikke kan diskutere oplevelser, man har haft eller indsigter, man har fået - altså om det er sandt, at det er sket.
Du har nok ret i, at man heller ikke kan forvente, at andre skal kunne "forstå" dem - jeg vil måske nok her hellere skrive "opfatte" dem.

Men jeg synes alligevel, der er rigtigt, at fortælle om dem på et site, som her, hvor alle opfattelser af - og holdninger til - tilværelsen jo, i hvert fald i princippet, er velkomne.

Jeg synes også, jeg lærer noget af andre debattørers kommentarer, når jeg beretter om mine oplevelser og overvejelser.

Dertil kommer, at andres måder at se tilværelsen på betyder meget for mig - også selv om de er noget helt andet end det, jeg selv ser.

Du forklarede åndelig indsigt ved at bruge mig som eksempel.
Så nu er jeg endnu mere nysgerrig efter, om du vil fortælle noget om din indsigt smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 12/08/2010 11:51

Kære Arne,

Først er jeg enig med dig (igen) i det skrevne omkring rigtigheden af at "bekende kulør" på en side som denne og lignende. ... Dette både for at man kan "komme af med" sine indsigter/oplevelser, men sandelig også for at andre kan opleve, at der eventuelt var/er noget at hente for dem også. (Á pro pos Simons godtepose. :))

Min indsigt, spørger du? Jeg ville ønske, at vi sad overfor hinanden og kunne udveksle synspunkter, men o.k., du har jo selv spurgt, så her løfter jeg lidt af sløret:

Fra barn opdraget til at tro på en straffende Gud, oplevede jeg år, hvor jeg søgte at "gemme mig for Ham" ... idet jeg simpelthen troede, at jeg aldrig ville kunne gøre Ham tilfreds. ...

Alligevel husker jeg stadig stunder som barn - lige inden søvnen tog over - hvor jeg blev ført til et utrolig dejligt, harmonisk sted. ... Kunne endda glæde mig til at komme i seng for at opleve dette. ...

Mine forældre opdrog mig til at "Enhver er sin egen lykkes smed" men også til dyb respekt overfor ethvert levende væsen, og begge dele er jeg taknemmelig for. ...

Da jeg jo ikke tror på tilfældet, men på, at enhver af os har sin vej gennem den læreproces, et menneskeliv giver mulighed for, er jeg så også sikker på, at på rette tid og sted blev der grebet ind og jeg blev styret ind i en søgen, som også omfattede, at jeg læste bl.a. Bibelen med mere kritiske øjne. ... Vejen gik omkring at lære Jomfru Maria og hendes energier og budskaber at kende via pilgrimsrejser til Assisi, Medjugorje og Fatima. ...

Indsigter er for mig et spørgsmål om at udvide sine forståelser af, hvad et menneske kan og må på denne jord i forhold til sig selv og sine medmennesker. ... Jeg tror på positiv tænkning og handling. smiler... tror på, at hjælpen fra det Guddommelige ér der, når blot vi tør tro det. Og jeg forstår slet ikke, at så megen godhed og kærlighed kan afvises af nogle mennesker, blot fordi det ikke kan bevises. smiler

Det blev en længere smøre Arne, men i korthed: Åndelig indsigt er for mig blot dette: Enhver af os er en Sjæl, som midlertid har fået en menneskekrop som redskab her på jorden. ... Formålet? At lyse ....

m.v.h.
Esther.

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 12/08/2010 14:21

Kære Simon,

Jeg er helt enig i Zenias råd til dig - og sådan som jeg tolker andet af hendes tekst.

Brug af vores godtepose til dig. Der er så mange åndelige inspirationer at hente fra andre mennesker. Dette er vores GODTEPOSE til dig.

Vær opmærksom på hvor du bliver ført hen lige inden søvnen tager over. Til et rart og harmonisk sted. Hvor er du, Simon? Nyd dette dejlige sted!

Du kan evt. være opmærksom på Jomfru Marias energier, Simon. Kender du hendes energier? Åbn dig for Jomfru Marias energier, Simon. Lad dem kærtegne din sjæl.

Hvis du har svært ved at modtage guddommelig hjælp, så skal du blot turde at tro det. TØR, Simon, TØR at TRO.

Og husk: Du er for at LYSE!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 12/08/2010 16:06

Hej du..

"Hvis du har svært ved at modtage guddommelig hjælp, så skal du blot turde at tro det. TØR, Simon, TØR at TRO".

- Hvad er det du har så svært ved, og hvorfor tror du gammel mystik hjælper dig?

"Vær opmærksom på hvor du bliver ført hen lige inden søvnen tager over".

- Sov du bare trygt og roligt i din gode seng, ingen fører dig nogen steder hen.

"Jeg er helt enig i Zenias råd til dig".

- Råd om hvilket?

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 12/08/2010 17:08

Hej..

"Egentlig finder jeg og har erfaret, at indsigter ér dybt personlige... og først kommer, når paratheden er til at tage imod dem".

- Det at flytte fokus fra kritiske spørgsmål til mystikken over på troen om mennesket som en "åndelig kapacitet", er for århundreder siden gennemskuet som dårlig taktik, Esther..;-)

Det er mystikken du tilfører verden som forklaringsmodel der er det centrale punkt for kritik. Du kvalificerer kort sagt ikke din mystik til en interessant forklaring på mennesket eller verden omkring os, bare fordi du giver folk indblik i en selvopfattelse som noget ekseptionelt alene i kraft af overtroen. Du må tilbageflytte fokus fra dine forestillinger om debattørerne til kvaliteten af deres synspunkter. Det er her vi må levere gode grunde til evt. at flytte dem. Om igen Esther! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 12/08/2010 19:40

Simon dog! Lys, mit barn - find rigdommene i din sjæl. Frygt ej!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 12/08/2010 21:57

Hej igen du..

Beklager, men vi der gang på gang ser hvor rådvilde i mystikere faktisk ér, ikke mindst når det gælder forklare forholdet mellem jeres idéer om og verden (samt mennesket) selv, må bare med eftertryk sige, at det på så skrøbeligt et fundament er direkte usmart at i sidder og leger rådgivende organer for medmennesker...

Så det hjælper dig ikke at sidde og agere stearinlys, det er en debat du befinder dig på, ikke en frikirke eller en opslagstavle for trosbekendelser ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 12/08/2010 22:07

Du kan lyse. Du ER lyset. Find lyset - i dig selv. Du behøver ikke spørge, du er svaret.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/08/2010 09:28


"Du kan lyse. Du ER lyset. Find lyset...osv."

- Ih du milde, nu er du da vist gået helt i stykker...ja-ja, men så god bedring og weekend..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 13/08/2010 11:41

Hej Esther.

Tak for dit svar, som meget gør indtryk på mig.

Du skriver:
Citat:
Alligevel husker jeg stadig stunder som barn - lige inden søvnen tog over - hvor jeg blev ført til et utrolig dejligt, harmonisk sted. ... Kunne endda glæde mig til at komme i seng for at opleve dette. ...
og dét uanset denne "straffende Gud", som du blev opdraget til.
Det ka' man da kalde en gave! smiler

Din tanke om "menneskelivet som en læreproces" er mig ikke fremmed, men jeg er nok veget tilbage overfor visionen, at det gælder alle mennesker, for hvad så med alle dem, det ikke rigtig lykkes for?
Jeg ka' i hvert fald huske, da jeg første gang begyndte at se: Nå, det var derfor, at det og det skete - og ikke lykkedes - for at jeg skulle lære ...

Og jeg føler mig heldig.
Jeg slap ud af det vildspor, som mit ubevidste og min forstand havde lagt.
Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det - og det, jeg oplever, er jo sandhed - for mig.
Men hvad med alle dem, der af den ene eller den enden eller den tredje grund ikke er så heldige? - eller ikke ønsker at være heldige på den måde?
Det ved jeg ikke.

Og det er en fryd for mig at læse:
Citat:
Indsigter er for mig et spørgsmål om at udvide sine forståelser af, hvad et menneske kan og må på denne jord i forhold til sig selv og sine medmennesker. ... Jeg tror på positiv tænkning og handling. ... tror på, at hjælpen fra det Guddommelige ér der, når blot vi tør tro det. Og jeg forstår slet ikke, at så megen godhed og kærlighed kan afvises af nogle mennesker, blot fordi det ikke kan bevises. smiler

"Hvad et menneske kan og må ... i forhold til sig selv og sine omgivelser."
Den klarer man jo ikke med fornuften alene (heller ikke snusfornuften) blinker
Og jeg kommer til at tænke på begrebet "hjertets renhed" og "rensning af sindet" (katarsis).

Og "hjælpen fra det guddommelige", som får alle ateister "op i det røde felt", men som har været en del af menneskets bevidsthed i mindst 40.000 år (shamanismen) - enten der så, rationalistisk set, eksisterer gud(er) eller ej.

Oplevelsen af denne hjælp eksisterer jo! - som en menneskets følgesvend gennem tiderne (og så er spørgsmål om teisme og ateisme egentlig ret underordnede, vil jeg mene).

Du kalder dit indlæg "en længere smøre".
Det er jeg ikke enig i, tværtimod synes jeg, du udtrykker dig overraskende kort og klart - og rammende blinker

Ja, det kunne være spændende at mødes ansigt til ansigt, men jeg er en gammel mand, og jeg har brug for lang tid til at tænke mig om - i dialoger som denne smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 13/08/2010 17:04

TAK til dig Arne. ... Selv netop rundet de 70, tænker jeg, at dét er den bedste alder, endnu. smiler
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 13/08/2010 17:37

Du må også have en god weekend, Simon. Og husk at du er ELSKET.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 13/08/2010 18:54

Jamen, hvis I vil mødes, vil jeg også med! Det ku' være hyggeligt at mødes allesammen :-)

Den store, stygge Hanskrist, der buldrer.

Den milde Jan der ærligt fortæller.

Den modige Anne der står fast, når det gælder.

Den utrættelige Arne der åbent inspirerer og lader sig inspirere.

Den energiske Simon med det ufravigelige glimt i øjet.

Den ægte Michael der blotter enkelthederne i livet og den følelsesmæssige dimension.

Den menneskekærlige og oprigtige Treram der taler hykleriet midt imod.

Den skønne Rosemarie der altid taler et venligt og opløftende ord.

Den veltalende Ole Bjørn, den frygtløse kriger.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/08/2010 09:00

Kære Arne,
Jeg kan ikke helt slippe vor "samtale". ... Her til morgen tænker jeg meget over dét, du skriver m.h.t. om livet på jorden kan være en læreproces. ...

Mon ikke det er sådan, at ... og nu ved jeg jo ikke, om du har reinkarnationstanken inde som noget vedtaget af forstand og hjerte ... eller du har afvist den som ikke brugbar for dig?

Hvis jeg nu skal holde mig på min egen banehalvdel (og det skal jeg jo) tror jeg for det første på, at i rækken af mange, mange inkarnationer har vi alle været dér, hvor tanken om livet som en læreproces er blevet afvist. ...

Om et liv er et heldigt og succesfyldt et af rækken, vil jeg endda tillade mig at sige, at vi ikke kan bedømme, så længe vi er her på jorden. ... Dét vil der først blive kastet lys over, når vi engang lever videre i en anden eksistens. ...

Vi må ... som jeg ser det ... derfor "bare" søge at leve i overensstemmelse med vort indre univers så godt som muligt. ... Når vi så er nået til erkendelsen af, at kærlighed er den eneste lim, som binder universet sammen (Hildegard von Bingen) ja så kan vi da godt erklære os som heldige og søge at leve ud fra denne erkendelse/indsigt. smiler

Tak, fordi du siger, at du oplever mig som klart formulerende i mit tidligere indlæg. ...

Drister mig derfor til at give mit bud på, hvorfor så mange totalt afviser så megen godhed og kærlighed, som ligger i den guddommelige verden som en gave.

Kunne det være, at Nelson Mandela har ret, når han siger, at mennesket mest af alt er bange for lyset i sig ... mere end for mørket? Er det mon, fordi vi opfatter os selv som syndere, der ikke har fortjent LYSET, eller er det mon fordi lyset også gør os bekendt med vore skyggesider? ...

Dem har vi jo mange af allesammen, og de er vel også en del af skaberværket og trænger måske mest af alt til at møde forståelsen og kærligheden?

Strøtanker her fra en smuk lørdag morgen med ønsket om en dejlig week-end til de, som måtte læse med her.

m.v.h.
zenia/esther

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/08/2010 13:52

Hej Zenia,

Jeg er helt enig i, at kærlighed er den lim, som binder universet sammen. Det er den ånd, som er grundtonen (tak Arne for det ord).

Er vi bange? Føler i os ikke fortjent? ...til at opleve, erfare, være i denne ånd. VÆRE DET.

Lad os bestræbe os, lad os tilgive, lad os åbne os.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/08/2010 16:48

Hej..

"Jeg er helt enig i, at kærlighed er den lim, som binder universet sammen. Det er den ånd, som er grundtonen (tak Arne for det ord)".

- I er godt nok nogle poetiske fætre, i tre..;)
Men universet omkring jer bindes jo ikke sammen af kærlighed, faktisk er universet og naturen i øvrigt komplet ligeglad med hvad i måtte føle og tro derom. Så dén form for "naturforklaring" er m.a.o. ikke hverken praktisk ell. anvendelig som metode...

"Er vi bange?".

- 'Angst' (for det forgængelige) ville nok være et mere præcist ord, i denne sammenhæng, som universet også her er indifferent overfor. Men angsten udspringer fra selve grundsynet troende fik internaliseret fra det ældre verdensbillede i deres selvopfattelse - hvorfor det er grundsynet (bestående af kun overnaturlige riter fra religionerne selv) i må korrigere, for at få lidt ro på disse uregerlige følelser...

"Lad os bestræbe os, lad os tilgive, lad os åbne os".

- Her vil en større åbenhed overfor mere rationelle forklaringer nok netop være en udvej fra problemerne i sidder med, idet psykastenien akkurat er en konsekvens af så følelsesmæssig en håndtering af et fejlagtigt verdensbillede fra fortidens kulturbrønd.

I denne forbindelse kan du såmænd godt "tilgive" dig selv, selv om det i mine ører lyder som en noget højtidelig tilgang til (selv-)erkendelse. Erkendelse af fejlagtige antagelser, bygget på ældre kulturers obskure scenarier fra endnu ældre menneskers fantasier, behøver du i nutiden ikke skabe så storslået et psykodrama omkring. Det er (ikke mindst!) dig selv du skylder at forklare verden (og mennesket) på en bedre og mere logisk konsistent måde, hvorfor dit ansvar begrænser sig til videreførsel af fantasier fra gamle menneskesyn der blev indtolket i (absurde) verdensbilleder.

Der ligger helt menneskelige årsager til grund for at nutidige mennesker tolker verden omkring dem ind i fortidens mystik. Det er simpelthen en måde hvorpå de skaber sig et overskueligt billede af verden, hvor mennesker blir små dukker der agerer efter manuskripter det enkelte trossamfund indlæser fra gamle riter der behager dem. Her opbygger de så selvbilleder efter præcise strukturer i de små sociale grupper, og anerkender indbyrdes hinanden i stor forståelse for hinandens rolle. Kald det gerne en socialpsykologi.

På en måde beskytter de sig netop imod naturlige mekanismer der ingen etik har, og tilstræber derfor at tilføre naturen en sådan etik - 'den dumme natur, som byder på så smertelige omkostninger i kraft af den eksistens livet tilbyder os, den skal fandme ikke komme her og tro den ér noget. Lad os her i kolonien i stedet tilbyde hinanden de selvbedrag vi har brug for!'...

Javel ja, men det helt væsentlige for disse små trossamfund blir jo så, at hvis mennesker helt og aldeles bare efterlever de roller manuskriptet tildeler dem, da vil hver enkelt aktør dermed også afgå ved døden uden at være sig sin rolle bevidst, og i den forstand forblive med at være tilskuer til sin egen eksistens. Så hvis der med 'åbenhed' menes 'døren på klem' overfor dén form for selvbedrag, da må vi der ser på nok sige, at vejen mod erkendelse synes at være en gentagelse fra fortidens borgerkrige mellem små uens trossamfund - vi har set stykket mange gange før. Spørgsmålet mit er derfor, kunne i ikke snart skrive et nyt og hidtil uset...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 14/08/2010 20:13

Zenia/Esther.

Du nævner idéen om reinkarnation, og du har overvejelser om hvorfor idéen om (universel) godhed og kærlighed afvises af mange.

Og så skriver du (rigtig godt, synes jeg):
Citat:
Vi må ... som jeg ser det ... derfor "bare" søge at leve i overensstemmelse med vort indre univers så godt som muligt. ... Når vi så er nået til erkendelsen af, at kærlighed er den eneste lim, som binder universet sammen (Hildegard von Bingen) ja så kan vi da godt erklære os som heldige og søge at leve ud fra denne erkendelse/indsigt. smiler

Den første del, "at leve i overensstemmelse med sit indre univers" kan jeg fuldt ud tilslutte mig.
Og dem, der ikke gør dét - uanset hvordan den enkeltes "indre univers" så ser ud - kan jeg ikke beundre (selv om der kan være mange gode grunde for den enkelte til ikke at kunne magte det).

Den anden del - kærligheden - som nogle erkender - eller aner - eller fornemmer - eller oplever (hinsides alle teodicé-overvejelser om "verdens ondskab" - som efter min mening blot er et selvforkælet og menneskecentreret livssyn) er jo en gave til dem, der er så heldige at se den.
Det er i hvert fald sådan, jeg opfatter det.
(For mit vedkommende tog det et godt stykke tid, før det gik op for mig, at den uundgåelige - men også dejlige - konsekvens er selv aktivt at elske smiler )

Når jeg så kommer til afvisningen af godhed og kærlighed, som noget grundlæggende i livet, og i universet, bli'r det mere svært, synes jeg.
Har man ikke haft oplevelsen af, at det er sådan, det er, da er en afvisning da meget forståelig, synes jeg.
Det tror jeg også, jeg selv ville gøre blinker

Men har man først fået denne oplevelse "ind under huden" da kan man nok ikke (heldigvis) slippe af med den igen.
Da er det en sandhed i ens eget "indre univers", som andre kan betvivle.
Jeg ka' da osse godt selv skabe tvivl v.hj.a. min fornuft - "åndelig trøst og sutteklud" opfundet af psyken - ligesom forældreløse børn kan opfinde forældre, selv om de ingen har,
men alt den slags kan jo alligevel ikke rokke ved grundoplevelsen af sandhed, synes jeg.

Men er man udpræget rationalistisk i sin holdning til livet og således alene bekender sig til menneskelig fornuft (hvad der kan observeres med det blotte øje samt alle mulige måleinstrumenter, kombineret med avanceret matematik, teorier og disses efterprøvning), så ligner alt andet end det rationalistiske verdensbillede jo noget "fordrukkent vrøvl".
Så skrumper verden ind til noget rationelt, hvor der ikke er plads til at tage sådan noget som uselvisk og medfølende kærlighed alvorligt (At det rationalistiske verdensbillede ikke har svar på spørgsmål såsom, hvordan det går til, at verden ER, afvises så som værende irrelevant).

Og når man tænker på, hvor meget menneskets fantasi har kunne skabe af uholdbare forestillinger, er den rationalistiske indstilling vel forståelig.
Men efter min mening ser det nærmest ud som noget i retning af, at rationalisterne forsøger at "bygge en model af verden v.hj.a. legoklodser".
Det ligner - men heller ikke mere blinker

Idéen om reinkarnation - og i det hele taget, hvad der sker, når vi dør - har egentlig aldrig rigtig fanget min opmærksomhed for alvor.
Jeg husker stadig, da jeg efter en del år igen gik ned fra Ikónen på bjergets top i den subtropiske urskov og havde fået den "indsigt", at religiøse dogmer - ja, selv teisme (gudstro) - ikke er noget, jeg skal tage så tungt.
Det, det gælder om, er at tage imod al den kærlighed, verden gi'r mig - og at acceptere, at kærligheden får lov at gro i mig - og bli'r til aktiv genkærlighed smiler

Men så er der sandelig også nok at tage sig til - og så må jødisk, kristen, muslimsk genopstandelse og hinduistisk og buddhistisk m.m. karma og genfødsel - eller blot intethed - vente til jeg puster ud - og ikke ånder ind igen smiler

Så jeg er agnostiker her - lige som jeg er, angående om gud(er) eksisterer i rationalistisk forstand (At gud(er) eksisterer i menneskets bevidsthed, behøver vi jo ikke at spørge om) blinker

P.S.: Jeg bør nok tilføje, at der jo findes ganske mange beretninger om nærdødsoplevelser, som kunne antyde, at døden ikke uden videre bare fører til ingenting...

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/08/2010 22:19

Tak også for dine tanker her Arne. ...

Jeg vil egentlig gerne fortælle om en drøm, jeg havde engang omkring det med religiøse dogmer. ...

Min mand og jeg var nogle dage i campingvogn, og jeg havde en bog med, som beskrev Jesus mere som et almindeligt menneske end en helt uopnåelig Guds enbårne Søn ...

Husker ikke længere titlen på bogen, men ganske tydeligt min forvirring omkring den opfattelse, jeg havde af Jesus. ... At Han kunne beskrives som et menneske, der endda havde fejl. ...

Da jeg lagde mig til at sove, tænkte jeg lidt over, om ikke det dog var blasfemisk at skrive (og læse) en bog, som i den grad "omfortolkede" det almindelige billede af Guds Søn? ...

Ud på natten vågnede jeg ved, at jeg lo højt i søvne - så højt, at jeg vækkede min ægtefælle, som spurgte hvad det dog var, som var så sjovt. ...

Drømmen stod lyslevende for mig - dengang som nu - jeg var barn og dansede sammen med mine to søskende omkring juletræet højt syngende: Et barn er født ... og dét på hver sin melodi!!! Der var en livsglæde og en harmoni, som jeg stadig husker ganske tydeligt som den følelse, der fulgte med drømmen. ...

For mig var meningen og budskabet helt klart: Livet skal måske mere leves i glæde og begejstring ... end i grublen over, om man nu også har fået fat i "den helt rette forståelse". ...

Kan rigtig godt lide din konklusion om, hvad livet handler om. ...

Selvfølgelig har du ret i, at så længe man er i medvind kan man sagtens, men alligevel har jeg det da sådan, når jeg kigger tilbage på mit liv, at det er perioderne med modgang, der har modnet og givet nye indsigter, selvom det er svært at se, lige når det stormer allermest. ...

En kær veninde sagde engang, at jeg skulle huske ... når jeg mødte modgang ... at kigge mig om efter gaven i den, og det synes jeg altså er blevet lettere at se med alderen. smiler

Tak for denne gang. Alt vel og venlige tanker fra
Esther.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 15/08/2010 09:17

Hej Esther.

"Et barn er født i Betlehem" i en drøm, og sunget i glæde og harmoni, med tre forskellige melodier - samtidigt - ja, dér overgår du alligevel en Ikón, der siger, at man ikke skal tage den alt for højtideligt - og det skønt den var det vigtigste vendepunkt i mit liv smiler

Og idéen om modgang som en gave, den ka' du bestemt godt regne med, at jeg er med på.

Det er ikke så lidt, du har at byde på - selv om du er syv år yngre end mig! blinker

"Tak for denne gang." - Hvorfor det?

Håber da, du fortsætter her på Trosfrihed.dk.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 15/08/2010 20:19

"faktisk er universet og naturen i øvrigt komplet ligeglad med hvad i måtte føle og tro derom."

- Sikke en påstad, Simon! Men du vil med tiden opdage kærligheden. Vi er alle på en vidunderlig rejse mod større og større kærlighed.

Du er elsket, af livet selv!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 13:46

"Sikke en påstad".

- Det er en fornuftig antagelse, og det er slet ikke smart du/i sidder og fylder universet med ret uinteressante fænomener fra jeres fantasier ;) Med så irrationel en tilgang til verden omkring dig, farer du bare vild i dine fantasier og dette får udelukkende betydning for kvaliteten af din orienteringsevne.

Men hvis du på et tidspunkt observerer ukendte fænomener fra universet omkring os og som udviser hensyn til følelserne for din tro, da må du endelig forklare os lidt mere om dem...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 14:01

Hej kære Simon!!

"Det er en fornuftig antagelse"

- Nej, hør nu min gode mand... dette er jo endnu en påstand, du kommer med! - Nemlig at din forrige påstand er en fornuftig antagelse. Hehe, sådan underbygger man vist ikke sin påstand :-D

Men du ER og BLIVER elsket. Af Gud og af livet!! Nyd det :-D
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 14:32

"dette er jo endnu en påstand".

- Denne antagelse skyldes blot din forvirring, som igen skyldes dit fokus...;)

Intet i univserset får på din måde evne til hensynstagen til dine følelser - dertil kræves jo at du flytter fokus til forhold udenfor dine fantasier, men tør du så det? ;)

mvh
Simon
Psst! Folk der ikke kan snakke om andet end kærligheden, viser et stort behov for den. Også dér kan du med fordel kunne flytte fokus fra fantasierne til mennesker i det social, det er dér du vil opleve kærlighed ;)
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 14:34

"Denne antagelse skyldes blot din forvirring, som igen skyldes dit fokus"

- Hehe, først kommer du med en påstand, så en påstand om validiteten af din påstan - og nu en påstand om mig.

Hohoho, du er da en rigtig trold, kære væen ;-D Men du er en elsket trold. Elsket af livet selv.

"Folk der ikke kan snakke om andet end kærligheden, viser et stort behov for den."

- Endnu en påstand... som du dog kan :-D
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:04

Du gør igen debatten her til en chat med meningsløse kommentarer! ;)

Grunden til at vi ingen argumenter ser, er, at du ingen har - længere er den ikke. Du har en tro, men denne tro bygger kun på fantasier du gør dig, og den slags kan du øjensynligt ikke argumentere på debatter med, det må du jo indse.

Så indtil du er istand til at påvise en universel begivenhed med evne til hensynstagen til dine følelser, da har et sådant fænomen ikke evne til eksistens andre steder end i dine fantasier. I mødet med realiteter krakelerer fantasier, og det hjælper ikke du isolerer dem! ;)

I stigende grad udviser du jo rent faktisk dette latente behov for kærlighed. Det er en konklusion der afstedkommer fra hvad du selv præsenterer os for, her på debatten. Faktisk har du jo svært ved overhovedet at skrive om andet end kærligheden, hvorfor behovet må ligge dybt forankret i det uforløste.
Du er et helt almindeligt menneske der bare udviser nogle behov du ikke får tilfredsstillet. Og netop derfor forsøger jeg blot at henlede din opmærksomhed på oplevelsesrummet udenfor dine fantasier, hvor idéer om "universel kærlighed" tydeligvis intet giver dig, idet vi jo i såfald ikke ville have observeret dit enestående behov for at snakke om den.

M.a.o. synes der altså intet feed-back at være fra dine fantasier om den "universelle kærlighed", hvorfor du indlysende må søge kærligheden blandt mennesker og ikke i dine fantasier. Kald det gerne en venskabelig anmodning om at flytte fokus til realiteterne.

Mennesker der oplever kærlighed har sjældent så stort et tryk på kasketten, og derfor ikke dette store behov for hele tiden at tale om den. Sådan er dét. Men du kan jo påvise at jeg tager fejl - ved evt. at forklare os alle sammen lidt mere om kærligheden du omfattes af alene gennem dine fantasier om universelle bevidsthedsformer...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:08

"Du gør igen debatten her til en chat med meningsløse kommentarer!"

- Uh, det er da vist en meningsløs kommentar denne din kommentar.

"Grunden til at vi ingen argumenter ser, er, at du ingen har"

- Endnu en påstand. Du føjer påstand til påstand, kære ven. Men hvor er dine argumenter? Thihi, fnis.

Men vi er elsket, Simon. Og dette er herligt. Alt er godt. Skaberen elsker alle sine børn.

Lad os fryde os sammen :-)
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:15

Kære anonym,

Ja, Simon, han er god til at fyre mange påstande af. Han argumenterer aldrig på dem, men væver blot flere på, som han mener må underbygge de første blinker

F.eks. er der her en masse påstande fra hans pen (nogle af påstande mener han øjensynligt underbygger andre påstande - påstande på påstande):

"I stigende grad udviser du jo rent faktisk dette latente behov for kærlighed."

"Det er en konklusion der afstedkommer fra hvad du selv præsenterer os for, her på debatten."

"Faktisk har du jo svært ved overhovedet at skrive om andet end kærligheden, hvorfor behovet må ligge dybt forankret i det uforløste."

"Du er et helt almindeligt menneske der bare udviser nogle behov du ikke får tilfredsstillet."

"Og netop derfor forsøger jeg blot at henlede din opmærksomhed på oplevelsesrummet udenfor dine fantasier, hvor idéer om "universel kærlighed" tydeligvis intet giver dig, idet vi jo i såfald ikke ville have observeret dit enestående behov for at snakke om den."

Altså et begreb som 'behov', som den lille Simon-psykolog ikke begiver sig af med at forklare blinker

"M.a.o. synes der altså intet feed-back at være fra dine fantasier om den "universelle kærlighed", hvorfor du indlysende må søge kærligheden blandt mennesker og ikke i dine fantasier. Kald det gerne en venskabelig anmodning om at flytte fokus til realiteterne."

Ak, påstande på påstande (som du også var inde på), men ingen argumenter eller begrebsafklaring. Blot en "hvid kittel" og et forsøg på at lege psykolog.

"Mennesker der oplever kærlighed har sjældent så stort et tryk på kasketten [...]"

Bla bla bla, søde Simon, det er vist tid til, at du vender opmærksomheden indefter

;-D
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:17

Haha, og ja, dette kalder han 'venskabeligt'. LOL
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:19

Hvis der er mening i galskaben dér, da må du jo forklare os hvad nogen skal bruge dine fantasier om "universel kærlighed" til, ikke mindst, hvor de så skal lokalisere den?

Indtil videre har du jo ikke just været en god reklame, idet folk med din metode i brug jo ville ende med samme problem som du sidder med - dvs. udelukkende fantasierne, ikke sandt? ;)

Folk omkring dig tænker rationelt og fornuftigt, det kunne du lære ikke så lidt af..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:22

Hej kære ven, dejligt at høre fra dig igen. Så er du i live, og det glæder mig. Hvad angår din argumentation for dine vel snart tusindvis af påstande om verden, livet og andre mennesker, som du fælder diagnoser over i én strid strøm, så halter den vist lidt. (Det er vi vist efterhånden rigtig mange, der har gjort dig opmærksom på).

Indtil du opper dig, vil jeg ønske dig alt godt og glæde mig over, at vi er elsket noget så vidunderligt :-)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:37

Folk omkring dig skal m.a.o. kun finde kærligheden du taler om i dine fantasier?

Er kærligheden for dig virkelig forsvundet helt ud i det universelle? Dette synes mig at være en trist begivenhed, det må jeg sige.

Som du ser, er det at afvise påstande du bygger dig alene ved hjælp af dine fantasier, ikke identisk med det at fremme påstande, men derimod at konkludere noget om værdien af anskuelser netop du gør dig i kraft af fantasier alene! ;)

Dette skel, bør du rette dit fokus meget mere imod, idet dine fantasier slet ikke rækker som livsindhold, og faktisk er det overordentlig vigtigt du får dette med dig, idet du ellers vil få dette imod dig - om du så tar det som en venskabelig anmodning eller ej er forholdsvis ligegyldigt..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 15:38

Samme svar, Simon. Du må gøre dig den øvelse at gennemgå dine tekster for påstande OG UNDERBYGGE DEM, før du angriber andre for at komme med påstande. Dine mangfoldige påstande er pindet ud for dig.

Hvad angår din argumentation for dine vel snart tusindvis af påstande om verden, livet og andre mennesker, som du fælder diagnoser over i én strid strøm, så halter den vist lidt. (Det er vi vist efterhånden rigtig mange, der har gjort dig opmærksom på).

Indtil du opper dig, vil jeg ønske dig alt godt og glæde mig over, at vi er elsket noget så vidunderligt :-)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 16:31

Nu er det ikke fordi jeg selv tror du på noget tidspunkt får lyst til at løfte sløret og vise os, hvad der egentlig ér af interessant og relevant tankegods bag dine meninger, for ærlig talt mistænker jeg du selv er klar over at det ikke ville være et kønt syn - har vi mon med en genert "chatter" at gøre? ;)

Ikke desto mindre eksponeres så forklaringsfattige meninger som dine jo altså på debatter, hvor du uden egentlig selv at være helt klar over forholdet, på denne måde bærer meningsløs snak om kærlighed i universet til bålet - iden udstrækning debattøren reflekterer rationelt, og det rækker for mig...

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 16:45

Nu er det ikke fordi, at jeg tror, du på noget tidspunkt vælger at underbygge dine påstande... blinker

Men lad os fryde os over, at vi er elsket!
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/08/2010 18:00

Du kommer ikke ud af dine forklaringsproblemer på dén måde!

Ved en ganske simpel analyse kan enhver ved selvsyn se, at omkring 98% af dine poster på debatten omhandler en decideret hunger efter kærlighed. Den forløser du altså bare ikke ved at projicere kærligheden over i imaginære fænomener langt ud i universet. M.a.o. skyldes dine problemer med kærligheden selve metoden hvormed du tror du nærmer dig kærligheden. Og lad mig derfor kort fortælle dig, at kærlighed er et forhold mellem mennesker her på jorden, imaginære fænomener ude i universet kan ikke modsvare dine følelsesmæssige behov, hvorfor du kommunikerer med din egen fantasi, og hvor interessant er lige det at debattere? ;)

Men jeg kan da godt se du pludselig lærte noget om eksponering, flot ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/08/2010 19:42

Igen fortsætter du dine påstande, men uden forklaringer, uden argumenter. Sådan redder du ikke dén, Simon.

Du fører påstande om livet, og du diagnosticerer dine meddebatører.

Den må du selv rode dig ud af!

Men: Du er elsket, og det er nok for mig :-)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 17/08/2010 14:10

Det er det vi kalder 'parallel kommunikation', der her - jeg forklarer dig, at al din snak om kærligheden er uden betydning, fordi det er argumenter for dine meninger du skal vise os. Og du går helt isykker overfor argumentationskrav, og kalder indlysende konklusioner for påstande og fortæller rørstrømsk hvor meget du elsker mig i hvert et indlæg - du er altså lidt af en nullerbasse, når du blir trængt..;)

Selve måden hvorved både du og Arne fjerner jer fra overhovedet at argumentere er (til en vis grad) lidt af en morsomhed:

Arne opfinder forurettelser der ikke behager ham, og stiller åbenlyst krav om respekt for selve trosindholdet, før han vil argumentere på debatter. Du selv tror du bare kan elske debattører ihjel, og kalder logiske slutninger fra poesien i dine meninger for rene påstande. Fælles for jer begge er, at i tror jeres følelser er interessante som forklaring for trosindholdet i fremfører. Pas nu på du elsker dig selv i stykker i stedet...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 17/08/2010 16:02

Igen: Du må underbygge dine påstande, som af mig og andre er blevet peget ud for dig utallige gange. Det samme gælder dine diagnosticeringer af dine meddebatører (altså også påstande).

Du må vise os denne respekt for dig selv og for din kommunikation.

Men glæd dig: Du er elsket!
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 17/08/2010 16:06

Citat:
Arne opfinder forurettelser der ikke behager ham, og stiller åbenlyst krav om respekt for selve trosindholdet, før han vil argumentere på debatter.

Det er jo meget smart at fordreje tingene på den måde.

Jeg har ingen respekt for debattører, der hævder at have viden, hvor der ingen viden er - som Simons vedholdende påstand: Der eksisterer ingen gud(er).

Jeg har respekt for - og forventer respekt for - enhver livsanskuelse, formodning, overbevisning, fornemmelse, idé, anelse, intuiton, som debattører beretter om - på de områder af tilværelsen, hvor der ingen viden er.

Og her er argumenter jo værdiløse blinker
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 18/08/2010 08:12

Hej Arne.

"Jeg har ingen respekt for debattører, der hævder at have viden, hvor der ingen viden er-som Simons vedholdende påstand. Der eksisterer ingen gud(er)."

Og jeg har til gengæld heller ingen repekt for debattører der påstår at der [/i] findes [i]en gud, og hvordan kommer vi så videre ? jeg er sikker på at der findes små usynlige mænd, der svæver rundt i universet i små rumraketter og min viv tror at der findes spøgelser, det gør alle buddhister, det har de lært af de "kloge" munke, ligesom de kristne har lært af de "kloge" præster at der findes en gud, noget som ingen har et nanobevis på, men som man ikke kan tillade sig at kalde for nonsens, fordi ateister ikke vil/kan bevise at en gud ikke eksisterer, de troende ved det- jo tak, hvem er de mest kloge.
Respekt for dumheden kræver du, jo vi skal respektere alle og det så ligemeget hvad de prøver at bilde os ind, for du vil vel respektere en hvilken som helst påstand når det gælder tro, især når det ikke kan bevises.

Du vil vel også respektere den danske buddhist udtalelser om den "gale" gud der ingen respekt har for sine "skabninger" der lever efter en bibel der er det rene nonsens. Et meget interssant indlæg synes jeg, ikke fordi jeg respektere buddhismen, som trods alt er mere menneskelig end den kristne tro, som er menneske nedværdigende.

Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 18/08/2010 11:28

Kære treram.

Du har i en enkelt sætning ramt plet i din karakterisering af diskussioner med Arne:
Arne kræver respekt for dumhed.
Længere er den ikke, udover måske at tilføje, at mangel på denne respekt gør ham meget fornærmet.

Til Simon er der kun at sige: Det er formålsløst at diskutere med en person, som ikke fatter en brik af de logiske regler, som gennem flere tusinde år har været grundlaget for menneskelig tænkning. Ignorer ham i stedet for at opfylde hans kontakthunger. Det er ikke dit ansvar, at mennesker i hans omgivelser ikke vil vide af ham.

mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 18/08/2010 12:28

Hej Treram.

Du skriver:
Citat:
Og jeg har til gengæld heller ingen repekt for debattører der påstår at der findes en gud, og hvordan kommer vi så videre ?
Det er da uhyre nemt at svare på.

Jeg skrev jo:
Citat:
Jeg har ingen respekt for debattører, der hævder at have viden, hvor der ingen viden er -
så her er vi da fuldstændig enige blinker

Angående respekt for dumheden, som du søger at pådutte mig, så er det noget, du har fået galt i halsen.
Jeg skrev jo:
Citat:
Jeg har respekt for - og forventer respekt for - enhver livsanskuelse, formodning, overbevisning, fornemmelse, idé, anelse, intuiton, som debattører beretter om - på de områder af tilværelsen, hvor der ingen viden er.
og på områder, hvor der ingen viden er, findes der jo kun forskellige former for gætterier.
Det kan du da godt kalde dumhed - men her er vi jo alle snotdumme!
Kender du nogen der ikke er, og som har viden?

Når jeg mener, vi bør respektere andre menneskers idéer, formodninger osv. her, hvor der ingen viden er, så betyder det selvfølgelig ikke, at vi nødvendigvis skal tro på andet end, hvad vi selv når frem til - hvis vi overhovedet når frem til noget som helst smiler

Men så er det da samtidig temmelig idiotisk, synes jeg, at begynde at påstå at andre menneskers oplevelser, opfattelser, idéer, anelser, intuitioner osv. er forkerte.
Der er jo ingen, der ved, hvad der er forkert!!!

Men ligesom kunstnere føler og fornemmer osv. sig frem (og de ka' du da for mig gerne kalde dumhed - men så stempler du vel også dig selv?) så kan vi vel - som livskunstnere - godt gøre ligeså?

Når der nu ikke er andet til rådighed smiler

Det er i hvert fald sådan, det ser ud for mig - og derfor har jeg ingen problemer med at lytte til en eller anden buddhist, der taler om den "gale" gud der ingen respekt har for sine "skabninger" - og heller ikke problemer med at lytte til en ateist, der hævder sin overbevisning om, at der ingen gud(er) er.
Så længe han ikke er så "dum", at han påstår, at det er noget han ved smiler

Jeg er heller ikke bange for at lytte til eventyr smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 18/08/2010 12:39

Tak Arne for din indbydelse til at skrive her, men det tror jeg nu ikke er min vej. smiler

Hvorfor? Tænker, at navnet trosfrihed.dk indbyder til at kigge det lidt efter, men jeg må da blot konstatere, at det vist betyder mere "fri for tro" end "frihed til at tro". ... Så derfor nej tak.

Fandt i mine gemmer idag nogle ord, som siger mig rigtig meget, idet jeg netop i disse dage tager afsked med min søn og familie efter nogle dejlige uger sammen med dem. ... De bor i Hong-Kong, og er kun hjemme én gang om året, og igen må jeg sande, at tid er noget underligt noget! Da de kom til landet, tænkte jeg: "Ih for dejligt længe denne gang!", og nu: "Er det allerede tiden for afsked?"

Fandt så et trøsterigt ord af den libanesisk fødte poet, Kahil Gibran. ... Kunne måske også trøste andre forældre ... og måske dem, som sender deres unge afsted for at gå på Universitet eller lignende. ... Har en datter i en sådan situation. smiler

Her kommer de trøstende ord:

"Jeres børn er ikke jeres børn. ... De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. ... De kommer ved jer, men ikke af jer. ... Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke deres tanker, thi de har deres egne tanker. ... Deres legemer kan I give husly, men ikke deres sjæle; - thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.

I kan stræbe efter at blive som de, men søg ikke at danne dem i jeres eget billede. Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.

I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile. ... På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, hans pile må bevæge sig hastigt og langt.

Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd, - thi ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage. (Kahil Gibran)

Smukt, tænker jeg bare.
m.v.h.
zenia
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 18/08/2010 12:48


Kære Arne,

Jeg fandt ved samme lejlighed det, som Nelson Mandela sagde, da han blev indsat som Sydafrikas præsident i 1994:

"Vor dybeste frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige. ...

Vor dybeste frygt er, at vi er grænseløst kraftfulde.

Det er vort lys, ikke vort mørke, der skræmmer os mest.

Vi spørger os selv, er jeg virkelig strålende begavet, vidunderlig, talentfuld og eventyrlig?

Er det i virkeligheden ikke det, du er?

Du er Guds barn, at gøre dig lille tjener ikke verden.

Der er intet oplyst i at gøre dig mindre, så andre mennesker omkring dig ikke vil føle sig usikre.

Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os.

Det er i os alle!

Når vi lader vort eget lys skinne, giver vi ubevidst andre mennesker lov til det samme.

Når vi frigør os fra vor egen frygt, befrier vores tilstedeværelse automatisk andre. ... "

Tankevækkende ord, finder jeg
m.v.h.
Zenia
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/08/2010 14:08

Jamen Arne...da! ;)

"Jeg har ingen respekt for debattører, der hævder at have viden, hvor der ingen viden er - som Simons vedholdende påstand: Der eksisterer ingen gud(er)".

- Alternativet til viden er uvidenhed, at favorisere uvidenhed er at dyrke kundskabsløshed, men er det virkelig kommet såvidt med dig, at uvidenhed synes som et attraktivt alternativ hvorpå du ønsker at fundere dit livssyn? ;)

Initialværdien af påstanden "gud eksisterer" er lig 0 - det er dét, der er pointen, men det forstår du ikke?

Du har opgivet at forklare dig, fordi du har fralagt dig redskaber og sund fornuft. Derfor må du nu omgive dine meninger med krav om respekt. Du respekterer ikke kritik, fordi den truer fundamentet hvorpå dit syn på livet hviler. Det er indholdet i synspunkter du gerne må udvise despekt, ikke personer der udtrykker dem - du er alt for optaget af dine idéer om personer bag synspunkter, men burde flytte fokus til selve synspunkterne! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/08/2010 14:40

Hej Treram..

"Og jeg har til gengæld heller ingen repekt for debattører der påstår at der [/i] findes [i]en gud, og hvordan kommer vi så videre?".

- Ved at påvise forskellen mellem despekt for synspunkter og despekt for personen der fremfører dem. Arne forvirres over forskellen og har reelt flyttet sin despekt for kritik af synspunkter, til despekt for personer der fremfører dem.

Det der kendetegner flere af de stærkt troende her er jo, at de har hele deres fokus på hvad de kan føle for smukke ord. Hvis disse smukke ord udsættes for despekt gennem nedsættende betragtninger (ikke så smukke ord), da føler de en ubehagelig uro og flytter derfor opmærksomheden fra kritiske synspunkter til de personer der udtrykker sig kritisk omkring deres smukke ord - som de jo omgiver med "kærlighed". Det er det rene galimathias, Treram...og de gennemskuer ikke sig selv, fordi de på forhånd har fralagt sig redskaberne såvel som evnen til at tænke kritisk..;)

Det betyder ikke så meget, men konklusionen er måske den, at Arne og "den kærlige jesus" (anonym dit og dat) i realiteten slet ikke ønsker debat, men bare at forkynde deres tro...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 18/08/2010 15:18

Hej Zenia.

Jeg synes da ikke, du behøver at lade dig skræmme væk af ateister.
Trosfrihed er da heldigvis en menneskeret, og den giver da frihed både til at tro og til ikke at tro - hvad som helst.

Nogle tror kun på fornuften alene - og kommer så så langt, som de kan komme på den måde.

Andre tror selvfølgelig også på fornuften, men vil ikke lade sig spærre inde af dens begrænsninger.

Som jeg ser det, er begge dele da OK - og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne respektere begge disse to grundholdninger.

Problemet opstår vel så, når nogle forsøger at missionere deres egen opfattelse - og især når de gør det ved at søge at nedgøre andres.

Det er sådanne forsøg på at dominere andre mennesker, jeg ikke ka' li'.
De er ikke i trosfrihedens ånd, synes jeg.

Nu er det vel sådan, at rationalister afviser alt andet end, hvad mennesket kan rumme med sin fornuft - og derved forsvinder jo, hvad jeg plejer at kalde "uvidenhedens åbne hav" for dem, for så eksisterer der kun den verden, vi har viden om, for dem, men dér, hvor vi ikke har viden, alt det fornægtes (men kan vel dog til nød accepteres som et kommende forstandsområde).

Det er naturligvis enhvers gode ret at have sådanne synspunkter, men jeg kan ikke sige mig fri for at fornemme snæversyn her.

Alligevel, det er deres gode ret, og det synes jeg skal respekteres.
Jeg vil også gerne tilføje at debatter med ateister har hjulpet mig meget til at se klarere, hvad det drejer sig om - for mig blinker

Til gengæld har jeg ikke meget til overs for ateisters - og andres - forsøg på at nedgøre andre livsindstillinger end deres egne.

Så jeg håber, du vil mobilisere tolerance her - så denne debat ikke mister gode ord fra dig, som:
Citat:
Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os.

Det er i os alle!
og
Citat:
Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd, - thi ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage. (Kahil Gibran)

Kan du virkelig nænne, at vi ikke skal have mere af den slags? - selv om nogle uden tvivl vil søge at håne dig smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/08/2010 15:25

Hej Ole..

"Det er formålsløst at diskutere med en person, som ikke fatter en brik af de logiske regler, som gennem flere tusinde år har været grundlaget for menneskelig tænkning. Ignorer ham i stedet for at opfylde hans kontakthunger. Det er ikke dit ansvar, at mennesker i hans omgivelser ikke vil vide af ham".

- Man kan selvfølgelig med fordel ignorere mangt og meget, dersom det skulle fylde for meget, i det private. Kritik af synspunkter der fremmes på debatter synes akkurat at fylde så tilpas i Arnes privatsfære, hvorfor netop han må ignorere kritik af synspunkter der udfordrer hans meninger - han udfordrer jo ikke sine egne, kan man sige.
Men vi kan jo sagtens være personlige uden at være private på debatter, så det i sig selv er ikke vores med derimod Arnes problem. Det besynderlige ved Arnes meninger er nu engang, at de er så skrøbelige at de slet ikke tåler kritik og mødet med argumentationskrav, hvorfor det umiddelbart kan virke mærkeligt han ikke beskytter dem bedre i det private.

Måske nogle af vore troende meddebattør parallelt med hungren efter kærligheden ligefrem udviklede en form for masochisme, hvor en panisk rædsel for døden og en glubende livshunger støder sammen i en uforsonlig kontrast, der så indvarsler denne heftige grublen over en smertelige dualisme vi her ser udtrykt. Men kan du virkelig nægte Arne dette lille, men tydeligvis tiltrængte klaps i "uvidenheden", og hvad med summen af ophobede behov sidenhen? - pjat må der til, ved du ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 18/08/2010 15:40

Kære Simon.

Mit råd til dig vedrørte ikke Arne, for han er da et godt bidrag til underholdningen. Han forsøger i det mindste at argumentere for sine synspunkter, selv om argumenterne mest har karakter af kværulanteri og ordkløveri.

Det gik på den anonyme, som ikke bidrager med andet end det, som jeg kalder debatterror, og som ikke tør registrere sig. Mentalt er han blot en usocialiseret 6-årig, der finder det utroligt sjovt at råbe idiot efter folk fra et gemmested. Det giver ham en følelse af at kunne kontrollere situationen.

Mvh

Ole Bjørn engel


Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/08/2010 22:58

Hej Ole..

Jamen, tak tak. Lad der ikke herske nogen tvivl, jeg er enig i dit syn omkring det nyttesløse m.m. og ved selvfølgelig, at "anonym" får opfyldt pers. behov for opmærksomhed der ligger noget udover hvad debatter ellers drejer sig om - jeg ved oven i købet hvorfor. Jeg ser nu lidt humoristisk på den slags, men forstår såmænd udmærket hvorfor gutten ikke ønsker at lægge navn til de meninger han fremmer..;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 19/08/2010 16:41

Kære Ole og Simon,

Efter at have læst jeres "halløj" om mig o.a., vil jeg blot sige, at vi er hinandens brødre; vi er alle elsket af vores himmelske far, den almægtige skaber.

...I er mine brødre, og jeg vil jer det bedste :-)
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 20/08/2010 08:18

Hej Arne.

Jo vi skal respektere dumheder såsom Xenia/ Esters "vi er alle guddommelige, gud er i enhver," ord som du bifalder i store vendinger, hvilket du selfølgelig har lov til, men da du påstår du ikke er videre religiøs forstår jeg ikke din falden på halen for sådanne udtalelser.

Man kan ikke udvise respekt for enhver tåbelig religion uden at miste sin troværdighed, men du vil absolut respektere alt og alle ligemeget hvad,uden at skele til hvad der er sandsynligt, og hvad er der, som er sandsynligt i hvilken som helst religion??- INTET, kun sygelige fortolkninger/tro.

Folk er i årevis blevet fortalt om det ene mirakel efter det andet, der ikke kan påvises, præster har kun en agenda og det er at få så mange tilhørere som muligt, så de kan opretholde deres gode embede, hvor de er enerådende i kirken, alle har bare at holde kæft og lytte til alle løgnene, det selvsamme sker i de danske skoler, hvor børn bare har at lytte til præsternes under konfirmationsforberedelserne, en sygelig påvirkning fordi nogle ønsker at kirken skal respekteres, en sygelig respekt-min bare røv.

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 20/08/2010 17:05

Hej..

"Jo vi skal respektere dumheder såsom Xenia/ Esters "vi er alle guddommelige, gud er i enhver," ord som du bifalder i store vendinger, hvilket du selfølgelig har lov til, men da du påstår du ikke er videre religiøs forstår jeg ikke din falden på halen for sådanne udtalelser".

- Det er let som intet at opfinde verdensbilleder der underdaniggør fx. "Zenia/Esther" på en måde som de ville modsætte sig med despekt, det samme gælder for Arne. Der må m.a.o. være gode grunde til at respektere synspunkter, hvorfor respekt kræver at man kan forklare sin positive anerkendelse.

Ateister kan også ha’ "spirituelle oplevelser", det er der ikke i sig selv noget særligt ved, vi forklarer bare ikke verden omkring os med den slags, indfører ikke ukendte faktorer i forklaringsmodeller, osv. Vi stiller derimod nogle rationelle krav og tester vore værktøjer, hvilket tilsyneladende ikke interesserer hverken Arne, Esther eller Zenia m.f.

Religiøse personer "indtægtsregulerer" deres sanseoplevelser via selve dogmerne fra religionerne selv, og lader faktisk som om specifikke guder eksisterer helt uafhængig af deres fantasier derom. At 'lade som om', er i dette tilfælde helt det samme som at 'tro'...

Hvis Arne fortfarende hævder ikke at være religiøs, skylder han akkurat at forklare hvorfor noget guddommeligt optræder i regnestykket hans – jeg er helt enig med dig. Endvidere skylder han at forklare selve linken mellem guder og naturen selv, idet vi kun ser linken mellem guderne og kulturer de optræder i.
Alt tyder på det er fra kulturens religiøse dogmer at Arne har sin tro, men hvorfor begynder han pludselig at forklare selve naturen med det at tro? Det er her kreationismen kommer ind i billedet.

Så taler Arne pludselig om etiske konventioner, men vi finder jo det meste af grundlaget for vestlige værdier i liberale demokratier, ja i den moderne humanisme i oplysningstiden. Det var ikke kristendommen og kirken der var pådriveren, men derimod datidens radikale tænkere, så som Locke, Rousseau, Paine, Jefferson osv.osv. At tænke i etik har ingen tankenødvendig forbindelse med det at tro noget om påstande fra religioner. M.a.o. skylder Arne tillige at forklare forholdet mellem etik og noget guddommeligt. Arne forklarer jævnligt, at han "bare tror" noget om dit og dat, men altså ikke hvorfor han værdsætter det at tro.

I denne forbindelse synes Arne til tider ligefrem at læne sig op af en form for agnosticisme – som altså ikke hævder at man 'ikke ved', men at man 'ikke kan vide'. Men også her ville vi savne en rationel forklaring, for hvorfor skulle vi pr. def. udelukkes fra viden om guder? Det er strengt taget kun ræsonnementer i religiøse menneskers tro vi udelukkes fra at kunne observere det rationale i, guderne selv er helt uden betydning, de er endnu ikke observeret. Men de burde netop evne eksistens i kraft af sig selv, idet religiøse troende jo netop forklarer det guddommelige som noget fænomenalt uafhængig af den troende selv.

Forøvrigt går det jo aldeles udmærket med at forklare guder samt alle andre parapsykologiske fænomener i et kulturelt betinget lys. Også her kan vi med god grund udbede os en rationel forklaring for, hvorfor agnostikeren holder døren på klem overfor en mulig guddommelig eksistens, idet dette...'kan ikke vide' jo netop kun refererer til forklaringsfattige meninger fra de troende selv, hvorimod det at tildele religiøs tro betydning alene ved at 'lade som om', i sig selv kalder på forklaringsmættende argumenter!

Vi må erkende at det går strygende fremover med at skabe ny og bedre viden, videnskabsfolk er strålende dygtige og blir bare bedre. Hvad mennesker betragtede som store spørgsmål for bare hundrede år siden eller mere, er i dag ganske afklarede spørgsmål. Så vi savner også her en god begrundelse for Arnes afvisning af fremtidens videnskabelige arbejdsproces som en succes, for den lader det jo netop til at Arne ved en masse om, ikke sandt, Arne? Men hvorfor egentlig sidde på en debat og fordumme fremtidens tænkende mennesker, viser dette ikke bare noget om et fokus baseret på fortidig religiøs tænkning i en begrænset religiøs optik, ja en mangel på forståelse for hvad videnskabeligt arbejde er og beskæftiger sig med?

At diskvalificere påstande fra religionerne selv, der jo udelukkende bygger på det at 'lade som om' guder var sandsynlige, det er såmænd bare at slukke for respirationen til selve religionen! Det er her vi ser kraftige reaktioner fra de troende, gudeidéerne reagerer ingenlunde derpå, det kan kun de troende.
Uden religioner, overlever overtroen om usandsynlige guder ikke ét sekund - hvilket forøvrigt heller ikke forhindrer den generte "unknown" i at udbrede sin kærlighed, det er da lidt nuttet, men viser atter kun noget om ham, nåja...måske også lidt om en "Hr.Visdommen", en "Hr. Buldrende Stemme" samt hvad disse unknown's ellers lyster at kalde sig på debatter ;)

Men at diskvalificere religioners påstande sker nu ikke fordi ateister derved tilfører en anden påstand, men derimod fordi selve påstanden om guders eksistens ingen mening har som sandsynlig forklaring. Det viser sig jo desuden, at Arne slet ikke i stand til at forklare den 'tro' han gerne tilskriver ateister at formene noget om. Nærmere synes Arne at være lidt ulykkelig - vi er nu nået ind til de herlige følelser man kan nære tankerne man får, - idet en diskvalificering af guders mulige eksistens afslutter spørgsmålet om noget sandfærdigt ved et usandsynligt religiøst trosindhold. Det er da meget forståeligt, men hvorfor skulle man fundere sit syn på livet med selvbedrag der gynger som vinden blæser?

Her må vi beklageligvis sige, at ulykken ikke blir mindre for Arne, idet det helt og holdent forbliver Arnes egen opgave at sandsynliggøre selve nytteværdien af noget guddommeligt som forklaring på et verdensbillede han hæver over hovedet i strakte arme. Kan han imidlertid ikke det, da er verdensbilledet sådan set uden betydning for den verden han sammenligner det med - hvilket er særdeles centralt for en erkendelsesteoretisk position i en filosofisk kontekst! Der må så at sige være en påviselig korrelation mellem beskrivelsen af og selve objektet! Her træder Arne lige tre skridt baglæns, og påberåber sig retten til at tro - læs: 'lade som om'...men stadig, til hvilken nytte er det at lade som om noget eksisterer, får dette 'noget' pludselig evne til at eksistere af den grund, og hvad har vel det med bevidsthed at gøre? ;)

Derfor kan vi jo alle sammen udmærket nyde god og smuk poesi, spændende film og uhyggelige historier fra nær og fjern - findes der noget der kan sammenlignes med det at forsvinde i "Hobitten", Per Lagerkvist, ja hvad vi ellers nyder at lægge afstand til virkelige trivialiteter med? Men hvorfor skulle vi dog pludselig begynde at forklare verden omkring os med den slags? Viser den slags ikke bare noget om menneskers fantastiske evne til at skabe indholdsmættede verdener med sindbilleder fra fantasien selv - for ikke at tale om kunsten?

Også religioner viser os noget om menneskers sublime kunstneriske færdigheder, menneskets skaberevne og dets trang til at forklare og forstå verden omkring os, men også noget om en måde hvorved man faktisk slutter vigtige spørgsmål af med det at 'lade som om' noget var sandt - for tilsidst helt at glemme de spørgsmål man fjernede sig fra, fx. med idéer om menneskets begrænsede erkendeevne m.m. Det er en yderst dårlig metode at imødese idéer om bevidsthed og erkendelse, må man sige. For på den måde favoriserer man netop den stilstand religioner tilbage i tiden fastholdt menneskeheden i et jerngreb med statiske livssynsbetragtninger og alene ved at 'lade som om' at noget var sandt. Ind imellem ser vi endda troende mennesker brillere med fantasier over deistiske idéer, men hvor fanden forsvinder så pludselig meningen med gudeidéen hen, uden betydningen ved den tilblivelsestrang med hvilken man selv førte guder til verden?

Jeg synes Arne svæver rundt i idéer om noget guddommeligt, men jeg savner elementer af den seriøsitet i betragtninger han anklagende gerne bebrejder andre debattører for at være foruden. Det må jeg sige. Og den rædsel for døden der støder sammen med vores glubende livshunger i så uforsonlige kontraster og som indvarsler denne grublen og smertelige dualisme, den ligger netop i selve vores digtninger over 'livets mening' og betydning, og dermed i selve vores egen måde at tænke os selv og verden tilrette, ja såmænd verden ind i os. Det er her vi må blive bedre til at forklare vore indtryk, og den proces er jo fremadskridende og dygtigt udført af utallige mennesker rundt os, tænk bare på antallet af nobelpristagere der indtil videre har set dagens lys. Vi blir ikke bedre til at forklare os med religioners bortforklaringer, på den måde fjerner vi os i stedet fra verden med lutter overtro og mystifisme, og dermed fra jorden selv. På en måde ser jeg Arne vimse lidt rundt i det tynde luftlag i en fin ballon, men savner snart at se ham med lidt bakkekontakt. Lad os nu få nogle fornuftige forklaringer på bordet Arne, nu har vi set de flyvske idéer, lad os få noglesolide af slagsen, tak! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 21/08/2010 10:18

Hej Treram.

Havde det været Ole Bjørn, du havde skrevet til, var du omgående blevet anklaget for citatfusk!

Zenia skrev:
Citat:
Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os.
Det er i os alle!

Du skriver:
Citat:
Xenia/ Esters "vi er alle guddommelige, gud er i enhver,"

en forvrængning, et "citatfusk", som Simon uden videre gentager.

Hvis ikke, du ka' se, hvad det er, du (og Simon) laver her, så ...

Hvis man siger: Den dessert smager guddommeligt!, er man så gudstroende?

Du skriver også om mig: "- du påstår du ikke er videre religiøs -".
Det mener jeg ikke, du har belæg for at skrive - tværtimod.

De guder, som du og nogle flere er så inderligt imod, at nogle andre mennesker tror på eksisterer (og som jeg heller ikke tror eksisterer i objektiv forstand) - det er én ting - men at opleve universet, som helligt, det er noget andet - og det er da også religiøst blinker

En sådan oplevelse er jo ikke noget, man kan "forklare" eller argumentere for på rationalistisk vis, som din vist nok meningsfælle, Simon, forlanger, for det er jo ikke noget, der tilhører "fornuftens verden", men derimod en oplevelse af tilværelsen, og som nogle, der ikke fatter andet end fornuft, med foragt kalder "dumhedens verden" (Simon skriver ofte "vi" i stedet for "jeg", og om det er "pluralis majestatis", som når dronningen siger "vi" om sig selv, eller det er inddragen af andre personer uden deres accept, ved jeg ikke, men det øger ikke hans troværdighed, set med mine øjne blinker ).

Det med dumheden er meget muligt ærligt ment, men for mig at se siger det mere om afsenderen end om verden - for nu at sige det så moderat som muligt blinker

Jeg synes, jeg genkender min egen oplevelse af verden, når jeg læser Jalal al-Din Rumis 800 år gamle ultrakorte digt:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.

Når man stiller det enkle spørgsmål: Hvordan kan det være, at verden ER - og hvordan ER verden? - er vi så ikke alle snotdumme - den samlede naturvidenskab medregnet? blinker

Skal det så være "tabu" at spørge? smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/08/2010 12:06

Hej du..

"en forvrængning, et "citatfusk", som Simon uden videre gentager. Hvis ikke, du ka' se, hvad det er, du (og Simon) laver her, så...".

- Man skal være endog temmelig krakilsk, for at bide sig fast i meningsforskellen mellem (Zenias) "Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os - det er i os alle" & (Trerams) "...- gud er i enhver".

Du ror fortvivlet mens du bygger på båden Arne!

"Hvis man siger: Den dessert smager guddommeligt!, er man så gudstroende?".

- Dette er til gengæld en fejlagtig analogi, som intet har med sagen at gøre: - "det er i os alle" & "gud er i enhver", viser begge til en formening om, at noget guddommeligt måtte være i alle personer, det gør din dessert ikke.

"Du skriver også om mig: "- du påstår du ikke er videre religiøs -". Det mener jeg ikke, du har belæg for at skrive - tværtimod".

- Mennesker der søger at forklare universet omkring dem med religioners guddommeligheder, må pr. def. betragtes som religiøse - ro, Arne! ;)

"De guder, som du og nogle flere er så inderligt imod, at nogle andre mennesker tror på eksisterer (og som jeg heller ikke tror eksisterer i objektiv forstand) - det er én ting - men at opleve universet, som helligt, det er noget andet - og det er da også religiøst".

- Jep, det er netop et religiøst standpunkt, der savner enhver tænkelig og i særdeleshed en rationel forklaring.
Det ér netop et guddommeligt objekt du tilfører universet, med en subjektiv mening. Men du mener måske, at guddommelige objekter du tilfører universet, kun kan registreres i dine subjektive formeninger - du synes ikke selv du roder lidt rundt i tingene her?

"En sådan oplevelse er jo ikke noget, man kan "forklare" eller argumentere for på rationalistisk vis, som din vist nok meningsfælle, Simon, forlanger, for det er jo ikke noget, der tilhører "fornuftens verden", men derimod en oplevelse af tilværelsen...osv."

- Det er netop dine subjektive meninger, der er noget galt med Arne. De kan ikke bruges til at forklare universet, hvilket du faktisk søger, medmindre du akkurat kan påvise korrelationen mellem dine beskrivelser af og selve objekterne du mener at opleve som observerbare.
Du taler om universet, men det er gamle religiøse tankebygninger du mener noget om. Du oplever jo ikke noget guddommeligt, hvorimod du tiltror det du oplever, noget guddommeligt - der imellem er der en væsensforskel! Hvorfor skal disse proppes ind i kosmologi, det er egentlig hvad der undrer mig - sandsynligvis også Treram?

mvh & god weekend.
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/08/2010 19:53

Kære Arne,

Jeg håber, at du kan bære over med Oles og Simons ondskabsfulde kommentarer om din/vores person. Jeg er ikke sikker på, at de ved, hvad de gør. De kan jo heller ikke se, at deres såkaldte "argumentation" blot er en overflod af påstande og tarvelige diagnoser, de klistrer på deres meddebatører. De taler om videnskab, men gør ikke det videnskabsteoretiske rugbrødsarbejde. Og Ole taler om emner, han ikke ved noget om. Hvis man kender noget til de emner, han taler om, så vil man finde, at det ikke blot er overfladisk, men at der er mange faktuelle fejl i det, han siger. Således hørte jeg ham engang tale om skak (jeg er selv over mesterspillerniveau), og det han sagde, var direkte forkert. Det har jeg også bemærket i andre sammenhænge. Man skal ikke lade sig narre af, at han kan formulere sig flot (f.eks. henviste han til et dokument, der skulle belære mig om grammatik - et dokument hvor der i de første få linier var grammatiske fejl).

Vi - du og jeg og flere - har mange gange gjort disse to herrer deres fejl klart - hvad enten det drejer sig om debatetik, fakta eller argumentationsteknik. De vil ikke lytte. De tyr til hån og spot, eder og forbandelser, når de sættes til vægs.

Det står klart for mig, at vi alle er den almægtige skabers elskede børn. Vi er hinandens brødre og søstre. Og sådan er det også med Ole og Simon. Vi kan derfor irettesætte dem og hjælpe dem. Men altid i den bedste ånd.

Jeg håber, at du holder hovede koldt og hjertet varmt.

Kærlig hilsen
Thomas
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 22/08/2010 11:51

Hej Thomas.

Tak for din sympati-tilkendegivelse.

Jo, jeg har ikke problemer med at "holde hovedet koldt og hjertet varmt", som du skriver, men jeg vil da godt indrømme, at folk som Ole Bjørn, og især Simon, kan bekymre mig.
Ikke fordi de er ateister - det er jo deres gode ret og uden tvivl også deres ærlige overbevisning - men p.g.a. deres måde at debattere på.

Ole spiller ret forudsigeligt praktisk taget hver gang kortet: "citatfusk" - som regel suppleret med noget personfnidder (kalder jeg det), såsom "kværulanteri", når han er trængt.
Så foreslår jeg ham gerne at stoppe dialogen, hvad han som regel er med på.

Angående "citatfusk" fik jeg sågar engang den påstand smidt i hovedet i en situation, hvor jeg havde citeret ham v.hj.a. "copy and paste" - altså nøjagtigt med hans egne ord blinker

Med Simon er det lidt anderledes synes jeg, og det synes jeg, du beskriver ganske godt, når du skriver, at hans argumentation er "en overflod af påstande og tarvelige diagnoser, han klistrer på sine meddebattører".

For mit vedkommende har jeg forlængst besluttet at ignorere Simon - af den enkle grund at han, som jo ellers synes at forsøge at være rationalist til fingerspidserne, fremsatte en vildt irrationel påstand angående gud(er) - og ikke kunne overvinde sig selv til at tilbagekalde den.

Simon bruger så i stedet en masse kræfter på alenlange kommentarer til bl.a., hvad jeg har skrevet til andre - og det kan jo da være ganske underholdende at se hans næsten majestætiske fremtoning i sit helt eget "rationalismens parnas" blinker
Det er i hvert fald sådan jeg opfatter det.
Og jeg kan da godt se, at det må være lidt ærgerligt at have så stor debatlyst, men ikke at kunne finde debattører, der har lyst at lege med blinker

Hvorfor Simon har denne, for mig at se, særlige form for debatlyst, ved jeg ikke, og det hverken kan eller skal jeg forsøge at gøre mig klog på.

Hans eget verdensbillede fortæller han stort set intet om, men til gengæld fortæller han med stor energi om, hvorfor andres er forkerte.

Når du så skriver:
Citat:
"Det står klart for mig, at vi alle er den almægtige skabers elskede børn. Vi er hinandens brødre og søstre. Og sådan er det også med Ole og Simon. Vi kan derfor irettesætte dem og hjælpe dem. Men altid i den bedste ånd."
så er det jo din gode ret at se verden sådan.

For mit vedkommende (ang. "den almægtige skaber"), så ved jeg ikke om verden er skabt, eller den - endnu mere ufatteligt - altid har været i en eller anden form (før Big Bang).

At vi alle er hinandens brødre og søstre, det er også sådan, jeg føler det (plus vores tilsvarende sammenhæng med denne klode og universet).

Men at det gi'r os retten til at hjælpe og irettesætte - også selv om det er "i den bedste ånd", det ka' jeg nok ikke følge dig i.

For det første tror jeg ikke, at hverken Ole eller Simon føler noget behov for sådan hjælp, og for det andet ville en sådan hjælp - hvis den var ønsket - forudsætte et dybtgående kendskab til deres psykiske tilstand - hvordan de har det, og hvad, der driver dem - som jeg ikke har, og for det tredje ville det kræve, at jeg havde den visdom, der er nødvendig, samt et hjerte, der er betydeligt renere end mit blinker

Det eneste, jeg synes, jeg kan gøre, er at håbe på - og bede om - at Ole og Simon ville bruge mere energi på at udtrykke deres egne billeder af verden end på at kritisere andres.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/08/2010 16:01

Hej Arne..

"jeg vil da godt indrømme, at folk som Ole Bjørn, og især Simon, kan bekymre mig. Ikke fordi de er ateister - det er jo deres gode ret og uden tvivl også deres ærlige overbevisning - men p.g.a. deres måde at debattere på".

- Hvad du føler for troen er uinteressant, folk kan føle for hvad som helst med samme intensivitet som du & disse "unknowns", uden at komme en sandsynlig forklaring et hak nærmere. "Måden" mange af os debatterer på handler om rationelle forklaringer for evt. synspunkter, ikke hvad hver især måtte føle for dem - det er her du flagrer i vinden.

"Med Simon er det lidt anderledes synes jeg, og det synes jeg, du beskriver ganske godt, når du skriver, at hans argumentation er "en overflod af påstande og tarvelige diagnoser, han klistrer på sine meddebattører".

- Den gang flytten rundt på bevisbyrder, hjælper dig ikke. Det er ikke hverken mig, Ole eller Treram der skal argumentere for sandsynligheden ved trosbekendelser du fremfører for os her på debatten, det skal derimod du - og det gør du ikke!

Du har fået overordentlig fornuftige forklaringer på hvorfor jeg o.a. ateister afviser usandsynlige trosbekendelser omkring guder i det ukendte, mens vi derimod aldrig har set fligen af en fornuftig forklaring for din indføring af dem, som grund for dit livssyn ;)

Jeg må her sige, at måden hvorpå du gør dit eget syn på livet (livssynet) til noget uforklarligt, går helt fint i spænd med religiøse trosindhold om livet i øvrigt, så hvad er det egentlig du mener jeg har overset?

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 22/08/2010 16:02

Hej Arne,

Tak for dit grundige svar.

Jeg er enig med dig i dit syn på visse personers debataktivitet. I sin tid tænkte jeg, at de blot var ivrige, senere grove i munden. Men fadæserne både indholdsmæssigt og formmæssigt har hobet sig op i en grad, så netop disse to herrer er blevet ekskluderet fra et andet forum. Jeg ønsker for dem, at de en dag finder impulsen til at vende blikket indad.

Det er selvfølgelig sandt, når du skriver, at vi (på den anden side af skærmen) ikke kan vide, hvad der driver dem. Men jeg håber, at et varmt hjerte kan tilføje noget godt uanset.

For at bruge ordet "Væren", så ser jeg denne Væren som evig. Mens denne verden - som vi ser den med vores sanser - er skabt. Og jeg tror på, at vi en dag vil vende tilbage til den uskabte Væren, den evige Væren, og at denne verden er et sted for vores sjælelige udvikling.

Venlig hilsen
Thomas
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 23/08/2010 09:26

Hej Arne.

Så greb du mig i lidt citat fusk-fandens også, men jeg mener at det jeg skrev siger det samme som Xénia skrev.

Og dertil vil jeg lige tilføje at jeg så absolut intet guddommeligt har i mig, det må stå for Xenia´s regning at hun mener at hun har noget guddommeligt i sig, utroligt hvad mennesket kan finde på af mystiske dumheder.

Og du er så enig med Xenia i at I har noget guddommeligt i jer.
At være ateist er at se på verden med totalt andre øjne end de troende ser verden, en ateist ser verden universet som noget der er opstået uden hjælp af guder og andre mystiske væsener, som ikke kan tilegnes noget væsen at have skabt, idet som så ofte sagt, hvordan er dette væsen så blevet skabt og af hvem???
Universets skabelse ses med religiøse øjene, som noget guddommeligt, romantisk og de religiøse kan ikke se forbi deres egen næsetip, af bar befippelse over denne skabelse, ingen fornuftig optræden, men bare en dum afmagt over det de tror er sandheden, men en skønne dag vågner de nok op, når beviset om universets skabelse bliver kendt, for så snotdum er videnskaben nu heller ikke.

Og et er ganske sikkert, der er ikke plads til en eller flere guder i dette bevis. Guder er og bliver menneskeskabte, ingen tvivl om det,ingen gud har vist sig for normale mennesker, nogle mennesker er overbeviste at de har talt med gud eller set ham, de hører så hjemme på et mentalt sygehus.

Heldigvis er de religiøses antal i stærk tilbagegang, nogle bliver trods alt klogere med tiden, kun hvor religionen har en uhyggelig stærk magt består den, såsom i muslimske lande, hvor de små børn bliver pisket i koranskolerne hvis de ikke kan lære koranen uden ad i søvne og derfor senere virkeligt tror på det, de er blevet pisket til at tro.

Noget som næsten også var dagens ret i danske skolers religionstimer i starten af 1900 tallet til vel omkring 1970, jeg har ihvertfald fået megen skældud og sat udenfor døren samt henvist til rektor af min indoktrinerende religionslæreinde, fordi jeg ikke ville lære bl.a.katekismus og salmevers udenad, jeg var af den overbevisning at det hele var ren og skær løgn, dette standpunkt har jeg haft i hele mit lange skønne liv og det står ikke til at ændre, så dum er jeg nu heller ikke.






Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 23/08/2010 11:31

Hej Treram

Nu synes jeg ikke, man skal hænge sig i småting, jeg vil i hvert fald ikke, og når Zenia skrev:
Citat:
Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os.
så accepterede jeg hendes udtryk, netop fordi hun skrev - ikke Gud - men derimod Guddommelig - altså noget der ligner, eller minder om, idéerne om gud(er).
Og den slags er jeg ikke overfølsom overfor.

Men det er ærgerligt, synes jeg, at det barske klima her i denne tråd synes at have gjort hende utilpas ved at være her.

Desværre gælder det nok også mange andre, der ikke bryder sig om at blive angrebet af ateister - og derved ender vi vel med, at denne tråd alene bliver "ateisternes rygklappende paradis", som ikke har plads til andres idéer, visioner, overbevisninger, anelser, intuitioner o.s.v.
Er det dét, du ønsker?

Jeg er jo ikke troende - i hvert fald ikke i den forstand, du bruger ordet - men jeg er dels opmærksom på, hvor meget fornuften og dens videnskab ikke ved, og jeg mener også at vide, at naturvidenskaben via sin filosofi og sine metoder på forhånd har udelukket sig selv fra den fulde forståelse af, hvad verden ER.

Men skulle det ske, som du forudsiger
Citat:
- men en skønne dag vågner de nok op, når beviset om universets skabelse bliver kendt, for så snotdum er videnskaben nu heller ikke.
så vil jeg frafalde min her nævnte formodning om naturvidenskabens og i det hele taget menneskets begrænsninger i forhold til at forstå verdens væren fuldt ud - og bekende mig fuldt og helt til naturvidenskaben blinker

Indtil da vil jeg imidlertid fastholde naturvidenskabens begrænsninger og min idé om, at verden er meget større og meget mere, end vi mennesker har mulighed for at fatte.

Og hvis du vil påstå, at jeg har en tro, så er det dén, at jeg har en uklar fornemmelse af, at der eksisterer noget, som jeg kalder "verdens sande væren" - og måske også "en sandhed bag denne væren" - en "grundtone af kærlighed" (med plads til tsunamier o.m.m.).

Det er, hvad mine følelser, fornemmelser, min intuition - og egentlig også på en vis måde min forstand siger mig.
Det er ikke noget, jeg vil pådutte andre, men jeg vil have lov at benytte min ytringsfrihed til at fortælle om det.
Og hvis du vil kalde det at være "troende", så for mig gerne, men så vil jeg nok også kalde dig "troende" (på naturvidenskaben).

Du er meget imod, at der missioneres, og især når det er børn, det går ud over.
Det er jeg også.
Men når du vil have mennesker, der er "overbeviste at de har talt med gud eller set ham" til at "høre hjemme på et mentalt sygehus", hvor adskiller du dig da fra den spanske inkvisition - nu blot optrædende på naturvidenskabens vegne? blinker

Jeg kunne jo så også behøve indlæggelse, når jeg hævder at have opnået afklaringer foran en Kristus Ikón med alle dens symboler - også selv om jeg jo ikke er "troende" på den hellige treenige Gud som værende sandheden, men nok på inspirationer om måder at leve livet på.

Du tordner mod religiøst misbrug, og her bakker jeg dig op.

Men hvorfor vil du ikke indrømme dine medmennesker trosfrihed - friheden til at tro - hvad så end, de tror på? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 23/08/2010 11:36

Hej Treram.

Det er interessant det du skriver omkring hvordan du opfatter tingene udfra det du kalder dig selv - ateist.

Som jeg har forstået dig, så mener du at alt det der med det guddommelige er noget vrøvl, og at mennesker som tror på alt det vrøvl er dumme eller mindre begavede.

Spørgsmålet er jo så, at når Esther siger hun ser noget guddommeligt i alle mennesker og verden, og du så siger at du ser at der findes noget som er dumt eller mindre begavet i andre mennesker, hvad er så forskellen?

Du ser noget mindre begavet i mennesker som opfatter tingene anderledes end dig, og Esther ser noget guddommeligt i andre mennesker(og sig selv).

Du forbinder det guddommelige med noget som er anderledes end det som Esther forbinder det guddommelige med. Som jeg har forstået Esther, så forbinder hun det guddommelige med noget meget smukt og kærligt, og du forbinder det med noget grimt og ukærligt?

Jeg tror på at videnskaben er en disciplin som kan give mennesket indsigt i noget som kan hjælpe med at forstå os selv, verden og universet. Men uanset hvad videnskaben finder frem til, så er det jo op til det enkelte menneske at forstå, erkende og acceptere de ideer som videnskaben bringer på banen.

Hvis jeg nu fortæller dig, at der indenfor videnskaben er ret bred enighed omkring det, at mennesket egentligt ikke opfatter virkeligheden som den virkelig er, ville du kunne acceptere dette, eller ville du påstå at du ser virkeligheden som den virkelig er?

Her tænker jeg på, at alt hvad vi opfatter som den objektive verden, blot er et illusorisk bedrag af vores bevidsthed. Alt i universet er atomer, energi som bevæger sig i forskellig frekvens. Alt hvad du mener om et objekt, det fortæller ikke noget om objektet men kun noget om dig som subjekt.

Når du oplever noget smukt - f.eks en solnedgang - så fortæller det intet om objektet, men kun noget om din evne til at opleve noget smukt og projicere denne værdi, mening eller betydning ud på det du oplever som et objekt.

Når du oplever at et andet menneske er uvidende eller dum, så fortæller det intet om det andet menneske, men kun noget om din indre referenceramme af fremherskende ideer, ønsker og følelser.

Jeg sidder her og læser noget du har skrevet, og jeg mærker så en følelse af modstand imod det du har skrevet. Så kommer mit ego på banen og vil irettesætte dig og fortælle at du tager fejl og at jeg har ret. Mit ego vil meget gerne kalde dig for dum, naiv og uvidende, men det mit ego mener om dig, det er blot et skjul for at erkende hvad det i virkeligheden mener om sig selv.

Som jeg oplever det nogen ville kalde det guddommelige, ja, det er helt uden nogen form for interessere i konflikt. Det guddommelige er for mig en ikke-dualistisk tilstand hvor konflikt er fuldstændig meningsløs. Det er kun menneskets ego som oplever at konflikt giver mening, fordi uden konflikt ville det miste følelsen af en form for identitet eller eksistens.

Jeg tænker at der ikke er nogen forskel på religion og videnskab. De er begge et udtryk for menneskets søgen efter svar. Hvis begge udelukkende blev brugt af individet som et redskab til at finde svar og afklaring, så ville menneskehedens historie ikke have vidnet om så megen konflikt imellem mennesker. Men både "viden" og "tro" bliver brugt af os mennesker til at retfærdiggøre vores ego´s lyst til at angribe.

Vi kan have nok så mange præcise informationer i form af det videnskaben finder frem til, men så snart vi ikke er årvågne overfor hvad vi bruger det til, så er det at vi bekriger hinanden. Vi kalder hinanden grimme navne og ser ned på hinanden. Det samme sker indenfor religionerne.

Hvis argumentet for at videnskaben skulle være en mere korrekt måde at anskue verden udfra er, at videnskaben bygger på viden og ikke tro, så må spørgsmålet vel egentligt være: HVAD ER FORMÅLET?

Hvis vi alligevel behandler hinanden som om vi er fjender, hvad har videnskaben så at tilbyde mennesket?

Hvis man nu tager to mennesker hvor den ene kalder sig selv for ateist med et fornuftigt, rationelt og videnskabeligt sind, og den anden kalder sig for religiøs, og de så kom op og diskuterede om hvad der var sandt og hvad der var falsk. Ville du så lytte til den som du kunne mærke var venlig, afbalanceret, rolig og ikke lod sig friste til at se ned på nogen eller noget. Eller ville du lytte til den som var aggressiv og kaldte andre mennesker for dumme, naive og uvidende?

Jeg tror jeg ville føle mig meget tiltrukket af den som var rolig og venlig, og meget nysgerrig over at høre hvordan han/hun var fundet frem til et så kærligt og fredfyldt sind.

For mig at se, så har mennesket ikke ændret sig i form af den såkaldte viden vi har fået igennem videnskaben. Vi behandler stadig hinanden som om vi skal overbevise hinanden om noget for hver en pris. Nogen er villig til at gå i krig for at få ret. Andre nøjes med at komme op at slås og kalde hinanden for alt muligt.

Jeg tænker at det ikke er den intellektuelle "viden" som gør at mennesket begynder at blive mere forstående, kærlig, venlig og fredelig, men mere ønsket om at se på verden og medmennesker med et sind som ser at konflikt/angreb ikke gavner nogen eller noget.

Men som jeg forstår den visdom som jeg finder i de forskellige religioner, så handler det om at kigge indad og finde fred i ens sind, før man kan have fred med verden og andre mennesker.

Den fred jeg finder i mit sind, den vil være det største bidrag jeg på nogen måde kan give til verden. Om andre mennesker vil forene sig i den fred jeg finder, det er op til dem smiler

Håber du har det smukt og godt, kære Treram.

Kærligst Jan.


Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 23/08/2010 14:14

Hej Jan,

Du skriver:
"Når du oplever noget smukt - f.eks en solnedgang - så fortæller det intet om objektet, men kun noget om din evne til at opleve noget smukt og projicere denne værdi, mening eller betydning ud på det du oplever som et objekt."

Smukt!

Ligesom vi kan sige noget om solen, kan solen sige noget om os :-)

Eller: Vi siger i virkeligheden noget om os selv, men med vores oplevelse af "noget ydre" som mellemled.

En dag vil vi måske kunne opfatte os selv direkte. Derfor: Hvem er jeg?

Kærlig hilsen
Du ved nok hvem
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 23/08/2010 15:40

Hej..

Jamen, milde moses og samtlige kameler der trænger sig gennem nåleøjer!

Arne skriver: "Nu synes jeg ikke, man skal hænge sig i småting".

- Og det var lige hvad han gjorde.

Dernæst skriver Arne: når Zenia skrev "Vi er født til at manifestere det Guddommelige i os", så accepterede jeg hendes udtryk, netop fordi hun skrev - ikke Gud - men derimod Guddommelig".

- Hvis Arne som Zenia skulle mene, at der måtte befinde sig noget guddommeligt i mennesket, da må dette guddommelige jo altså afstedkomme fra noget gudeligt - uden noget gudeligt, er der ingen mening med at tale om noget guddommeligt i mennesket.
Man kan selvfølgelig tro sig blind (hvilket ikke er det samme som et åbent sind!) i trosbekendelser der intet what so ever har at gøre med guder, spørgsmålet ville da være, hvorfor man skulle det - hvorfor bygge livssyn på selvbedrag hvis man åbent erkender, at guder (og dermed noget 'gud-domme-ligt') slet ikke eksisterer...? ;)

Så måske Arne endelig vil være så venlig at forklare os alle sammen væsensforskellen mellem meningsindholdet i Trerams og Zenias sentenser derom? - men også dét er vel for meget forlangt, fra en debattør der mener, at meddebattører pr. def. må respektere hans meninger, før han besvarer kritik af samme - du lieber! ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 23/08/2010 15:58

Hej Treram..

"Heldigvis er de religiøses antal i stærk tilbagegang, nogle bliver trods alt klogere med tiden".

- Ja, med bedre uddannelsesforhold i fattige lande vil også rationale krav til livsforhold langsomt følge trop i de rent kulturelle omstændigheder. Det er nok ikke noget vi i vor levetid kommer til at opleve, men det er noget vi alle kan medvirke til at skabe fundamentet for - så netop ikke de scenarier du beskriver, med små børns dårlige levefod, også vil blive fremtidige børns.

Voksne mennesker der forklarer vores fælles verden med mystik, må naturligvis leve med deres syn på livet, livet ud, hvis dét er deres ønske, men nogle af dem, og da specielt troende fra islamiske lande, må simpelthen lære sig ikke at være så ømskindet omkring trosforhold de dyrker, og kan selvsagt ikke kræve at omgivelserne respekterer den slags. De må nøjagtig som alle andre, og dette gælder netop også Arne, nøjes med at glæde sig over retten til at udtrykke deres trosbekendelser i frihed, uden at få staten på nakken, hvorimod de, når de off. udtrykker sig som fx. Zenia gør, naturligvis må regne med kritik og endda i morsomme og ironiske vendinger. Dén kommer de ikke udenom. Man kan ikke frit indlode medmennesker i volapyk, og det er hvad vi ser.

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 23/08/2010 20:31

Hej Arne.

En debat side med ateister kontra troende, vil vel altid mere eller mindre dreje sig om-hvem har ret, det er jo 2 grupper der står meget langt fra hinanden, ihvertfald hvad tro angår og det vil selvfølgelig aftegne sig i debatterne, ønsker man ikke at diskuterer dette er der jo den censurede højhellige Religion.dk hvor man kan klappe hinanden på ryggen.

Det kan ikke undre nogen at troen vil være det næsten eneste der vil blive debatteret her, selvom man også prøver at debatterede andre samfundsrelaterede emner, men det slår ligesom ikke rigtigt igennem-desværre.

Ateister har hidtil levet en tilværelse i det skjulte, det var ikke godt at vise sig som ateist, det kunne give komplikationer i samfundet før i tiden, så nu kan man sige at ateisterne tager hævn, nu tør vi sige vores mening om de troende, religionerne, noget som de troende selfølgelig bliver meget forargede over, men det er noget de må finde sig i, udviklingen er ikke til at stoppe.

Før i tiden blev de enkelte modige ateister der kunne påvise at biblen tog fejl, straffet hårdt ja nogle mistede endog livet, mange af disse blev senere berømte for deres opdagelser, men der skulle gå mange år, i nogle tilfælde flere hundrede år inden man var villig til at anerkende de videnskabelige opdagelser.
Ateister var før i tiden jaget vildt, hvilke mange troende har glemt, der var ikke plads til mennesker med andre meninger end de kristnes.

Når man så siger sin oprigtige mening om religionerne, er man ukærlig, hånlig hadefuld o.s.v. og det selvom at de fleste efterhånden er klar over at biblen og de hellige skrifter er det rene nonsens, alligevel hager man sig pinagtig fast til det der står, kirkerne kæmper for deres magt over menneskene, med tarvelige midler som før beskrevet.

Jo der skal være plads til alle, men der er mange spørgsmål som religionerne stadig krampagtig holder fast i, som ateisterne kræver belyst og det vil jo udmunde sig i hvad vi ser her på debatten.

Der vil blive tabere, men det er ihvertfald ikke ateisterne, nu står vi fast og kræver fornuftige forklaringer, forklaringer som religionerne ikke er i stand til at præstere, det gør ondt på dem,men de kommer nok over det, de kan jo prøve at sige, som den pakistanske kvinde der stod i vandmasserne, at nu kan kun gud hjælpe.

At du så bytter gud ud med en Væren, kan jo være hip som hap, det er stadig noget mystisk tågeslør der hvivler rundt i hjernekisten uden fornuft, ro og rist.





Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 23/08/2010 21:14

Hej Jan.

Ja folk der tror på vrøvlet er dumme og mindre begavede.

Fordi det viser sig jo ganske overbevisende at de fleste vestlige lande efterhånden har færre og færre "rigtige" troende, mens de underudviklede lande stadig er totalt indlemmet i religionens klamme favntag, her er der ingen der tør vise andet end de er religiøse.
Så derfor har man vel ret i at mene at jo mere oplyst, desto mindre kan man bruge religionen til noget.

Det guddommelige forbindes med noget smukt og kærligt, hvorimod jeg forbinder det med noget grimt og ukærligt.

Jeg går for at være meget venlig, opmærksom, hjælpsom og afbalanceret i mit daglige liv, ja jeg havde en masse medarbejdere før i tiden, der ligefrem spurgte mig, hvorfor jeg fandt mig i så meget og ikke fyrede folk straks, som andre ville have gjort, når de ikke opførte sig som forventet.Jeg svarede at jeg godt ville give dem en anden chance for at forbedre sig, så de faldt godt til i vort arbejdsteam.

Der er himmelråbende forskel på religion og videnskab, når det gælder religion,leder mennesket efter noget ganske usandsynligt, en narresut der kan give deres liv en mening, uden denne narresut er deres liv intet.
Videnskaben søger efter hvad der kan bevises, ligemeget hvad det så end er, der bruges enorme energier på at finde universets gåde, som ikke bare kan affærdiges med ; det har en gud skabt, nej videnskaben går langt videre, kan ikke bruge religion til noget videnskabeligt overhovedet.

Og sådan har det været siden de første modige videnskabsmænd offentliggjorde deres opdagelser, mange gange med livet som indsats, man tillod ikke at der blev sået tvivl om biblens "videnskabelige værdi".
Dumheden har holdt menneskeheden i sit klamme favntag i århundrede, nu hvor ateismen endelig tør vise sit ansigt, er de troendes eneste svar, at de er ukærlige, uhjælpsomme, aggresive o.s.v.
En skønne dag vil de troende nok indse at de er blevet snydt, hvilket de sidste nye tal fra kirkestatestikkerne tyder på, folk flygter fra kirkerne.

Jo tak Jan jeg har det godt, lige kommer ovenpå efter små 3 måneders sygdom, grundet hospital fejlbehandling, skulle kun have varet 2-3 dage efter en nyrestens "nedskydning".


Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 24/08/2010 17:58

Kære Serotonin,

Jeg ser dig ofte skrive i "hvem er online?", men der kommer ikke noget frem. Du har både svaret på et af mine indlæg og et af Trerams. - Hvorfor kan jeg ikke se det?? Jeg glæder mig jo sådan til at se det!!

Kærligst
Thomas
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 25/08/2010 09:19

Hej Treram.

"Ateisterne tager hævn", skriver du, og tilføjer, at det er noget, "som de troende selfølgelig bliver meget forargede over -".

Om de bliver det, "de troende", det ved jeg ikke.
Det må du nok hellere spørge dem selv om - i stedet for mig blinker

Men min kommentar er, at hævnen nok med fordel kunne være lidt mere præcis og især vel rette sig mod de religiøse magtmisbrugere, såsom Paven i Rom og andre religioners topfigurer (i Danmark vel folketing og kirkeminister samt biskopperne) i stedet for blot at håne et menneske som Esther/Zenia, der jo har udtrykt en overbevisning, men som nok ikke nogensinde har søgt at dominere over andres tro eller livsopfattelse.
Det er da vist "for smed at rette bager" blinker

Til gengæld glæder jeg mig over, at du skriver:
Citat:
Jo der skal være plads til alle, men der er mange spørgsmål som religionerne stadig krampagtig holder fast i, som ateisterne kræver belyst og det vil jo udmunde sig i hvad vi ser her på debatten.

Du hører så til dem, der vil "belyse" verden alene v.hj.a. "fornuftige forklaringer" - og dertil kan jeg da kun sige: Held og lykke til!

Mange religioner søger at forklare dét, at verden ER med idéen om en almægtig skabergud, der har skabt verden ud af intet - andre med den endnu mere ufattelige idé, at verden altid har været.

Hvor er din fornuftige forklaring?

For mig ser det ud, som om du har udskiftet "Gud" med "Fornuft" - og jeg tror, der er ganske mange videnskabsmennesker, der anser det for naivt at bilde sig ind, at videnskaben nogensinde vil kunne forklare dét, at verden ER.

Jeg tror på dét, at verden ER, og på at det er noget, vi mennesker aldrig vil kunne fatte.
Det kalder du et "mystisk tågeslør".

OK - hvorfor løfter du så ikke "sløret" v.hj.a. din "Gud": Videnskaben, hvor du jo er så stærkt troende? blinker

Og mens jeg venter på, at du gør det, vil jeg fortsat hævde, som min opfattelse, at idéen: Gud, som et væsen, for mig at se er primitivt, men at jeg derimod, ovenover min fornuft, oplever universet som noget helligt.

Det gør mig glad, det gi'r mig endda også mening og retning i mit liv.
Det er min oplevelse.
Den hverken kan eller vil jeg løbe fra.
Men det er jo ikke noget, jeg hverken kan eller vil pådutte andre smiler

Og så er det intet problem for mig at høre på din hævntørstige hånlatter, mens du selv sidder dér med tomme hænder blinker

Selvfølgelig, du er sikker på, at du ikke har gjort noget ufornuftigt, men det er vel så også alt?

M.v.h. Arne.
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 25/08/2010 09:42

Kære Thomas(du ved nok hvem det er :))

Jeg har haft en låne-computer som ikke har været så glad for trosfrihed, så ja, det jeg så har skrevet skulle åbenbart ikke åbenbares. Men nu har jeg fået min egen tilbage, og så må vi se om den er mere glad for trosfrihed smiler

Angående det med at opfatte direkte, så har jeg haft nogle oplevelser hvor der egentligt ikke er nogen opfattelse. Den bedste måde at beskrive det på er, at opfatteren og det som opfattes smelter sammen og bliver ÈT.

Hvem er jeg?

Det sjovt at gå i dybden med dette spørgsmål. Jeg havde en rigtig smuk aha-oplevelse i forbindelse med dette spørgsmål for et par år siden, hvor jeg meget intuitivt erkendte, at den/det som stillede spørgsmålet var en illusion, og i et kort øjeblik(som jeg egentligt oplevede som mere eller mindre uendeligt) var der fuldstændig fred og ro i mit sind. Ingen søgen efter noget, ingen spørgsmål, blot Væren.

Har du også haft oplevelser som, ja, nogen ville kalde for mystiske eller aha-oplevelser?

Det giver mig så meget styrke når jeg blot i glimt oplever det som er hinsides alt mit ego´s larm og støj smiler

Håber du har det smukt og godt, kære Thomas.

Kærligst Jan.

Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 25/08/2010 11:14

Kære Treram.

Godt at høre du har det godt trods omstændighederne, Treram.

Du har selvfølgelig ret til at mene hvad du vil, ligesom alle andre har deres ret til at tro eller mene hvad du vil.

Du har givet udtryk for at du har haft nogle ubehagelige oplevelser i forbindelse med troende mennesker da du var lidt yngre. Og her undre det mig så bare, at når du nu har oplevet hvor ubehageligt det er når nogen forsøger at pådutte dig noget som du absolut ikke ønsker, at du så giver udtryk for at dem du kalder de troende absolut skal indrette deres liv efter det som du anser for den korrekte måde at anskue livet på?

Vi har alle vores meninger og holdninger om tilværelsen som menneske, og vi kan så give udtryk for det vi har på hjertet og dele det med andre. Men der hvor jeg oplever kæden hopper af for os mennesker er, når vi forsøger at overbevise hinanden om noget.

Det du kalder for en sutteklud er noget som for andre mennesker giver dem mening og tryghed. Dem som du kalder dumme og mindre begavede(som du selvfølgelig er i din gode ret til at gøre), de er mennesker ligesom dig. De har akkurat de samme behov som du har for at føle anerkendelse, tryghed, kærlighed og glæde.

Du vil gerne have at du helt selv må bestemme hvad du vil tro på og hvad du vil mene. Det samme gælder med dem du kalder de troende eller religiøse. Du ved selv hvor ubehageligt det er når nogen forsøger at fratage dig din frie vilje til at mene og tro som de vil.

Der hvor konflikten opstår er, når vi ikke vil acceptere at alle har deres ret til at tro og mene som de vil. Jeg har mødt rigtig mange mennesker som har vidt forskellige måder at anskue livet på. Men nedenunder alle vores meninger, overbevisninger og opfattelser, der er vi alle ens. Vi har alle behov for at føle os anerkendt, accepteret og elsket. Nogen får deres behov opfyldt igennem det du kalder for en sutteklud, og hvad skulle formålet så være med at ville tage det fra dem som de oplever giver mening for dem? Nu hvor du selv har oplevet hvor ubehageligt det er når nogen vil tage det fra dig som giver dig en følelse af tryghed eller selvstændighed, hvorfor så forsøge at gøre det ved andre som du selv har oplevet var enormt ubehageligt og ikke særlig rart?

Du skriver om hævn, og det er du selvfølgelig i din gode ret til at praktisere, men kaster du så ikke blot med sten og ser ikke at du selv bor i et glashus?

Hvad er forskellen mellem en såkaldt ateist som vil have hævn, og så en såkaldt troende eller religiøs som vil have hævn?

Hvad er forskellem på at en ateist forsøger at overbevise en troende om noget, og så at en troende forsøger at overbevise en ateist om noget?

Hvad er forskellen på at en ateist kalder en troende for dum og mindre begavet, og så at en troende er uhjælpsom og ukærlig?

Er det hjælpsomt at ville have hævn?

Er det kærligt at ville have hævn?

Hvis du giver udtryk for at være afbalanceret, hjælpsom, opmærksom og venlig, hvad har det så med hævn at gøre?

Og hvis vi skal bruge vores fornuft og være rationelle, hvorledes forener du så det med hævn, eller det at kalde andre mennesker for dumme og mindre begavede?

Som jeg forstår det at være fornuftig og rationel, så bygger det på indsigt(eller det nogen vil kalde viden).

Hvis man har den indsigt/viden, at det som skaber splid imellem mennesker er, når vi ikke vil acceptere menneskets frie ret til at tro og mene som vi vil, og begynder at nedgøre og fordømme/dømme, så er der vel ikke noget fornuftigt eller rationelt i at nedgøre og dømme/fordømme?

Hvis man ikke har den indsigt eller erkendt hvad der skaber splid og konflikt, så er det selvfølgelig klart at det virker fornuftigt og rationelt at "angribe" andre mennesker.

Men så er spørgsmålet igen, hvorfor det skulle være kærligt og venligt når en som kalder sig selv for ateist angriber, og ikke være kærligt og venligt når en som kalder sig for troende angriber?

Jeg prøver blot på at stille tingene op udfra hvordan jeg forstår alt den konflikt som tilsyneladende fylder mange menneskers liv.

Jeg kender efterhånden mit ego meget meget godt. Og jeg vil mene at hele menneskehedens historie vidner om en ego-bevidsthed som styre mennesket ubevidst. Vi angriber hinanden i blinde og ser ikke at vi alle blot gerne vil føle os elsket, anerkendt og accepteret.

Som jeg oplever det, så er videnskaben i sig selv et redskab til erkendelse. Men videnskaben kan ikke fjerne menneskets lyst til at angribe, for lysten til at angribe og skabe splittelse og adskillelse, den bor i menneskets sind/hjerte.

Hvor sandsynligt tror du det er at videnskaben kan fjerne menneskets lyst til at angribe, dømme og fordømme?

Er det ikke også en narresut at tro, at fordi man tillægger videnskaben en status som værende løsningen på menneskets konflikter, at de så forsvinder?

Jeg tror videnskaben kan bruges ligeså negativt som religionerne kan. Mennesker bruger religionerne til at retfærdiggøre angreb, fordømmelse og nedgørelse af andre mennesker, og det samme gælder med videnskaben.

Spørgsmålet er så hvad forskellen skulle være?

Hvad er forskellen på at et menneske nedgøre og fordømmer i videnskabens navn, og så at et menneske nedgøre og fordømmer i religionens navn(eller Guds navn)?

Du skriver:

"En skønne dag vil de troende nok indse at de er blevet snydt, hvilket de sidste nye tal fra kirkestatestikkerne tyder på, folk flygter fra kirkerne."

Ja, hvis man regnede med at kirken eller præsterne ville kunne løse menneskets smerte og mangel på kærlighed og fred, så tror jeg på de fleste måske vil føle sig snydt. Men det kan være det begynder at gå op for flere og flere, at det kun er èn selv som kan vælge kærligheden i ens sind frem for frygten. At det kun er èn selv som kan vælge at tilgive frem for at fordømme. At det kun er èn selv som kan vælge at forstå fremfor at dømme. At det kun er èn selv som kan give slip på konflikt og finde fred.

Og hvis formålet med videnskaben er, at mennesket finder svar som giver ro i sindet og opløser konflikt, så tror jeg også mange sikkert oplever de er blevet snydt. blinker

Jeg finder meget støtte i videnskaben, religioner og spiritualitet her på min rejse i livet, og det er jeg dybt tanknemmelig for. At det så kan blive betegnet som en sutteklud, det er helt fint for mig. Det er som en baby som har brug for en sut som giver den tryghed på dens vej. Når den ikke længere har brug for sutten, så giver den blot stille og rolig slip på sutten. Men er der nogen som forsøger at tage sutten fra den når den ikke er parat til at give slip på den, så er der ballade. Så hvorfor ikke blot benytte os af det som vi oplever kan støtte os, og så lade det være helt naturligt at give slip når vi er parate til det?

Håber du får en smuk dag, kære Treram.

Kærligst Jan.





Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 25/08/2010 13:51

Vær hilset Broder Jan,

Det glæder mig meget, dét du skriver om dine oplevelser. Det er nøjagtigt de samme, som jeg har.

Det, som jeg kalder den direkte erkendelse, er netop denne Væren. Det er derfor, jeg kalder den direkte. Det er en erkendelse, der er indlysende sand (mere end det!), fordi man ER den. Man er ikke i tvivl om sin egen bevidsthed... JEG ER. I denne værenstilstand åbner der sig mange erkendelser, direkte fordi de er ét med en selv - denne væren.

Når jeg giver afkald på mit lille selv... og kommer gennem nåleøjet... så åbner denne ufattelige væren sig på den anden side.

Kærligst
Thomas
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 25/08/2010 14:23

Hej..

Arne skriver: "Men min kommentar er, at hævnen nok med fordel kunne være lidt mere præcis og især vel rette sig mod de religiøse magtmisbrugere, såsom Paven i Rom og andre religioners topfigurer (i Danmark vel folketing og kirkeminister samt biskopperne) i stedet for blot at håne et menneske som Esther/Zenia, der jo har udtrykt en overbevisning, men som nok ikke nogensinde har søgt at dominere over andres tro eller livsopfattelse".

- Anerkender man mennesketankens frihed og derfor mennesket, der som individ kun er bundet af givne sociale strukturer i en kulturs samtid, hvorfor menneskets evne til at frigøre sig fra autoritative restriktioner skabt af fortidige herremænd, hvis tanker netop var bundet af selvsynsbetragtninger bygget på ren og skær ærefrygt for religiøs overtro, hvor noget ’gud-domme-ligt’ konstant kiggede dem over skulderen og med den deraf følgende paranoia, ja da må mennesker naturligvis ret og slet afvise slige synspunkter som rent volapyk, og derfor netop udvise despekt for livsanskuelser af den art – det siger sig selv, også selv om du Arne, ikke selv føler denne frihed!

At du og Zenia kan føle noget for en given trosanskuelse, i godt kan lide, er skam ikke et argument for det at sidde her og kræve respekt for selve trosindholdet du/i fremfører. Det er troen om noget guddommeligt i mennesket der diskvalificeres som en korrekt antagelse, idet dette udelukkende viser noget om hvorledes du og Zenia tolker mennesket ind i religiøse trosanskuelser. I to flytter reelt kun fokus fra despekten af synspunktet til jeres sårede følelser, fordi jeres tanker derom på forhånd er bundet op på følelser, men ingen solide argumenter. Dette er imidlertid ikke medmenneskers men derimod jeres eget personlige problem. I er slet og ret fanget i et net af følelser for en tro, i dels ikke kan frigøre jeg fra, og dels ikke kan argumentere overbevisende for. Dette indebærer, at ingen med god grund bør udvise respekt for et sådant livs- og menneskesyn, der udelukkende forener et maksimum af underdanighed med et maksimum af solipsisme! Vil i ha' respekt for den slags, da må i levere argumenter der suger respekten til sig, sådan er det.
I snakker konsekvent om jeres følelser, fordi i ikke er i stand til at argumentere fornuftigt for synspunktet om menneskets oprindelse og kosmos’ opståen i kraft af noget guddommeligt. Det er som du selv erkender, bare en tro - troen kunne være stik modsat med samme "argumentationskraft"...

Hvad du Arne derimod har overordentlig svært ved at forstå og derfor erkende, er, at krav om respekt for individets frihed til at udtrykke sin tro og/eller politiske overbevisninger offentligt, slet ikke er identisk med påkrav om respekt for selve trosindholdet eller en politisk overbevisning. Dét er dit problem.

Og med specifik henvisning til:

"i stedet for blot at håne et menneske som Esther/Zenia, der jo har udtrykt en overbevisning, men som nok ikke nogensinde har søgt at dominere over andres tro eller livsopfattelse"...

...så er dette lodret forkert! Zenia sidder akkurat og propper sin tro om noget guddommeligt i alle mennesker, ned i halsen på alle mennesker. Der er jo IKKE pr. def. noget guddommeligt i hendes medmennesker, men der er derimod et idéindhold om noget guddommeligt i den trosanskuelse hun udviser blind og ukritisk tillid til, og det er straks lidt andre grejer: at Zenia kan tro noget guddommeligt er i hende, fordi hun kan tænke på det, betyder ikke at der derfor må være noget guddommeligt i andre mennesker.
Andre mennesker er derfor udenfor hendes tanker derom, men det var ikke hvad hun skrev, tværtimod. Det er i sig selv en hån mod medmenneskets tankefrihed, at tvangsindskrive dem i så lidet flatterende et menneskesyn, og bare fordi man tror sig blind – og således synes ude afstand til at tænke sig mennesker fri fra eget sind!

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 25/08/2010 21:01

Kære Jan.

Det er helt iorden at både du og Arne forvrider mine ord.

Men ikke et eneste ord om hvilken ydmygelser videnskabsmænd før i tiden konfronteredes med, når de gjorde opdagelser, der gik på tværs af biblens "videnskabelige" fortællinger om bl.a.jordens skabelse, jordens udseende, dens placering i universet o.s.v, de blev stillet til ansvar overfor kirkerne og straffet hårdt, mange af disse var ateister eller blev det, men turde ikke bekende kulør offentlig, da straffene ville blive endnu hårdere.
Ikke et eneste ord om at biblen nok var på vildspor, nej da, den kritiserer man ikke, ja selv de små jødebørn lærer stadig i fuld alvor at jorden kun har bestået i ca. 6000 år, muslimerne mener deres koran er 100% videnskabelig korrekt og de danske skolebørn lærer faktisk det samme, også præsterne i kirken omtaler biblen som et bevis på både det ene og det andet nonsens, kan man så andet end håne de der stemmer i.

Da ateisterne før har levet et liv i det skjulte, tør de nu endelig komme ud af skjulet og "hævne" sig på mange hundrede års undertrykkelse, ingen kommentarer til dette, man kan kun lige se hævnen/hånen over de troende uden at skele til tidligere tiders vice versa.

Jo da udviste de troende deres kærlighed for ateisterne, trosfrihed var en by i Rusland, kirkernes/de gejstliges magt var ubegrænset, alle faldt på knæ for dem, da var der ikke plads til kærlighed, hjælpsomhed,venlighed som du så flot prædiker at de troende i dag udviser.

Misionærerne der drog ud i verden udviste også stor kærlighed overfor de små samfund der levede et ganske godt liv, men som skulle omvendes med vold, magt, billige glasperler og andet ragelse til hvad disse "venlige" usympatiske missionærer mente var sandheden.
Havde de ret til at tro hvad ville?? Blev de hånet fordi de ikke troede, fik de tildelt nye kristne navne fordi deres egne navne ikke var "kristne" nok, blev de ikke iklædte gamle skrækkelige klude, fordi man kunne da ikke rende halvnøgne rundt, vor herre kunne blive forarget.

Og sådan kunne man blive ved med at fortælle om de kærlige, venlige kristne og deres medmenneskelighed, men uha da da, dem må man ikke kritisere, så er man uvenlig, ude af balance og jeg ved snart ikke hvad, men det rager mig en papand, min kære vildfarne ven.

Og kom nu ikke og sig; at det var jo før, for det alle I troende lever efter er fra før, intet nyt under solen, stadig de samme klagesange om arvesynd, skærsild, aborter mm.

Håber du også har det godt Jan, rart at høre fra dig igen.

Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 25/08/2010 22:00

Kære Arne.

At din "trosfælle" Thomas ynder at fremsætte lodrette løgne om andre debattører og gentage dem til ulidelighed ved enhver, der har fulgt hans huseren på denne og andre debatter under forskellige pseudonymer. At du er glad for hans støtte, er heller ingen nyhed, men at du nu går ham i bedene, er en nyhed.

Tror du virkelig, at gentagelser af citatfusk gør dig mere troværdig? Hvor mange gange skal jeg forklare dig, at copy/paste også er citatfusk, når du hiver en sætning ud af sin sammenhæng og omfortolker den.

Du læser alle indlæg (ikke blot mine) med stærkt farvede briller og prøver hver gang at udlægge dem anderledes, end de er ment og skrevet. Derfor er det komplet umuligt at føre en udbytterig dialog med dig.

Du vil simpelthen ikke se på hverken universet, livet eller andre mennesker fra andre synsvinkler end dit eget fastgroede verdensbillede. I stedet beskylder du fejlagtigt andre og især ateister for at have en fattig og begrænset verdensopfattelse. Hvor patetisk, især din standard slutbemærkning; "men det er du jo i din gode ret til", underforstået at du som god demokrat skam ikke vil overbevise nogen om, at deres syn på livet er "indskrænket", som du konstant fortæller dem.

Treram lavede ikke bevidst citatfusk. Han brugte blot andre ord til at sige det samme som zenia/esther, og for andre læsere er der ikke nogen væsentlig meningsforskel på trerams og zenia/esthers formulering. Det er rent og skært kværulanteri.

Din konstante rakken ned på videnskaben viser blot, at du ikke har forstået et klap af, at fordi forskere er i besiddelse af en nysgerrighed, der driver dem til at søge at løse universets gåder og udvide deres horisont (modsat dig), så er det ikke ensbetydende med, at de er snotdumme. Det karakteriserer mere din egen indstilling til andre mennesker, der har et langt mere tilfredsstillende intellektuelt liv end dit.

Alt dit og Thomas' kærlighedsføleri er rent hykleri, som det tydeligt fremgår af jeres måde at debattere på. Der er en verden til forskel på jer to og på Zenia og RoseMarie og Jan. De søger i hvert fald at praktisere, hvad I to blot prædiker om. Troværdighed - det mangler i begge to fuldstændig.

Mvh

Ole Bjørn
engel


Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 25/08/2010 23:26

Hej Treram.

Jo tak, jeg har det også godt, min ven. smiler

Jeg ved ikke rigtig om jeg forvrider dine ord, og i så fald, så må du meget undskylde, da det ikke har været min mening.

Som jeg har forstået dig, så vil du gerne have at vi mennesker skal kunne leve i fred med hinanden.

Ja, menneskehedens historie vidner om konflikt og krig imellem mennesker. Men hvis vi gerne vil have at historien nu og i fremtiden skal vidne om noget andet end krig, konflikt, forfølgelse, magtmisbrug, vold osv osv, så må vi også bevæge os op på et plan hvor vi kan komme til en forståelse af os selv som mennesker.

Alt det der med at bebrejde hinanden og udpensle hinandens fejl, det har mennesket gjort i mange tusind år, og det har ikke gavnet nogen eller noget(andet end menneskets ego som elsker kamp).

Som jeg skrev til dig i mit tidligere indlæg, så kan alt bruges til enten at retfærdiggøre angreb eller også til at forstå sig selv og den verden vi oplever.

For mig lyder det meget som om(og korriger mig hvis jeg tager fejl), at du forsøger at forsvare dig imod dem du kalder de troende, og dit forsvar bliver mobiliseret som et kraftigt modangreb?

Jeg skriver ikke til dig for at retfærdiggøre nogen form for angreb, og jeg er ikke interesseret i at skulle udpege hvem eller hvad der fortjener fordømmelse.

Har du nogensinde prøvet at arbejde i en børnehave?

Det har jeg. Når børn gør noget de voksne dømmer som en forkert handling, så føler børnene skyld, og for at undgå skylden så begynder de at bebrejde hinanden. Så lyder det noget i retning af: Det var ikke mig som startede, det var dumme klaus. Det er hans skyld det hele. Nej råber klaus, det var ikke mig, det var dumme og grimme martin. Skrid med dig din idiot, jeg vil ikke lege med dig mere. Jeg vil heller ikke lege med dig mere, for nu kan jeg også huske hvor dum du var igår og dagen inden, og ja, lige siden vi startede i børnehaven, dumme dig.

Hvis vi bruger dette eksempel med børnehaven, så minder menneskehedens historie meget godt om en børnehave som er gået fuldstændig amok og pædagogerne har forlængst forladt kamppladsen.

Jeg tænker, at hvis vi mennesker virkelig oprigtigt ønsker en verden hvor vi kan leve sammen uden vi skal se hinanden som fjender, så må det starte hos hver enkelt af os. Så snart vi stopper med at pege fingre af hinanden og ikke forsøger at overbevise hinanden om noget, men kigger indad og bestræber os på at opnå indsigt og forståelse, så vil der helt automatisk ske en ændring af vores bevidsthed. Vi bliver mere venlige og fredelige i vores indre når vi forstår frem for at dømme/fordømme. Og når vi har det godt i vores indre, så vil det helt automatisk også tilføre verden en helt anden energi som forener frem for at splitte.

Hvad får vi mennesker ud af at hænge fast i fortiden, når det eneste vi ser i fortiden er forudrettelse som gør os bittre, aggressive og hævntørstige?

Hvis fortiden vidner om mord, ødelæggelse og magtmisbrug, hvorfor så ikke tage ved lære via en forståelse af det som gør, at mennesker handler som de gør, kære Treram?

Hvis videnskaben bliver brugt til at retfærdiggøre en følelse af forudrettethed og angribe for at få hævn, så bliver videnskaben også misbrugt ligesom religionen er blevet misbrugt.

Du må for min skyld kritisere alt det du har lyst til, Treram. Men når du så fortæller at du synes det er ubehageligt når nogen forsøger at trække noget ned over hovedet på dig(de troende, religionerne), så forstår jeg ikke at du i samme åndedrag selv forsøger at trække noget ned over dem du kalder de troende?

Vi er vel alle mennesker uanset om vi kalder os selv for ateist eller troende?

Hvis vi begynder at associere menneskets værd efter de kasser vi putter hinanden i, så bliver det vel til undertrykkelse ligesom det er sket så mange gange før i menneskehedens historie. Så var det galt hvis man var sort og de skulle udryddes. Og så var den helt galt hvis man var indianer, og så skulle de udryddes. Så var den absolut helt gal hvis man var jøde, og så blev man gasset. Og så blev videnskabsmænd truet på livet, og så blev de troende truet på livet, og så skulle de homoseksuelle udryddes. Ja, det ender først når mennesket begynder at kigge indad og opnår indsigt og forståelse, kære Treram(som jeg ikke oplever er vildfaren, men et menneske som blot ønsker at forstå sig selv og leve i fred og føle sig elsket og accepteret).

Jeg siger ikke at noget er mere rigtigt end noget andet. Jeg siger at hvis man bruger religionen eller videnskaben som et redskab til at opnå dybere forståelse og indsigt - og ikke som et redskab som skal retfærdiggøre angreb - så vil der helt automatisk ske en ændring af ens bevidsthed. Istedet for at føle der er noget man skal forsvare, så er der en dyb følelse af forståelse og imødekommenhed. Istedet for en følelse af forudrettethed, så er der en dyb følelse af indsigt/viden som ikke har brug for noget forsvar.

Den indsigt eller viden som du har tilegnet dig, den er der ingen som kan tage fra dig, Treram. Men så snart du føler der er noget du skal forsvare, så er det fordi du ikke er tro overfor den indsigt eller viden du har tilegnet dig. Når vi ikke er tro overfor vores viden, så spiller vores sind et puds med os. Vores sind for det så til at se ud som om at der er nogen som har taget noget fra os, og vi bliver aggressive og angriber hinanden med bål og brænd. Men det vi tror vi har mistet er stadig i vores hjerte/sind, og når vi så lige stopper op og finder ro, så ser vi at alt det vi har kær stadig er der hvor det altid har været.

Du er et smukt menneske, Treram. Og jeg vil ikke tage noget fra dig, og om så end jeg ville, så ville jeg aldrig kunne gøre det fordi, den viden du har er indbegrebet af hvem du er. Det er det som er forskellen på tro og viden. Tro er forgængelig, men viden er bestandig og ændre sig ikke. smiler

Sov godt min ven.

Kærligst Jan.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 26/08/2010 18:40

Hej Ole.

Før det første har jeg ingen "trosfæller" - i hvert fald ikke mig bekendt - men jeg har min frihed til at tro, hvad jeg nu for tiden tror - på lige fod med alle andre - hvilket overskriften for dette debatforum jo også antyder.

For det andet har jeg svært ved at tage din "citatfusk"-snak alvorligt, al den stund en nøjagtig kopi af dine egne ord ikke tilfredsstiller dig (Hvis jeg ikke skal have alt, hvad du har skrevet i et indlæg, med i citatet, har jeg jo ingen vej udenom at klippe dét ud, som siger mig, som læser, noget - og som interesserer mig).
At du hævder, at jeg omfortolker dine ord, er en påstand, jeg ikke genkender - tværtimod har jeg altid søgt at forstå, hvad du mener med det, du skriver (bortset fra dit personfnidder, som jeg ignorerer).

Desværre ser det jo ikke ud til, at du søger at afklare, når du åbenbart føler dig misforstået.
I stedet fyrer du blot anklagen af: Citatfusk.
Det må jo så åbenbart være vigtigere for dig end at blive forstået blinker

Og når du så rask væk anser ordet "gud" og ordet "guddommelig" for ikke at indeholde "nogen væsentlig meningsforskel", så er din tolerance her, set med mine øjne, jo intet mindre end storslået.
Så er det skam slet ikke "citatfusk" blinker

For det tredje har jeg ikke noget "fastgroet verdensbillede", tør jeg roligt påstå.
Mit verdensbillede bygger, som hos de fleste andre, på hvad vi mennesker kan finde ud af v.hj.a. vores fornuft (og her er Big Bang-teorien, idéen om Planck-tid, ekstra dimensioner, entanglement og en masse andet, som du jo af og til har berettet om, da dybt fascinerende), men da der er en masse, vi ikke har fået svar på ad naturvidenskabens vej, gør jeg, hvad mange mennesker jo altid har gjort (i hvert fald de sidste ca. 40.000 år, hvis jeg husker tallet ret), jeg bruger, hvad der er af øvrige muligheder.

Og når vi kommer til så enkelt en spørgsmål, som:
Hvordan kan det være, et verden ER?
Så vil jeg da meget gerne høre, om du mener naturvidenskaben har mulighed for at give et svar - og i positivt fald, hvor længe vi skal vente på at få det.

Jeg mener at have set, at folk, der har forstand på den slags ting, siger, at sådanne spørgsmål ligger uden for, hvad naturvidenskaben kan arbejde med.

Men det må du vel vide noget om?

(Personfnidderet, du fyrer af, tillader jeg mig at ignorere som værende helt uinteressant blinker )

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 26/08/2010 21:37

Hej..

"Desværre ser det jo ikke ud til, at du søger at afklare, når du åbenbart føler dig misforstået. I stedet fyrer du blot anklagen af: Citatfusk".

- Det er ved at være en historisk tradition, at se Arne "føle" sig forfulgt af anklager, påstande, citatfusk, ateister osv.osv. ;)

At en voksen mand ikke forstår, at det at levere sådan en omgang fis i en hornlygte på en debat, det er ganske enkelt for dårligt!

Pointen er uanset, at Zenia (jeg ved så ikke om Esther bare ind imellem "inkarnerer" til Zenia eller omvendt?) skriver en omgang vås der nærmer sig Arnes eget i kvalitet. og at Treram er i sin fulde ret til at kritisere de "guddommeligheder" både Arne og Zenia sidder og planter i både hans og andre menneskers sind, for dét er sgu da om noget, en gang vås der kun kalder på kritik og en fornuftig forklaring!

En sådan kritik synes Arne selvfølgelig det er bedst helt at se bort fra, idet en fornuftig forklaring jo ikke ligefrem er et kendetegn for hans egen tankegang. Men ét er, at Arne tror sig blind i det værste sludder, men at han ligefrem også ser ud til at være blind som en mulvarp...dét tar simpelthen prisen, som debattør betragtet ;)

Der er ingen forskel i meningsindholdet mellem Zenias og Trerams sentenser, og det er hvad Arne vedblivende hævder - men kun fordi han tror man på dén måde glemmer hvad det egentlig drejer sig om!

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 26/08/2010 22:56

Hej dejlige Ole,

Javist, jeg er en hykler, dét har jeg erkendt, desværre nok ikke i hvilket horribelt omfang.

Arne og jeg er ikke trosfæller. Dertil peger jeg for konsekvent på Jesu ord, hvis fastholdelse i ånd og gerning fører til sjælens liv. Dette siger Jesus, og jeg tror ham. Man skal være temmelig religiøs og kristen for at afvise hans ord og erstatte dem med dogmer, der siger det stik modsatte - nemlig at vi IKKE skal gøre godt og elske, men derimod holde fast i troen på, at Jesus døde på korset, for at vi IKKE behøver at elske og gøre det gode mod hinanden og hverandre.

- Ak, man skal være kristen for at mene, at man er arrogant, pralende og selvfed - et udskud i Skaberens øjne - hvis man elsker sine medskabninger og tror på, at det er kærligheden, som bringer liv; både til den givende og den modtagende.

"Men elsk jeres fjender, gør godt, og lån ud uden at håbe på at få noget igen, SÅ bliver jeres løn stor, og I bliver den højestes børn..." (Lukas)

Men ak, jeg ærgrer mig over, hvor dårlig jeg er til at efterleve de himmelske ord... må Gud åbne mine øjne og give mig visdom.

Og i den forbindelse er det jo også godt at have dig, Ole Bjørn, som ivrigt bekendtgør, hvor god du er - både i kompetence og moralsk henseende. Og det må vi jo tro - du er jo så troværdig, virker så oprigtig, ydmyg og hvilende i dig selv. Du praler aldrig, forsøger aldrig at insinuere noget status-relateret om dig selv, og selv når du siger noget, der er direkte i modstrid med sandheden, om visse emner, så overbeviser du alene ved selvsikkert at fortælle at du alligevel - i virkeligheden - har ret :-)
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 26/08/2010 23:28

Kære Arne.

Du fortsætter som forventet i samme stil med at benægte fakta. Konteksten er ofte nødvendig for at forstå meningen i en sætning. En typisk argumentation fra dig er at skrive; "Du mener altså", hvorefter du fremsætter en fortolkning, der hverken er dækning for i udtalelsen, eller er hvad debattøren mener. Det er et retorisk trick, som er velkendt fra politikeres forsøg på at vildlede tilhørerne. Det er dette, der er citatfusk. Hvis du fortsat er i tvivl, vil jeg anbefale dig at læse nogle af Klaus Kjøllers bøger om manipulation.

Trosfæller stod i gåseøjne, og det er velkendt af enhver, der blot nogenlunde behersker dansk, at det så ikke skal tages bogstaveligt, men i overført betydning. Thomas og du har een tro tilfælles, efter hvad I begge har givet udtryk for, nemlig at universet er "gennemstrømmet af (guddommelig) kærlighed".

Men fakta er, Arne, at universet såvel på det makroskopiske plan som på kvanteniveau er et kogende inferno af ødelæggelse. Det samme gælder livsformer. De myrder løs på hinanden, æder hinanden og prøver at udbrede sig på andres bekostning. Det, du kalder "næstekærlighed", er ikke andet end en symbiotisk drift til at slutte sig sammen for at bedre overlevelseschancerne overfor andre grupperinger.

Dette er naturvidenskabelige fakta, som du forkaster til fordel for "øvrige muligheder", som reelt ikke er andet end menneskelige fantasier uden nogen fakta at støtte sig til.

Om naturvidenskaben en dag kan give os svaret på dit tåbelige ofte gentagne spørgsmål; "hvorfor verden ER", er revnende ligegyldigt. Livet handler ikke om, hvorfor vi eksisterer, men hvordan vi lever bedst muligt i overensstemmelse med de erfaringer, som er opsamlet i vore gener.

Jeg har ingen grund til yderligere at afklare, hvad jeg mener, eftersom alle andre end dig og løgnhalsen Thomas ser ud til at forstå mig udmærket. Selv når jeg klipper tingene ud i pap, nægter du bare at forstå, f.eks. hvad der er citatfusk, og hvad der ikke er. Det er ikke min opgave, at lære dig dansk.

Mvh

Ole Bjørn
Indsendt af: serotonin

Re: Et andet syn - 27/08/2010 10:26

Vær også hilset Broder Thomas smiler

Jeg er helt enig i det du skriver. Det er så smukt når vi tillader os selv at hvile i denne Væren.

Det er den største gave vi kan give til verden, medmennesker og universet.

Når vi ikke hopper på egoets lyst til kamp og konflikt, så tillader vi Lyset at skinne i vores sind og udvide sig til alt i universet.

Håber du får en smuk weekend, kære Broder engel

Kærligst Jan.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 27/08/2010 10:51

Hej Ole.

Når du har fremført en påstand, som jeg ikke godtager, så kalder du det at "benægte fakta".
Dine påstande, meninger, opfattelser, idéer er åbenbart "fakta", som ikke kan benægtes.
Jo, dén kender jeg godt blinker

Og når jeg skriver til dig, som du citerer mig for: "Du mener altså", så glemmer du åbenbart, at min sætning er et spørgsmål.
Kan du virkelig ikke se, at min hensigt er at søge at forstå, hvad du mener? - og at spørgsmålet er en invitation til at afklare, om det, du har skrevet er noget, jeg har misforstået eller forstået?

Angående "trosfæller" - med eller uden gåseøjne - så er min "tro" (hvilket ord jeg egentlig synes er et alt for stærkt ord at hæfte på mig) noget absolut individuelt, som ikke indbyder til nogen form for fællesskab, men selvfølgelig gerne til udveksling i forhold til andres overbevisning, tro, anelse, oplevelse, livssyn - eller hvad den enkelte nu foretrækker at kalde det.

Dit citat: "gennemstrømmnet af (guddommelig) kærlighed", er ikke mine ord.
Jeg vil ikke - i hvert fald ikke længere - bruge ordet "guddommelig", men jeg er ikke overfølsom for, at andre bruger det.

Mine ord er: "en grundtone af kærlighed", og når det er os mennesker, er jeg inspireret af Anonym's ord: "uselvisk og medfølende".

I denne "grundtone" er der også plads til, som du skriver:
Citat:
Men fakta er, Arne, at universet såvel på det makroskopiske plan som på kvanteniveau er et kogende inferno af ødelæggelse. Det samme gælder livsformer. De myrder løs på hinanden, æder hinanden og prøver at udbrede sig på andres bekostning.
Gad vide, om det også skal kaldes "citatfusk" blinker

"Ødelæggelse", jo - men der er jo også nyskabelse - og grundlæggende kunne man vel godt sige, at denne klode passer godt til os mennesker - eller nok rettere, at vi mennesker passer godt til denne klode.
Vi har da i hvert fald formået at formere os temmelig kraftigt blinker

Du fortsætter så:
Citat:
Dette er naturvidenskabelige fakta, som du forkaster til fordel for "øvrige muligheder", som reelt ikke er andet end menneskelige fantasier uden nogen fakta at støtte sig til.
For det første er udtryk som "inferno" og "ødelæggelse" vel ikke helt så naturvidenskabelige, og for det andet er det totalt misforstået af dig, at jeg skulle forkaste de nuværende "naturvidenskabelige fakta" (som vel rettere sagt er de nuværende af mange grunde mest overbevisende videnskabelige teorier).

Hvorfra du har fået den idé, at jeg skulle forkaste naturvidenskaben, ved jeg ikke, for tværtimod er jeg meget interesseret i, overbevist af og imponeret af naturvidenskaben - så langt som den er kommet.
Det er ret fantastisk synes jeg.

Men når jeg så stiller spørgsmålet: "Hvordan kan det være, et verden ER?" - som du citerer med ordene: "hvorfor verden ER" - så tyder jeg dit undvigende svar - behæftet med din personlige værdidom - sådan, at jeg har ret i, at den slags ligger udenfor naturvidenskabens grænser (Hvis du vil benægte den tydning, skal du da være inderligt velkommen blinker ).

For en rationalist kan det da godt være, at den slags spørgsmål forekommer tåbelige, det tror jeg egentlig godt, jeg kan sætte mig ind i, men almenmenneskeligt tror jeg, det er et særdeles vedkommende spørgsmål.

Man kan da godt blive "søsyg" - derude på "uvidenhedens åbne hav", men havet forsvinder jo ikke af den grund - og sådanne spørgsmål har menneskeheden jo beskæftiget sig med i titusinder af år smiler

Mange religioner fostrer så idéen om en almægtig skaberkraft - eventuelt personificeret i et væsen - og andre har idéen om, at verden altid har været - blot i forskellige former.

Men naturvidenskaben, den har ikke noget her!
(Der er lidt fantasier om et multivers, som vel så også er tåbelige?)

Imidlertid, naturvidenskaben gør det strålende - indenfor sit område - er de fleste (også jeg) vist enige om.
Og det er jo så dét blinker

Alligevel interesserer milliarder af mennesker sig for sådanne spørgsmål som, hvordan det går til, at verden ER - og det kan man nok ikke forbyde dem - eller have held til at latterliggøre.

Og for ca. 800 år siden inspirerede det sufien, Jalal al-Din Rumi til digtet (her efter hukommelsen):
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det ka' man jo grine ad - og det ka' man la' sig inspirere af blinker

Der er mig bekendt frit valg - her på trosfrihedens hjemmeside smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 27/08/2010 14:01

Hej..

"Mine ord er: "en grundtone af kærlighed", og når det er os mennesker, er jeg inspireret af Anonym's ord: "uselvisk og medfølende".

- Du skal ikke vise du kan føle kærlighed, men argumentere rationelt for meninger du synes er så stor en inspirationskilde for dit livssyn - det er på dén måde du bidrager til forståelse.

"Man kan da godt blive "søsyg" - derude på "uvidenhedens åbne hav", men havet forsvinder jo ikke af den grund".

- Også et fjollet sted at bygge sit livssyn.
Det er hvad du har mulighed for at undersøge og vide noget om, der kan være byggesten for fundamentet til livssynsbetragtninger.

"Men naturvidenskaben, den har ikke noget her!".

- Idéer uden korrelation til naturen er selvsagt uden videnskabelig forankring - og interesse. Det er mennesket og kulturen selv man undersøger, når man skal forstå religioner.

"Alligevel interesserer milliarder af mennesker sig for sådanne spørgsmål som, hvordan det går til, at verden ER - og det kan man nok ikke forbyde dem - eller have held til at latterliggøre".

- Og det er så på denne baggrund du indfører guddommeligheder som noget for mennesket uerkendeligt, og ikke kun i dig selv men i mennesket som fænomen betragtet...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 27/08/2010 14:23

Du fortsætter ufortrødent med dine retoriske tricks, Arne, men det står nok klart for enhver, som kan læse indenad, at det blot er ordkløveri.

Der er kæmpestor forskel på at skrive "mener du at..", og skrive "du mener altså, at..". Det første er et spørgsmål. Det sidste er en fortolkning, og det er citatfusk, når du fordrejer den mening, der ligger i hele teksten.

Fakta er, som enhver selv kan konstatere, at du i al den tid, du har deltaget i debatterne både her og på KD, overhovedet ikke har ændret syn på noget som helst. Du bruger fortsat argumentet om, at når videnskaben ikke kan forklare årsagen til universets eksistens, så er den på "uvidenhedens åbne hav". Men uvidenhed karakteriserer mere dig, end de millioner af forskere, som hver dag søger at udvide den menneskelige erkendelse.

Selvfølgelig er det ikke citatfusk, når du uden forsøg på fortolkning gengiver et helt afsnit, som kan stå alene. Et billigt kneb, Arne, for at prøve at latterliggøre min argumentation og kamouflere dine andre grove forsøg på citatfusk.

Du kan selvfølgelig godt vælge at kalde Hiroshima bombens virkning for "nyskabelse". Den skabte jo et hidtil uset antal dræbte og sårede, samt genetiske skader og mange års ubeboelighed af et område. De fleste mennesker ville nok vælge at bruge andre ord, som f.eks. ødelæggelse og inferno, og det gjorde videnskabsmænd verden over da også, selv om du åbenbart anser sådanne ord for "uvidenskabelige".

Kan du komme med et eneste videnskabeligt faktum om universet, der understøtter din tese om "en grundtone af kærlighed", som du nu vælger at formulere din religiøse fantasi?

Der er masser af spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende, hverken nu eller i fremtiden, men at digte et svar uden relevans til virkeligheden er endnu mindre en tilfredsstillende løsning, uanset hvem eller hvor mange der tror på det. At du og flertallet af menneskeheden ikke har mod til at acceptere virkeligheden, og i stedet klamrer jer til en religiøs fantasi, ændrer ikke på dette.

Hvis du satte dig lidt mere ind i Mevlana's (sheik Rumi's) lære, ville du opdage, at han var temmelig uvidende om verden udenfor hans egne små tyrkiske cirkler. Men du er jo langt fra den første, som har ladet sig "inspirere" (læs; forføre) af en uvidende mystiker. Tricket er at bruge symboler ligesom ikon-malerne, så folk med hang til personlige fortolkninger af alt, kan få næring til deres fantasier.

På videnskab.dk kan du læse om nogle nylige forsøg, der viser, hvordan vores syn på ansigters udseende ændrer sig i stress situationer. Din opfattelse af din ikon var påvirket af den stresstilstand, du var i, da du så den første gang. Du så en "sandhed". Vi andre, som ikke lider af stress, ser et selvbedrag, som du siden har øst ud over disse sider.

Så derfor, Arne, skal du ikke undre dig over, at dit livssyn ikke har nogen værdi for andre end dig selv, og at det ikke på nogen måde berettiger dig til at kritisere ateister, rationalister og andet godtfolk, som ikke lider af dine dårligdomme. Vi har det fint med virkeligheden og livets mange nuancer, og føler blot medlidenhed med de troendes svaghed, når det handler om at acceptere livets virkelighed.

Mvh

Ole Bjørn
engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 27/08/2010 19:14

Hej Ole.

Du har det åbenbart svært med situationer, hvor direkte spørgsmål, og hvor forsøg på at forstå dine ord i form af: Du mener altså osv.? - åbenbart gør dig så rasende, at du smider om dig med skældsord - i stedet for at afklare.
Her ønsker jeg dig god bedring, idet jeg arkiverer dine skældsord lodret.

Nå da, jeg har ikke "ændret syn på noget som helst" blinker
Ja, det skal du nok være den rette til at afgøre, du som f.eks. ikke har bemærket, at jeg undervejs helt har opgivet begrebet Gud.
Men det er jo så åbenbart for dig en ligegyldig detalje i forhold til, at jeg peger på det, som alle seriøse videnskabsfolk, og mange andre, jo udmærket ved: Naturvidenskaben har sine fantastisk stærke sider, men også sine begrænsninger.

Det er der da ingen grund til at få kvababbelse over.
Det er da en ældgammel "nyhed" smiler

Hvorfor du vil have mig til at kalde Hiroshima bomben en "nyskabelse", ved jeg ikke.
Det er ikke mine tanker, så det må du selv rode videre med blinker

Men jeg kan da godt gå ind på, hvad du giver mig grund til at formode: At du ser verden som et undergangsscenarie eller noget i den retning ("et kogende inferno af ødelæggelse").

Mig bekendt er det stadig "god latin" i naturvidenskaben, at universet hele tiden består af det samme, blot i forskellige tilstandsformer (her også f.eks. nye stjerner og sorte huller) - og skulle det ikke holde stik, så er det vel alligevel rimeligt at spørge, hvorfor verden lige præcis bør være på en måde, der behager os.
Det synes jeg er en egocentrisk og egoistisk forvansket måde at opfatte verden på, der spærrer for et mere afklaret syn.

Jalal al-Din Rumi var ikke tyrker, han var perser og velbekendt med både Zarathustra-religion, jødedom, kristendom og islam.
At han ikke kendte så meget til naturvidenskab har jo en ret så naturlig forklaring deri, at denne videnskab var ret så begrænset for 800 år siden.

Det at bruge symboler ("kastet sammen med"), sådan som bl.a. Ikón-malere gør, er jo bestemt ikke naturvidenskabeligt, men netop, som du meget rigtigt skriver, noget der stimulerer til, hvad du kalder "personlige fortolkninger".

Jeg forstår da så udmærket at dette er en vederstyggelighed i naturvidenskab - men det er det jo ikke i "det virkelige liv".

Når du så skriver:
Citat:
Kan du komme med et eneste videnskabeligt faktum om universet, der understøtter din tese om "en grundtone af kærlighed", som du nu vælger at formulere din religiøse fantasi?
Så afslører du jo, hvad det er for en verden, du lever i: Alt, hvad der ligger udenfor naturvidenskabens verden, er åbenbart for dig irrelevant og uinteressant (var det ikke ordet "tåbeligt", du brugte?).

Min oplevelse af verden er jo ikke en naturvidenskabelig doktordisputats.
Den er ikke noget, jeg på nogen måde vil pådutte andre - men den er min oplevelse, og den hverken kan eller vil jeg løbe fra - uanset hvad du og andre siger (I øvrigt gør den mig lykkelig og gi'r mig retning i mit liv - nok mest fordi den meget stærkt virkeliggør for mig, at jeg tilhører naturen - "det billige skidt" blinker - og resten af universet).

Og når du så skriver:
Citat:
Der er masser af spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende, hverken nu eller i fremtiden, men at digte et svar uden relevans til virkeligheden er endnu mindre en tilfredsstillende løsning, uanset hvem eller hvor mange der tror på det. At du og flertallet af menneskeheden ikke har mod til at acceptere virkeligheden, og i stedet klamrer jer til en religiøs fantasi, ændrer ikke på dette.
så glæder jeg mig da over vores enighed angående ubesvarede spørgsmål.

At du så kalder min måde at opleve verden på for et digt - ja, for min skyld gerne - men for mig er det jo altså en oplevelse af virkeligheden uden noget forhold til dit krav om "en tilfredsstillende løsning".

Begrebet "virkeligheden" vil jeg nu være forsigtig med.
Jeg tror ikke på, at hverken videnskab eller andre af menneskets visdomskilder nogensinde når ind til selve virkeligheden, men jeg har en tro på (ved ikke hvorfor), at den eksisterer (jeg kalder den "verdens sande væren", men det ka' jo være underordnet i denne sammenhæng).

Så hvis jeg skal påduttes, at jeg har en tro, så er den, at jeg tror på at "den virkelige verden" ("verdens sande væren"), at den faktisk eksisterer - omend utilgængelig for nogle ret dominerende patte dyr, som os, her på denne klode.

Og om det skulle være "ikke at have mod til andet end at klamre sig til en religiøs fantasi" - den køber jeg ikke smiler

Til slut om din vurdering af, om mit livssyn har værdi for andre mennesker, så har mit livssyn for det første ikke et sådant formål, og for det andet tvivler jeg på, om du er den rette til at vurdere dette.

Og når du siger, at jeg kritiserer "ateister, rationalister og andet godtfolk", så har du ret, men kun i de situationer, hvor disse mennesker bilder sig ind, at de er klogere end alle andre på, hvad der er det, du kalder "virkeligheden" blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 27/08/2010 20:14

Hejsa..

"Ja, det skal du nok være den rette til at afgøre, du som f.eks. ikke har bemærket, at jeg undervejs helt har opgivet begrebet Gud".

- Vi kan m.a.o. se frem til, at Arne ikke forklarer universet med guddommeligheder han alligevel ikke kan forklare - det lyder som en fornuftig beslutning, tak for denne udvikling, Arne!

"Du har det åbenbart svært med situationer, hvor direkte spørgsmål, og hvor forsøg på at forstå dine ord i form af: Du mener altså osv.? - åbenbart gør dig så rasende, at du smider om dig med skældsord - i stedet for at afklare. Her ønsker jeg dig god bedring, idet jeg arkiverer dine skældsord lodret".

- Du kunne måske samtidig overveje at slutte med at sygedomsliggøre debattører, endsige bortforklare meningsindhold ved projicering af dine egne "følerier" - det ville lige give dine mange meninger det sidste rare lille kick, skal jeg sige dig! ;)

"Min oplevelse af verden er jo ikke en naturvidenskabelig doktordisputats".

- Det ska' guderne vide! ;)
Men måske du i kraft af den nye udvikling kan se det smarte i ikke at bortforklare verden ved indføring af "guddommeligheder", du ikke aner et klap om? Det er dig der skal vide noget om dine meninger, hvorfor du selvsagt må være istand til at argumentere fornuftigt for de meninger du ønsker at debattere med andre mennesker. Dette behøver du ikke være doktor for.

"Jeg tror ikke på, at hverken videnskab eller andre af menneskets visdomskilder nogensinde når ind til selve virkeligheden".

- Du har da intet haft imod at forklare virkeligheden med fænomener du ikke kunne forklare, det har vi set talrige eksempler på! At du gør virkeligheden til et stort forklaringsproblem, kunne ligge i dine bortforklaringer af den.
Det er som før sagt alle dine subjektive meninger (beskrivelser) af en objektiv virkelighed, der er noget galt med - det er her logisk konsistens kommer ind i billedet, rationelle virkemidler, og det har ikke lige været den slags vi har set mest af fra din tænkning. Allerede i starten af tråden var du ude i forklaringsproblemer, fordi du partout tror du kan "føle" dig frem til noget sandt. Du har simpelthen gjort begrebet 'sandhed' til en omgang føleri, og deraf afstedkommer naturligvis en masse problemer - men har du forstået det? Det er vore beskrivelser af noget virkeligt, der må være logisk konsistente - dette sikrer at vi ikke modsiger os selv, og det er et overordentlig smart krav indbyrdes at være enige om - og det er man skam også. Det kunne religiøse mennesker rundt om i div. religioner lære ikke så lidt af!

"Så hvis jeg skal påduttes, at jeg har en tro, så er den, at jeg tror på at "den virkelige verden" ("verdens sande væren"), at den faktisk eksisterer".

- Her ser vi akkurat dine forklaringsproblemer med begrebet 'sandhed', som konsekvens af religiøs sofisteri fra metafysiske spekulationer! Men lad os da her spørge dig, om du så også tror verden omkring dig tager hensyn til den form for optik, eller om du tror forklaringsproblemerne ligger i selve metoden (den fil. tilgang) du her anvender? Og hvor mange parametre tror du så begrebet 'virkelighed' indeholder, i en metafysisk kontekst?

Virkeligheden er ligeglad med beskrivelserne, "hulelignelsen" der kendetegner dine tanker her, beskriver kun en antik forståelse af menneskets tilgang til virkeligheden, ikke virkeligheden selv. Når du kan anerkende at virkeligheden bare er omstændighederne i kraft af evnen til eksistens (som intet har med gudeidéer at gøre), da må også kunne anerkende, at subjektive meninger som dine egne her, er en dårlig tilgang til en forståelse af den virkelighed der bekymrer dig. Viden handler jo netop om at beskrive dele af den, og der ville slet ingen mening være i andet end at begrænse sig på den måde man gør det. Man forklarer små udsnit af den, ved at se kendsgerninger i øjnene og beskrive det indbyrdes forhold mellem fakta - du er jo alligevel ude af stand til at opleve hele virkeligheden på én gang, og må nøjes små udsnit gennem sanseimpulser, du sidenhen kan sidde derhjemme og summe over, ikke sandt? Hvad skal vi med bablerier over helheder du ikke har begreb om, synes du? Og er du ikke istand til at forklare tidsforskellen mellem sanseimpulserne og tanker fra bevidstheden derom? ;)

Sluttelig er det morsomt, at religiøse mennesker der her på debatten gerne indfører deres guddommeligheder som grundlag for samtlige mennesker, ikke tør give sig i kast med at forklare hvad vi egentlig skal bruge deres guder til. Den slags skaber som bekendt bare endnu flere forklaringsproblemer, og er i realiteten komplet ligegyldigt i forhold til virkeligheden som den bare ér og derfor fremstår for os.

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 28/08/2010 11:44

Kære Arne.

Skal man grine eller græde over dit seneste indlæg? Ingen af delene såmænd, for de stærkeste følelser du nogensinde har kunnet vække i mig er en lettere medlidende hovedrysten og en følelse af kedsomhed over, at enhver debat med dig altid nødvendiggør en gendrivelse af fantasifulde beskyldninger om raseri, personangreb og indskrænket forståelse af universet.

I denne trælse proces har jeg ikke "smidt om mig med skældsord" men argumenteret med fakta om dine egne postulater. Det er heller ikke mig, der gang på gang udtrykker fornærmet afvisning af enhver, der drister sig til at bestride dine fantasier. Hvordan får du overhovedet det til at hænge sammen, at du næsten i samme åndedrag (dette var en metafor, Arne) beskylder mig for rationalisme og frådende raseri?

Nej, Arne, du har undervejs ændret ordvalg, men ikke indstilling til noget som helst. Din religiøsitet er stadig baseret på din suggestive ikonoplevelse i det lille kapel. Din ofte udtrykte fascination af videnskabens landvindinger forhindrer dig stadig ikke i at forkaste dens beviste fakta, når de strider imod dine fantasier, og din måde at argumentere på består fortsat i kluntede forsøg på at omfortolke hvad andre skriver, i stedet for at gøre et seriøst forsøg på at forstå teksterne.

Hiroshima var også blot en "jordnær" metafor til at beskrive din opfattelse af "nyskabelse" som resultat af destruktion. Min første indskydelse var faktisk galaktiske sammenstød, som du nu selv bruger. Men du kryber fortsat uden om kernen i argumentationen, nemlig hvordan disse videnskabelige fakta kan begrunde din "grundtone af kærlighed" som er din seneste formulering af din kærlighedsfantasi om universet. Jeg skrev, at du forkastede disse fakta, ikke at du i almindelighed benægter videnskabelige fakta.

Du udtaler dig ofte skråsikkert om både videnskab og andre ting, uden at have sat dig ordentlig ind i emnet. Mevlana var ikke perser. Han var afghaner, født i Balkh nær grænsen til Uzbekistan, som var besat af perserne, så derfor skrev han på Farsi, som var det officielle sprog i det persiske imperium. Da mongolerne invaderede landet, flygtede familien til Konya i Tyrkiet, hvor han levede det meste af sit liv og også ligger begravet. Hans egne efterkommere betegner Mevlana som en anatolsk filosof (sheik Rumi betyder faktisk den anatolske sheik), og familien har en hjemmeside på nettet.

At du ikke forstår min bemærkning om tyrkiske cirkler tyder på, at dit kendskab til ham er yderst begrænset. Han har nemlig "opfundet" den dans, som de dansende derwisher stadig udøver i Konya, hvor de snurrer rundt om sig selv i timevis, mens de bevæger sig i små cirkler. Formålet er at hente universets energi og sprede det over menneskeheden - helt på niveau med dine egne fantasier om universet.

Naturvidenskaben er som alt andet på denne jord begrænset. Men den beskæftiger sig med den konstatérbare virkelighed i vores firedimensionale verden. Den vil også en dag kunne forklare præcist og i detaljer de årsager, som får dig og andre troende til at fantasere om guddomme og hellighed og universel kærlighed, og også din tro på en "sand" virkelighed bag det hele.

Men livets virkelighed er videnskaben klart klogere på end alverdens troende mennesker. Det er ganske enkelt forskellen på fakta og fantasi.

Mvh

Ole Bjørn
engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 28/08/2010 16:59

Næh Ole - det er ikke så meget, jeg ved om Mohammad Jalal al-Din Rumi, men det er vel heller ikke nødvendigt for at blive inspireret af hans digte (som ganske mange, bl.a. i USA, er for tiden).
Jeg ved stort set ikke andet, end hvad jeg kan læse i en bog i Carsten Niebuhr Biblioteket på godt 600 sider, jeg har anskaffet mig: "RUMI - før og nu - øst og vest", oprindeligt skrevet af Franklin D. Lewis, oversat til dansk af Mogens Bäncke og Rasmus Christian Elling og udgivet af Forlaget Vandkunsten (ISBN 978-87-7695-054-5).
På de allerførste sider er der nogle betagende smukke billeder, synes jeg, af hvirvlende dervisher, og blandt meget andet i bogen kan man læse, at Rumi blev født i Khorasan, det nuværende Tadsjikistan i år 1207, og at familien, han tilhørte, efter nogle flytninger endte i den anatolske by Konya, hvor de blev.
Rumi skrev på persisk, men beherskede også arabisk.
Det var i middelhavets byzantinske periode (År 394-1453).
Der er en masse andet at se i den bog, og det meste har jeg foreløbig endnu ikke nået, men som sagt, jeg synes (som mange andre i dag) at han er inspirerende.

Jeg har i øvrigt ikke tænk mig at skulle "være professor" i alt, hvad jeg udtaler mig om, og din værdidom om mig: "skråsikker" køber jeg ikke (så synes jeg nok det er ganske meget mere "skråsikkert" at kalde Rumi "temmelig uvidende om verden udenfor hans egne små tyrkiske cirkler" - Rumi betyder i øvrigt iflg. ovennævne bog noget i retning af: "fra det romerske" blinker ).

Du skriver:
Citat:
I denne trælse proces har jeg ikke "smidt om mig med skældsord" men argumenteret med fakta om dine egne postulater.
Det må vel så betyde, at dine ord, som "skråsikker", "fornærmet" "kluntede forsøg", "ordkløveri" og en masse mere fra den skuffe for dig er "fakta".
Og det må vel så også betyde at det ikke er i følelsesmæssig ophidselse, du fyrer dem af, men tværtimod helt nøgternt - højst med "en lettere medlidende hovedrysten og en følelse af kedsomhed" - en betydeligt grovere grad af næsvished, end jeg havde forestillet mig.

I sammenhæng med Hiroshima og galaktiske sammenstød skriver du:
Citat:
Men du kryber fortsat uden om kernen i argumentationen, nemlig hvordan disse videnskabelige fakta kan begrunde din "grundtone af kærlighed" som er din seneste formulering af din kærlighedsfantasi om universet. Jeg skrev, at du forkastede disse fakta, ikke at du i almindelighed benægter videnskabelige fakta.
Jeg forkaster da ikke disse fakta. Jeg tilføjede endda et af samme skuffe, "sorte huller".
Men det er jo dig, der bruger sådanne videnskabelige fakta som argument imod min oplevelse af "en grundtone af kærlighed".
Alligevel har du selvfølgelig ret i, at det er rimeligt at stille spørgsmålet: Hvordan kan man opleve "en grundtone af kærlighed" samtidig med bevidstheden om, at disse begivenheder forekommer?

Og mit svar - jeg har ikke noget egentligt logisk svar - jeg har jo heller ikke påstået en sådan grundtone - jeg har påstået, at jeg har oplevet den - og fortsat oplever den - det er jeg da selv sandhedsvidne på.

Naturvidenskabeligt set er det selvfølgelig det rene nonsens.
Men hvis du spørger f.eks. en tibetansk buddhistisk lama, kunne jeg godt forestille mig et genkendende smil.
Nu er jeg - heller ikke - buddhist, men evnen til at opleve, hvad jeg ikke har kunnet finde bedre ord for end "en grundtone af kærlighed", forestiller jeg mig - uden at vide det, at den er til stede i alle mennesker.
Måske kunne man kalde det en konsekvens af forelskelse i universet - at elske - og føle sig genelsket.
Det har nok også noget med glimtvis uselviskhed at gøre.
Det har nok også noget at gøre med den fornemmelse, at godt og ondt altid har noget af det andet i sig.

Det er ikke nemt at beskrive, men det er dejligt at opleve - og det fører noget godt med sig, synes jeg.

Det, jeg kommer med her er altså ikke en påstand, men en oplevelse, som jeg jo har lov at skrive om.
Det keder dig, og det tror jeg, at jeg forstår.
Så hvorfor ikke slutte denne dialog her?

Jeg noterer mig dog, at du har udtrykt, at du erkender både videnskabens storhed, men også dens begrænsninger ("Naturvidenskaben er som alt andet på denne jord begrænset.").

Og for mig at se, er det udenfor disse grænser - derude, hvor fornuften, i alle dens former, ikke kan hjælpe os - at mange mennesker spejder - så godt vi nu kan smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 28/08/2010 17:39

Kære Arne,

En oplevelse, som jeg gerne vil dele med dig ... og de, som det måtte sige noget.

En nær veninde besøgte sidste år Florida, og da hun kom hjem derfra, havde hun noget med til mig, som forundrede og glædede mig. ...

Det drejer sig om en såkaldt Helligåndsskal. ...

Et stykke natur? Javist, men som jeg oplever det, bestemt indeholdende et budskab. ...

Jeg har taget et billede af den, men kan desværre ikke vedlægge den, da jeg ikke kan finde ud af det. Sorry smiler

Om Helligåndsskallen findes følgende legende:

Siges således at være en af det maritime livs mest usædvanlige arter.

Markeringerne på skallen symboliserer Jesu´ fødsel, korsfæstelse og opstandelse.

Den er ca. 6 cm i diameter og på den øverste side af skallen ses aftegningen af påskeliljen helt tydeligt og klart. I liljens center viser 4 mærker omridset af Bethlehem Stjernen.

De 4 åbne huller repræsenterer de 4 naglemærker, og ét viser spydmærket, som Jesus fik på korset.

Når man vender skallen om, vil man ganske let kunne genkende aftegningen af julestjernen og ligeså juleklokken for neden.

Knækker man skallen, kommer der 4 små "fugle" ud, kaldet fredens duer.

Nogle siger, at de er englene, som sang for hyrderne den første julemorgen. ...

Jeg har oplevet, at selv ikke troende bliver berørte, når de ser denne smukke hvide skal og ikke mindst dens budskab, og selv blev jeg forundret og rørt over dette fænomen ... og det bliver jeg stadig, når jeg ser på Helligåndsskallen. ...

Ingen vil kunne ødelægge min overbevisning om, at det Guddommelige meddeler sig til enhver, som er åben for det ... og på mange forskellige måder. ... Denne her ser jeg som én af dem. ... smiler

m.v.h.
Esther.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 29/08/2010 07:24

Hej Esther..

"Ingen vil kunne ødelægge min overbevisning om, at det Guddommelige meddeler sig til enhver, som er åben for det".

- Man kunne enkelt bare sige, at du er villig til at tolke alt der måtte vække din interesse for mystikken, ind i din tro på noget guddommeligt.
Og det er jo ikke stort anderledes end Arnes verdensbillede, han forklarer nemlig også alt han ikke forstår og ved noget om, som et guddommeligt forehavende - selv om han ikke synes at være istand til at forstå, at noget 'gud-domme-ligt' netop implicerer guder i forklaringsmodellen, og dermed en religiøs tro.

Forskellen mellem jer to er bare, at du bekender dig til en religiøs tro, det gør han ikke.

mvh & god søndag til dig,
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 09:58

go´morn til dig Simon:

Glæder mig da, at du har noget ud af det, vi skriver. ... Nu interesserer jeg mig jo (som du sikkert er bekendt med) ikke så meget for forskelle, men mere for ligheder, mennesker imellem. ... Så fred være med det ...
m.v.h.
Zenia

NB: Man behøver altså ikke være religiøs kære Simon for at være i besiddelse af en tro. smiler

NB NB: For at komme dig i forkøbet her: Jeg ser religion, som noget "udefra" kommende ... og troen, som noget (uimodståeligt) indefra virkende. ...
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 29/08/2010 10:43

Jamen dog, Arne.

Du har altså læst noget i en bog, og derefter kan du så fastslå, at Rumi blev født i Khorazon som ligger i det nuværende Tadsjikistan, at Rumi skrev på "persisk" og at hans tilnavn betyder "fra det romerske". Hvorfor i alverden man skulle give ham et sådant tilnavn, har du selvfølgelig ingen logisk forklaring på.

Jeg skal da gerne erstatte "skråsikker" med "autoritetstro" og tilføje, at kildekritik åbenbart er et begreb, der ligger udenfor din forståelseshorisont. Hvis sådanne ord er skældsord i din sprogopfattelse, så har du jo selv skældt ud på alle, der gennem tiden har vovet at kritisere dine postulater.

Her er nogle fakta, Arne. Persisk (nypersisk) officielle navn er Farsi, og det har som alle større sprog en række dialekter. Khorazon er et større landområde, der strækker sig gennem fire lande. Der hersker historisk uenighed om Mevlanas nøjagtige fødested, men ikke om at han voksede op i Balkh i Afganistan, hvor hans forældre boede. Derfor skrev han naturligvis på Dari-Farsi, som er den afganske dialekt af Farsi. Tilnavnet Sheik Rumi fik han, fordi han var sheik i Konya, som var hovedstad i det seljukkiske sultanat Rum.

Hvis du havde gidet sætte dig ind i Mevlanas baggrund og især hans lære, så havde du selv kunnet konstatere disse fakta, og så kunne du have sparet din utidige kritik af mine oplysninger. Hans lære er nemlig ikke baseret på hverken byzantinsk kultur eller assyrisk videnskab, men på islam med en overbygning af sufi-mystik. Koranens "videnskabelige" misforståelser har tidligere været gennemgået på denne debat, og berettiger fuldt ud min bemærkning om Mevlanas uvidenhed.

Men det er da rart at se, at du nu åbent indrømmer, at det er dine egne oplevelser (af selvsuggestiv art), der er grundlaget for alle dine udtalelser. Du har således ingen objektiv grund til at nedvurdere noget andet livssyn, især ikke det, der baserer sig på konstaterbare fakta. Det ligger nemlig ikke udenfor videnskabens begrænsninger at finde ud af, nøjagtigt hvad der forårsager menneskers religiøse fantasier.

Og hvis du vil opleve Mevlanas opfattelse af universets grundtone, så køb nogle CD'er med ney-fløjtemusik fra Mevlanas sufisekt. Han betegnede det nemlig som "universets egen musik". Det vil utvivlsomt stimulere din fantasi yderligere, selv om det ikke lyder som en kærlighedssang, men mere som en bedrøvet klagesang. Men smukt er det.

Prøv at forstå, Arne, at fantasi ikke er en udvidelse af menneskelig viden. Det er blot en ... subjektiv oplevelse. Dem har vi da allesammen, men nogle af os lægger dem altså ikke til grund for et livssyn, grundet deres upålidelighed.

Mvh

Ole Bjørn engel



Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 29/08/2010 11:08

Hej Esther.

Jeg glæder mig over at læse nyt fra dig.

Og din beretning om noget fra naturen, der symbolsk og inspirerende peger frem mod hele den kristne forestillingsverden, er da dejlig, synes jeg.

For mig er din fortælling fortryllende, som et eventyr, og den vækker mange følelser også hos mig.
De fire små fugle, englene, der sang for hyrderne Julenat, vækker da en uimodståelig glæde - i hvert fald i mig smiler

Du skriver, at din veninde havde helligåndsskallen med hjem fra Florida.
Nogen må vel have fortalt hende om symbolerne?
Men desværre ser det ikke ud til, at Google kender noget til det, så der bliver nok ikke lige nu "noget for øjet" til os - her på trosfrihedens mødested.

Og du skriver:
Citat:
Ingen vil kunne ødelægge min overbevisning om, at det Guddommelige meddeler sig til enhver, som er åben for det ... og på mange forskellige måder. ... Denne her ser jeg som én af dem. ... smiler

"Ødelægge en overbevisning" - ja, hvorfor skulle man dog gøre det?
Herude, hvor fornuften ikke kan hjælpe os, er der da ingen grund til at lade sig spærre inde i en eller anden form for ensretning.
Det er jo ikke en krimi, hvor vi alle skal blive enige om, hvem morderen er blinker

Det jo herude, hvor ingen ved noget, at der er frihed til at tro, mene, være overbevist om, intuitivt ane, fornemme, føle hvad som helst - eller som agnostikerne opgive at komme frem til noget - eller som ateisterne være overbevist om, at hvad andre når frem til, det er forkert.

Du er overbevist om, at "det Guddommelige" er noget almenmenneskeligt tilgængeligt - eller vel snarere noget os mennesker iboende.

Andre har sagt, at hvis man når helt ned på bunden af sit hjerte, finder man: Gud.
Måske det kan forstås som, at vi er en del af et guddommeligt skaberværk.

Og derfra er der vel ikke så langt til at opleve sig selv som en del af universet - og hvis universet er helligt (som det er for mig), ja - så føler jeg mig "på bølgelængde" med dig - også selv om jeg har opgivet begrebet Gud (dels fordi ordet er så misbrugt, og dels fordi, jeg ikke synes, det er stort nok smiler ).

Man kan selvfølgelig sige, at det er temmelig højrøvet, at tro, at vi mennesker er meget mere end alene vores forstand.

Men det er vel til at leve med - at være højrøvet blinker

Nu bli'r jeg lige pludselig i rigtig godt humør - tak for det, Esther smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 11:24

Selv tak til dig Arne og til teksten, bare dette:

"YES YES OG ATTER YES"

m.v.h.
Esther

NB: Der var et lille skrift vedlagt Helligåndsskallen, som fortalte om disse "budskaber", som den bragte os lidet-troende. ... smiler (Jeg har så blot oversat teksten til dansk i mit indlæg)
Indsendt af: RoseMarie

Re: Et andet syn - 29/08/2010 13:12

Også tak fra mig for den poetiske beskrivelse af Helligåndsskallen (som jeg også forsøgte at Google uden resultat). Jeg elsker symboler med dybde og sjæl i, og især de symboler, jeg får øje på i naturen, og som muligvis kun for mig får en "hellig" betydning. At få øje på et kors i toppen af et grantræ, en sol i en sten eller en stjerne i en blomst er altid til stor glædefor mig.

Og med hensyn til at bruge ordet Gud, som Arne skriver, så benytter jeg faktisk også mindre og mindre ordet "Gud". I min mund og i mine ører kommer det nemt til at lyde "fladt" og unuanceret og totalt uden poesi og fantasi.

Knus fra RoseMarie
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 29/08/2010 13:48

Gud er poeten i vores liv. Gud er poeten der gør at vi formår at se mere end hvad der er med det blotte øje (at se med hjertet); gud er så at sige det tredie øje, og Guds ord er poesien i vores liv, det er herfra fortryllelsen og eventyret kommer med ind over.

Erotik (forelskelse) og poesi har altid været knyttet sammen, lyt blot til digterne og sangskriverne.

Sammen med Gud (Gud der er ordet; i Kristus kommer Gud os mennesker nær i det Ord, som svarer til Gud selv) er vi selv med til at digte vores liv, skrive vores liv. De ord vi bruger og de tanker vi gør os og de handlinger de sætter igang, er med til at skabe vores liv. En god poet (god Gud), god poesi, kan være med til at fortrylle vores liv og ændre vores kurs, vej her i livet.

"vi ser ikke tingene som de er, men som vi er"

Gud forstået som kærlighed, ser os som vi er, ser os med hjertet.

At møde et menneske der forstår at se om bag tingene, se mere end hvad det blotte øje formår at se, er lykken. At møde et menneske med et aktivt tredie øje er sagen, et menneske der tænker med hjertet, uden at det dermed behøver at ende op i kønsløshed og a-seksualitet på den ene side eller hovedløshed og tankeløshed på den anden side.



Let your soul be your pilot. (Sting)

The eyes are the mirror of the soul. (Shakespeare)



Mennesket lever ”i” betydninger, altså i det som har logisk, æstetisk, "etisk" og "religiøs" gyldighed. Dets subjektivitet er gennemtrængt af objektivitet. I ethvert møde med virkeligheden er individets og verdens struktur til stede i indbyrdes afhængighed. Det mest grundlæggende udtryk for det er sproget, som giver mennesket evnen til at abstrahere fra det konkrete for derefter at vende tilbage til det konkrete, fortolke det og forvandle det. Det mest vitale af alle væsener er det, der i kraft af ordet er frigjort fra at være slave af det givne, af Nu'et (Heidegger og Tillich og ja HansKrist og Cro magnon menneskets fortrin i forhold til Neanderthaler mennesket mener mange antropologer at det takket være sproget ikke var prisgivet Nu'et).

Gud der som poeten i vores liv, kalder på det der ikke er til, så det bliver til. Sammen med Gud der er Ordet, digter vi selv vores liv, skriver vi selv drejebogen; udstyrer vi vores liv med betydning og mening og værdi og ikke mindst kærlighed. Hvis nu denne drejebog blev filmatiseret til en helaftensfilm, gad vi så gå ind og se den? Ville det være en sort hvid film, ville der være mange tekniske uheld undervejs, hvor skærmen gik i sort (kæden sprang). Ville det være en krimi eller en gyser, eller en halvkedelig social realistisk dokumentar udsendelse. Ville det være meget en naturfilm, eller ville den være blottet for erotiske scener. Ville den være forbudt for børn under 16 og ville der forekomme scener som kunne virke stødende og umoralske? Krig og fred; krig og kærlighed. En gangsterfilm? Tagedie en komedie? Et lystspil, en c-film. Eller ville den have klasse som familien Sommer.

Et vigtigt spørgsmål at stille sig selv, er hvem der skriver denne drejebog. Hvem digter dit liv?

Forældrene og skolesystemet Danmark, og uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet gør deres til at overtage og nedskrive dit liv. Hvis du vil have dit liv opSkrevet og til at fungere, må du selv igang sammen med Gud der er Ordet, det ord der kalder på det der ikke er til, så det bliver til. Ordet der kalder de døde og sovende til live igen. Har du hørt dette KALD, føler du dig KALDET?

Som Baghwan sagde, hvis ikke kærlighed, forelskelse og sex kan vække dig er alt håb ude. Og så må vi sige; lad de døde begrave de døde.


mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

jeg burde skamme mig over mit indlæg, som en lidt for sentimental (idealistisk og romantisk) til mig og mit temperament.

Derfor kan følgende gran salt til anbefales:

samspillet mellem den himmelske (forelskelsen) og den jordiske kærlighed (ægteskab og seksualitet)

eller mellem stræben efter erkendelse (idealisme og romantik) og stræben efter legemernes forening (seksualitet og det konkrete (psykoanalyse og dialektisk materialisme))

er et tema i vesteuropæisk tænkning siden Platon


at turde elske og ikke romantisere kærligheden men praktisere kærligheden er svært, meget svært

lykkes det en at bryde de barrierer i ens opdragelse der forhindrer en i at elske, ja da ændres også ens næstekærlighed

og man får nye øjne at se på andre mennesker med, man føler pludselig med alle man møder på sin vej, ser deres skæbner

ser deres behov for kærlighed, ser deres savn og længsel, og man ser andres succes og vellykkethed på området

men det kræver mod, stort mod ikke at romantisere kærligheden, og praktisere den i stedet for, og dette er ikke for børn

det har Suzanne Bjerrehus lært mig, og jeg gir hende ret
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 13:58

Tak til Rose Marie for responsen. ... Gud er for mig = Far ... og det har jeg det rigtig godt med. smiler

Du vil måske også nyde denne her fra mit liv:

For få år siden havde jeg netop læst Niels Chr. Hvidts bog om mirakler, da en veninde (som jeg ikke havde talt med i ca. 3 år) ringede til mig.

I samtalens løb fortæller hun, at hun skal til Grækenland på et kursus i ikon-maling. ... Jeg spørger, hvor hun skal opholde sig, og da hun nævner stedet, spørger jeg: "Er det da ikke lige dér i nærheden, Hvidt har beskrevet en madonna, som giver vidunderlig olie fra sig?" Og jo, det viser sig at være tilfældet, og hun siger, at hun selvfølgelig vil tage det som det vink fra det Guddommelige, som vi begge opfatter, at det er ... og besøge stedet. ...

Jovist, der er da "nogen", som trækker i trådene

TROR jeg på. smiler

M.v.h.
Zenia (åndeligt navn) og Esther (mit navn i mit nuværende liv)

k.h.
Zenia Læg venligst mærke til at selvom der ikke vises nogen forumkode- eller smileyknapper, er de stadig brugbare

Rapporter debat som afsporet

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 14:00

vær sød at se bort fra de sidste linier (ved ikke, hvad som skete her?)
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 29/08/2010 14:07

Esther for helvede da,,,

du er sgu for meget,,, du er om nogen religiøs, overtroisk, ja du tror om alt og hopper på alt (derfor Zenia)

du er grænsepsykotisk religiøs i hovedet,,,

du mangler struktur,, alt flyder over i noget guddommeligt for dig, og du kan ikke forbinde dette det guddommelige med noget som helst andet end guddommelighed. Modsat mig, dersom jeg kommer ind på noget med Gud og det guddommelige, så formår jeg at forbinde det med noget konkret. Ja du er dygtig HansiKristi og meget, meget, anderledes end Esther Zenia,,, som selvfølgelig da hun hopper på alt også var en tur omkring numerologi for at hente navnet Zenia.


mange kærlige hilsner HansKrist.

der gengælder Esther Zenia's kærlighed for mig med min for hende

ja jeg elsker også dig Esther Zenia


men du er sgu godt nok for meget
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 15:52


Jamen dog Hanskrist - har du det bedre nu? smiler


Ikke fordi jeg tror på, at jeg kan nå dig, men din påstand om, at jeg har været hos numerolog bliver jeg nødt til at rette. ...

Dét har jeg ikke, og hvorfra jeg så ved, at mit åndelige navn ér Zenia har jeg mærkværdigt nok ikke lyst til at fortælle dig. smiler

Burde nok ikke have nævnt det, men det var egentlig som et lille svar til Simon, som også har haft en hypotese omkring dét, at jeg har brugt begge navne. smiler ...

Som jeg imidlertid før har sagt, synes jeg, at numerologi er næsten lige så spændende som astrologi ... og ja, jeg har studeret begge dele ... Gør det mig mon grænsepsykotisk religiøs i dine øjne? ...

Hvis ja, så fred være med det, også. smiler

m.v.h.
Esther

NB: Vil egentlig gerne anbefale spirituelt interesserede at klikke ind på selvet.dk ... Der accepteres personlig nedgørenhed nemlig ikke, og det opleves som befriende, at man ikke behøver spilde tid på det. ... Tænker, at livet ér for kort til det. smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 29/08/2010 15:59

Kære Hansemand.

Du er og forbliver (i Ipso Factos fravær) ubestridt debattens mest underholdende indslag. Med din fanatiske trofasthed overfor freudianisme og marxisme, som udviklingen forlængst har forkastet som ubrugelige, og din kærlige revselse af enhver, som ikke forstår, at Kristus blot er en metafor for Paulus, er du et omvandrende (eller skal jeg sige omløbende) eksempel på den euforiske lykkefølelses mangfoldighed.

Trist at dine indlæg ofte er så lange, at kun få gider læse dem, for du udfordrer virkelig alle andre religiøses tankegange og selvbedrag. Hvis blot du kunne dele dem op og skyde lidt mere med spredehagl i et forståeligt sprog, så kunne du sikkert få mange flere til at stille spørgsmålstegn ved deres tro.

Som du gør nu (i dobbelt betydning) får du blot andre til at forskanse sig i deres egen overtro og betragte dig som psykotisk, og derfor ser de ikke lighederne mellem dem selv og dig.

Du kan med Jørgen Leths ord sige: "Jeg er et nøgent menneske". Men tak fordi du river de religiøse klæder af de andre troende. Man kan ikke udelukke, at du virkelig får frelst nogle af dem, omend på en måde, du ikke havde tænkt dig.

Kærlig hilsen

Ole Bjørn engel

_________________________
Det kan ikke være HansKrist, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 29/08/2010 17:56

Hej Ole.

Fantastisk så megen energi, du lægger i at vise, at du ved noget om Rumi.
Til Lykke med din store viden! blinker

Min interesse for at vide en hel masse om Jalal al-Din Rumi er, som allerede sagt, ikke nær så stor, men jeg har fundet (nogle af) hans digte inspirerende - ligesom det er sket for så mange andre.
Bogen, jeg har kigget i, og som Carsten Nieburh Afdelingen ved Københavns Universitet står bag, har de oplysninger, jeg har nævnt, og hvis du betvivler dem, ku' du jo passende henvende dig dér - så vi undgår at universitetet vildleder en masse mennesker blinker

Jeg er ikke synderlig interesseret i Rumis data, jeg er interesseret i hans digtning, filosofi og religiøsitet, sufismen, som efter min mening er noget af det smukkeste indenfor islams verden (og som du vist helt har ignoreret - andet end at nedrakke).

Citat:
Men det er da rart at se, at du nu åbent indrømmer, at det er dine egne oplevelser (af selvsuggestiv art), der er grundlaget for alle dine udtalelser.
Hvis det er nyt for dig, så har du da i den grad "sovet i timen" blinker
Og dit forsøg på at pådutte mig selvsuggestion, placerer dig i mine øjne som en, der forsøger at "snyde på vægten" trist

Citat:
Du har således ingen objektiv grund til at nedvurdere noget andet livssyn, især ikke det, der baserer sig på konstaterbare fakta.
Nå, er det også gået op for dig blinker

Nu kniber det jo noget med at finde "konstaterbare fakta" i spørgsmål som:
Er verden skabt ud af intet?
Har den altid været i en eller anden form?
Findes der andre "livssyn"?


Citat:
Det ligger nemlig ikke udenfor videnskabens begrænsninger at finde ud af, nøjagtigt hvad der forårsager menneskers religiøse fantasier.
Det glæder jeg mig da til at se!
Hvad mon denne årsagsfaktor kan være?
Er det mon også den, der tilsyneladende medfører - som et vist nok "konstaterbart faktum" - at religiøse mennesker lever længere? blinker
Fortæl, fortæl!

Citat:
Prøv at forstå, Arne, at fantasi ikke er en udvidelse af menneskelig viden.
Hvorfor skulle jeg dog prøve at forstå noget, jeg hele tiden har vidst.
Der er da ikke behov for fantasi (og mange andre manneskelige evner), hvor der er viden.

Men hvad gør du selv, dér hvor der ikke er viden?
Folder hænderne og lader stå til?
Nåh nej, du folder nok ikke hænderne blinker

Det minder mig om den ene af to danskere, der overlevede færgen Estonias forlis, og som i en radioudsendelse fortalte om situationen i høj sø i mogendæmringen, hvordan de, der hagede sig fast i redningsflåden, en efter en måtte opgive i udmattelse, men hvor de i den korte tid, indtil den næste bølge tog dem, så ud til at være så salige, at fristelsen til at følge dem, næsten var uimodståelig - fortalte den overlevende dansker.
De foldede nok heller ikke hænderne - i hvert fald ikke før den næste bølge havde taget dem smiler

Det er den slags, der gi'r mig en anelse om "en grundtone af kærlighed".

Ikke som "konstaterbare fakta" - men måske alligevel som værende blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 29/08/2010 18:41

et meget hurtigt svar vedr. Helligåndsskallen:

Fandt en masse om den og bl.a. fine fotos af den under navnet Sand dollar, som jeg googlede. ...

God fornøjelse til de, det måtte interessere.

m.v.h.
esther
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 29/08/2010 20:19

Det er så blevet helt tydeligt, Arne, at selv hårde fakta ikke kan få dig til at skifte mening om noget som helst. Det havde jeg nu heller ikke forventet med mit kendskab til dig.

Det er da heller ikke til ære for dig, at jeg har begivet mig ind i denne debat, men for at lave et stykke anskuelsesundervisning i, hvordan en religiøs overbevisning kan få menneskers synspunkter og udvikling til at stivne komplet. Der har du fint hjulpet til, og tak for det.

Du repræsenterer det, jeg i et af mine digte har kaldt voksendøden. Livet handler om hele tiden at lære mere og udvide sin horisont. Den drift er vi født med, så derfor interesserer selv små børn sig for at lære alt muligt. Nogle af os bevarer denne trang hele livet, mens den hos andre dør undervejs. De bliver "voksne", og finder sig et "ståsted", hvorfra de aldrig flytter sig. De tror, at de fra dette ståsted kan overskue, hvad de behøver at vide om verden.

Så bliv du blot stående, hvor du står, Arne. Det er ikke i nogen menneskers magt (tømrere eller andre menneskefødte) at genoplive de døde, men "synet af ligene" (en metafor, Arne) kan måske få nogle alvorligt syge til at ændre kurs.

Således kan din deltagelse her tjene et godt formål.

Mvh

Ole Bjørn engel

P.S. Nej, KU vildleder ikke folk med denne oversatte bog af en associeret professor i persisk ved Chicago University. Der er over 60.000 bøger i Carsten Niebuhr biblioteket, og de repræsenterer også andre synspunkter på Mevlanas virke. Historie er ikke en eksakt videnskab, så det er dig, der vildleder folk med din autoritetstro og manglende kildekritik. Et stort flertal af mellemøstlige historikere inklusive Mevlanas egen families optegnelser, der rækker fra Mevlanas oldefar og 26 generationer frem til i dag, har den opfattelse, jeg gengav.


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 29/08/2010 23:51

Nå da, Ole smiler

Citat:
Det er så blevet helt tydeligt, Arne, at selv hårde fakta ikke kan få dig til at skifte mening om noget som helst.

"Hårde fakta" blinker
Du har jo ingen nævnt, som jeg ikke i forvejen kender og respekterer cool

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/08/2010 10:46

Sikke en tålmodighed du udviser, Arne! Jeg misunder dig, at du med et smil på læben kan lade løgne og hovne bemærkninger prelle af, enddog når de pakkes ind i endnu flere løgne og arrogante bemærkninger.

...Men du har vel som så mange andre bemærket, at den buldrende tønde er mere tom end hjerneskallen på et tusind-årigt gammelt skelet.

Men jeg tager hatten af for, at du køligt og med fuldt overblik kan svare så sobert og sandfærdigt. Der er ingen slinger i valsen, og dog vælger du at danse videre med denne kluddedukke.

- Jeg glæder mig, til du arkiverer ham ligeså lodret som den anden kluddedukke, så vi andre kan nyde godt af alle dine ressourcer og inspirationer, og du ikke længere spilder tid på disse to herrer, som med et solidt spark bagi blev fyret fra en anden offentlig debatside, fordi de heller ikke der (efter årevis aktivitet) endnu ikke havde lært at se indefter og bevare en vis soberhed, men bestandigt mistede fodfæstet og fatningen i deres ynkelige forsøg på at virke af noget.

Thomas
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/08/2010 13:39

Indsendt af: ole bjørn
Det er ikke min opgave, at lære dig dansk.

Mvh

Ole Bjørn


Du har ellers kludder i din kommasætning.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 30/08/2010 15:11

Hej du..

"Nu interesserer jeg mig jo (som du sikkert er bekendt med) ikke så meget for forskelle, men mere for ligheder, mennesker imellem".

- Mennesker bliver ikke ligestillet af at du og Atrne sidder og tolker dem i et overnaturligt verdensbillede. Ligestilling sker gennem socialpolitiske vedtagelser gennem de organer samfund fungerer ved - dér kan du gøre en forskel, helt uafhængig af religiøs tro.

"Man behøver altså ikke være religiøs kære Simon for at være i besiddelse af en tro".

- Det du og flere andre her sidder og bekender for os andre, er jo netop en tro der har afsæt i ældre religioner. Du tiltror fx. livet og mennesket en mening og betydning der udelukkende refererer til den overtro kun religioner gennem tiden internaliserede i kulturer, hvorfor vi netop finder fin overensstemmelse mellem dit og Arnes grundsyn i en religiøs kontekst. Problemet med jeres tro er, at den udelukkende fortæller noget om hvad i tror, og som sådan er ubrugelig som forklaring på noget omkring jer. Det er derfor en del af os undrer os over den betydning religiøse troende tildeler sig selv, alene i kraft af det at tro ;)

"For at komme dig i forkøbet her: Jeg ser religion, som noget "udefra" kommende og troen, som noget (uimodståeligt) indefra virkende".

- Det er dine tanker om ældre verdensbilleder (refleksioner) du ser noget tiltalende ved. Det er netop det méme (kulturel replikation) religioner har på kulturer, som også du bærer i dine dig og tolker verden omkring dig igennem. Det er denne bundethed i grundtanker der gør at religiøse mennesker ikke kan betragtes som frisindede, mens de politiske konventioner som naturligvis også troende må operere med i vesterlandske samfund gør, at tolerance og meget andet i vores tid er idealer de fleste af os fremhæver som fundament for sameksistens. Det er bare lidt andre grejer end det religiøse syn, i sidder her og advokerer for men ikke kan forklare.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/08/2010 20:24

Ole skriver:

"Hvilke 2, Thomas? Der er mindst et dusin af de registrerede debattører, der har min private email adresse, og ved at jeg hedder Ole Bjørn."

- Men det er ikke dit fulde navn, så din mangel på anonymitet kan du stikke skråt op - og efterfølgende lade være med at pive over andres anonymitet.

- Mindst 2 sagde jeg. Faktisk 3 med mindre de har fortalt det videre. Om de selv vil sige det tydeligere, end det er blevet sagt allerede, eller om du vil spærre øjnene op og læse, hvad der står skrevet på debatsiden, må være op til dig. Jeg vil ikke inddrage andre i dit hornlygte-fis.

- Hvis du skriver mere i chatten, så svarer jeg i skraldespanden, hvor personfnidder hører hjemme.

engel
Indsendt af: Michael

Re: Et andet syn - 30/08/2010 21:23

Citat:
- Hvis du skriver mere i chatten, så svarer jeg i skraldespanden, hvor personfnidder hører hjemme.


Et temmelig arrogant synspunkt fra en person, der ikke er sine egne meninger bekendt, men vælger, hele tiden at optræde som anonym.

Klamt.

Men måske det er frihedens og demokratiets pris?
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/08/2010 21:25

Øh, er det et arrogant synspunkt, at personfnidder hører hjemme i skraldespanden??

Tag nu og slap af... la' være med at mugge, hver gang du kommer til at associere mig med en bestemt person. Hold dig hellere til sagen, Michael.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/08/2010 22:20

"og din måde at argumentere på består fortsat i kluntede forsøg på at omfortolke hvad andre skriver"

- Ud over dine kluntede forsøg på at sætte komma kunne du måske bidrage med nogle af dine "fakta" og argumentere for dem med andet end nye "Ole Bjørn"-fakta?!

ler

"Den vil også en dag kunne forklare præcist og i detaljer de årsager, som får dig og andre troende til at fantasere om guddomme og hellighed og universel kærlighed, og også din tro på en "sand" virkelighed bag det hele."

Denne din påstand kunne du jo begynde at argumentere for. Du er vel klar over, at du fremfører en påstand, eller...?

ler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 15:46

Hej du..

Anonym leverer dette til mig:

"Ole skriver: "Hvilke 2, Thomas? Der er mindst et dusin af de registrerede debattører, der har min private email adresse, og ved at jeg hedder Ole Bjørn."
- Men det er ikke dit fulde navn, så din mangel på anonymitet kan du stikke skråt op - og efterfølgende lade være med at pive over andres anonymitet.
- Mindst 2 sagde jeg. Faktisk 3 med mindre de har fortalt det videre. Om de selv vil sige det tydeligere, end det er blevet sagt allerede, eller om du vil spærre øjnene op og læse, hvad der står skrevet på debatsiden, må være op til dig. Jeg vil ikke inddrage andre i dit hornlygte-fis.
- Hvis du skriver mere i chatten, så svarer jeg i skraldespanden, hvor personfnidder hører hjemme".

- Er du ikke lidt forvirret - hva' ska' dette til for, på en debat som denne?

Tillige fjerner man jo ikke en aldeles fornuftig kritik af grundsynet Esther og Arne udbreder, for vi mangler jo stadig en forklaring der beskriver, hvad mennesker dog skulle bruge en sådan overtro til, ikke sandt?

Troen inklusiv alle disse overnaturlige fænomener er bare et dårligt værktøj, når det gælder beskrive verden omkring os, længere er den ikke. I har ganske enkelt nogle forklaringsproblemer som i må til at se mere kritisk på. Og det gør i altså ikke ved bare at sidde her på debatten og blande sociale ligestillingsprincipper ind i religiøs overtro, ej heller ved at hæfte jer ved den trøst i måtte forestille jeg som kontakt mellem mystikken i den religiøse overtro og den forgængelighed alle mennesker på et tidspunkt i livet må forholde sig til. Det er her 'Et Andet Syn' ville være et velkomment alternativ til den tænkning i poster på debatten her!

Forøvrigt er Ole en debattør det nøjagtig som mange andre stiller nogle fornuftige krav til livssynssamtaler, det er disse krav denne overfølsomme "unknown" ikke kan honorere, og derfor miskrediteres - han er bare ikke leveringsdygtig med interessante synspunkter. 'Kærlighed' er ikke et argument for meningsløs overtro, sådan er dét. Og hvad Arne angår, har han ikke bestilt meget andet end at bortforklare sig selv gang på gang, hvilket ikke er særlig spændende at se på en debat...suk!

Jeg synes du sku' poste dine meninger dels til den der leverer synspunkter der måtte forarge dig, og dels med et bedre forklaringsindhold..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 15:54

"Er du ikke lidt forvirret - hva' ska' dette til for, på en debat som denne?"

- Som du selv citerede mig for, så mener jeg, at denne kommunikation med Ole (som enhver anden kommunikation med Ole) hører hjemme i skraldespanden.

"Tillige fjerner man jo ikke en aldeles fornuftig kritik af grundsynet Esther og Arne udbreder, for vi mangler jo stadig en forklaring der beskriver, hvad mennesker dog skulle bruge en sådan overtro til, ikke sandt?"

- Hvordan kan du kalde Arnes tro for overtro, når du ikke engang har sat dig ind i, hvad han tror?

"Troen inklusiv alle disse overnaturlige fænomener er bare et dårligt værktøj, når det gælder beskrive verden omkring os, længere er den ikke."

- Hvilket overnaturligt fænomen taler Arne om? Hvem siger, at han vil bruge det, du kalder for beskrivelser, som et værktøj?

"Forøvrigt er Ole en debattør det nøjagtig som mange andre stiller nogle fornuftige krav til livssynssamtaler"

- Niks, han lyver og svindler, og det har han gjort i årevis. Derfor er han - og du ikke mindst - blevet fyret fra Kristelig Dagblads debatside. Når angrebene vælter ind fra jer, bl.a. at nogle her på debatten ikke kender mit fulde navn (det gør 3), så er I simpelthen til grin. Så taler I om noget, I ikke aner noget om. Og I er afsløret, bl.a. af os der ved det.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 16:38

"Som du selv citerede mig for, så mener jeg, at denne kommunikation med Ole (som enhver anden kommunikation med Ole) hører hjemme i skraldespanden".

- Dine meninger om Ole er ikke interessante. Ole har gennemskuet dig gang på gang, det samme har vi andre...;)

"Hvordan kan du kalde Arnes tro for overtro".

- At tilføre universet omkring os noget gud-domme-ligt, afstedkommer akkurat fra religiøse verdensbilleder tilbage i en fjern kulturs uvidenhed. Så når Arne inddrager den slags som forklaring på sit verdensbillede, da inddager han ergo et religiøst grundsyn i sit verdensbillede. Den slags er ren overtro, som du gerne må kalde 'en tro på noget overnaturligt'.

"Niks, han lyver og svindler, og det har han gjort i årevis. Derfor er han - og du ikke mindst - blevet fyret fra Kristelig Dagblads debatside".

- Vi er begge som så mange andre bare debattører her og dér, men har ikke været ansat på KD (og blir det næppe heller!), og kan derfor pr. def. ikke fyres.

Men pointen er, at når du privatiserer debatindholdet som vi her ser det, da render du også ind i nogle af de følelsesmæssige problemer i kontakt til en naturlig kritik der kun vedr. dine meninger, hvorfor nissen følger med ligemeget hvor du så debatterer. Som debattør må man lære sig forskellen mellem det at være personlig og privat på en debat..;)

Iden forbindelse er følelser for div. meninger aldeles uden betydning. Det er her vi kan skille får og buk, i hvilken forbindelse man på en debat som religion dk. kunne opleve enkelte debattører (sjovt nok igen "unknowns"...) føle en mægtig forargelse over kritiske synspunkter de hverken følelsesmæssigt eller intellektuelt kunne håndtere. Det var dét jeg dér kaldte for en 'intellektuel dovenskab' & 'selvtilfreds trosonani' - bare som beskrivelse af et fænomen man kan se mange steder.

Det er ikke Ole, men hans synspunkter der kan være interessante, og det samme gælder alle andre debattører. Ole og Treram leverer flere gode pointer, også selv om du ikke tør erkende det, idet dette jo nok ville foranledige til en dybere selvanalyse uden særlig hensyn til behagelige forestillinger man kan have om sig selv. Du har set fra mit synspunkt for stor appetit i det private, men kan med fordel flytte fokus til kritikken af det meningsindhold du selv sidder og udbreder, for det er dér vi gerne ser lidt fornuftig argumentation.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 16:45

Hej kære Simon, er du en glad dreng i dag? Lad mig straks se på dit venlige brev til mig smiler

"Dine meninger om Ole er ikke interessante. Ole har gennemskuet dig gang på gang, det samme har vi andre...;)"

- Og dog var det jer to, der blev kylet i hoved og røv ud af KD-debatten. Med god grund blinker I er gennemskuet for længst og bliver det fortsat.

"At tilføre universet omkring os noget gud-domme-ligt, afstedkommer akkurat fra religiøse verdensbilleder tilbage i en fjern kulturs uvidenhed."

- 1) Ved du da, hvad Arne mener med "guddommeligt"?
2) Underbyg din påstand.

"Den slags er ren overtro, som du gerne må kalde 'en tro på noget overnaturligt'."

- Hvis du ikke ved, hvad Arne taler om, men blot påstår en masse, som ikke passer, om hans tro og meninger, så mangler du (udover at holde dig selv på argumentationsmåtten) også at argumentere for din påstand om, at han taler om noget overnaturligt.

"Vi er begge som så mange andre bare debattører her og dér, men har ikke været ansat på KD (og blir det næppe heller!), og kan derfor pr. def. ikke fyres."

- Så lad os kalde det: Kylet ud med både hoved og røv forrest ler

"Men pointen er, at når du privatiserer debatindholdet som vi her ser det, da render du også ind i nogle af de følelsesmæssige problemer i kontakt til en naturlig kritik der kun vedr. dine meninger, hvorfor nissen følger med ligemeget hvor du så debatterer. Som debattør må man lære sig forskellen mellem det at være personlig og privat på en debat..;)"

- Jeg privatiserer intet, men besvarer blot dine og Oles utallige løgne. Mine følelser angående dette er medynk.

"Det er ikke Ole, men hans synspunkter der kan være interessante"

- Så skulle han måske give udtryk for sine synspunkter frem for at fremme en masse løgne, der er let gennemskuelige for enhver, der kender lidt til de emner, han forsøger at bryste sig med.

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 17:45

"er du en glad dreng i dag?".

- Jeg er ingen dreng, og du har stadig dit fokus på dine følelser..;)

"Og dog var det jer to, der blev kylet i hoved og røv ud af KD-debatten".

- Som flere andre tilbage, blev også jeg slettet som bruger på religion.dk - dette skyldtes såmænd blot, at en "unknown" vedblivende klagede sin nød til redaktionen, som netop og kun handlede om de forfærdelige følelser denne "unknown" ikke kunne håndtere...;)

"Ved du da, hvad Arne mener med "guddommeligt"?".

- Du kan være rolig og helt slutte tro en masse på området dér også: noget gud-domme-ligt indikerer noget om guddomme, og det er i denne kontekst Arne jo indskriver et gammelt verdensbillede i et for nutiden problematisk verdensbillede - hva' laver noget gud-domme-ligt pludselig i universet, og hvad skal nogen fx. forstå ved en så sløset ældre beskrivelse af universet? Er det et begreb kosmologer almindekligvis anvender som forklaring på universet, tror du, eller beskriver fænomenet "gud-domme-lig-hed' mons tro en reference til en optik akkurat ældre religioner præsenterede i livssynssupermarkederne...? ;)

"Hvis du ikke ved, hvad Arne taler om, men blot påstår en masse, som ikke passer".

- Fejl, så nej.

"så mangler du også at argumentere for din påstand om, at han taler om noget overnaturligt".

- Nej, dette blir netop blot det samme ævl som vi har set fra Arnes egen hånd. Det er Arnes og proselytternes opgave at forklare det meningsindhold de sidder her og tilskriver betydning. Det gør man ikke ved at overføre bevisbyrder til kritikere der afviser non-cense...;)

Det underlige er, som Treram i den grad har påpeget, at Arne det ene øjeblik gerne vil fremstå som en debattør der udviser interesse for videnskabelige forklaringsmodeller, mens han på den anden side pludselig indfører noget gud-domme-ligt som bare en mening.

At afvise guder, fordi de ingen mening har som forklaring på noget som helst, er ikke at fremme påstande, men at afvise non-cense - så dér er også du gået galt i byen.
Guder har såvel som andre fantasiobjekter ikke evne til eksistens, bare fordi nogen fantaserer fænomenerne nok så kærligt ind i virkeligheden, sådan er det. Så hvis man måtte tiltro noget gud-domme-ligt betydning i kraft af troen alene, da må vi isolere troen til den overnaturlige tro hvorfra den fik sin udbredelse: religionerne. M.a.o. er Arnes livssyn stærkere præget af disse, end af videnskabelige forklaringsmodeller fra nutiden. At Arne og du selv bare flytter fokus til det private, viser heller intet om guder omkring os, men derimod noget om en manglende forklaringskraft for de trosbekendelser man åbenbart synes er interessante...

"Jeg privatiserer intet, men besvarer blot dine og Oles utallige løgne. Mine følelser angående dette er medynk".

- Som jeg o.a. ser det, har du netop hele hovedet begravet i dine forestillinger om private personer bag de indlæg du også her føler så anstødelige. Det er bare ikke interessant.

Også nu, bruger du debatten her til at kommunikere stærke følelser du ikke kan håndtere. Vi der udelukkende kommunikerer interessante iagttagelser vedr. værdisyn indenfor livssynsanskuelser m.m., vægter argumenter og ikke følelserne nogen måtte tillægge dem. Det er dette dilemma du med fordel kan træde ud af, ved netop at nøjes med at fremvise evt. argumenter fremfor synsninger af den art du her præsenterer debattører for.

Her har du et godt eksempel på den forblindelse dit fokus fører med sig, du skriver:

"Så skulle han måske give udtryk for sine synspunkter frem for at fremme en masse løgne".

- Du har dit fokus det forkerte sted. Ole lyver ikke, han fremmer netop synspunkter og forklarer dem endog med logiske begrundelser. Du lyder som sagt forvirret, idet du stadig tror du har en pointe, blot fordi du kan præsentere os for endnu flere menininger.

Kort og godt: det er dine meninger du skal begrunde på en debat. Vi har set du har meninger, endvidere at du føler en masse for nogle meninger, den slags behøver du ikke gentage ved enhver given lejlighed..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 18:03

Halløj du gode mand! Lad os se på hvad du har med i din godtepose denne gang :-)

"Jeg er ingen dreng, og du har stadig dit fokus på dine følelser"

- Jo (du opfører dig som en), nej (men du lader dig lede af dine).

"Som flere andre tilbage, blev også jeg slettet som bruger på religion.dk - dette skyldtes såmænd blot, at en "unknown" vedblivende klagede sin nød til redaktionen, som netop og kun handlede om de forfærdelige følelser denne "unknown" ikke kunne håndtere"

- Jeg klagede ikke min nød, som du vist insinuerer. Men det gjorde utallige andre. Ikke underligt dine indlæg taget i betragtning. Vurderingen fra redaktionen var klar, og du fik sparket. (Men godt at se at du har et smil på læben igen).

"Du kan være rolig og helt slutte tro en masse på området dér også"

- Prøv engang at formulere dig, så det er til at forstå; "slutte tro en masse på området dér" ler

"noget gud-domme-ligt indikerer noget om guddomme"

- Så vidt jeg ved, så har Arne uddybet, at han ikke tror på guddomme i betydningen væsen/væsener... hvis du åbner dine øjne og går i dialog med dine meddebattører, så vil du finde, at dine påstande om dem derfor allerede er blevet tilbagevist.

"og det er i denne kontekst Arne jo indskriver et gammelt verdensbillede i et for nutiden problematisk verdensbillede"

- At nye og gamle verdensbilleder har fællestræk, er ikke ensbetydende med, at vi har at gøre med det samme - heller ikke en videreførelse af det gamle. De forskellige elementer må ses i deres respektive kontekst for at hente deres betydning.

"Det er Arnes o.a. proselytternes opgave at forklare det menignsindhold de sidder her og tilskriver betydning."

- Det er din opgave ikke at påstå, at Arne o.a. sidder med et meningsindhold, de ikke sidder med.

"Det underlige er, som Treram i den grad har påpeget, at Arne det ene øjeblik gerne vil fremstå som en debattør der udviser interesse for videnskabelige forklaringsmodeller, mens han på den anden side pludselig indfører noget gud-domme-ligt som bare en mening."

- Det er ikke alt, hvad mennesket kan spørge om, som videnskaben giver sig af med at besvare. Ofte henfører videnskabsmænd visse spørgsmål til andre områder, andre gange vil du se en tværfaglighed. Og igen må du forstå, hvad Arne mener med "guddommelig", før du kan komme og påstå en masse om hans tro og meninger.

"At afvise guder, fordi de ingen mening har som forklaring på noget som helst, er ikke at fremme påstande"

- Arne har mig bekendt ikke talt om 'guder'. Det er du faktisk den eneste, der gør!

"Som jeg o.a. ser det, har du netop hele hovedet begravet i dine forestillinger om private personer bag de indlæg du også her føler så anstødelige."

- Så trænger du til briller. Det er Ole, der mener at vide, hvad jeg gør og ikke gør i min fritid, og som tillige mener at vide, hvorvidt andre her på debatten kender til mit fulde navn. Anstødeligt? Næ, ynkeligt.

"Også nu, bruger du debatten her til at kommunikere stærke følelser du ikke kan håndtere."

- Se du hellere at slukke for projektoren, så du kan vende blikket indad ;)

"Ole lyver ikke, han fremmer netop synspunkter og forklarer dem endog med logiske begrundelser."

- Jo, Ole lyver, når han påstår, at jeg ikke er mesterspiller i skak. Han lyver også om hans exit her på siden. Han lyver også om en af verdensmestrene i skak. Han lyver også om diverse videnskabelige teorier. Han lyver også omkring min person og andre... Og jeg kunne blive ved... Og hans personfnidder og løgne er ikke interessant, dog i visse momenter sjovt at afvise smiler

"Du lyder som sagt forvirret"

- Du lyder umoden. Få greb om dig selv, Simon. Du påstår, at du ikke er en dreng. Så opfør dig som en mand.

"det er dine meninger du skal begrunde på en debat."

- Det er dine meninger og påstande, du skal begrunde på en debat, Simon. Se bare at tage fat smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 18:48

Nu er vi nået dertil du hver gang ender dine meninger - et selvsving af meninger, der let kan nedtones til de før beskrevne men dårligt begrundede synsninger, og herfra forestiller du dig så at snakken fortsat vil kredse omkring dine meninger, ikke sandt? ;)

"At nye og gamle verdensbilleder har fællestræk, er ikke ensbetydende med, at vi har at gøre med det samme".

- Er der kommet nye guder til verden, tror du - eller kredser også Arnes meninger derom, omkring et ældre religiøst grundsyn der netop internaliseredes i hans livssyn, gennem det méme der behandler forestillinger om noget guddomeligt i div. kulturer, tror du? ;) Tænk du lidt på etymologien i begrebet 'guddommelig'.

"Det er ikke alt, hvad mennesket kan spørge om, som videnskaben giver sig af med at besvare. Ofte henfører videnskabsmænd visse spørgsmål til andre områder, andre gange vil du se en tværfaglighed".

- Også dette er en uinteressant mening uden solid begrundelse.

Dels handler dette slet ikke om videnskabers utilstrækkelighed, men derimod om religiøse menneskers idéer om noget guddommeligt, som bare er utilstrækkelige meninger der savner fornuftige begrundelser.

Hvad vi ikke ved noget om, undersøger vi for netop at få mere at vide derom. Det er sådan processen foregår. Så ønsker du at forklare det kendte med ukendte guder (referencen til noget gud-domme-ligt), da må du udtømme dit begreb for os med rationelle anvisninger til begrebsindholdet. Ellers står begrebet bare hen i den tåge af formålsløse udvendigheder vi netop ser fra Arnes forsøg på at forklare sig. Kort sagt, er Arne bare upræcis i sine formuleringer og adskiller sig på ingen måde fra andre religiøse troende. Den slags har lige så stor interesse som dine "privatiseringer" her på debatten - dvs. initialværdien = 0.

"Jo, Ole lyver, når han påstår, at jeg ikke er mesterspiller i skak".

- Du godeste, atter en henvisning til dig selv som det interessante tema...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 19:42

Jeg vil straks smage på de godbidder, du nu serverer mig smiler

"Nu er vi nået dertil du hver gang ender dine meninger - et selvsving af meninger, der let kan nedtones til de før beskrevne men dårligt begrundede synsninger, og herfra forestiller du dig så at snakken fortsat vil kredse omkring dine meninger, ikke sandt? ;)"

- Jeg kan se, at vi er nået dertil, hvor du med ryggen trængt klæbrigt op ad muren erkender, at du ikke formår at forsvare de meninger og påstande, som du har OM Arne o.a. samt TILLÆGGER Arne o.a.

"Er der kommet nye guder til verden, tror du"

- Jamen, Simon dog, der er jo ingen andre end dig, der taler om 'guder' ler

"Tænk du lidt på etymologien i begrebet 'guddommelig'."

- Tænk du lidt på den meddebattør, der har uddybet, hvad han lægger i begrebet 'guddommelig', så du ser ordet i den kontekst, din meddebattør giver det mening - for det er jo hans mening, du forsøger at få underbygget, ik' sandt?! Altså må du først forstå, hvad han lægger i ordet.

"Dels handler dette slet ikke om videnskabers utilstrækkelighed, men derimod om religiøse menneskers idéer om noget guddommeligt, som bare er utilstrækkelige meninger der savner fornuftige begrundelser."

- Dog låner du ikke ører til de mennesker, der kommer med deres meninger, hvorved du savner grundlag for at vurdere dem.

"Så ønsker du at forklare det kendte med ukendte guder"

- Jeg refererer ikke til 'guder'. Det gør Arne ifølge min erfaring heller ikke. 'Guderne' står helt på din egen regning, Simon ;)

"Du godeste, atter en henvisning til dig selv som det interessante tema...;)"

- Næ, blot en afvisning af de beskyldninger, som en anden debattør ikke har grundlag for at udtale.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 20:13

Sund dømmekraft er langt vigtigere end viljestyrken til at underlægge sig tænkte autoriteter fra fantasier med henvisning til religionerne, dét er hvad historien viser os, helt fra Sofokles til vor tids tragedier.

Vis os nu hvilke interessante iagttagelser du har at putte ind i så taknemligt men tomt et begreb som noget "guddommeligt" - noget vi endnu ikke har set tænkt før, og gerne med en logisk konsistens i beskrivelsen? Ellers er begrebet atter uden anden mening end hvad uens troende kan tilskrive det fra fantasier derom.

Det er ikke særlig interessant at se dig sidde på debatten og fabrikere storslåede selvsyn om dig selv som en stor skakspiller osv.osv. Har du derimod intet nyt at tilføje debatten, hvad er så meningen med din snak?

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 20:20

"Sund dømmekraft er langt vigtigere end viljestyrken til at underlægge sig tænkte autoriteter, dét er hvad historien viser os, helt fra Sofokles til vor tids tragedier."

- Hvem underlægger sig 'tænkte autoriteter' ifølge dig? Hvad er relevansen af denne din kommentar ud over spil for galleriet...??

"Vis os nu hvilke interessante iagttagelser du har at putte ind i så taknemligt men tomt et begreb som noget "guddommeligt""

- Hvorfor skal jeg gøre det, når det er Arne, der både har brugt og forklaret dig sin brug af det?! Se lige at blive lidt fattet, Simon - dine forsøg på at indtage aggressorens rolle bliver mere og mere ynkelige.

"Det er ikke særlig interessant at se dig sidde på debatten og fabrikere storslåede selvsyn om dig selv som en stor skakspiller osv.osv."

- Det er ikke særlig interessant at blive løjet om - derfor afviser jeg løgnene. For mig at se er der ikke noget storslået over at være mesterspiller i skak. Og hvad rager det dig? Pointen var, at en af debattørerne udtalte en løgn om skak, og den blev afvist sammen med alle de andre løgne.

"Har du intet nyt at tilføje debatten, hvad er så meningen med din snak?"

- Det nye - som mange nok stadig venter (forgæves) på - er, at du skal se at tage skeen i den anden hånd og underbygge alle dine postulater (samt ophører med de platte beskyldninger, du gylper op om dine meddebattører).
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 20:34

"Hvorfor skal jeg gøre det, når det er Arne, der både har brugt og forklaret dig sin brug af det?".

- Arne er forsvundet ud i formeninger han ikke kunne forklare relevansen af i forbindelse med viden om universet. Hvis derimod du ikke har noget interessant at tilføje idéer om noget guddommeligt, da bør du overlade til andre at føre denne diskussion.

"Det er ikke særlig interessant at blive løjet om - derfor afviser jeg løgnene osv.osv.osv...."...suk!

- Det er dine idéer om dig som tema, der er uiinteressant for debatten, kan det virkelig være så vanskeligt for sådan en fyrig ung mand at forstå? Åbenbart, men debatten handler ikke om dig og dine mange meninger om dig selv, beklager, den slags må du hygge dig med på chat ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 20:46

"Arne er forsvundet ud i formeninger han ikke kunne forklare relevansen af i forbindelse med viden om universet."

- Sikke noget pjat, Simon. Du er da om nogen en rigtig spasmager ler Han forklarede dig igen og igen, hvad han mente og troede på, og du ævler løs om 'guder', om end flere af os allerede har fortalt os, at vi ikke tror på 'guder'.

- Du tillægger os med andre ord meninger, som vi ikke har, og så beder du os om at forsvare dem, fnis.

"Hvis derimod du ikke har noget interessant at tilføje idéer om noget guddommeligt, da bør du overlade til andre at føre denne diskussion."

- Det interessante at tilføje denne debat, burde komme fra dig; bl.a. i form af et ophør af, at du tillægger dine meddebattører meninger, de ikke har. Og ellers må vi jo bare gøre dig opmærksom på, at din klovnerolle kun medfører ynk, hovedrysten og ler

"Det er dine idéer om dig som tema, der er uiinteressant for debatten, kan det virkelig være så vanskeligt for sådan en fyrig ung mand at forstå?"

- Det er ikke en "idé", hvorvidt jeg er mesterspiller eller ej - det er derimod en løgn, at jeg ikke er. Løgne bliver tilbagevist, om du vil det eller ej blinker

"Åbenbart, men debatten handler ikke om dig og dine mange meninger om dig selv"

- Det er heller ikke en "mening", men et spørgsmål om fakta. Og løgn vedrørende disse bliver afvist. Det må da være enkelt at forstå for en (jævnaldrende) ung fyr som dig smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 21:06

"Det interessante at tilføje denne debat, burde komme fra dig".

- Beklager, det er religiøse mennesker som Arne der sidder her og tilfører univserset omkring os alle guddommeligheder. Derfor ville vi gerne vide noget mere om dem. Dette lader sig netop ikke gøre, idet heller ikke Arne er leveringsdygtig med andre bekendelser end at tror en masse. Også dét vidste vi fra mange tidligere debatter. Dertil har endnu ingen fået en fornuftig forklaring på hvorfor hans tro om et guddommeligt univers skulle være en interessant betragtning, idet denne betragtning netop bare viser os noget om ældre religioners idéindhold. M.a.o. er der intet nyt under solen, og vi står stadig uvidende hen i forklaringen på Arnes tro på et guddommeligt univers, som ifølge ham selv slet ikke er et religiøst livssyn. Mon du er istand til at se komikken, vi andre er ;)

Men hvis du vitterlig ikke forstår, hvorfor dine idéer om dig selv og andre debattører er debatten her uvedkommende, idet det er argumenter for synspunkter vi må forholde os til her, og du tillige bekender slet ikke at have noget interessant at tilføje Arnes forestillinger om det "guddommelige univers", da er jeg ikke istand til at hjælpe dig yderligere på vej - og kan kun sige, at du i såfald må finde en anden at debattere dig selv som tema med. God fornøjelse med det...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 21:16

"Beklager, det er religiøse mennesker som Arne der sidder her"

- Jeg har ikke hørt ham tale om 'guddommeligheder'. Det er igen dig, der tilføjer manden en mening, han måske slet ikke har.

"Dertil har endnu ingen fået en fornuftig forklaring på hvorfor hans tro om et guddommeligt univers skulle være en interessant betragtning, idet denne betragtning netop bare viser os noget om ældre religioners idéindhold."

- Hvad mener du, at Arnes tro viser os om ældre religioners idéindhold? Du er alt for flittig til at knytte fællesnævnere til ting frem for at se forskellene. Jeg kan forestille mig, at det er her, du går skævt af folk - fordi du forfladiger, ofte fordrejer til ukendelig, hvad de rent faktisk mener.

"Mon du er istand til at se komikken, vi andre er"

- Gad vide om 'vi andre' er dig og Ole?! I udgør sandelig et team a la Ghostbusters, og det, tror jeg, er vi er mange, der kan se komikken i - I ser spøgelser alle vejne ;)

"Men hvis du vitterlig ikke forstår, hvorfor dine idéer om dig selv og andre debattører er debatten her uvedkommende"

- Der har ikke været tale om 'ideer' om mig, men om lodrette løgne. Og løgne om min person, tja, de bliver ganske enkelt tilbagevist. og hvis du vitterligt ikke kan forstå, at løgne bliver afvist, uden at dette er ensbetydende med, at den personangrebne ønsker at diskutere sig selv, så kan jeg nok ikke hjælpe dig så meget her - det kræver muligvis et større psykologarbejde.

"du i såfald må finde en anden at debattere dig selv som tema med."

- Min person rager ikke dig eller Ole. Ikke desto mindre ynder I at udspyde løgne om den, samt om alle andre I har svært ved at komme på bølgelængde med. Jeg kan godt se, at det må være generende for dig, at jeres løgne, insinueringer og hovne beskyldninger af diverse, bliver afvist smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 22:42

"Der har ikke været tale om 'ideer' om mig, men om lodrette løgne. Og løgne om min person, tja, de bliver ganske enkelt tilbagevist. og hvis du vitterligt ikke kan forstå, at løgne bliver afvist, uden at dette er ensbetydende med, at den personangrebne ønsker at diskutere sig selv, så kan jeg nok ikke hjælpe dig så meget her - det kræver muligvis et større psykologarbejde".

- Intet kunne såmænd være mere sigende end denne analogi: debattører der slet ikke ser dig som et interessant tema, burde i følge din terminologi underlægges en psykologisk evaluering. Dermed underbygger du sådan set hvad jeg gennem flere indlæg forsøgte at få dig til at begribe, nemlig, at du er alt for optaget af dig selv til at kunne fastholde et tema der slet ikke omhandler følelser for din person.

Beklageligvis må i hvert fald jeg meddele dig, at dit selvsyn uanset en psykologisk evaluering stadig ikke ville fremstå som et særlig attraktivt alternativ til debatten vedr. Arnes idéer om et guddommeligt univers, der dog stadig vil advisere trosbekendelser fra netop religiøse grundsyn. Og psst!...det er dér du skal anbringe dit fokus, ikke på hullerne i osten...;)

mvh
Simon
P.s.: du skal nok ikke underlægge dig en psyk. evaluering fra Hans, idet hans idéer om psykologi er en religion og ingen videnskabelig redegørelse, hvorfor du bare ville være lige vidt! ;)
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 22:50

"debattører der slet ikke ser dig som et interessant tema, burde i følge din terminologi underlægges en psykologisk evaluering."

- På ingen måde. Men personer, som udspyr løgne om andres person, og som ikke forstår, at når sådanne løgne bliver afvist, så er det ikke ensbetydende med, at den personangrebne ønsker at blive fundet interessant, ja de har sgu da en skrue løs ler

- Og vil du så holde dig til emnet frem for at diskutere mig?! Tsk tsk...

"du er alt for optaget af dig selv til at kunne fastholde et tema der ikke akkurat handler om dine følelser omkring din egen person."

- Der er ikke tale om mine 'følelser' omkring mig selv. Der er snarere tale om løgne udtalt af dig og Ole. Og selvfølgelig afviser jeg da løgne, som siges om mig. Hvem ville ikke afvise løgne, der tales om dem?! Dette gælder både dine og Oles løgne.

- Og hvis du så ellers gider at holde dig til sagen frem for at ævle bævle om mig i ét væk ler

"Arnes idéer om et guddommeligt univers, der stadig adviserer trosbekendelser fra religiøse grundsyn."

- Og her mangler du stadig at forklare, hvilke trosbekendelser fra et religiøst grundsyn, som Arne fremmer.

- Pssssssssssssssst - se så at komme i sving smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 31/08/2010 23:07


"personer, som udspyr løgne om andres person, og som ikke forstår, at når sådanne løgne bliver afvist, så er det ikke ensbetydende med, at den personangrebne ønsker at blive fundet interessant".

- Det er her du knækker sammen. Dine betragtninger om "sandheden" hvad din pers. angår, er netop uinteressant for debattens tema.

Nu må du vise at du ér en voksen mand, og forstå at du må forholde dig til det tema der debatteres. Og hvis du intet interessant har at tilføje til hvad der allerede ér skrevet, så er det uden mening at du vedvarende sidder og snakker om dig selv!

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 31/08/2010 23:14

"Det er her du knækker sammen."

- Sådan en udtalelse viser med al tydelighed, hvem det i virkeligheden er, der knækker ;)

"Dine betragtninger om "sandheden" hvad din pers. angår, er netop uinteressant for debattens tema."

- Jeres løgne om debattens personer er, hvad der i sandhed er uinteressante. Afvisningerne af jeres løgne er snarere en selvfølge.

"Nu må du vise at du ér en voksen mand, og forstå at du må forholde dig til det tema der debatteres."

- Hvis du bare erkendte vigtigheden af dette selv, ville du for længst være stoppet med at debattere mig og have underbygget de postulater, som du konstant fremmer.

"Og hvis du intet interessant har at tilføje til hvad der allerede ér skrevet, så er det uden mening at du vedvarende sidder og snakker om dig selv!"

- I utallige indlæg har det udelukkende været dig, der vedblivende er blevet ved med at ævle om mig. Se hellere at holde dig på sporet og få besvaret de spørgsmål, du er blevet stillet omkring dine postulater og antagelser om, hvad andre måtte mene. Hold dig også på sporet, hvad angår brugen af begreber - dine forsøg på at manipulere 'guddommelig' til 'guder' og senere til 'guddommeligheder' er blevet opdaget. Og indtil videre kan vi kun fnise.

Vis os så hvad du reelt har at byde på ;)

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 01/09/2010 02:30

Jeg skrev: Det er her du knækker sammen. Dine betragtninger om "sandheden" hvad din pers. angår, er netop uinteressant for debattens tema".

- Du Skriver: "Sådan en udtalelse viser med al tydelighed, hvem det i virkeligheden er, der knækker".

- Næh nej du, du tager igen så ganske fejl. Der er væsentlig forskel på at VÆRE interessant og TRO man er det. Og du er den der her på debatten tror dine personlige tragedier ud i kommunikation er interessant som tema, men det er langt fra tilfældet.

Du blev gennemskuet på religion.dk og er blevet det her - det er derfor du har så travlt med at vise os alle samme dine mange følelser for Ole m.f. Havde du været en voksen mand med lidt styr på dit sind, havde du netop ikke siddet og skabt dig på denne barnagtige måde - tænk engang over det..."den store skakspiller", osv.osv. Nu må du slutte, nu har vi set du ka'...vis os nu du også ka' holde op igen. Hold dig til at debattere meningsindholdet og ikke personer bag! Tak for pludren du...

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 01/09/2010 10:21

"Der er væsentlig forskel på at VÆRE interessant og TRO man er det."

- Så er vi vist tilbage til dine formodninger om, hvad andre debattører måtte tro og mene... det er her, du skal være lidt selvkritisk, Simon blinker

"Og du er den der her på debatten tror dine personlige tragedier ud i kommunikation"

- Personlige tragedier? Se nu at få slukket for den projektor, Simon ler Dine besynderlige antagelser om, at de mennesker, du ikke er på bølgelængde med, har personlige tragedier, er ynkværdige smiler

"Du blev gennemskuet på religion.dk"

- Det er DIG, der blev kylet ud med hoved og røv forrest, Simon, ikke mig. Tænk lidt over hvorfor du blev smidt på porten. Du skal se, der er nok en god grund blinker

"det er derfor du har så travlt med at vise os alle samme dine mange følelser for Ole"

- 'Følelser for Ole'? Enten har du et problem med at kommunikere klart, eller også har du nogle ret så besynderlige og ikke-underbyggede ideer i dit forvirrede hovede. Det eneste, jeg sørger for angående Ole, er at tilbagevise hans løgne - hvad enten de går på andre debattører eller diverse emner.

"tænk engang over det..."den store skakspiller", osv.osv."

- Og det er så her, at vi er tilbage til dine læggen ord i munden på dine meddebattører. Der er intet at tænke over, for jeg har ikke kaldt mig selv sådan. Bliv lidt kritisk over for den kommunikation, du dyrker i dit forhold til andre mennesker - den kunne bruge en opstrammer ler

...Og hvis du så ellers gider at holde dig til emnet frem for at debattere mig... blinker
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 01/09/2010 13:44

Psst!

Det er tydeligt for enhver du nærmest er forblændet, ja forelsket, men du og alle dine følelser er stadig ikke et interessant tema.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 01/09/2010 16:40

"Det er tydeligt for enhver du nærmest er forblændet, ja forelsket, men du og alle dine følelser er stadig ikke et interessant tema."

- Det er tydeligt, at når du bliver stillet kritiske spørgsmål til din begrebsbrug i din diskussion med Arne, så vælger du at tale om den, der stiller dig spørgsmålene. Dine konstante påstande om følelser, viser kun dine egne følelser blinker Du har valgt at tale om mig i samtlige af dine seneste indlæg, hvilket jeg finder temmelig creepy (og jeg vil gerne have mig det frabedt - det samme gælder de løgne, som jeg selvfølgelig afviser, også selv om du fortolker den selvfølgelige afvisning af løgne om ens person som en form for narcissisme).

Få styr på dig selv, Simon smiler
Derefter kan du se kritisk på din kommunikation med Arne, der også endte med (som altid), at du går efter manden, ikke bolden... alt sammen hører til det tema, som fik kylet dig ud af kristelig dagblads debatside (tænk lidt over hvorfor redaktionen til sidst måtte udelukke dig).

engel
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 01/09/2010 19:47

Nu skal der ikke så meget til at blive kylet ud af Religion.dk, som mestens består af en samling mere eller mindre indremissionske halvhjerner, der ikke tåler at man siger nedladende ting om deres afguder; gud, Jesus, helligånden og kristus, så vanker der. Jeg husker ikke rigtigt om jeg blev smidt ud eller om jeg gik frivilligt, nok det sidste, efter flere trusler.

Og i guder hvor I kan blive ved med at diskutere gud og hvem der tror på en sådan fidus, efterhånden ser det ud til at selv dem der kalder sig kristne ikke tror på en gud, hvilket så kan være meget oplivende.

Men for at tage skabelsen, som jo er et af hovedhjørnestene i alt med tro, så er denne jo igen og igen beviseligt blevet slagtet, skabelsen skete på 6 dage basta, men "skabelsen" er stadig ikke afsluttet og bliver det nok aldrig, idet der stadig skabes nye stjerner rundt om i universet, så ham gud har sku travlt, et væsen der kan skabe så mange trilliarder små stjerner/jordkloder af højest forskellig art, den ene dag efter den anden, må skisme være mægtig, eller også er det bare universet selv, der er mester for alle nyskabelserne, hvilket nok er et betydeligt skridt nærmere sandheden end at suttekluden skulle være istand til at klare dette.

Men problemet er at de troende ikke TØR sætte sig ind i universets mysterier og læse hvad der findes på nettet af oplysninger,bl.a. the universe today, her er der ingen sutteklud gud der har en finger med i spillet, men kun nøgterne klare forklaringer på hvad der i virkeligheden sker, når en stjerne "skabes", at sætte sig ind i dette, ville få de fleste fornuftige mennesker til at tvivle på den 6 dages skabelse af en gud og hvor står vi så? ingen gudelig skabelse men et univers der selv kan.

Ok viden og tro er 2 VIDT forskellige ting, tro er tegn på dumhed og viden er tegn på visdom, kort og godt, hverken mere eller mindre. De der tror andet er fortabte for eksakt viden og lever et liv farvet af gudelige drømmetåger, der tærer på hjernens små grå celler og lader den tilbage i dyb forfald.

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 01/09/2010 20:18

Hej Treram,

"Nu skal der ikke så meget til at blive kylet ud af Religion.dk, som mestens består af en samling mere eller mindre indremissionske halvhjerner, der ikke tåler at man siger nedladende ting om deres afguder; gud, Jesus, helligånden og kristus, så vanker der. Jeg husker ikke rigtigt om jeg blev smidt ud eller om jeg gik frivilligt, nok det sidste, efter flere trusler."

- Hvis det er din oplevelse, kan jeg godt forstå dig, men jeg er uenig. Jeg var selv upopulær blandt mange, men blev dog ikke smidt ud, selv om jeg også kritiserede deres tro i ofte heftige vendinger. Man har nemlig ikke samme tro, selv om man begge taler om Jesus. Jeg tordnede mod den måde, som de "troede" på. Jeg kaldte det for ikke-tro og hykleri. Men på en eller anden måde formåede jeg at skelne mellem emnet (f.eks. 'tro') og menneskene bag.

"Og i guder hvor I kan blive ved med at diskutere gud og hvem der tror på en sådan fidus, efterhånden ser det ud til at selv dem der kalder sig kristne ikke tror på en gud, hvilket så kan være meget oplivende."

- Det glæder mig, hvis du har oplevet, at 'tro' ikke bare er én ting. Den måde, jeg tror på, er milevidt fra - jeg vil næsten sige det modsatte af - hvad den jævne kristne tror på. For den jævne kristne taler ofte om Jesus som et ikon, hvis 'korsdød' er en stedfortrædende død, som intet kræver af den 'troende'. Og denne 'tro' hænger mig så langt ud af halsen, at jeg får kvalme i hver fiber af min krop. Jeg opfatter den som et frygteligt (nærmest morderisk) hykleri.

(Men jeg begynder f.eks. ikke at lyve om folk og påstå, at diverse anonyme er én og samme person, som bare er ude på dit og dat - og det er nok her, hvor jeg har formået at holde mig på måtten, så jeg ikke bliver benægtet adgang til kristelig dagblads offentlige forum).

"Men for at tage skabelsen, som jo er et af hovedhjørnestene i alt med tro, så er denne jo igen og igen beviseligt blevet slagtet, skabelsen skete på 6 dage basta, men "skabelsen" er stadig ikke afsluttet og bliver det nok aldrig, idet der stadig skabes nye stjerner rundt om i universet, så ham gud har sku travlt, et væsen der kan skabe så mange trilliarder små stjerner/jordkloder af højest forskellig art, den ene dag efter den anden, må skisme være mægtig, eller også er det bare universet selv, der er mester for alle nyskabelserne, hvilket nok er et betydeligt skridt nærmere sandheden end at suttekluden skulle være istand til at klare dette."

- Du har ret i, at 'skabelsen' for mange kristne er noget meget vigtigt, og jeg har set dette emne diskuteret på flere debatfora. Ligeså bliver Gud ofte betragtet som et 'væsen', et ord du selv bruger. Men netop disse to temaer: 'skabelsen' og 'Gud som et væsen', er noget som jeg personligt enten finder uden væsentlig betydning eller tager direkte afstand fra. Dvs. igen en forskel i 'tro'.

- Og hvad angår 'sutteklud', så er det også min opfattelse, at mange har en 'tro' for at 'sutte lidt trygt og godt'. Omvendt siger jeg, at troen stiller krav til den, der tror, og at der ingen tryghed findes her, men at det er en omvendelse af ens personlighed. Siger jeg dette til kristne, så får jeg at vide, at jeg minder om farisæerne, og at jeg er en hovmodig, selvfed, arrogant, hykler.

- Da jeg foragtede det kristne hykleri mest, tror jeg oprigtigt talt, at jeg foragtede det mindst tre gange så meget, som du foragter det nu.

"Men problemet er at de troende ikke TØR sætte sig ind i universets mysterier og læse hvad der findes på nettet af oplysninger,bl.a. the universe today, her er der ingen sutteklud gud der har en finger med i spillet, men kun nøgterne klare forklaringer på hvad der i virkeligheden sker, når en stjerne "skabes", at sætte sig ind i dette, ville få de fleste fornuftige mennesker til at tvivle på den 6 dages skabelse af en gud og hvor står vi så? ingen gudelig skabelse men et univers der selv kan."

- Ok Treram, men for katten: Ikke al tro er sådan skruet sammen. Hinduisterne (hvis vi kommer om bag folkereligionen) og de troende fra den esoteriske side af kristendommen har et helt andet forhold til både 'skabelse' og 'Gud', hvor Gud ikke kan betragtes som et væsen, der har skabt verden på 6 dage. Og disse mennesker gør et stort arbejde for at fortælle, hvad de egentlig tror på. Men de bliver modarbejdet af den jævne online-kristne, der ikke mener, at de tror på den 'rigtige' måde. Og fordi den jævne online-kristne tager rampelyset i så fuldkommen en grad, så bliver de andre ikke hørt, og af uvidende personer vil de to grupper bliver slået i hartkorn uden at være det det allermindste.

"Ok viden og tro er 2 VIDT forskellige ting, tro er tegn på dumhed og viden er tegn på visdom, kort og godt, hverken mere eller mindre. De der tror andet er fortabte for eksakt viden og lever et liv farvet af gudelige drømmetåger, der tærer på hjernens små grå celler og lader den tilbage i dyb forfald."

- Hvis tro skal forstås som 'blind' tro, et valg af livsforestilling efter forgodtbefindende, så er vi enige.

Venlig hilsen
Thomas
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 02/09/2010 15:05

Grundlæggende ser vi bare en surhed over hvad nogen omkring dig udtrykker, fordi dette ikke stemmer overens med hvad du ’tror’ og gerne vil mene er rigtigt. Vi ser ikke helt det samme fra Arne, selv om også han har en mopset tilgang til en kritik der ikke stemmer overens med hvad også han gerne vil tro er sandt. Han diskvalificerer bare selve de spørgsmål der stiller sig kritisk til grundlaget for hans tro, mens du derimod bare flytter fokus fra debattens tema til netop et fokus på dine følerier om mennesker der diskvalificerer både din tro og dine følelser som en interessant iagttagelse.

Du har dit fokus på dine følelser for debattører som Ole og mig, fordi du ingen argumenter har til støtte for en religiøse tro der skinner så tydeligt gennem de meninger du har postet på debatter. Der ligger en udpræget fascination i dig for mennesker du gør til referenter for følelser du skaber, mens jeg fx er komplet indifferent overfor om du føler i øst eller vest. Den slags gør dig bare til ”buldrende stemme”, ikke til en interessant debattør – det er dét du skal forstå.
Metoden du bruger er nærmest barnagtig. Sir en debattør at græsset er grønt, ville du øjeblikkelig kalde dette en påstand. Ikke fordi synsindtryk og farvers kvalifikation ikke kan diskuteres, men fordi du ikke kan skelne mellem antagelser der bærer noget sandsynligt i sig og påstande der ikke gør det. Din metode har et andet formål, nemlig nivellere forholdet mellem ubegrundede påstande og sandsynliggjorte antagelser. Og dette skyldes alene det faktum, at du jo gennem flere år og på samtlige debatter er kommet så dårligt fra med åben pande at diskutere dine meninger omkring dit religiøse livssyn, med de forklaringsproblemer der nu engang måtte ligge i det, at du faktisk helt har opgivet ævred og nu har reduceret din deltagelse på debatter til bare et spørgsmål om at sidde og kalde alt der strider imod hvad du måtte føle ubehag omkring, for rene påstande..;)

Her kommer vi til din ”anonymitet”. Du kunne sagtens optræde under et pseudonym og være anonym, men dermed ville dine poster jo samles så enhver kunne hente dine meninger frem og faktisk undersøge hvad der måtte befinde sig deri af relevant debatstof. Dette ønsker du at undgå med en skæbnesvanger tillid til at du på denne måde ikke kan genkendes. Men du er jo genkendt, og debattører har hudflettet dine meninger så tit, at du nu er blevet så hudløs, at du faktisk har overbevist dig selv om at dette er den bedste måde at gemme sig på. Du er bange og er helt i dine følelsers vold, og har dermed ikke styr på dine følelser – vi ser jo hvordan de kører rundt med dig: nogen trykker på a, og vupti for de et forventet udfald b, osv.

Din parallel mellem psykologisk rådgivning og dine forklaringsproblemer var ret påfaldende. Problemer du har med dine følelser for debattører, som du ikke engang kender, forestiller du dig ville løse sig, bare fordi nogen flyttede fokus fra debattens tema til dig som tema, gennem også deres følerier. I den forbindelse, bruger du i dette øjeblik mig til at få lidt opmærksomhed og har gjort det flere gange, for det er jo hvad debat for dig reelt drejer sig om – understimulerede sociale behov, du uden kritisk tilgang også projicerer ud i hovedet på mennesker du ikke kender. Hvad imidlertid debat egentlig handler om, overstiger langt dine forestillinger om betydningen af hvad dine følerier drejer sig om. De fleste af os er formentlig ”transsylvaniske” overfor din person, hvorfor dine idéer om ”sandheden” omkring dig selv (som du jo alligevel har gemt) er fuldstændig irrelevant – nogen kunne for øvrigt mene du er en elendig skakspiller, alene fordi du næppe heller dér ville være i stand til at styre dine følelser og tænke klart, hvorfor det jo ville være en sandhed at du så at sige var en elendig skakspiller. Det er bare at placere dig i en given kontekst, ser du nok. Og det er jo let nok, idet du som ”unknown” er særdeles flytbar. Og hvis du pludselig mener der er visse logiske spilleregler der gælder hvad angår udsagn om din person, da kan det jo ikke nytte noget du bare flagrer i vinden alt afhængig af om følelserne dine blæser fra øst/vest. I tillæg gælder der nemlig visse logiske spilleregler når det gælder undersøge udsagns sandhedsværdi, og det er præcis dem Arne kommer i karambolage med, hvorfor også hans følelser for trosanskuelser ikke er et argument og derfor intet betyder.
Så folk er formentlig ret ligeglade med hvad du måtte mene om dig selv og alle dine følerier her og dér. Det væsentlige her på debatten er om du har nogle interessante argumenter til støtte for udsagnet Arne fremmer. For har du ikke det, da har du intet at bidrage med i denne debat, og er skat mat. Men det har du måske indset, og vil derfor hellere flimre rundt i kærligheden til Ole og mig...? ;)

Der er intet interessant ved at blive ekskluderet fra religion.dk - det blir man såmænd hvis nogen klager længe nok over samme debattør. Det eneste interessante i den forbindelse er dit fokus derpå - og det skulle alle nok være istand til at placere i den rette kontekst, i særdeleshed i forhold til dine følerier alene her.

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 02/09/2010 15:21

Hej Treram..

"Ok viden og tro er 2 VIDT forskellige ting, tro er tegn på dumhed og viden er tegn på visdom, kort og godt, hverken mere eller mindre".

- Det værste er dog lige godt, at sidestille disse to forhold, fordi man tror de er jævnbyrdige alternativer for antagelser om noget som helst. Tro blir aldrig et attraktivt alternativ til viden, og gudetro (hvadenten Arne så gemmer den i lige så nuttede superlativer som den anden gut her) kan ikke ekskluderes fra de evidenskrav vi almindeligvis stiller - og det er præcis hvad Arne forsøgte.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 02/09/2010 15:28

"Grundlæggende ser vi bare en surhed over hvad nogen omkring dig udtrykker, fordi dette ikke stemmer overens med hvad du ’tror’ og gerne vil mene er rigtigt."

- Nu taler du om mig igen ler Jeg er ikke 'sur' over, at folk lyver om mig, men selvfølgelig afviser jeg løgnene. At være mesterspiller i skak er ikke et trosspørgsmål, men et definitionsspørgsmål.

"Vi ser ikke helt det samme fra Arne, selv om også han har en mopset tilgang til en kritik der ikke stemmer overens med hvad også han gerne vil tro er sandt."

- Arne er ikke mopset. Men han og jeg er træt af den tilgang, du har til debatten, og som også fik dig kylet ud af kristelig dagblads offentlige debatportal.

"Han diskvalificerer bare selve de spørgsmål der stiller sig kritisk til grundlaget for hans tro"

- Nej, men dine spørgsmål diskvalificerer sig selv blinker , fordi de rummer antagelser, som du ikke er i stand til at forholde dig kritisk til.

"Du har dit fokus på dine følelser for debattører som Ole og mig"

- Nej, tværtimod kæmper vi andre mod jeres følelser, som driver jer til de narrestreger, som fik jer begge kylet ud af kristelig dagblads offentlige debatportal.

"Den slags gør dig bare til ”buldrende stemme”,"

- Dine kommentarer vise, at du ikke læser, hvad folk skriver til dig. Engang angreb du en person, som havde støttet dig i, hvad du skrev, og du troede, at han var religiøs, selv om han var ateist og enig med dig. For kort tid siden troede du, at jeg havde kaldt mig selv "buldrende stemme", men det var ikke mig selv, jeg kaldte for dette. Lyt til, hvad man skriver til dig, Simon smiler

"Sir en debattør at græsset er grønt, ville du øjeblikkelig kalde dette en påstand."

- Du siger ikke, at græsset er grønt - havde du bare holdt dig til det ler , så havde du da sagt noget af værdi. I stedet taler du udelukkende om, at folk "føler" dit og dat, når du ikke kan svare igen på deres argumenter. Dine undvigemanøvrer er gennemskuet og viser faktisk kun en skræmt og debatsvag personage.

"Du kunne sagtens optræde under et pseudonym og være anonym, men dermed ville dine poster jo samles så enhver kunne hente dine meninger frem og faktisk undersøge hvad der måtte befinde sig deri af relevant debatstof. Dette ønsker du at undgå med en skæbnesvanger tillid til at du på denne måde ikke kan genkendes."

- Jeg har det fint med at blive genkendt, og jeg bliver genkendt.

"Der er intet interessant ved at blive ekskluderet fra religion.dk - det blir man såmænd hvis nogen klager længe nok over samme debattør."

- Både ja og nej. Flere skal klage over samme debattør. Dette var tilfældet med dig + redaktionen tager sig tid til at læse, hvad debattøren faktisk skriver.

Du mangler selvkritik, Simon. Held og lykke med det.

Venlig hilsen
engel
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 02/09/2010 15:54

"Arne er ikke mopset. Men han og jeg er træt af den tilgang, du har til debatten, og som også fik dig kylet ud af kristelig dagblads offentlige debatportal."

- Sådan skrev jeg, men må selvfølgelig understrege, at Arne bedst selv kender sin indstilling. Jeg burde måske nøjes med at skrive "jeg er træt af den tilgang...", men det generer mig, at alle der ikke accepterer dine påstande om verden og om dem selv, Simon, skal have at vide, at de føler alt muligt...
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 02/09/2010 19:44

Hej igen Treram..

For at føre debatten fra navlefnulleret tilbage til noget mere interessant, er her en link til en både sjov og spændende debat jeg fik tilsendt fra Eng. og som jeg tror, vil interessere dig.
Hitchens er en god samfundsdebattør og har en bemærkelsesværdig (fotografisk) hukommelse, hvor netop mange paralleller der umiddelbart ville være glemt, så tydeligt fremtræder med nærvær og den entusiasme der kendetegner gode debatter...



Endnu en fin debat:



mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 02/09/2010 21:20

"Flere skal klage over samme debattør. Dette var tilfældet med dig".

- Folk der havde et hoved de brugte, vidste udmærket hvem der havde ondt i maven, og ved det sikkert også her - og det var kun dig. Men det spiller ingen rolle, jeg går ligesom mange andre ikke stort op i den slags.
Forøvrigt har vi der debatterede på religion.dk, længe før du kom til og fik ondt, haft mange diskussioner om moralen, hvor debatten såmænd bare udviklede sig til noget ikke svært forskellig fra Giraffen, og det var synd.

Det betyder bare, at du slet ikke er i stand til at debattere kritiske anskuelser vedr. mystikeres absurde verdensbilleder og selvsyn af vores fælles verden og natur, ja universet i øvrigt – som er samme verdensbillede der altid har struttet fra dig før, selv om du nu og her gør dit til at gemme det godt af vejen - a propos det ikke at kunne tåle kritik. Dette skyldes udelukkende at du gennem denne maniske trang til at gøre alt til en omgang "kærlighed" fik et centralnervesystem der gjorde dig så Pelle Hudløs, at der måtte andre til at rode dig lidt i navlen. Herregud, det var jo samme form for gris’ du præsenterede os for på religion.dk...bassemand. Tydeligvis slog kritikken dybe rødder i dig og gror med uformindsket styrke, det er de sår vi her kan se - hvem andre end dig er nødt til at tale om relgion.dk? ;)

Men ærlig talt, ville det ikke være lettere at du gjorde en intelligent indsats og fik lidt styr på alt det føleri dér - kan du ikke blive voksen, så skriv dog nogle kærlige digte om jesus’en på vorherrebevares.com eller her, læs din biwel m.m. Men forvent ikke at vi ateister kæler med dine trosbekendelser, det gør vi skam heller ikke med Arnes, ved du.

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 02/09/2010 21:55

Hej Simon.

Jo jeg kender C.Hitchins meget godt, har lyttet til mange af hans debatter, han kan få folk til at grine over religionernes mystiske budskaber, jeg husker især en debat med hans bror ,der er meget troende, der blev ikke lagt fingre imellem.
Der er et utal af debatter med ham,jeg har også læst flere af hans bøger, bl.a. God is not great.

Det ser ud til at Arne helt har forladt det emne han selv startede: Et andet syn, lidt mystisk, især når han mener at der ikke findes en gud, men siger vi, at vi er bombesikre på det, så vil han ikke debattere med os.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 03/09/2010 11:23

Hej Treram.

Citat:
Det ser ud til at Arne helt har forladt det emne han selv startede: Et andet syn, lidt mystisk, især når han mener at der ikke findes en gud, men siger vi, at vi er bombesikre på det, så vil han ikke debattere med os.

Det var ikke mig, men Anonym, der (så udmærket, synes jeg) startede denne tråd.

Jeg har ikke på det allersidste tidsmæssigt haft mulighed for at deltage i debatten her.

Dertil kommer, at en masse "personfnidder" gi'r mig kvalme.

Endelig forekommer det mig, at der hersker stor forvirring om forholdet mellem viden og tro.
Vi har en masse rimeligt sikker viden om verden, baseret på Newtons fysik, suppleret med bl.a. Einstein og Bohr osv.
Og vi har en masse manglende viden - f.eks. om hvordan det går til at verden og vi eksisterer.

Her er der - i hvert fald for tiden, men nok også altid - ingen viden.
Og hvad har vi så?
Intet!

I den situation vælger nogle - vel nærmest ligesom kunstnerne - at gøre sig forestillinger, selv om de naturligvis ikke logisk kan underbygges.

Religionerne har to "forklaringer" på - eller rettere idéer om - hvordan verden er blevet til.
Den ene er, at verden er skabt ud af intet - en ufattelig idé.

Den anden er, at verden altid har været - blot på forskellig måde - en vel endnu mere ufattelig idé blinker

Og lige som jeg mener, det er absurd at hævde, at f.eks. Van Gogh er en løgner i sin malerkunst, synes jeg, det er absurd at hævde, at den ene eller den anden idé om verdens væren er løgn.
(Det er bl.m.a. derfor, jeg ikke gider at debattere med en debattør, som Simon)

Tilbage bliver så, hvad vi kan mene om hinandens idéer og forestillinger.
Men mere end meninger kan det jo ikke blive (påstande er umulige) blinker

Ateister er mere eller mindre stærkt overbeviste om, at alt det, der er indeholdt i begreberne om gud(er), er falske forestillinger - og det er da deres gode ret.

Teister har nogenlunde den modsatte overbevisning, hvilket de jo har lige så god ret til.

For mit vedkommende har jeg opgivet begrebet gud(er) som en idé eller mening.
Det har flere grunde, dels at begrebet er blevet frygteligt misbrugt - dels som "åndelig sutteklud", og dels som middel til at undertrykke andre mennesker - men også fordi begrebet efter min mening altid vil være for snævert.

Det skyldes ganske enkelt, at jeg har den idé, at det ligger udenfor menneskets muligheder at fatte verdens væren.
Og det har jeg jo lov til - at have den idé - lige som jeg har lov til at gøre mig forestillinger om denne væren blinker

Sådan ser det ud for mig - men så længe debattørerne her på denne portal mere eller mindre rasende kaster sig over hinandens meninger, idéer og forestillinger, så forsvinder efter min mening al inspiration blinker

Og så synes jeg, det er spild af tid at deltage trist

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 03/09/2010 16:17

Hej Treram..

Ja, der er afgørende forskel mellem brødrenes livssyn, og det er jo netop så fint at forskelle kommer til udfoldelse, det skaber god debat. Humor er en vigtig bestanddel af gode debatter, det er også den der adskiller selvhøjtidelige troende fra mange andre former for religiøse troende, som jo er herlige debattører både her og i udlandet, som det kommer så fint til udtryk gennem de to m.f. 'Got is not Great' syntes også jeg godt om..;)

"Det ser ud til at Arne helt har forladt det emne han selv startede: Et andet syn, lidt mystisk".

- Jah, man kan jo blive træt - og som Arne her sir, mener han ikke det var ham der startede tråden. Men der er så mange tanketråde man selv sætter fut i på debatter, i hvilken forbindelse Arnes idé om universet tænkt som noget guddommeligt, nok kan anspores til ham.
Hvad angår personligt fnidder, kan det jo være et irriterende skue, men der er så sandelig stor forskel på at forholde sig til personlige idéer og kritisere deres manglende forhold til noget observerbart, og kritisere private mennesker der udtrykker personlige idéer derom. Det er jo de personlige synspunkter der må kunne objektiveres, hvis og såfremt fx. Arnes idéer om universet som noget guddommeligt, skulle bruges som en god beskrivelse af noget udenfor os. Hvad skal vi fx. bruge vore idéer om objekter til, hvis de ingen som helst korrelation har med de objekter de sættes til at beskrive?

Det er jo også i den forbindelse at religioners meningsindhold, stadfæstet i kulturers traditioner, kritiseres. For igen, hvad skal vi dog bruge traditioner til, der kun forgøjler os subjektive meninger fra ældre verdensbilleder der intet påviseligt forhold har til verden omkring os?

Jeg tror sagtens mennesker overalt kan skabe stor sameksistens med flot etik, helt uden religioners overnaturlige tro. Arne må selvfølgelig godt være vred, men jeg ser masser af indikationer i det han skriver, som reminiscenser fra gammel religiøs tro. Hvad jeg ikke ser, er hvorfor videnskabelige redegørelser skal tolkes ind i gamle idéer om noget guddommeligt.
Hvorfor skal vi tro en masse - rækker det ikke med begrundet tillid til forklaringers sandsynlighed? At fundere antagelser på logiske sammenhænge mellem fakta, er ikke overhovedet identisk med det at tro noget om verden blot fordi man føler ét og andet for synspunkter. Vi er netop åbne og har flere alternativer end religiøse troende, fordi vi kan sige: 'dersom nogen har en bedre viden der falsificerer den nuværende, da flytter vi antagelser og dermed synspunktet, ja konklusionen'. Dén refleksion har som metode betragtet intet at gøre med religiøs tro som metode for antagelse. Det er som netop du siger, vidt forskellige forudsætninger at antage noget om verden udfra.

Det bekymrende kan være, når samfundsudvikling fører store konflikter med sig, hvor vi så kan se en menneskelig tendens til at indoperere gamle verdensbilleder midt i utrygge tanketilstande. Men vi løser hverken livets eller vore selvskabte problemer ved bare at tænke dem ind gamle overtroiske tankebygninger, på den måde resignerer vi i stedet. Vi løser problemer ved at tænke rationelt og der igennem udvikle fornuftige løsninger. Så når vores utryghed i konfrontation med samfundsmæssige problemer skaber meningsfyldt kritik, da må disse konflikter naturligvis løses med tilsvarende meningsfyldt fornuftig argumentation, og derfor begrundes med tillid til den viden vi kan skabe, ikke tillid til paradoksale trosanskuelser.

Vi er præcis dem, der er delansvarlige for de politikere vi lader os repræsentere igennem, og må selvfølgelig erkende, at livet også er fyldt med konflikter og utryghed som vi derfor må lære at leve med i en vis udstrækning - hvilket netop skærper appetitten på at finde frem til en viden der ansporer løsninger på problemer vi står overfor i livet.

Hvad er det religioner tilbyder os at tage stilling til, som vi ikke kan tage stilling til helt uden religioner? Hvis svaret her er et flot 'intet', da blir spørgsmålet naturligvis hvilken nytte religioner så har for mennesket?
Hvis derimod svaret er 'meningen med livet', da blir spørgsmålet, hvorfor skulle der være en mening med livet - og er samtlige meningsindhold fra det religiøse hold, ikke akkurat meninger netop menensker skabte? Rækker det ikke at være istand til at skabe mening i livet, og anerkende!...at mennesker ud i fremtiden, qua en given kulturudvikling, kan flytte sine krav og dermed skabe en anden mening i deres liv?

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 03/09/2010 21:08

"Folk der havde et hoved de brugte, vidste udmærket hvem der havde ondt i maven, og ved det sikkert også her - og det var kun dig."

- Beklager Simon, du er ligeså desillusioneret som på Kristelig Dagblads debatportal. Selvfølgelig skal der flere klager til end fra én person - og du fik dem, i overtal smiler Du troede, at jeg var flere personer, og det fremkaldte både latter... og tårer blinker

"Forøvrigt har vi der debatterede på religion.dk, længe før du kom til og fik ondt, haft mange diskussioner om moralen, hvor debatten såmænd bare udviklede sig til noget ikke svært forskellig fra Giraffen, og det var synd."

- Giraffen?? Øh, hvad mener du? Du fik ondt, Simon. Nej værre, du mistede fatningen i en grad, så du angreb alle omkring dig. Nogle fik at vide, at de var mig, og andre - der var ateister - fik at vide, at de var troende, der følte alt muligt ler

...nå ja, det er samme ynkelige debat-manøvrer, du stadig fyrer af ;)

"Det betyder bare, at du slet ikke er i stand til at debattere kritiske anskuelser vedr. mystikeres absurde verdensbilleder og selvsyn af vores fælles verden og natur, ja universet i øvrigt"

- Du ynder at tale om mig (i alle dine indlæg). Simon, beklager, du er mig ikke interessant. Hold dig hellere til emnet. Du er blevet stillet kritiske spørgsmål angående din begrebsmanipulation i diskussionen med Arne. Tag du at forholde dig til den engel

"a propos det ikke at kunne tåle kritik."

- Der er forskel på løgne og kritik. Du excellerer i førstnævnte. Men du er vist ikke helt klar over det smiler

"Herregud, det var jo samme form for gris’ du præsenterede os for på religion.dk...bassemand."

- ler Alle dine pynteord viser kun en del om dig selv og din mangel på debatteknik ;)

"Tydeligvis slog kritikken dybe rødder i dig og gror med uformindsket styrke"

- Uf, det må have gjort ondt på dig, Simon, sådan at få sparket. Og når du stilles kritiske spørgsmål angående din begrebsmanipulation, så skal snakken falde på mig. Beklager, Simon, du er mig ikke særlig interessant - hold dig lige på måtten, du blinker

"Men ærlig talt, ville det ikke være lettere at du gjorde en intelligent indsats og fik lidt styr på alt det føleri dér"

- Gab, denne bemærkning får alle med på vejen, når de ikke vil acceptere Simons absurde påstande om universet og dem selv.

- Se nu at komme til hægterne, knægt

Kærlig hilsen
engel
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 04/09/2010 00:47

"Det var ikke mig, men Anonym, der (så udmærket, synes jeg) startede denne tråd."

- Ja, og dog får du at vide, at det var dig (eller det antages). Det forekommer mig, at det mildest talt RAGER dem, om de overhovedet siger noget sandt. De læser slet ikke, hvad man skriver. Det er allergiske reaktioner det hele. Som dengang Simon havde en støtte på kd-debatten. Hele vejen igennem støttede denne person ham, og så sagde han en sætning med "Gud", og så flejnede Simon helt ud og troede, at manden var religiøs!!!

...sådan er en allergisk reaktion også. Noget harmløst er pludselig ikke harmløst, men får alt til at koge over.

"Dertil kommer, at en masse "personfnidder" gi'r mig kvalme."

- Ja, og det tager alt for meget af ens tid...

"Og vi har en masse manglende viden - f.eks. om hvordan det går til at verden og vi eksisterer."

- Ja, og spørgsmålet er, hvor dybt naturvidenskaben kan bore. Nogle spørgsmål fraskriver mange videnskabsmænd sig ganske enkelt at svare på; det hører ikke ind under videnskaben, siger de. Dermed ikke sagt, at spørgsmålene ikke kan besvares, men videnskaben kan ikke besvare dem.

"Ateister er mere eller mindre stærkt overbeviste om, at alt det, der er indeholdt i begreberne om gud(er), er falske forestillinger - og det er da deres gode ret."

- Tja, desværre mangler ateisten både argumenter og begrebsafklaring.

"Sådan ser det ud for mig - men så længe debattørerne her på denne portal mere eller mindre rasende kaster sig over hinandens meninger, idéer og forestillinger, så forsvinder efter min mening al inspiration Og så synes jeg, det er spild af tid at deltage "

- Ja, og præcis dette er grunden til, at jeg ikke vil melde mig ind. Det er ikke for at være anonym (det er jeg jo i realiten overhovedet ikke), men jeg gider ikke, når det er sådan et nørdet slagsmål, hvor det slet ikke handler om debatten/emnet.

kh
Thomas
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 04/09/2010 11:01

"du er ligeså desillusioneret som på Kristelig Dagblads debatportal, osv.osv.".

- Jah, piv du bare lidt mer, du er også så sød når du bliver piv kærlig - men den slags er uden betydning...

Men nu du sådan savner religion dk. og ligefrem kalder den en debat, hvilket den jo faktisk engang var, dvs. før nogen reducerede den til en opslagstavle for trosbekendelser, da ku’ du jo sådan set overtage Ipso’s gamle "filosofiske referencebibliotek", kald det gerne dit "guddommelige kosmologiske referencebibliotek" – skulle tankekraften pludselig slå helt fra, du er jo så fyldt med kærlighed, da er jeg næsten sikker på du her på debatten kan finde mindst én der vil være dig behjælpelig med et par kreationistiske tanketåger på området. Hov! samtidig kunne du jo lave en lille lounge på din nye "arbejdsstation", hvor alle dine "bevidstheder efter døden" rigtig kom til fri udfoldelse – trods henvisninger fra mig til 2-3 databaser med rigtige videnskabelige artikler, gik jo ikke så godt med at finde videnskabelig dokumentation for din tro om bevidsthed efter døden var indtrådt, så det var måske en idé? Det er dén slags vi betragter som (endda fantasifulde) påstande. Men altså, dér kan du så samle hele pibetøjet af dokumentarudsendelser fra BBC m.m. og frit kalde dem alle...'videnskaben om livet efter døden'...voila, hva' ka' du dog mere forvente af interesse omkring din person fra mig? ;)

Nu tænker jeg selvfølgelig mere fornuftigt end du, men kom ikke her og sig jeg ikke støtter op om din ret til blind famlen rundt i hele registret af god, gammel religiøs overnaturlig tro. Som du ser, er jeg endda leveringsdygtige med et par udmærkede forslag til hvordan du behændigst fralægger dig sidste rest af sund fornuft - Don Amora ;)

mvh
Simon

P.s.: Ja, jeg ved godt du elsker os alle sammen, næsten lige så meget som du elsker dig selv – mons tro du havde elsket nogle af os ihjel, hvis du kunne? Men det er da rart at høre du ikke samtidig er mopset - "kærlig mopset" havde næsten været en ubærlig kombination, ja den ville ta’ prisen!

Forøvrigt får du selvfølgelig ikke svar på ALLE tosserier, men det er jo ikke ensbetydende med jeg ikke læser eller registrerer dine fantasier, kun, at du i interessen og snakken om dig selv, gentager dig selv lidt for jævnligt! Men du kan jo være en heldiggris og få en kommentar en anden god gang – forudsat altså, du ikke pludselig registrerer dig som "Personligt mopset, kærlig & troende"...;)


Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 04/09/2010 11:16

"Jah, piv du bare lidt mer, du er også så sød når du bliver piv kærlig - men den slags er uden betydning..."

- Det er ikke mig, der piver, men dig. Du kan tydeligvis ikke slippe ærgelsen over, at du måtte forlade stedet, fordi redaktionen ikke ville acceptere din tilgang til debatten (og jeg var ikke del af redaktionen, så Simons forsøg på at lægge sorteper over på mig, holder ikke) smiler

...men nu står den på dit cv, Simon blinker , og så må du tage den derfra.

"Men nu du sådan savner religion dk."

- Så er vi tilbage dertil, hvor du tillægger dine meddebattører følelser, meninger og tro... lol

"du er jo så fyldt med kærlighed"

- Så er vi vist endnu engang tilbage dertil, hvor du tillægger dine meddebattører alt muligt blinker

"være dig behjælpelig med et par kreationistiske tanketåger på området. Hov!"

- Ja hov! - Så er vi vist igen tilbage dertil, hvor du tillægger dine meddebattører alt muligt mellem himmel og jord ler

...som du dog kan...!

"Nu tænker jeg selvfølgelig mere fornuftigt end du"

- Åh, som du dog kæmper, stakkels mand... du kan jo ikke engang holde debatten på sporet, men har nu ævlet om mig i dagevis.

"trods henvisninger fra mig til 2-3 databaser med rigtige videnskabelige artikler"

- Og dog kunne du ikke finde én eneste artikel, der understøttede dine påstande om den sammenhæng mellem hjerne og bevidsthed, som du påstod var fakta.

"Ja, jeg ved godt du elsker os alle sammen, næsten lige så meget som du elsker dig selv"

- Og jeg ved godt, at der er en eller flere, der har ramt et særdeles ømt punkt i dig, dit lille kræ - for som du dog kan ævle i ét væk om dem, der ikke er enige med dig i dine påstande om livet (og om dem selv).

...forhold dig nu til hvad der er skrevet på dit cv - din udsmidning fra en offentlig debatportal af kristelid dagblads - og kom så over det. Få det bearbejdet. At lægge det over på alle mulige andre nytter dig altså ikke i længden. Din frustration aftager tydeligvis ikke af det ler

" "du er ligeså desillusioneret som på Kristelig Dagblads debatportal, osv.osv.". "

- Og når du ikke kan citere en korrekt, hvordan skal man så kunne forvente, at du kan deltage i en fornuftig debat. Du har meget at lære.

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 04/09/2010 11:20

"Ja, og spørgsmålet er, hvor dybt naturvidenskaben kan bore. Nogle spørgsmål fraskriver mange videnskabsmænd sig ganske enkelt at svare på; det hører ikke ind under videnskaben, siger de. Dermed ikke sagt, at spørgsmålene ikke kan besvares, men videnskaben kan ikke besvare dem".

- Det betyder bare, at man endnu ikke kan besvare visse spørgsmål - og nogle spørgsmål religiøse troende kan stille er jo reelt meningsløse. Men pointen er, at man ikke sætter grænser for viden ud i fremtiden, hvilket Arne jo var i færd med, og det var dét der var noget værre sludder.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 04/09/2010 12:05

Hej Simon,

"Det betyder bare, at man endnu ikke kan besvare visse spørgsmål"

- Det er påstande som disse, du skal underbygge, Simon.

"og nogle spørgsmål religiøse troende kan stille er jo reelt meningsløse."

- Og det er her, at du skal begrebsafklare. Meningskonstruktion i henhold til konstruktivismen, socialkonstruktivismen og konstruktionismen giver flere perspektiver på, hvorfor spørgsmålene ikke er meningsløse, dvs. hverken på et individuelt eller et kollektivt plan. At positivismen ikke rummer metoder til at besvare spørgsmålene, gør dem på ingen måder meningsløse, da mening i høj grad er en hermeneutisk proces. Ligeledes, hvis du leder efter 'sandhedsværdien' i eventelle besvarelse, så findes der mere en korrespondenskriteriet, som du øjensynligt accepterer som det eneste, om end du ikke besidder det begrebsnetværk, der lader dig analysere dine egne forståelser på et videnskabsteoretisk plan og dermed forholde dig til din debat/kommunikation meta og kritisk.

"Men pointen er, at man ikke sætter grænser for viden ud i fremtiden, hvilket Arne jo var i færd med, og det var dét der var noget værre sludder."

- Det er ikke Arne, der sætter grænser, men den der fører påstande, han ikke kan underbygge, der sætter (eller forsøger at sætte) grænser - indholdsmæssigt i form af påstandens (hvis den accepteres) begrænsende effekt på udsynet, debatmæssigt i form af manglende argumentationsteknik.

Og her kan Ole Bjørn - den selvudnævnte forsker uden det akademiske bagland - ikke hjælpe dig.

Venlig hilsen
Thomas
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 04/09/2010 13:09

Vi kunne såmænd vedblivende forklare dig hvorfor religiøse dogmer er meningsløse og uanvendelige som forklaring på verden omkring os - og mange har forsøgt. Fornuftige forklaringer har imidlertid aldrig hjulpet dig til en bedre forståelse - som mange rundt om på debatterne har sagt det.

Men det, ikke at vide alt, giver skam ikke belæg for at indføre guddommeligheder i forklaringsmodeller om universets beskaffenhed, menneskets psyke osv.osv. - selv om du nok heller ikke forstår dét. Det er egentlig ikke særlig interessant hvad du ikke forstår, det vigtige er, at akkumuleret viden er en fremadskridende proces der tilgodeser os alle helt ned i det daglige. Og denne proces slutter ikke bare fordi Arne med bagudrettet syn tror noget om videnskaben ud i fremtiden. Sådan er det.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 04/09/2010 15:22

Hej Thomas.

Jeg ser, at Simon skriver til dig:
Citat:
Men det, ikke at vide alt, giver skam ikke belæg for at indføre guddommeligheder i forklaringsmodeller om universets beskaffenhed, menneskets psyke osv.osv. -

Det er jo - igen - et helt klart eksempel på sammenrodning af viden og tro.

At bruge ordet "forklaringsmodeller" om forestillinger, som mennesker gør sig, dér, hvor der ingen viden findes, det er, for mig at se, "helt ude i hampen" - i hvert fald hvis der med forklaringmodeller menes noget, der logisk kan underbygges.

For mig ser det ud, som om rationalister (som jeg tillader mig at anse Ole Bjørn og Simon at være), forlanger rationalitet dér, hvor logikken for længst har givet op (Eksempel: Verdens væren - hvorfor?).

Det er jo komplet absurd (og at Simon samtidig hævder et vide, at gud(er) ikke eksisterer - uden for nogle menneskers fantasi - er jo dobbelt galimatias) smiler

Rationalister synes ikke selv at have forestillinger om dét, hvorom de intet ved (de tør vel ikke?).
Til gengæld bruger de en masse krudt på at anklage andre menneskers forestillinger, idéer, fornemmelser, intuitioner osv. for ikke at være rationelle - for at være uden belæg.
Ja - god morgen - det er sandelig en "nyhed" blinker

Til gengæld synes de at have en slags "tyrkertro" på, at videnskaben nok med tiden vil finde svar på spørgsmål, som hvordan det kan være, at verden eksisterer.

Så hvem er egentlig "de troende"? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 04/09/2010 16:31


"Det er jo komplet absurd (og at Simon samtidig hævder et vide, at gud(er) ikke eksisterer".

- Det absurde er, at tilkende guder eksistens, uden at kunne påvise deres evne til at eksistere.
Vi ved da masser om guder, de befinder sig jo akkurat i de fantasier som religiøse mennesker fremmer for os, men det giver jo ikke disse guder evne til eksistens udenfor fantasierne. ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 04/09/2010 17:28

Hej igen Arne..


"Så hvem er egentlig "de troende"?".

- Egentlig synes jeg jo du er et ret utaknemligt skarn!

Du slipper en gudeidé løs på universet, og før idéen når at blive herreløs, fanger jeg den i forbifarten og fører fluks fænomenet tilbavs i tankemiljøet der er dens fødeegn (din fantasi). Og hvad er takken? Ser du, havde jeg nu ikke nappet fætteren før den forvildede sig, da havde vi haft et værre rend af "unknowns" der på det bestemteste havde hævdet, at din idé var min påstand...;)

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 04/09/2010 23:59

Hej Arne.

Nu vil du ikke debattere med Simon, fordi han "påstår" at der ikke findes guder, jamen så har du da et stort problem, så kan du jo ikke debattere med nogen ateist overhovedet, fordi alle ateister vil påstå at guder ikke eksisterer, andet i hovedet på troende.
Det er da ingen hemmelighed at ateister mener sådan og sålænge at det ikke på nogen måde kan dokumenteres at der findes en eller flere guder, vil denne påstand ikke ændres, og det er så ligemeget at paven mener han er gudens vikar her på jorden, eller at den danske stat mener der findes en gud, ellers ville den vel ikke støtte en folke(tosse) kirke, men staten kan vel heller ikke dokumenterer at den har ret.

At flere milliarder mener at der findes en eller flere guder, er intet bevis på at denne/disse findes noget sted i universet.
Dette kan kun skyldes missionæres dårlige indvirkning på folk, der var lette at overbevise, der var jo frit spil for missionærerne før i tiden hos underudviklede mennesker.
Og folk i små samfund turde ikke gå imod tidens strømninger, endsige ikke gå i kirke selvom de ikke var virkelig troende, man var bange for hvad andre folk mente om dem, så religionerne har levet højt på folks uvidenhed/dumhed og selv i vores dage spiller kirken en stor rolle indefor kongehusene, om det så er komediespil eller rigtig tro tør jeg ikke spå om, men de fleste kongehuse er tvunge ind i bestemte religioner, her tillades ingen sidespring, grundloven har bestemt hvad de kongelige skal tro på og nytilkomne må skifte gud/religion til den tvungne/statsanerkendte.

Der har vi ateister det betydeligt lettere, vi kan tillade os at lave skæg med de religiøse og håne dem langt ned i helvede, for deres tro uden at blive retsforfulgt, mens bare for 2-300 år siden ville det være den sikre død, dog er det stadig den sikre død i den muslimske verden.

Om det omvendte nogensinde bliver tilfældet, tror jeg næppe, men er selfølgelig ikke sikker, man har da lov at håbe.
Men det vil sikkert tage mange år inden fornuften får overtaget og steder religionerne til de evige jagtmarker.

Så må mennesket til at finde sig andre sutteklude, eller få styr på deres liv, religion er ikke nødvendigt for et menneske i harmoni med sig selv, men det er lidt sværere at være i harmoni med et religiøst menneske.

Det er ihvertfald ikke meningen med livet at man skal tilbede usynlige/ubevislige sagnomspundne guder, endsige tvinges til at betale formuer for at andre kan få mulighed til dette.

Og forøvrigt er der overhovedet ingen mening med livet, men det er sku da skønt.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 05/09/2010 09:09

Hej Treram.

Nå da.
Du kan åbenbart heller ikke – som visse andre – finde ud af at skelne mellem tro og viden.
Og jeg forstår på dig, at du mener, at alle ateister ved, at gud(er) ikke eksisterer.

Dertil har jeg kun at sige, at så er det spild af tid for mig at debattere – ligesom det for mig også er spild af tid at debattere med teister, som ved, at gud(er) eksisterer (udenfor menneskers bevidsthed) – men så kan begge I to parter jo i stedet ”missionere” jeres ”viden” mod hinanden.
God fornøjelse blinker

Lidt mere interessant synes jeg, det er, at du også ved, at der ”overhovedet ingen mening er med livet”.
Gad vide, hvor du ved dét fra.
Det ka’ da vist ikke være fra naturvidenskaben blinker

Nu håber jeg, du forstår - og kan acceptere - at andre ikke besidder, og ikke for eget vedkommende kan godtage, sådan ateistisk ”viden” – for så skal vi vel snart også derhen, hvor motiver malet af f.eks. van Gogh forlanges udskiftet (pga. påstand om løgn) med nøgterne og ”rationalistiske” fotos, som ikke udtrykker noget individuelt og personligt?

Jeg kan da sagtens følge sådan nøgtern og rationalistisk tankegang, men jeg glæder mig over, at det ikke er sådan, jeg oplever verden smiler

Det, jeg oplever, er, at verden er et mirakel (i betydningen en vidunderlig og overraskende hændelse) og et mysterium (i betydningen noget som ikke umiddelbart kan forklares fornuftigt).
Jeg glæder mig over den store mængde viden (teorier, der foreløbig har vist sig holdbare), som videnskaben hjælper os med, men jeg får ikke svar på, hvordan det ka’ være, at verden ER.
Jeg får heller ikke ret meget svar på min egen skæbne – udover at jeg på et tidspunkt skal dø - og der er en masse andet, jeg heller ikke får svar på.

Her får jeg så en – ganske vist højst usikker – hjælp fra min intuition om det, for mig, mirakuløse mysterium, og det gi’r mig både en følelse af lykke – langt på den anden side af simpel nydelse – og tillige en klar idé om meningen med mit liv smiler

Sådan intuition har jeg udtrykt her på trosfrihed.dk, og jeg har set den kritiseret på rationalistisk vis.
Det ka’ jo være ganske underholdende, men intuitioner er det jo absurd at søge analyseret rationalistisk blinker

Jeg skynder mig at tilføje, at jeg jo ikke har til hensigt at ”missionere” – forsøge at overbevise andre om, at de skal opleve verden, som jeg gør – men ligesom ateister, agnostikere og religiøse jo skal have deres ytringsfrihed, så skal jeg da også blinker

Det ville være skønt, synes jeg, hvis ateister og andre – udover at bruge en masse kræfter på at nedgøre andres idéer – hvis I ville fortælle lidt om, hvordan I selv oplever verden.

Det hører vi næsten intet om.
Er det fordi I slet ikke selv har nogen idé om, hvad verden er?
Eller er det fordi, verden - for ateister - ikke er større end, hvad forstanden kan magte? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 05/09/2010 14:12

Hej Arne.

Ja hvis du mener at det at vi som alle andre individer er til, bare for at formere os i stadig større og større antal, indtil mennesket dør grundet mangel på alt muligt, fordi som du selv fremhæver, så kan denne rare lille klode ikke stadig levere de råvarer som den voksene befolkning efterspørger, vi ser allerede på nuværende tidspunkt at grundet forskellige klimafaktorer er hvedehøsten slået fejl mange steder, så mange har ikke råd til det daglige brød, vi ser store demonstrationer/slåskampe i fattige lande, grundet den eskalerende hvedepris, og dette skulle være meningen med livet??
Nej Arne og atter nej, hvis du tror der er en overordnet mening med dit liv, så tror jeg du er på vildspor, men derfor kan livet sku da ikke blive dårligere af den grund, meningen med livet skaber man vel selv, nogle skaber så et godt liv, mens andre er mindre heldige, sygdom, dårligere kundskaber o.s.v. gør at ikke alle er lige heldige med deres liv.

Jeg forstår ikke, hvorfor du er af den formodning af hvis man siger der ingen mening er med livet, så lever man et elendigt liv, det er ihvertfald ikke hvad jeg oplever, det kommer også an på om man har en positiv holdning til sit liv, eller bare ser det hele som noget møj, men man er tildels selv herre over sit liv og hvordan det kan/skal leves.

Og her er det så troen kommer ind og overtager fornuften og stiller nogle normer og krav til den troende, der er en religiøs mening med livet!!! uha da da Nå ja det er jo nok rigtigt, den store almægtige har en mening med netop dit og mit liv, selfølgelig-hvad ellers?.

Den mening må være det store mirakuløse mysterium, hurra og hvad kan det bruges til andet end sige nå og hvad så.
Man kan selfølgelig godt sige der er et sådant, men du har så den skjulte agenda at nogen må have skabt dette og hvem ; ER, denne Er som andre kalder deres gud, men som du af mærkelige grunde ikke vil kalde gud, får skylden for at have skabt det hele, det er jo derom hele "slagsmålet" foregår, det kunne ikke tænkes at universets skabelse er sket på en anden måde i og med at "skabelsen" stadig foregår og tilsyneladende ikke stopper nogensinde, men det er måske denne "skabelse" at nogle ser en gud i, selvom de 6 dage forlængst er gået.

Jeg har tidligere givet udtryk for at jeg har rejst meget rundt i verden og ikke just i deciderede turist områder, netop for at udvide min horizont og opleve de få urmennesker der stadig var tibage inden missionærerne ødelagde deres gode liv. Jeg har oplevet hvad mange ikke kan nå at opleve og er meget glad for det, det har været en rejse igennem livets grønne sider med megaoplevelser for det meste gode lykkelige oplevelser, men også enkelte negative, som f.eks.at blive truet med lynchning af gode kristne mennesker i en bus i Mississippi og som du bare slår hen med : du har ikke oplevet verden når du siger der ingen mening er med livet, der er sku da noget nonsens at blive ved med at sige min kære ven.

Jeg vil da også gerne debattere andre sager her, men det ender jo gerne i for og mod religion, det er nok ikke let at ændre og da siden også er opstartet som en protest mod censuren i Religion.dk er det ikke så mærkværdigt at det er religion/tro der debatteres.

Og når du hører andre debatter med bl.a. C Hitchens og hans moddebattører, så lægges der heller ikke hånd imellem på disse debatter.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 05/09/2010 15:48

Hej Treram.

Det var dog en gevaldig masse misforståelser - selv om jeg bag det hele fortsat aner en slags gensidig forståelse.

Lad mig søge at rede trådene ud:
"- hvis du mener at det at vi som alle andre individer er til, bare for at formere os i stadig større og større antal, indtil mennesket dør grundet mangel på alt muligt -", skriver du.

Nej det mener jeg helt bestemt ikke, og det har jeg heller ikke givet udtryk for.
Når jeg taler om et mirakel og et mysterium, så indeholder det - eller medfører det - bl.a. kærlighed til universet, som indebærer det modsatte af ødelæggelse - i det miniformat, der er min indflydelse smiler
Hvordan den kærlighed manifesterer sig i min dagligdag, er det nok for omfattende at bruge spalteplads på her.

Jeg har ikke skrevet noget om, at et meningsløst liv er "et elendigt liv".
Det kan dem, der lever sådan, nok bedst selv vurdere.

For mit vedkommende er det ikke, som du skriver, sådan at "troen kommer ind og overtager fornuften".
Troen - hvis ikke det er for stort et ord i mit tilfælde blinker - kommer først ind dér, hvor fornuften må give op.
Jeg beholder altså al den fornuft, jeg kan mobilisere, og jeg har ikke nogen "den store almægtige", som du synes at pådutte mig.

Når du skriver: "- det store mirakuløse mysterium, hurra og hvad kan det bruges til andet end sige nå og hvad så."
Så er mit svar, kortest muligt sagt: Resten af mit liv - inspireret heraf! (hvilket bla. udmønter sig i en masse praktiske ting).

Du søger så at pådutte mig den opfattelse, at jeg "har så den skjulte agenda at nogen må have skabt dette".
Det har du bestemt ikke belæg for.
Hvordan det går til, at verden er (og at "Månen har den farve, måner har" smiler ) er jo netop en del af mysteriet, som jeg ikke tror på, at vi mennesker nogensinde vil kunne gennemskue (men skulle jeg tage fejl, er det da kun skønt).

Du tillægger mig ordene - skrevet til dig: "du har ikke oplevet verden når du siger der ingen mening er med livet -"
Det mener jeg ikke nogensinde at have skrevet, men om jeg skulle have udtrykt mig sådan, at det kunne misforstås på din måde, kan jeg selvfølgelig ikke garantere.

Selvfølgelig har du oplevet verden og gør det fortsat - og det samme gælder jo mig - det er blot forskelligt, hvad vi oplever.

Det er så her, jeg skriver om, hvad jeg oplever - og håber på, at du og andre vil skrive om dine/deres oplevelser.

I kunst begynder den ene kunstretning vel sædvanligvis ikke at nedrakke den anden.
Og i livskunst burde det vel være ligeså?

Og så glæder jeg mig over, at du ikke vil erstatte van Goghs malerier med objektive fotos smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 05/09/2010 15:54

Hej Treram..

"Og når du hører andre debatter med bl.a. C Hitchens og hans moddebattører, så lægges der heller ikke hånd imellem på disse debatter".

- Der er netop ingen gode grunde til overfølsomheden i debatter, det er synspunkter - og vi, der ikke vil finde os i at se mennesket (der inkluderer os selv) isoleret til en guddommelig happening, ville omvendt være nøjagtig lige så disponeret for indignation. Men render jo ikke rundt og blir mopsede over kritik af dén grund, tværtimod argumenterer vi for vore standpunkter, og ser hvad der fremkommer ved det.

"Jeg vil da også gerne debattere andre sager her, men det ender jo gerne i for og mod religion, det er nok ikke let at ændre og da siden også er opstartet som en protest mod censuren i Religion.dk er det ikke så mærkværdigt at det er religion/tro der debatteres".

- Naturligvis er der masser af fælles interesser at diskutere foruden de religiøse spørgsmål - Arne: men da nytter det ikke du fx. gør filosofiske spørgsmål om 'væren' (tænker du Husserl, Heidegger osv.?) til et religiøst spørgsmål, ved netop at flette guddommeligheder ind i billedet. Filosofiske spørgsmål stilles ikke for at isolere tvivls- og trosspørgsmål fra viden, tværtimod. Tit og ofte er det vore spørgsmål der er noget galt med, der må netop være en rationel mening med at stille spørgsmål, en hensigt der fører til tankeklarhed, at fordunkle spørgsmål med uklare svar bygger på tro alene, dur ikke som forklaring! Har vi ingen viden, ved vi bare ikke hvad vi taler om - og behøver ikke bruge troen til andet end umiddelbare antagelser i vore forsøg på at undersøge det vi intet ved om. Det er helt ok at sige: det ved jeg ikke, langt bedre end at konkludere med trosanskuelser...

Treram: man kan da med fordel sagtens diskutere politiske spørgsmål der netop vedr. vores sameksistens og overlevelse som menneske betragtet - for ikke at tale om alle de gode sider der kommer til udtryk i os, når vi netop rejser og senere møder hjemmet igen med et helt nyt ansigt. Det er helt fantastisk så hurtigt man kan glide ind i vaner og arbejdsmønstre igen, og glemme det gode ved udlængslen og mødet med det ukendte.

Jeg forstår ikke heller dette egentlige ønske om en overordnet mening med livet. Men det er åbenbart ikke et interessant spørgsmål, hvorfor det at skabe mening i livet, ikke skulle række som et fornuftigt alternativ til tilbudet fra religionerne. Man kan formode mange mennesker har svært ved at tale om det, forklare deres stilling.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 05/09/2010 21:38

"Vi kunne såmænd vedblivende forklare dig hvorfor religiøse dogmer er meningsløse og uanvendelige som forklaring på verden omkring os"

- Det behøver 'I' (dvs. du) ikke at forklare, for jeg tror ikke på religiøse dogmer. Men her ser vi igen, at du tillægger dine meddebattører noget, der ikke er deres... suk blinker

"Men det, ikke at vide alt, giver skam ikke belæg for at indføre guddommeligheder i forklaringsmodeller om universets beskaffenhed"

- Hvem taler om "guddommeligheder"?? Her ser vi igen, hvordan du tillægger dine meddebattører noget (her ved begrebsmanipulation), som ikke er deres... suk blinker
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 05/09/2010 21:49

"Må jeg anbefale dig at udøve et minimum af kildekritik når du falder over noget som begejstrer dig."

- Må jeg anbefale dig at udøve et minimum af anstændighed, når du falder over andre, som ifølge dig ikke kan dansk? (Din sædvanlige hånlige bemærkning falder lidt igennem).

I én enkelt sætning laver du 3 fejl!!!

Lad os nu se om du kan indhente lidt troværdighed. Du skriver:
"Stop alle dine løgne om mig eller andre debattører, Thomas, eller dokumentér dem."

- Altså må du selv dokumentere. Du kan begynder her, idet du skriver:

"Havde du skrevet, at det var Rune Engelbreth Larsen, Tøger Selvfeds lille skødehund, der var forfatteren, havde jeg simpelthen ikke gidet læse artiklen. Bannerførerne i de rigtige meningers klub bruger i udstrakt grad citatfusk om forskeres holdninger for at fremme deres agenda. Hverken sandhedssøgning eller grundighed er dele af denne agenda, kun en fast tro på at deres meninger er den eneste "rigtige" sandhed, som alle haver at respektere."

Og:

"Er det noget Rune Engelbræk ikke er, så er det åben og tolerant, hvilket hans skriverier bekræfter gang på gang. Han kalder sig idéhistoriker, men idéerne er helt hans egne, og han har ikke mere indsigt i videnskab end abonnenterne på Illustreret Videnskab."

...For du fejer vel for egen dør først? ler

Bliv voksen, Ole. Alder er ikke nok. Det kræver modenhed, anstændighed og disciplin.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 06/09/2010 10:18

"for jeg tror ikke på religiøse dogmer".

- Som sagt, fordelen ved at lege "unknown" indebærer, at man altid ka' laste andre "unknowns" for sine meninger - dog ser man ikke særlig ansvarlig ud ;)

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 06/09/2010 10:24

Når jeg kalder dig løgneren Thomas er det med god grund. Du har stort set ikke skrevet et indlæg her eller på andre debatter, uden at det har indeholdt en eller flere lodrette løgne uden antydning af dokumentation. Du ved åbenbart ikke, hvad ordet betyder.

I dit seneste indlæg omtaler du 3 fejl i en af mine sætninger, uden at dokumentere dem. Dit mangelfulde kendskab til dansk grammatik forklarer dette, som dit nyligt demonstrerede ukendskab til kommasætning også viste, men det er ingen undskyldning for at lyve om andre. Heller ikke dit kluntede forsøg på at skubbe bevisbyrden over på mig.

Du bestrider, at jeg er forsker, og i samme forbindelse afslører du et massivt ukendskab til, hvad forskning er, og hvor det foregår. Jeg hentyder naturligvis til din tro på, at forskning er noget, der foregår i universitetsregi. Det er det kun i mindre grad, Thomas løgner. Forskning koster penge, og dem har universiteterne ikke mange af. Den overvældende del af nutidig forskning foregår hvor pengene er til at betale den, d.v.s. i erhvervssektoren, hvor forskningen kan omsættes til økonomisk gevinst.

Forskerne her bliver betydeligt bedre betalt end på universiteterne. Til gengæld må de forlods afskrive sig retten til resultaterne, så de fleste er anonyme for offentligheden.

Så tal ikke om troværdighed, Thomas. Du, som under forskellige tåbelige pseudonymer som "Visdommen" og "Sandheden" m.fl., har prøvet at bilde folk ind, at myten, "vinproducenten" og nadverindstifteren Jesus var fanatisk afholdsmand og vegetar, uanset bibelske beretninger om påskelam og uddeling af fisk til de sultne masser. Du, som hævder, at en gal engelsk attenhundredtalspræsts selvkonstruerede "evangelium" er sandheden om myten Jesus.

Du håner alle troende, alle præster og alle ateister, og lyver om alle andre debattører, og alligevel påberåber du dig troværdighed. Du hykler kærlighed, men i al din fremfærd demonstrerer du en mangel på samme. Det er ikke uden grund, at du er en af de mest upopulære debattører på samtlige debatter, du har deltaget i under anonymitetens dække.

Du har klynket over, at du er blevet forfulgt, men du forstår åbenbart ikke grunden, Thomas. I stedet har du sammenlignet det med forfølgelsen af Jesus. Hvilket rablende storhedsvanvid hos en infantil, selvpostuleret "mesterspiller", som ikke har andet end løgne og dårlige (karakter)træk i bagagen.

Men fortsæt du bare med at forsøge at ødelægge denne debat, som du har ødelagt så mange andre. Vi giver dig et fristed her, Thomas, som du kan pleje din ynkelighed i, for det har du åbenbart behov for, men vi behøver altså ikke at tage dig og dine løgne alvorligt.

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 06/09/2010 10:28

Det er mere enkelt end det, Simon. Du vedbliver at tillægge dine meddebattører holdninger og meninger, der ikke er deres. Og så beder du dem om at forsvare disse. Smart blinker

Jeg skrev netop om konstruktivisme, socialkonstruktivisme og konstruktionisme, idet du præsenterede begrebet "mening", som du ikke (det gør du aldrig) præciserede og operationaliserede. Men som sædvanlig: Når du møder saglige udfordringer, så begynder du at tillægge din modpart noget, der ikke er deres.

Jeg glemmer aldrig, hvordan du gik i kødet på en ateist, der havde støttet dig hele vejen på kd-debatten. Han sagde ordet "Gud", og så troede du, at han var religiøs.

Et godt eksempel på dit manglende overblik og øre ler

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 06/09/2010 10:44

"Når jeg kalder dig løgneren Thomas er det med god grund. Du har stort set ikke skrevet et indlæg her eller på andre debatter, uden at det har indeholdt en eller flere lodrette løgne uden antydning af dokumentation. Du ved åbenbart ikke, hvad ordet betyder."

- Lad mig give dig et eksempel på, hvorfor alt det, du skriver, er så tåbeligt. Vi tager spejlet i brug:

Når jeg kalder dig løgneren OLE BJØRN er det med god grund. Du har stort set ikke skrevet et indlæg her eller på andre debatter, uden at det har indeholdt en eller flere lodrette løgne uden antydning af dokumentation. Du ved åbenbart ikke, hvad ordet betyder.

"I dit seneste indlæg omtaler du 3 fejl i en af mine sætninger, uden at dokumentere dem. Dit mangelfulde kendskab til dansk grammatik forklarer dette, som dit nyligt demonstrerede ukendskab til kommasætning også viste, men det er ingen undskyldning for at lyve om andre. Heller ikke dit kluntede forsøg på at skubbe bevisbyrden over på mig."

- Det fremgik klart af din sætning, at der manglede både kommaer og spørgsmålstegn (mon du ikke selv kan finde disse i blot én enkelt sætning? - Det kan vi andre nok, skal du se ler , så fortsæt bare dine åbenlyse løgne om, at du er bedre til det danske sprog end andre). Derfor skrev jeg en lignende sætning til dig, der gjorde det klart. Du er ikke for kvik - det har jeg opdaget - men du er kvik nok til at indse, når du har begået en fejl... dog ikke hæderlig nok til at indrømme den.

"Du bestrider, at jeg er forsker"

- Jeg finder det blot lidt komisk, at du kalder dig selv for forsker... men du har sikkert bildt dig selv det ind i lang tid. Hvilket universitet er du tilknyttet, Ole? blinker Eller hvordan vil du dokumentere, at du forsker? Det er jo dig, der afkræver dokumentation af andre... hehe, lad os se lidt dokumentation om din "forskerstatus" lol! Du burde vende blikket indad og forske lidt i, hvorfor du er sådan en hyklerisk løgnhals smiler

- Du pynter dig med "positive" løgne om dig selv og negative løgne om andre. Der er INTET, af det du siger, der afslører et minimum af kendskab til de emner, du trods alt skriver med 'overskrift'. Hvad enten det er skak eller forskning, så afslører du, at du kun lyver om andre og angriber dem på deres person. Det giver ikke mange point i min hat, Ole. Stram dig an. Bliv voksen.

"Du håner alle troende, alle præster og alle ateister, og lyver om alle andre debattører, og alligevel påberåber du dig troværdighed."

- Et godt eksempel på dine platte personangreb. DU håner. Du håner alle, der ikke vil anerkende din selvopfundne status som forsker. Dvs.: Du håner næsten alle... for hvem gider lege med på dine barnagtige julelege?! Du er afsløret - hele vejen igennem.

- Jeg synes, at du skulle tage at stikke halen mellem benene igen, som dengang Kristian gav dig tørt på, og du sad i chatten og klynkede, at han var debattens alfahan. Sikke en ynk ler

- Du har sikkert stræbt efter at blive noget i dit lange voksenliv, Ole. Og da du aldrig blev til noget, så kunne du ikke andet end at brække din gjalde op i hovedet på en debat i en afkrog af www.

Fis af med dig, din ynkelige platugle. ler
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 06/09/2010 11:44

"At bruge ordet "forklaringsmodeller" om forestillinger, som mennesker gør sig, dér, hvor der ingen viden findes, det er, for mig at se, "helt ude i hampen" - i hvert fald hvis der med forklaringmodeller menes noget, der logisk kan underbygges."

- Enig. Men dette er konsekvent Simons lille trick. Han tillægger sine meddebattører holdninger, meninger, tro og begreber, som de ikke har eller bruger - dernæst beder han dem om at underbygge dem. Påpeger man dette for ham, så får man mere af samme slags i hovedet. Og ærlig talt: Jeg er ikke klar over, om han er bevidst om det, eller om han er så meget i sine frustrationers vold, at han TOTALT har mistet overblikket.

"For mig ser det ud, som om rationalister (som jeg tillader mig at anse Ole Bjørn og Simon at være), forlanger rationalitet dér, hvor logikken for længst har givet op (Eksempel: Verdens væren - hvorfor?)."

- Ja, ideelt set ser jeg også sådan på dem. Men ikke reelt set. Jeg ser to voksne, meget frustrerede han-personager, som gerne vil give indtryk af, at de er rationalister, men som er ude af stand til at debattere. De påberåber sig nogle slagord, men mangler den slagkraft, der kunne have været bag.

...Men derudover er jeg helt enig... det er ikke alt, der kan forklares ad videnskabelig eller filosofisk vej. Og her går filosofien kritisk ind overfor videnskaben og er i stand til at formulere problemstillinger, som udfordrer det videnskabelige arbejde ved at bevæge sig på grænsen for videnskabens formåen. (Filosofien kan ofte heller ikke selv forklare, men er et nyttigt redskab til at formulere spørgsmål).

"Det er jo komplet absurd (og at Simon samtidig hævder et vide, at gud(er) ikke eksisterer - uden for nogle menneskers fantasi - er jo dobbelt galimatias)"

- Ja, for det første er en påstand, selv om de ikke vil indse det. Engang henviste Simon endda til en hjemmeside skrevet af ateister, og de forklarede også, at det er en påstand - da jeg gjorde Simon opmærksom på dette, henviste han aldrig til hjemmesiden igen. Det sidste derimod er nok en sproglig bommert fra deres side. Disse bommerter kommer ofte i kølvandet af den frustration, man så tydeligt erfarer, skyller igennem de to herrers hamren på tastaturet.

"Til gengæld bruger de en masse krudt på at anklage andre menneskers forestillinger, idéer, fornemmelser, intuitioner osv. for ikke at være rationelle"

- Ja, og desværre nøjes Ole og Simon ikke med dette, men råber også en masse løgnagtigt op om deres meddebattørers person.

"Til gengæld synes de at have en slags "tyrkertro" på, at videnskaben nok med tiden vil finde svar på spørgsmål, som hvordan det kan være, at verden eksisterer."

- Jep, endnu en påstand som de mangler at argumentere for. Sidst jeg gjorde Simon opmærksom på dette, blev han barnlig igen... suk.

"Så hvem er egentlig "de troende"?"

- Simon og Ole. De er stærkt troende blinker
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 06/09/2010 12:58

Hej Anonym.

Jo, jeg kan jo meget let følge dig i dine tanker, formodninger, antagelser om et par meddebattørers mentaliteter, men jeg har for mit vedkommende besluttet at ignorere al "personfnidder" til fordel for "sagen".

Eksempel:
Nylig søgte Ole Bjørn i en ny tråd at gøre sit eget svar på spørgsmålet om verdens væren - og hvorfor til et videnskabsfilosofisk aksiom (NUDANSK ORDBOG: Aksiom: grundsætning, der ikke kræver bevis. Aksiomatisk: som vedrører et aksiom; umiddelbart indlysende).

Det forholdt jeg mig til - mens jeg ignorerede hans store mængder personfnidder - som de øvrige debattører og læsere nok selv kan finde ud af at vurdere.

Jeg er godt tilfreds med at have denne holdning, og jeg skylder egentlig samme Ole Bjørn tak for at han ved sit (modsatte) eksempel lærte mig dét blinker

I modsætning hertil skylder jeg mere ærlige debattører (set med mine øjne) stor tak for at inspirere mig til at afklare mig selv.

Eksempel: Trerams opfattelse af mine idéer fik mig til at finde frem til at bruge ordene mirakel og mysterium (med betydningerne præciseret).

Det er jeg glad for - det hele står mere klart for mig nu smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 06/09/2010 13:19

Tak for bekræftelsen, Thomas!

Hvor patetisk, at du tror, at dine verbale krumspring i manegen kan overbevise nogen her. Du undervurderer alle andre debattørers intelligens, fordi du helt savner forståelse for andre mennesker. Det gør jeg ikke.

Jeg overlader trygt bedømmelsen af mine indlæg kontra dine til læserne. Du kan måske narre dig selv, men du kan ikke narre alle andre her. Både din fortid og nutid belaster dig.

Udtryk som "Fis af med dig, din ynkelige platugle" viser tydeligt, hvilket debatniveau du befinder dig på.

Mvh

Ole Bjørn engel


Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 06/09/2010 14:12

Skudt forbi igen, Arne.

Nej, jeg har ikke søgt at gøre "spørgsmålet om verdens væren - og hvorfor til et videnskabsfilosofisk aksiom". Jeg har som nævnt givet et alment svar på dit tåbelige spørgsmål, men jeg skal da gerne igen klippe mit svar ud i pap for dig.

Verden er som den fremtræder for hver især af os, baseret på vor viden og vore personlige fysiske erfaringer. Den er ikke et produkt af dine eller andres fantasier, som din "følelsesmæssige oplevelse af en grundtone af kærlighed."

Men verden har altså også en objektiv virkelighed uafhængig af vore fantasier, og den påvirkes ikke af dem. Den er helt uændret af, hvad du og andre troende digter om den, og det er denne objektive virkelighed, som videnskaben søger at gøre forståelig for os. Her viser erfaringen os, at rationalitet og fornuft bringer os nærmere en brugbar forståelse end religiøse fantasier og forestillinger om "hellighed".

Hvad videnskaben har fundet ud af indtil nu, ville fortidens mennesker anse for umuligt, præcis som du nu anser det for umuligt, at fremtidens videnskab kan komme med brugbare svar på de eksistentielle spørgsmål.

Der findes skam allerede både epistemologiske, kosmologiske, højenergifysiske, psykologiske og sprogvidenskabelige fornuftige svar på dit spørgsmål, Arne, men eftersom du angiveligt både mangler viden om disse fag til at forstå svarene, og du erfaringsmæssigt benægter alt, hvad der ligger udenfor dit personlige verdensbillede, især hvis det indebærer rationel tankevirksomhed, tjener det intet formål at fortælle dig om disse svar.

Du må derfor fortsat nøje dig med dine fantasier om universet og dine fordomme om videnskabens begrænsninger.

Din nye fantasi om, at "det hele står mere klart for mig nu" tillader jeg mig af gode grunde at betvivle. At du kan sanktionere løgneren Thomas' "antagelser", tyder ikke ligefrem på klarhed og objektivitet.

Mvh

Ole Bjørn engel

P.S. Med en omskrivning af et gammelt ordsprog - fortæl mig hvem dine debatstøtter er, og jeg skal fortælle dig, hvad du selv er. smiler


Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 06/09/2010 14:26

Igen bruger vi 'spejlet' for at vise dig, hvor latterlig hele din kommunikation er. Alt, hvad du siger, kan vendes mod dig selv. Alt, hvad du siger, er fuldstændigt indholdsløst. Hvornår fører du i øvrigt dokumentation for de påstande, du har disket op med???????

Spejlet:

Tak for bekræftelsen, Ole!

Hvor patetisk, at du tror, at dine verbale krumspring i manegen kan overbevise nogen her. Du undervurderer alle andre debattørers intelligens, fordi du helt savner forståelse for andre mennesker. Det gør jeg ikke.

Jeg overlader trygt bedømmelsen af mine indlæg kontra dine til læserne. Du kan måske narre dig selv, men du kan ikke narre alle andre her. Både din fortid og nutid belaster dig.

Ta' så at stikke af eller oppe dig.

engel
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 06/09/2010 15:32

Hej igen Ole.

Du skrev til mig:
Citat:
Jeg skrev udtrykkeligt, at det var en aksiomatisk konstatering -

Nu skriver du:
Citat:
Nej, jeg har ikke søgt at gøre "spørgsmålet om verdens væren - og hvorfor til et videnskabsfilosofisk aksiom".
skal det så betyde, at det ikke er videnskaben men alene dig, der gør en "aksiomatisk konstatering"?

I så fald er der jo frit slag for alle og enhver til den slags "konstateringer" blinker

Din oprindelige udtalelse var:
Citat:
Det eneste rationelle almene svar på Arnes spørgsmål har jeg givet i overskriften til denne debat. Det er en aksiomatisk konstatering i lighed med så mange andre, vi mennesker tager udgangspunkt i, fordi vi deler en erfaring, som ikke er til at komme udenom.
og det spørgsmål, du besvarer, formulerede du selv sådan:
Citat:
På disse debatsider har vi til ulidelighed set pensioneret dyrlæge Arne Thomsen stædigt stille sit spørgsmål om, "hvorfor verden ER?".

Det synes jeg stadig ikke du mestrer bedre end den ene af tanterne i Gustav Wieds: Skærmydsler (Månen har den farve osv.).

"Verden ER som den er."

Nåh, ja - hvor er jeg dum.
Men takket være Ole, så forstår jeg nu, hvorfor verden ER blinker

I denne situation plejer du at udslynge anklager om citatfusk.
Hvis du også gør det her, ville det gavne forståelsen, hvis du også påviste, hvori fuskeriet består, samt hvad det så er, du mener smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 06/09/2010 17:36

Kære Arne.

Jeg har ikke skrevet, at det var et videnskabsteoretisk aksiom, blot at det var en aksiomatisk konstatering, som så mange andre vi mennesker tager udgangspunkt i. Til dig undgår jeg helst (når jeg husker det) udtryk, som kan give dig problemer med forståelsen.

Vi mennesker deler en masse erfaringer, f.eks. at tyngdekraften trækker os mod jorden, at det gør ondt at brænde sig, at døde mennesker og dyr holder op med at bevæge sig og efterhånden går i forrådnelse o.s.v. Det er aksiomatiske konstateringer, som vi ikke behøver beviser for at acceptere.

Men hvis troende mennesker påstår, at tyngdekraften er bestemt af guderne for at holde mennesket nede på jorden, at brandsår er gudernes straf for ulydighed og at døde mennesker ikke er rigtigt døde, men lever videre i himlen, så er vi ude på fantasiens overdrev.

Selv om fantasien giver os frit slag til usandsynlige forklaringer, så er der ikke frit slag til aksiomatiske (selvindlysende) konstateringer. Det kan selv mindre børn forstå.

Naturlovene kommer vi ikke udenom, og når f.eks. kosmologer opstiller mulige teorier om, hvorfor verden fremtræder som den gør, så er det ikke rent gætteværk, men baseret på mulige ekstrapoleringer (forlængelser) af de kendte naturlove.

Anderledes er det med religiøse teorier om verdens beskaffenhed. De er uden undtagelse fri fantasi, som at Gud skabte verden på seks dage og holdt fri den syvende, eller at universet har "en grundtone af kærlighed".

Psykologien har ganske fornuftige bud på, hvad der får mennesker til at tro på sådanne fantasier. Sprogvidenskaben har klarlagt, at de Jesusord, som Thomas har overøst os med til plagsomhed, aldrig er blevet sagt af Jesus eller andre på hans tid. Epistemologien (erkendelsesteorien) har klarlagt vore nuværende grænser for forståelse, men også hvordan vi kan overskride disse grænser, f.eks. ved hjælp af matematik.

Grænserne for menneskelig viden udvides med utrolig hast, og enhver, der hænger fast i gamle religiøse dogmer) sakker mere og mere agterud. Religiøs tænkning har vist sig at være en af de største hindringer for en fredelig og stabil verden og for en bedre fordeling af vore ressourcer.

Så det er ikke kun fordi jeg er ateist og forsker i tværfaglig kommunikation, at jeg opponerer mod religiøs missionsvirksomhed og angreb på videnskaben. Det er et spørgsmål om vore efterkommeres overlevelse, som jeg gerne vil yde et beskedent bidrag til.

Jeg er ikke blind for, at religion for nogle mennesker kan være et gode. Du ser mig aldrig kritisere de debattører, som troen har gjort til fredelige og positive mennesker, som f.eks. Esther, RoseMarie og Jan. Jeg har heller aldrig anfægtet din oplevelse med ikonen, som blev din personlige redning, men din negative indstilling overfor mig og alle andre rationelt tænkende debattører råber på kritik.

Prøv at tage de farvede briller af, Arne, og se mig som jeg virkelig er. Det vil både du og debatten få det bedre med.

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 06/09/2010 18:29

Ole, dine løgnagtige udgydelser i chatten er perverse.

Og dine krav til andre om at de på den ene side skal dokumentere:

* At de taler sandt (for ellers er du berettiget til at kalde dem en løgnhals).

Og på den anden side skal dokumentere:

* At du lyver (for ellers er de ikke berettigede til at kalde dig en løgnhals).

...Viser et intellekt, der enten er underudviklet eller ødelagt.

Eller er det dit krampagtige ego, der laver ged i din hjerneaktivitet, siden du ikke kan fatte, at de samme krav gælder for dig som for andre? ler

engel
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 06/09/2010 19:38

Hej Ole.

Ja, så har jeg jo forstået dig ret!

Og så er din "aksiomatiske konstatering" (som jo overhovedet ikke forklarer noget som helst om det spørgsmål, du svarer på: Hvorfor verden ER): Verden ER som den er. - så er den da for mig at se ikke meget anderledes i valør end Gustav Wieds: Måner har den farve, måner skal have.

Du nævner dét, vi kalder tyngdekraften.
Det gi'r mig anledning til at svare på dine ofte gentagne påstande om, at jeg ikke har respekt for videnskab.

Lad mig slå fast én gang for alle:
Der er intet i naturvidenskaben, jeg betvivler - udover den tvivl enhver videnskabsmand (m/k) i henhold til videnskabsteorien nødvendigvis må have.

Så vidt jeg har forstået, er der i øvrigt for tiden to teorier om tyngdekraften - dels fra relativitetsteorien og dels fra kvantemekanikken, hvor sidstnævnte forskning vist nok endnu ikke har fundet den partikel, som vist kaldes gravitonen, og som kan bekræfte kvantemekanikkens teori om gravitationskraften (Ret mig gerne, hvis der er en afklaring).

Det viser to ting, synes jeg.
Videnskaben er dybt imponerende, men selv om den gør kolossale fremskridt, mangler den stadig meget.

Og du tror vel heller ikke på, at videnskaben nogensinde vil kunne svare på mit spørgsmål om, hvordan det er gået til, at verden ER? blinker

Eller gør du?

Når jeg taler om tro, så handler det om det område, hvor vi ikke har viden (eller rettere ikke har teorier, der indtil videre har vist sig pålidelige).
Der er derfor ikke for mig nogen konflikt mellem viden og tro.

Nu er jeg ikke så begejstret for begrebet tro, og jeg har ofte nok skrevet, at jeg ikke tager etablerede religioners dogmer og forestillinger bogstaveligt - på samme måde som jeg heller ikke tager eventyr bogstaveligt (Den Jesus, du omtaler, ved vi jo end ikke med nogen sikkerhed, om han overhovedet har eksisteret).

Men jeg har jo mine oplevelser af verden, som jeg i dialog med Treram fandt frem til at kalde, at verden er et mirakel (tak for det Rumi) og et mysterium (jeg har i dialogen med Treram præciseret, hvordan jeg forstår/anvender de to begreber).

Din oplevelse er jo så - forstår jeg - en "aksiomatisk konstatering".

Og hvorfor skulle dét være et problem, at vi oplever verden forskelligt.
Du missionerer vel ikke din oplevelse? - jeg heller ikke smiler

Jeg holder heller ikke min kæft blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 07/09/2010 04:52

Kære Arne.

Du stiller det ultimative spørgsmål om altings eksistens, et spørgsmål som der endnu ikke kan gives et endeligt svar på. Mit svar indeholder blot konstateringen af, at universet har en eksistens, og at denne eksistens giver sig til kende for os ved en blanding af fælles erfaringer og personlige opfattelser (læs; fysiske sansemæssige perceptioner).

Du kalder det et mirakel - et ord der dækker over noget, der strider imod naturlovene - men det gør universet ikke. Det opfører sig, så vidt vi kan konstatere, i overensstemmelse med faste regler, hvoraf vi har afdækket de fleste af dem, der vedrører vores sanseverden, og dermed også vor tankeverden. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke eksisterer fænomener, der ligger udenfor vores firedimensionale oplevelsesrum.

Kan vi erkende noget, der ligger udenfor vor fatteevne? Ja, Arne, det kan vi da. For eksempel sætter matematikken os i stand til at fatte både makroskopiske og mikroskopiske afstande, og den sætter os i stand til at fatte, at universet kan have flere dimensioner end de fire, som vi oplever. Vi er ikke stødt på nogen grænser for udvidelse af vores opfattelser, så derfor er der ikke belæg for at tro, at videnskaben ikke en dag vil kunne give et endeligt svar på ethvert reelt spørgsmål, som vi kan finde på at stille.

Sproget er et dårligt redskab til at stille spørgsmål med, for dets opbygning (semantiske konstruktion) muliggør paradokser (læs; selvmodsigelser). Men universet indeholder ingen paradokser. De ligger alle i vore sproglige formuleringer af fænomenerne.

Et godt eksempel er komplementaritet. Er en partikel et lille afgrænset område eller en bølgefunktion der omfatter hele universet? Vi kan konstatere, at partiklen er begge dele, men denne kendsgerning er for os et sprogligt paradoks. Derfor måtte Bohr konstruere et nyt ord for at beskrive dette fænomen. I almindelighed opfattes komplimentaritet som et både/og, men jeg foretrækker at benævne det et hverken/eller. Partikler eksisterer ikke i virkeligheden. Det gør kun partikelegenskaber og bølgeegenskaber. Dem kan vi imidlertid begge måle og indsætte resultaterne i brugbare forklaringsmodeller.

Denne indirekte forståelse er grundlaget for al vor avancerede teknologi, og i takt med at denne forståelse øges, gør vi os i større grad til herrer over vore omgivelser. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi kan gå de mytiske guder i bedene og skabe nye livsformer.

Der findes skam mange flere end to teorier om tyngdekraften, men det kræver et kendskab til højenergifysik at forstå baggrunden for dem, så det vil føre for vidt at komme ind på dem her, da de bl.a. omfatter flerdimensionale rumtidskontinua. I CERN er det mere Higg's partiklen, de leder efter for at udfylde hullet i Standardmodellen.

Mens videnskaben ikke ser nogen fremtidige grænser for forståelse og brugbare forklaringer, så gør religionerne det til overflod, ved at opfinde primitive slutforklaringer og erklære, at kun guderne kan forstå resten. Heri ligger også grundlaget for at kalde dig religiøs, Arne, for du har jo samme holdning som gudetilbederne, at der er fænomener, vi aldrig vil kunne forklare. Din respekt for videnskaben rækker kun bagud.

Den begrænsning, som du her pålægger dig selv, Arne, projicerer du så over på ateister og rationelle tankegange, og kalder dem for begrænsede i forhold til de troende. Men det er dig selv, Arne, der savner dimensioner i din tankegang. Ateister har plads til det hele, også til forståelsen af religioners indsnævring af tankevirksomheden.

Videnskab handler om at stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, og så undersøge de mulige svar. Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det. Lige nu må vi nøjes med at konstatere verdens eksistens og nøje os med at undersøge de mest relevante fænomener. Men visionære forskere ser ikke som du nogen grænser for udvidelsen af den menneskelige forståelse.

Om du forstår noget af dette, kan jeg have en vis tvivl om. Du har i hvert fald hverken forstået mig eller Gustav Wied. Selv om de to sætninger har semantiske fællestræk, er deres valør helt forskellig, når konteksten tages i betragtning. Wied's sætning handler ikke om månens farve, men skal beskrive konflikten mellem en stivnet verdensopfattelse og en fordomsfri iagttagelse af fakta. Eller med andre ord, konflikten mellem det religiøse og det videnskabelige verdensbillede.

Mvh

Ole Bjørn engel


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 07/09/2010 10:21

Hej Ole.

Dit svar indeholder for mig ikke meget nyt - bortset fra endnu en påstand om mig (og noget mere, som jeg kommer til senere):
Citat:
Din respekt for videnskaben rækker kun bagud.

Det er vel, hvad du får ud af mine ord, som var:
Citat:
Videnskaben er dybt imponerende, men selv om den gør kolossale fremskridt, mangler den stadig meget.
Og du tror vel heller ikke på, at videnskaben nogensinde vil kunne svare på mit spørgsmål om, hvordan det er gået til, at verden ER?
Eller gør du?
"kolossale fremskridt" er da vist ikke "bagud" blinker

Samtidig undlader du her at besvare mit spørgsmål i citatet.

Du giver ganske vist en slags svar, når du skriver:
Citat:
Vi er ikke stødt på nogen grænser for udvidelse af vores opfattelser, så derfor er der ikke belæg for at tro, at videnskaben ikke en dag vil kunne give et endeligt svar på ethvert reelt spørgsmål, som vi kan finde på at stille.
men dér har du jo, ret så behændigt, indbygget en "kattelem" - eller rettere to - idet du forbeholder dig retten til at afgøre, hvad der er reelle spørgsmål samt hvem, der må stille spørgsmål (Det ku' paven i Rom da ikke ha' gjort meget bedre, selv om det da vist egentlig er hans "boldgade" blinker ).

Men så skriver du længere nede i dit indlæg:
Citat:
Videnskab handler om at stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, og så undersøge de mulige svar. Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det. Lige nu må vi nøjes med at konstatere verdens eksistens og nøje os med at undersøge de mest relevante fænomener. Men visionære forskere ser ikke som du nogen grænser for udvidelsen af den menneskelige forståelse.
Det lyder jo forjættende - og det ville være fantastisk og vidunderligt, synes jeg, hvis det holder stik, men det er jo ikke noget, du ved; det er noget, du tror.

Og det ser for mig ud som en religiøs tro på fornuft og videnskab.
Væk med guderne - ind med fornuften - den tror vi på blinker

Desværre ligger de forjættende svar, skriver du, så langt ude i fremtiden, at der endda er tvivl om, hvorvidt menneskene eksisterer til den tid - og hvad skal vi så gøre i mellemtiden?
Ydmygt afvente, at videnskaben finder svar - engang, når vi for længst er døde?

Og hvorfor dét?

"Videnskaben har nu engang den hastighed i sin udvikling, den har." - ville Gustav Wied nok ha' formuleret det smiler

Men jeg lever altså her og nu og må træffe mine valg om mit liv på det grundlag, jeg har - og kan ikke vente på en fremtidsprofeti - og det gør jeg så, træffer mine valg, idet jeg bruger alt, hvad jeg kan finde af hjælpemidler - som mennesker jo for resten altid har gjort smiler

Det må du for mig gerne kalde religiøst, det er ikke et skældsord for mig (uanset etablerede religioners forfærdelige synderegistre).

Men hvem er egentlig mest religiøs?
Dem, der tror på guder - eller dem, der tro på videnskabens evner engang langt ude i fremtiden.

Begge dele er jo tro - og ikke viden.

Jeg tror ikke på guder, og jeg tvivler på at menneskers videnskab kan nå det, du påstår, angående bl.a. mit elementære spørgsmål - som mennesker jo altid har stillet sig smiler

Og her kan jeg hverken bruge guder eller videnskab til andet og mere end idéer.

Det er så på den baggrund, jeg oplever verden, som jeg gør - her og nu - og lever smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 07/09/2010 12:20

Kære Arne.

Du vil med djævelens vold og magt gøre videnskab til en trossag på linie med religion. Det eneste, du opnår, er at afsløre din manglende indsigt i sproget.

Tro er et flertydigt ord, og i den stærkeste betydning (den religiøse) dækker det en urokkelig overbevisning uden en naturvidenskabelig begrundelse. I de svagere betydninger såsom antagelser, formodninger, forventninger o.lign. har det intet med religiøs tro at gøre, og det er disse betydninger videnskaben betjener sig af, når det drejer sig om ubekræftede forklaringer.

Hvis jeg siger: "Jeg tror, det bliver regnvejr i morgen," så har det intet med religion at gøre, og mit verdensbillede bliver ikke omstyrtet, hvis det viser sig forkert.

Videnskaben søger hele tiden bedre forklaringer. Religiøse klamrer sig til en påstået SANDHED, som de ikke vil fravige. Det er denne form for stædighed, der er baggrunden for den meste ufred i denne verden.

Det er også grunden til, at jeg kalder din debatform for ordkløveri. Du prøver ikke at forstå andre debattører. Du vil hele tiden søge at fortolke deres ord, så meningen passer med dine fordomme om dem. Som du selv udtrykker det, så er det din "ret" og du "vil ikke holde kæft."

Din ikonoplevelse er da smuk, og den har givet dig et ståsted i livet med en abstrakt tro på et kærlighedsprincip. Men den har ikke givet dig nogen forståelse for, hvad der rører sig i andre mennesker.

I den retning adskiller du dig ikke fra Thomas, så derfor er dit makkerskab med ham i antipatier fuldt forståeligt. Men bortset fra det, har I hver især isoleret jer i jeres egen lille subjektive verden.

Derfor nytter det ikke rigtigt, at søge at forklare jer noget. Når der ikke er vilje til at forstå andre og udvide sit eget verdensbillede, er der heller ingen vej, og alle jeres forsikringer om "kærlighed" klinger hult i andre debattørers ører. Selv om dit sprog er pænere end gadedrengen Thomas', er stridbarheden og påståeligheden den samme.

Men der er sikkert andre her, som vil finde denne debat lærerig, så helt har det ikke været spild af tid.

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 07/09/2010 14:23

Hej Ole.

Det er nogle ganske alvorlige misforståelser, du gør dig skyld i, synes jeg.
Citat:
Du vil med djævelens vold og magt gøre videnskab til en trossag på linie med religion.
skriver du til mig.
Kan du virkelig ikke skelne mellem, hvad videnskab faktisk præsterer, og så din påstand om, eller tro på, hvad den vil kunne præstere - engang i fremtiden? blinker

Din påstand om videnskabens fremtidige muligheder er jo en ren trossag - det er selve videnskaben ikke - heller ikke for mig:
Citat:
Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det.
skrev du!

Amen - pas på trinet blinker

Så skriver du:
Citat:
Tro er et flertydigt ord, og i den stærkeste betydning (den religiøse) dækker det en urokkelig overbevisning uden en naturvidenskabelig begrundelse. I de svagere betydninger såsom antagelser, formodninger, forventninger o.lign. har det intet med religiøs tro at gøre, og det er disse betydninger videnskaben betjener sig af, når det drejer sig om ubekræftede forklaringer.
hvis dét skal ta's for "gode varer", så er jeg i hvert fald ikke religiøs! smiler

Men hvad så med din åbenbart urokkelige påstand/tro på at videnskaben engang i fremtiden vil kunne spørge og svare, som du beskriver?
Dér passer du da meget bedre til din definiktion, end jeg gør blinker

Jeg har ikke nogen "urokkelig overbevisning" om noget som helst!
Jeg har en temmelig stærk overbevisning om, at naturvidenskaben fungerer godt dér, hvor den fungerer - og på de områder, hvor der ikke er noget at hente fra den kant, har jeg kun anelser, fornemmelser, følelser, intuitioner, som jeg end ikke vil driste mig til at kalde "antagelser".
Men siden jeg ikke har bedre, må jeg jo nøjes med dét.
Det er trods alt bedre end ingenting - i hvert fald for mig - og det gi'r mig nogle klare muligheder og inspirationer til, hvordan jeg vil leve mit liv.

Min Ikón-oplevelse har ikke givet mig et "ståsted", som du skriver - tværtimod, den har givet mig et startsted på en udvikling, som fortsætter og fortsætter - og jeg får stadig nye inspirationer, praktisk taget hver gang, jeg "falder til ro" i dette gamle ortodok kristne kirkerum.

En af de ting, jeg "lærte" - og som i starten overraskede mig - var at dogmer og forestillinger heller ikke i dén religion skal tages højtideligt og bogstaveligt, men snarere med samme inderlighed og kærlighed, som de fleste af os vel har til mange eventyr.

Det nytter ikke rigtig noget at forklare mig noget, der kan "udvide mit verdensbillede", skriver du.

Du har jo ikke rigtig noget - udover, hvad du allerede har berettet om?

Din forklaring om det, vi kalder tyngdekraften, synes jeg ikke er synderlig afklaret.
Jeg nævnte to teorier, du lagde flere til - og hvad er konklusionen?
Er der nogen?
Ikke fra dig - indtil videre blinker

Du ved meget om videnskab, skriver du ofte, og det betvivler jeg ikke.
Jeg synes også, jeg ved lidt, men det er begrænset, hvor megen tid, jeg bruger på det, og jeg anser det ikke nødvendigt at interessere mig for alle detaljer.

Men din påstand om, hvor meget videnskaben kan finde svar på, det er en ren trossag, som du ikke kan præstere belæg for.

Men OK - hvis du kan, så gør det dog!

Og blot sandsynligheder lever jo ikke op til dine ord:

"Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det."

M.v.h. Arne blinker
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 07/09/2010 16:30

Jeg giver op, Arne. Dette ordkløveri fører ikke til noget. Du vil ikke forstå, og det kan jeg ikke rokke ved.

Du finder ikke en eneste videnskabsmand eller ordbog, der vil betegne videnskab som tro. Derimod er det ret almindeligt, at fanatisk troende forsvarer deres tro med, at videnskab bare er en anden form for tro.

Det tilkommer nu ikke de fanatisk troende at afgøre, hvordan resten af menneskeheden skal opfatte de enkelte ord. Det har vi sprogforskere til at undersøge og afklare, og de er enige med videnskabsteoretikerne i, at tro (som religiøse mennesker opfatter ordet) ikke dækker videnskabelige aktiviteter.

Når du alligevel stædigt fastholder, at du har mere ret end alverdens videnskabsmænd og sprogforskere, så viser det kun, at du er ude af stand til at kommunikere med dem, og det vil så også sige, at du er ude af stand til at forstå deres sprog. Så når du sætter dig til dommer over, hvad videnskab er, så er dine domme baseret på din fantasi, og ikke på virkeligheden.

Jeg kan kommunikere med de fleste mennesker. Det har været mit erhvervsmæssige fag og objekt for hovedparten af min forskning gennem mere end et halvt århundrede, og jeg er i tilgift blevet fyrsteligt betalt for min ekspertise. Men ingen kan kommunikere med mennesker, der konsekvent benægter fakta, og fastholder deres "religion" hinsides al fornuft.

Du er urokkeligt fastlimet til dit "startsted" (læs; ståsted), og du nægter at blot prøve at flytte dig. Det er der så ikke noget at gøre ved.

Men tak fordi du har hjulpet mig med dette stykke anskuelsesundervisning. Det burde kunne hjælpe flere til at reflektere over, hvad begreberne tro såvel som fornuft og rationel tænkning egentlig dækker over.

Og det kan jo være gavnligt for en gensidig forståelse mellem de øvrige debattører.

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 07/09/2010 17:05

Du hænger på den Ole!

Du har fremsat en uvidenskabelig påstand/tro om videnskabens fremtidige muligheder, som du ikke kan underbygge blinker

Og så nytter det dig ikke at søge at pådutte mig, at jeg "vil betegne videnskab som tro".

Selvfølgelig vil jeg ikke det!

Du kan ikke komme udenom, at jeg præciserede med ordene:
Citat:
Din påstand om videnskabens fremtidige muligheder er jo en ren trossag - det er selve videnskaben ikke - heller ikke for mig -

Jeg forstår godt, du giver op.
Du har ikke andre muligheder.
Det er jeg ret sikker på, at enhver kan se blinker

Hvis der er nogen der "citatfusker" her, så har jeg et navn cool

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 07/09/2010 18:15

Citat Arne Thomsen:

"Når jeg taler om tro, så handler det om det område, hvor vi ikke har viden (eller rettere ikke har teorier, der indtil videre har vist sig pålidelige).
Der er derfor ikke for mig nogen konflikt mellem viden og tro."


Denne udtalelse vil du ikke kunne finde en eneste seriøs forsker, der vil sanktionere.

Videnskabelige teorier er ikke trossager, men forsøg på at opstille bedre forklaringer på konstaterede fakta. Det er essensen af det, vi betegner som videnskab.

Det bedste eksempel på dette er ateisten Einsteins svar, da han blev spurgt om, hvad følgen ville være, hvis hans relativitetsteori viste sig at være forkert. Han svarede med en metafor:
"Så har Gud et problem."

Så det er fortsat dig, Arne, der har det problem, at du hverken kan eller vil forstå videnskabens natur og dens sprog.

Konflikten mellem viden og tro er Richard Dawkins et ret klart eksempel på. Ellers kan du jo prøve at google dig frem til de mange TV-diskussioner mellem muslimske lærde og muslimske videnskabsmænd.

Tror du virkelig, at du kan overbevise nogen her om (bortset fra Thomas), at det er mig, der "hænger på den"?

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 07/09/2010 19:28

Du skriver (kopieret og sat ind):
Citat:
Citat Arne Thomsen:

"Når jeg taler om tro, så handler det om det område, hvor vi ikke har viden (eller rettere ikke har teorier, der indtil videre har vist sig pålidelige).
Der er derfor ikke for mig nogen konflikt mellem viden og tro."

Denne udtalelse vil du ikke kunne finde en eneste seriøs forsker, der vil sanktionere.

Videnskabelige teorier er ikke trossager, men forsøg på at opstille bedre forklaringer på konstaterede fakta. Det er essensen af det, vi betegner som videnskab.
Næh - selvfølgelig ville ingen seriøs forsker arbejde sådan, det ville da være det glade vanvid blinker

Men nu har det næppe helt undgået din opmærksomhed, at der ud over forskerne også på denne klode findes ganske mange andre mennesker - vel en 6-7 milliarder, som ikke er forskere, men som prøver at finde ud af at leve deres liv.
Det er dem, jeg taler om, og ikke videnskabelig metodik.
Og det vidste du jo godt - ikke? blinker

For os mange mennesker (der jo ikke stirrer os blinde på forskning alene) er der jo den mulighed at vælge mellem "åben mund og polypper", der hvor vi mangler viden, og så at gøre os forestillinger om de ubesvarede spørgsmål.

Mon du har fattet det nu? (og mon ikke du har gjort det hele tiden, men blot søger at undvige ved bevidst at misforstå) blinker

Du er nu pludselig totalt tavs om din uvidenskabelige og uunderbyggede påstand:
"Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det."

Men her er du jo også havnet i samme "religiøse" situation, som Simon, der også påstår at vide noget, hvor der ingen viden er blinker

Dén slipper du ikke ud af igen blot ved at skifte emne cool

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 08/09/2010 01:33

Hvad får dig til at tro, Arne, at du kan udtale dig på vegne af verdens befolkning. Er det fordi du har rejst en masse, og arbejdet i mange lande, og sat dig ind i deres sprog, deres religioner og deres livssyn?

Eller er det fordi, din fantasi får dig til at tro, at mennesker verden over ligesom du søger efter et svar på "verdens væren"?

Det gør de ikke, Arne. Langt de fleste af dem er overbeviste om, at verden blev til helt som deres religion har beskrevet, og deres daglige gøremål levner dem hverken tid eller energi til at beskæftige sig mere med så ligegyldigt et spørgsmål. Den luksus er forbeholdt filosoffer, kosmologer og velnærede pensionister med forståelsesproblemer.

Men du har endnu engang dokumenteret, at en debat med dig er nytteløs, for du vil ikke rokke dig en tomme fra dit synspunkt, uanset hvilke fakta du bliver præsenteret for. I stedet tyr du igen til meningsløst ordkløveri og emneskift.

Nej, Arne, jeg er ikke "pludselig tavs" om min velovervejede og velbegrundede udtalelse. Jeg står ved hvert eneste ord, jeg skriver. Det er din fortolkning af det, der er helt forkert. Det er igen din manglende forståelse og respekt for videnskaben, der gør dig blind for de fakta, som videnskaben arbejder ud fra.

Endnu engang: Vi vil aldrig blive i stand til direkte at fatte de fænomener, der ligger udenfor vor snævre firedimensionale sanseverden. Men det betyder ikke, at vi aldrig bliver i stand til at give brugbare forklaringer på dem. Det har vi gjort siden Galilei's tid, og grænserne for vor forståelse flyttes hver eneste dag.

Du er som den amerikanske direktør for patentkontoret, der i 1890'erne tog sin afsked med den begrundelse, at alt væsentligt nu var opfundet, så der ville ikke ske mere af betydning på dette område.

Men i dag inddeler kosmologer mulige intelligente teknologiske civilisationer i universet i 3 klasser: De, der kan manipulere planeter, de, der kan manipulere solsystemer og de, der kan manipulere galakser. Vi er endnu ikke nået til første trin i den klassifikation. Som du ser accepterer videnskaben ikke grænser for dens fremtidige formåen.

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 08/09/2010 07:23

"Jeg tror ikke på guder, og jeg tvivler på at menneskers videnskab kan nå det, du påstår, angående bl.a. mit elementære spørgsmål - som mennesker jo altid har stillet sig".

- Du stiller jo ikke elementære spørgsmål! Du tror derimod du forklarer noget om universet med poetiske begreber du har hentet fra netop religiøse trosanskuelser/tankebygninger, der er så pivåbne for misforståelser at du derved tilfører endnu flere problemer. Hvad skal vi bruge den slags til Arne, ikke mindst, hvad fanden er det for en begrundelse at anvende til beskrivelse af 'noget' hvorom du intet ved? ;)


mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 08/09/2010 07:24

For sidste gang Ole.

Citat:
Vi vil aldrig blive i stand til direkte at fatte de fænomener, der ligger udenfor vor snævre firedimensionale sanseverden. Men det betyder ikke, at vi aldrig bliver i stand til at give brugbare forklaringer på dem. Det har vi gjort siden Galilei's tid, og grænserne for vor forståelse flyttes hver eneste dag.
betyder det, at du tilbagekalder:
Citat:
Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det.
?

Man skal vist være mere end almindelig "fleksibel" for at kunne opretholde begge påstande - som jo i øvrigt begge er uden ethvert belæg, og snarere ligner profetier fra religionernes verden blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 08/09/2010 07:35

"Man skal vist være mere end almindelig "fleksibel" for at kunne opretholde begge påstande!".

- Så begriber du ikke hvad du besvarer!

At vi udfra vores grundlag, næppe vil være istand til at besvare hvad vi må betragte som komplekse spørgsmål der overskrider vores viden indenfor et hvilket som helst fagområde, indebærer ikke at mennesker ud i fremtiden vil opfatte samme spørgsmål som komplekse, idet viden (som jo er en selektiv proces) længere ud i fremtiden netop vil danne grund for indsigter vi slet ikke har udsigt til i vor samtid. Det gør bestemt ingen i vor samtid dumme. Ligesom vi står på skuldrene af vor fortid, vil de stå på skuldrene af deres og så fremdeles. Hvorfor er dét så kompliceret for dig at forstå, og hvorfor fordumme forskning ud i fremtiden med tilbagerettet blik?

Men hvad skal nogen bruge dine "idéer" til, du præsenterer jo ingen for en ny viden med tilbagerettet blik, vel?

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 08/09/2010 07:51

"Alt, hvad du siger, kan vendes mod dig selv".

- Det samme gælder dig selv - hvorfor konklusioner jo ikke mister deres værdi som korrekt beskrivelse af din adfærd, blot fordi du vender dem rundt.

Din interesse for det private har altid vist sig større end din interesse for debat, hvorfor vi stadig har tilgode at se et indlæg fra din hånd der tilfører debatter en kvalificeret refleksion der begrænser sig til temaet, og ikke dem der debatterer.

mvh
Simon
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 08/09/2010 09:36

For sidste gang, Arne ...

Din sprogforståelse er yderst mangelfuld for en akademiker, så jeg skal endnu engang klippe ud i pap det, som du nægter at prøve på at forstå.

Jeg skrev om fænomener udenfor vor fatteevne:
"Men det betyder ikke, at vi aldrig bliver i stand til at give brugbare forklaringer på dem."

Vi kan ikke fatte, at tiden afhænger af relativ hastighed og og tyngdefelter, men vi kan give en brugbar forklaring på tidens opførsel, så derfor kan vi konstruere en GPS som virker. Vi kan ikke fatte atomare størrelser og komplementaritet, men vi kan give en brugbar forklaring, som sætter os i stand til at forudsige elementarpartiklernes opførsel, så vi kan spalte atomer og beskrive processer i stjerners indre millioner af lysår fra os, beskrive universets udvikling siden Big Bang, o.s.v. o.s.v. o.s.v.

Nej, selvfølgelig tilbagekalder jeg ikke ...
"Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det."

Er du blind! Jeg har jo netop skrevet, at jeg står ved hvert eneste ord, og ovennævnte sætning er ikke i modstrid med noget, jeg tidligere har skrevet. En besvarelse er ikke nødvendigvis en ultimativ sandhed, hvad dine egne besvarelser til fulde understreger.

Mennesket af i dag er ikke slutproduktet på en 3,8 milliarder års udvikling. Det er blot et stadie på vejen. Dyreverdenen besidder sanser, som hos os ville blive betragtet som paranormale. Det er tænkeligt at den genetiske forskning en gang i fremtiden vil udvikle gensplejsningsteknikker, der både gør os mere intelligente (hvad det så end er) og udvider vores fatteevne. Derfor medtog jeg vore "arvtagere".

At stille et spørgsmål og besvare det indikerer ikke ultimative sandheder. De findes måske slet ikke i vores betydning af begrebet. I videnskaben søger vi efter "brugbare forklaringer". De kan nemlig i stigende grad gøre os til herrer over naturen og over vores egen udvikling.

Kun begrebsfilosoffer og religiøse mennesker spilder tiden med at søge efter ultimative sandheder. De første gør det i sproget, som er et uegnet værktøj. De sidste gør det i fantasien om "himmelske og hellige kræfter" som der ikke er belæg for at antage eksistensen af i hele det kendte univers.

Din ikonoplevelse har måske reddet dig ud af en livstruende depression, men prisen har åbenbart været, at den har udelukket dig fra en brugbar forståelse af andre menneskers tankeverden, og har gjort dig til et af de mest knarvorne individer, jeg er stødt på i nogen debat. Du leder konstant efter ting i indlæggene, som du kan brokke dig over, og ignorerer resten.

Prøv til en afveksling at forstå, at der er en verden udenfor din egen tankeverden, og at den ikke nødvendigvis er ringere.

Tværtimod!

Mvh

Ole Bjørn engel

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 08/09/2010 09:50

Simon, forhold dig sagligt. Din begrebsbrug er allerede blevet problematiseret, og dette må du tage til efterretning.

Derudover kan dine smædeskrivelser vendes mod dig selv:

Din interesse for det private har altid vist sig større end din interesse for debat, hvorfor vi stadig har tilgode at se et indlæg fra din hånd der tilfører debatter en kvalificeret refleksion der begrænser sig til temaet, og ikke dem der debatterer.

Derfor: Forhold dig til dine påstande, som er blevet udpeget for dig - samt til din begrebsbrug som er blevet problematiseret.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 08/09/2010 11:19


Sikke dog en gang personangreb, Thomas, og ud over at det som sædvanligt er løgnagtigt, har du også fyldt det med fremmedord, som du dårligt forstår betydningen af.

Så drop din problematiske brug af begreber, og vis os i stedet noget dokumentation af dine påstande om, at Jesus var vegetar og afholdsmand, og at han talte dansk, som fremgår af de Jesu-ord, du har overøst os med.

For et par dage siden efterlyste jeg nogen, som troede på dine løgne, men ingen har meldt sig endnu, så det er kun rimeligt, at du får denne chance for at rehabilitere din troværdighed.

Hold dig nu til sagen i din dokumentation, for dine personangreb er der jo aldrig noget kød på. De afslører mest om dig selv.

Og please, ikke mere af dit gadedrengesprog. Det hører ikke hjemme her.

Mvh

Ole Bjørn engel


Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 08/09/2010 13:18

"Sikke dog en gang personangreb, Thomas"

- At bede nogen om at forholde sig sagligt er sandelig ikke et personangreb. Men dine skriverier - heriblandt en påbegyndelse af en hel tråd - hvor du skriver om en person, du forsøger at latterliggøre, dét er personangreb.

"Så drop din problematiske brug af begreber, og vis os i stedet noget dokumentation"

- Både Arne og jeg har bedt dig om at dokumentere dine påstande (også påstande om andre personer) - du har masser at kaste dig over.

Dine ynkelige personangreb minder om bøllen i skolegården; vi andre er for længst gået ud, men bøllen står stadig tilbage og råber. Dine løgnagtige udtalelser om din status som forsker, hvor du har behov for at fortælle, at du er blevet "betalt fyrsteligt", understreger dit behov for en anerkendelse, du aldrig har fået.

Ta' dig sammen, (gade)dreng.

engel
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 08/09/2010 16:09


Hvad er den af, Thomas. Hvorfor denne skræk for at dokumentere dine påstande, og i stedet altid at stille modkrav?

Hvordan er det nu, du plejer at sige? Gælder de krav, du fremsætter, kun for andre og ikke for dig selv?

Det er altid en fornøjelse at afsløre din løgnagtighed og inkonsekvens. Det er undvigemanøvrer som dit seneste indlæg, der sætter din manglende troværdighed i relief. Gadedrengesproget viser yderligere din hjælpeløshed og uformåenhed.

Du har ingen meningsfæller her, Thomas, og ingen der tror på dine løgne, for du er blot en selvglad debatterrorist, der ovenikøbet er for stor en kujon til at registrere dig og stå ved dine meninger, men de er nu heller ikke fem potter pis værd.

Dit mesterskabspraleri er af samme skuffe. Du hverken kan eller vil dokumentere det, for det eneste mesterskab, du aspirerer til, er et mesterskab i hykleri, men selv her er du en let gennemskuelig amatør, for ingen tror på dit hykleri om kærlighed.

Du prøver tit at stive dig selv af ved at sige "vi", men det er jo blot "pluralis majestatis". Du er helt alene, Thomas, og der er intet majestætisk ved dine konstante tilsvininger af andre debattører.

Jeg har skam sympati for alle de debattører, jeg er uenige med, undtagen for dig. De tilfører trods alt debatten nogle synspunkter, der er værd at diskutere, men din uærlige opførsel gør dig ikke fortjent til nogen form for sympati, for du tilfører ikke denne debat noget som helst af værdi. Trist for dig, at du ikke kan se det selv. Du ligger, som du har redt.

Ole Bjørn :o)

P.S. Bjørne er omnivore, d.v.s. altædende, men det, der smager dårligt, spytter vi ud igen. griner

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 08/09/2010 17:43

Hej Ole.

Tre ting:

1.: Din påstand om, at min "ikonoplevelse" måske har reddet mig ud af en livstruende situation, viser mig, hvor lidt du har fattet.
Jeg var indstillet stort set som dig inden.
Det er jeg stadig, men nu har jeg i tilgift et supplerende og bredere syn, som jeg er lykkelig for, men som det nok uden tvivl ville være spild af kræfter at søge at forklare dig, idet det nok ikke af nogen vil kunne beskrives rationalistisk - og det synes jo at være det eneste "sprog", du forstår.

2.: "Begrebsfilosoffer spilder tiden -" osv.
Det viser mig, på hvilket niveau af indsigt, du befinder dig - også m.h.t. videnskabens grundlag.

3.: Du fastholder:
"Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det."
Det viser mig din uvidenskabelige holdning til videnskabens muligheder.

Jeg er ikke psykiater, men med det forbehold, ser det alligevel ud for mig, som om du lider af, hvad i daglig tale kaldes storhedsvanvid.

Under alle omstændigheder fremsætter du her påstande om, at du har en viden, som det er soleklart, at intet menneske har (ligesom Simon gør).

Det fører mig uundgåeligt til den konklusion, at du for mig ikke er kvalificeret til en dialog.

Dertil kommer, at jeg ikke kan få øje på, at du bidrager til debatten med noget som helst af værdi.

Jeg lukker derfor fra min side min dialog med dig - og glæder mig over ikke længere at skulle sidde og frasortere dine evindelige næsvisheder smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 08/09/2010 19:13


Du har aldrig tilnærmelsesvis været indstillet som mig, Arne, og jeg vil aldrig blive indstillet som dig.

Visse ting er det muligt at spå om med held. Det er denne evne, som har sat mennesket i stand til at frigøre sig fra en tilfældig skæbne, og gjort det muligt for os at rette blikket mod stjernerne og gøre rummet til vor fremtidige legeplads.

At "sætte blade på nælder" mestrer vi allerede i dag.

Mvh

:o)

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 08/09/2010 20:39

"Hvad er den af, Thomas. Hvorfor denne skræk for at dokumentere dine påstande, og i stedet altid at stille modkrav?"

- Hvad er den af, Ole? Hvorfor denne din skræk for at dokumentere dine påstande, som er blevet udpeget for dig i dagevis? Skulle du ikke tage at gribe i egen barm?

- I denne tråd er dine påstande endnu ikke blevet dokumenteret - dine undvigemanøvrer står derimod sort på hvidt ler

"Det er altid en fornøjelse at afsløre din løgnagtighed og inkonsekvens."

- Det er altid en fornøjelse at se, hvordan du undviger og i stedet begynder at tale løgn om dine meddebattørers troværdighed.

"Du har ingen meningsfæller her, Thomas"

- Snøft...

"men de er nu heller ikke fem potter pis værd."

- Hov hov, nu ikke det gadedrengesprog - må vi så få lidt saglig debatteknik?! ler

"Dit mesterskabspraleri er af samme skuffe."

- Er du sød at fortælle mig, hvor jeg har talt om "mesterskab"? blinker

- Ole dog, du gør jo, hvad du plejer: Fordrejer din modparts ord ler Jeg sagde "mesterspiller" (er denne din fordrejning et af dine retoriske, men meget gennemskuelige, kneb, eller bekræfter du blot, at du intet aner om skak, siden du sidestiller 'mesterskab' og 'mesterspiller'?) - og nej, selvfølgelig får du ikke lokket mit efternavn frem... ligesom du heller ikke ønsker at fremstå med dit fulde navn.

"Du er helt alene, Thomas"

- Snøft... ler Ole viser os, hvad der er hans egen skræk blinker

"Jeg har skam sympati for alle de debattører, jeg er uenige med, undtagen for dig."

- Snøft... ler ... Jeg behøver ikke din sympati, Ole, ligeså lidt som jeg føler behov for sympati fra en loppe, der end ikke har lært at gø.

Forhold du dig nu hellere til de påstande, som du endnu mangler at dokumentere.

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 09/09/2010 15:06

Stadig din samme væven rundt i dine egne følerier for debattører, men ingen substans der er værd at snakke om. Du forstår ikke, at det du tilfører debatter er uinteressant.

Hvad Arne angår, har heller ikke han præsenteret et 'andet syn', dvs. noget der ikke før er set, der har enkelt intet alternativ været til det bestående, da slet ikke til solide beskrivelser af vores verden i videnskabelig forankring. Arne væver ligesom du rundt i forestillinger bygget på gamle religiøse meningsindhold, og med henvisning til fx. din mytomane forståelse af hvad bevidsthed er drejer sig om, da kommer heller ikke du udover at indse din forgængelighed med dén kurs. Og hvad alle dine gamle jesusanalogier angår, har heller ikke de en substans der er værd at skrive hjem om - for folk forstår jo fint at nære kærlighed, men gør ikke kærligheden til en politisk korrekt standard ;)

Arne forklarer universet gennem myter, du selv forklarer mennesket igennem samme - den slags er der intet nyt i, så hvad er pointen med "et andet syn"?...det her virker som en omgang surmuleri, beklager ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 09/09/2010 16:34

"Stadig din samme væven rundt i dine egne følerier for debattører"

- Stadig dine påstande om andre debattørers 'indre liv', hver gang du tages med bukserne nede i din begrebsmanipulation og stilles kritiske spørgsmål til dine påstande samt får dine antagelser problematiseret.

"Hvad Arne angår"

...Så har han gjort det helt rigtige i at arkivere dine bestræbelser lodret. Det samme gjorde redaktionen på kristelig dagblads debatportal - og hvis du fortsætter med at være så langt ude for pædagogisk rækkevidde, som du hidtil har demonstreret, får du samme kolde skulder af mig.

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 09/09/2010 20:49

Det er så let at komme udover alt det pjat dér. Du svarer os bare på, hvad der reelt ligger af ny tankekraft i det du og Arne her har præsenteret os for - ordet er dit..? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 09/09/2010 21:33

Jeg kender ikke til at "forklare universet" - tværtimod - for mig er verden et et mirakuløst mysterium - og jeg kender heller ikke til myter, som jeg skulle bruge til en "forklaring", som jeg jo ikke indlader mig på smiler

Men jeg er interesseret i spørgsmål om viden og tro, og det er jeg vist ikke helt alene om blinker

Se f.eks.:
http://www.dr.dk/filosofi/artikler/fornuften.asp

Arne smiler
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 10/09/2010 15:49

Hej..

"Jeg kender ikke til at "forklare universet" - tværtimod - for mig er verden et et mirakuløst mysterium".

- Der er så meget du/man/vi endnu ikke ved så meget om, det gør ikke tingene i sig selv til mysterier, måske mere vores måde at tænke på. Det er denne interesse ud i at præsentere "mysterier" der undrer en del af os, og som erfaringsmæssigt knytter sig til menneskets egen evne til at fantasere virkelige fænomener ud i skyggen med en udpræget sans for det sensationelle, som igen giver det enkelte lille menneske en smule sol i den sociale ramme! At beskrive hvad man observerer og på denne baggrund bygge teorier der knytter sig til hypoteser fra spørgsmålsrækken, er helt forskellig fra det at fylde videnshuller med idéer fra ældre trosanskuelser der intet forholod har til noget observerbart - fx. tilbyder universet ikke observationer af de "gud-domme-ligheder" religionerne tilbød/tilbyder mennesker at forklare universet omkring dem ind i. Noget er m.a.o. galt, hvis man midt i videnskabelige arbejdsprocesser pludselig indfører spørgsmål til forhold der slet ingen objektive referencer har, hvorfor det man dér ville ende med at surre lidt rundt, ville være forestillinger der kun relaterer sig til menneskers fantasier om universet, og det er dér jeg mener dine tanker har rod, når du pludselig indfører gamle gudebegreber i forklaringsmodeller om universets natur og "væsen". Meningen med sådanne begreber har kun sin reference i en religiøs kontekst, hvilket du jo udmærket ved..;)

"Men jeg er interesseret i spørgsmål om viden og tro, og det er jeg vist ikke helt alene om".

- Nej, men det gør jo ikke troen til et attraktivt alternativ til viden, så uanset hvor indbydende man end måtte præsentere sine trosanskuelser om dit og dat, må de stå sin prøve i nærkontakt til det de menes at skulle beskrive. Man kommunikerer et alt for usikkert anskuelsesforhold gennem troen alene, troen på det stik modsatte har lige så stor forklaringskraft, hvorfor metoden forlængst har vist sig ubrugelig. Man forklarer ikke det kendte med det ukendte. Så hvorfor skal nogen ergo tro noget om "guddommeligheder" samt andre tankekonstruktioner, hvis ikke slige begreber har en egentlig referent udenfor "fødestuen", Arne...det er dét?

mvh
Simon
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 10/09/2010 19:50

Hej Simon.
Nu har vi fået beviser nok til at der ingen gud eksisterer, og den der er hovedleverandøren til dette bevis, er den katolske pædofile kirke, den katolske kirke som har en mængde store beviser på mirakler udført i kristendommens hellige stupiditet.

Den katolske kirke har masser af kanoniserede helgener, som er et bevis på hvad?? Bevis på en gud??

Havde der nu eksisteret en gud, vel og mærke en venlig og menneskekærlig gud, ville han næppe have overset alle de modbydelige overgreb på snart titusinder af uskyldige børn, så der findes ingen gud, det må stå ganske klart og alle mirakler er det rene fup og dem der tror andet bør have deres hoveder checket for "guddommelig" virus.

Så kære venner I behøves ikke at slås længere, men slå jer til tåls med at narrehatte paven ikke er stedfortræder for andet end for en flok sadistiske forbrydere, der forhåbentligt får deres velfortjente straffe, selvom nok mange slipper fri.

Så HURRA der findes ingen gud at stille sine bønner til, du står helt på egne ben og kan bede om hvad som helst stadigvæk og stadigvæk ikke blive hørt, den almægtige gud er en stor fis i en hornlygte, så nu må I så tage til takke med hjælp fra psykologer, som forhåbentlig for jer kan få jer ud af jeres gudesyndrom.

Hvornår så den danske statsautoriserede gud må opgive ånden, kan man kun håbe ikke vare så længe.
Men det sker nok ikke uden sværdslag og jeg stiller mig gerne til rådighed med et stort sværd.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 11/09/2010 09:53

Hej Treram.

I denne tråd, som blev startet af Anonym, og som vist er den længste nogensinde her på Trosfrihed.dk, og som hedder: Et andet syn, er forskellige "syn" blevet fremført.

Nogle mener at have viden om, at gud(er) ikke eksisterer - ja, du skriver jo selv ligefrem, at det er bevist.
Nogle fremfører noget i retning af, at (natur)videnskaben kan svare på alt - med tiden.
Nogle tror på eksistensen af gud(er), selv om de mennesker ikke gør sig ret meget bemærket i denne tråd.

Der er også andre "syn", som måske - groft sagt - kan sammenfattes i at de fokuserer på forholdet mellem subjekt og objekt (jeg tænker på Serotonin, Michael, Anonym og mig selv).

Men det er bemærkelsesværdigt, synes jeg, at de forskellige former for "syn" ofte fremføres meget kategorisk - egne synspunkter er de rigtige - de andres er forkerte, og flere mener endda, at andres synspunkter bør bekæmpes.

Dertil kommer - kan vi vist ikke komme udenom - at forskellen mellem viden og tro ignoreres.

Den viden vi har, og som vel kan siges at være, hvad (natur)videnskaben indtil nu har præsteret, er der vist ingen af os, der betvivler (også uanset, at den nok ikke seriøst kan kaldes absolut), men når vi kommer derud, hvor vi ingen viden har, så begynder "slagsmålet".

Nogle påstår, at de har viden, dér hvor de i virkeligheden kun har en tro, en antagelse, en formodning, en anelse, en intuitiv fornemmelse - eller hvad de nu vil kalde det.

Jeg fatter ikke, at nogen kan tage den slags "viden" alvorligt - jeg kan i hvert fald ikke blinker

Nogle bruger en masse kræfter på at nedgøre, hvad andre tror (tro på gud(er), tro på videnskab, tro på Nu'et, tro på indre harmoni osv.), men har ofte ikke selv noget, de tror.

Så er det, jeg undrer mig lidt.
Er der overhovedet nogen rimelighed i at nedgøre hvad andre tror, antager, eller fornemmer osv.?
Tro kan jo ikke modbevises - og selvfølgelig heller ikke bevises - hvordan kan man så sige, at noget er rigtigt og andet forkert?
Det kan man da ikke!

Ville det ikke være meget mere spændende at se fordomsfrit på andres idéer - lidt på samme måde som de fleste af os har det med f.eks. moderne billedkunst?
Noget siger nogle af os noget, andet gør ikke, men det betyder vel ikke, at vi vil forbyde de idéer i billedkunst, der ikke siger os noget, eller som provokerer os (som islamister, der vil forbyde et billede af deres profet med en bombe i sin turban) - eller gør det? smiler

(Misbrug af religiøse, politiske og andre idéer til undertrykkelse af mennesker er jo ikke herved godkendt)

P.S.: Ingen indlæg fra mig i kommende uge.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 11/09/2010 11:48

Hej Arne..

"Et andet syn, er forskellige "syn" blevet fremført.
Der er også andre "syn", som måske - groft sagt - kan sammenfattes i at de fokuserer på forholdet mellem subjekt og objekt (jeg tænker på Serotonin, Michael, Anonym og mig selv)".

- Såvidt jeg kan se, har vi bare set nogle meninger om menneskets intellektuelle kapacitet i fortiden, såvel som i nutiden og ud i fremtiden, hvor samtlige meninger egentlig bare knytter sig til et ældre metafysisk tankegods fra en kulturs religiøse interessekonflikter midt i en brydningstid, hvor imidlertid videnskaber med et hovsa vristede sig fri af den filosofi de udsprang fra og reelt har vist sig banebrydende for menneskets evner til at bygge nye kulturformer (med et naturligt nyt méme) på baggrund af en selektiv viden, der i stigende grad opløser gamle kulturtraditioner som naturligvis bringer udtryghed med sig ind i det sociale.
Det var derfor jeg forsøgte at henlede din opmærksomhed på den utryghed man kan føle, når grundfjeldet midt i udviklingsprocesser skrider under én, og hvor dine meninger om videnskabens begrænsninger med bagudrettet blik ingen mening giver. Menneskers evne til at skabe ny viden, afhænger jo ikke af gamle metafysiske aflukker, vel? Og det vi i vor samtid må se os begrænset af, siger intet om hvad fremtidens population må se sig begrænset af, og så fremdeles. Men her blir spørgsmålet ikke desto mindre vigtigt: hvad er det i de gamle værdisyn i religiøse kulturtraditioner, du mener kunne være af værdi for mennesker ud i fremtiden - du må m.a.o. have en grund til at fastholde spørgsmål fra en metafysisk kontekst der netop knytter sig til religiøse tankebygninger, Arne, og hvad er så denne begrundelse?

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 11/09/2010 12:19

Hej Treram..

"Den katolske kirke har masser af kanoniserede helgener, som er et bevis på hvad?? Bevis på en gud?".

- Kirken viser i hvert fald med al tydelighed, at sociale værdisyn bygget på gamle traditioner, ingen god målestok er, når det gælder løse menneskelige problemer i nutidens samfund, der forlængst har udviklet sig væk fra den politik kirkens traditioner blev opbygget under. Hvad vi idag måtte anse som hovedløs argumentation, anser den katolske kirke for særdeles relevans, for den begrunder altid synsvinkler udfra et grundfjeld af meningsbygninger adskillige hundrede år tilbage - fx. med henvisning til de helgener der opløftes som symboler for nutidens mennesker.

Kirkens gudesyn justeres nærmest ligesom andre religioner justerer deres - de bygger simpelthen bare verden omkring dem ind i de gamle gudesyn, og synes de ikke dén er længere ;) At den katolske kirkes etik kritiseres som en mistænkelig røverkule, ignoreres fuldstændig. Det eneste det gælder om dér er, at fastholde mennesker i et statisk grundsyn, for det havde åbenbart været så meget lettere, hvis mennesket slet ikke udviklede sig. Guderne ser jo heller ikke ud til ligefrem at udvikle sig ;)

Det er slet ikke vores opgave at begrunde guders ikke-eksistens. Den form for tænkning giver dels ikke guder evne til eksistens, og dels ikke gudetroen værdiindhold. Det er slet og ret nok at sige, at troen på guder slet ikke er forskellig fra troen på nisser, samt alle andre fænomener mennesker måtte tænke sig ind deres verdensbillede. Vi kan fint afvise guders evne til eksistens, al den tid evnen til eksistens slet ikke afhænger af hvad mennesker kan tro.

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 11/09/2010 13:21

Det er slet og ret nok at sige, at troen på guder slet ikke er forskellig fra troen på nisser

nej ikke som du stiller det op,

men seriøs interesse i at forstå teologi og menneskers fortsatte beskæftigelse med begrebet eller størrelsen "Gud"

vil straks nå frem til at troen på Gud intet har at gøre med troen på nisser.

For troen på nisser går ud på at man tror nisser eksisterer som en omverdens kendsgerning vi kan støde ind i som krokodiller i afrika fx,,,,,,

Men nøjagtig lige sådan er begrebet eller størrelsen "Gud" defineret ikke at være

Så dersom man beskæftiger sig med begrebet eller størrelsen (også eksistentiel størrelse i ens liv) "Gud" så er det pr def netop ikke at opfatte som du og andre konstant opfatter det (nisse eksemplet), derfor må jeres kritik ændre sig om I vil høres og tages seriøs som religionskritiker,,, jeres kritik rammer kun naiv folkereligiøsitet.

Så dig treram og dårekisten (dawkins) I må beslutte jer for hvem I taler til og hvorfor I vælger at score disse billige point ved kun at tale til den totalt naive folkereligiøsitet.

Gud er netop defineret ved ikke at eksistere som nisselignelsen indikere; men til trods herfor det gir mening at tale om "Gud" som "en størrelse" ("eksistentiale" fx der indgår i personlighedens kreative frie tilfældige udformning) der altså kan gøre sig gældende i eigenweltsk og mitweltsks forstand (men altså ikke eksisterende i umwelt).

Vi kan så sige at mennesket ikke udforme sin personlighed i en kreativ fri og tilfældig proces? Altså at skæbnen, og andre former for determinisme og andet udelukker at der findes en personlighedsudformning, hvor ordene "vi" og "jeg" gir mening. Hvis ordene, begreberne, størrelsen, "vi" og "jeg" gir mening i forbindelse med en kreativ og fri (og kun delvis tilfældig) personlighedsudformning, så vil dette "jeg" som vi sætter, magter at sætte, komme fra eller være faldet fra, fraskilt, noget der er ikke-jeg (altså Gud evt, alt efter temperament og hvordan man betegner det der sker når man skaber og vælger sig selv, begrænser sig selv for at blive lige netop den og den person (altså "Gud" kunne være de muligheder man skære fra i sine valg).

Dette var et forsøg fra min side på at se seriøst på hvad pokker det er begrebet eller størrelsen Gud dækker over.

Det dækker selvfølgelig over en virkelighed (kraft og personlig indflydelse der kan få mitweltske følger/konsekvenser) i folks liv, der ikke overhovedet på nogen måder skal skyldes at Gud i umweltsk forstand skal eksistere. Hvis Gud som dit nisse eksempel lægger op til skulle eksistere, da falder hele teologien sammen og de fleste troede menneskers virkelighed kollapser. Men hvis Gud ikke eksisterer i den forstand dit nisse eksempel lægger op til, kan der stadig være brug for teologi. Så alle dine bestræbelser (med at hverken nisser eller Gud eksisterer) styrker kun teologien og de forstandige troende's præmis.

Hvis Gud fandtes da ville al teologi falde til jorden. Det var netop den måde mange misforstod og stadig misforstår kristendommen som om Jesus er Gud og Gud dermed eksisterer og har eksisteret. Men der siges at Gud er Jesus og eventuelt at Jesus både er Gud og menneske. Hvilket kan oversættes og relateres på utallige måder til mit liv, som betydende at jeg både består af Frihed (altså ånd) og nødvendighed. Sådan har den kørt i kontinental europæisk filosofi stensikkert uden at ryste på hånden siden Kant fx.

de allerhelvedes kærligste hilsner HansKrist.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 11/09/2010 13:47

Filosoffer ynder at påvise, at alle tidligere filosoffer tog fejl, og at de selv har fundet "sandheden" eller i det mindste den rigtige forklaring.

Hvis man maler en pyramides sider i hver sin farve, vil personer anbragt ud for siderne hævde, at de kender pyramidens farve. Personer anbragt ud for hjørnerne vil hævde, at pyramiden er tofarvet. Kun den, hvis synspunkt bevæger sig, vil forstå, at pyramiden har lige så mange farver som den har sider. Men det kan han næppe overbevise de "fastsiddende" om.

Mvh

:o)

Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 11/09/2010 15:02

"Det er så let at komme udover alt det pjat dér."

- Nå, hvad er så problemet - se dog at komme videre mand blinker

"Du svarer os bare på, hvad der reelt ligger af ny tankekraft i det du og Arne her har præsenteret os for"

- Det, der ligger af nyt, er det, at vi er gået i kødet på dine påstande, begrebsmanipulation o.a. retorik, samt at du tillægger dine meddebattører noget, der ikke er deres... m.a.o. har vi givet dig en håndsrækning til at forny din argumentation (som hidtil faktisk er ikke-argumentation), så den overskrider den kritiske grænse, hvor den kan tages seriøst.

engel
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 11/09/2010 17:53

Hej Arne.

"Nogle påstår, at de har en viden, der hvor de i virkeligheden kun har en tro."

Jeg ved 100% at der ingen gud er i mit liv, det er ikke noget jeg bare tror.
At andre har en gud i deres liv, ville så være i orden, hvis de ikke netop fordi de er troende stiller forskellige krav om både det ene og andet.
De misbruger bl.a.Grundloven, som jeg skrev om i et andet indlæg, som ingen gad kommentere.

Når man har en hobby som en gudetro, en ubeviselig størrelse som endda er på finansloven, så må man sku have lov til at lave sjov med de troende og håne dem, tænk at en noget der ikkke på nogen måde kan bevises kan gøre sig fortjent til at være på finansloven, det er sku da latterligt.

Og som sagt igen og igen, sålænge børn bliver tvangsindlagt til dåb og konfirmation, uden nogen chance for at sige nej, så er der noget helt galt, og det så selvom at forældrerne har det sidste ord, de vælger ikke efter barnets tarv, men efter deres egen mening, ja, ungen skal sku indlemmes i den hellige stupide folkekirke, og tvinges til at bekræfte det med konfirmationen, for barnet har intet at skulle have sagt,det er jo ikke myndigt.

Du snakker om viden og tro og dette jeg lige har skrevet er viden om tro.

Og du kan ikke sammenligne kunst med tro, kunstværker er jo i høj grad synlige, og rigtigt nok som du skriver, nogle kan li et moderne maleri, mens andre ikke kan se noget specielt ved dette. Desuden gør kunstneren ingen skade med sit kunstværk, på nogen måde, måske andet end den, at nogle kan blive forargede(troende/ kristne).
Her er bomben i turbanen et godt eksempel hvor kunst dog kan være endog særdeles farlig, utallige døde grundet denne tegning i en dansk avis, jo religion er sku farligt.

Selfølgelig kan man sige om man mener at noget er forkert, jeg vil til enhver tid påstå at religionerne er forkerte.
I skolen bliver børn undervist i biblen, som om det er den rene skære sandhed der står i den, noget enhver nogenlunde begavet person, ved ikke passer. Så religionen misbruges kraftigt, af hvilken grund mon??.

I koranskolerne lærer børn desuden at alle ikke muslimer er vantro og mindreværdige personer, bare se hvordan nogle muslimske børn tiltaler unge piger eller lærerinder, som var de alle prostituerede.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 11/09/2010 19:53

Hej Treram.

Jeg ka' lige nå at svare dig.

Du skriver:
Citat:
Jeg ved 100% at der ingen gud er i mit liv, det er ikke noget jeg bare tror.
Jo, det er jo meget muligt, at du har ret i din "viden", men det ville dog virke en anelse mere troværdigt, hvis du kunne forklare, hvor du har din viden fra.
Det tror jeg ikke, du kan!
Og hvad bli'r der så tilbage af din "viden"?

Fra naturvidenskaben kan det jo ikke være, for her beskæftiger man sig jo slet ikke med den slags emner blinker

Som jeg opfatter kunst, forsøger man her at sige noget om verden.
Det samme gør religioner.
Er det ene mere farligt end det andet?
Ja, måske, men at det skulle betyde, at man ikke kan sammenligne, det ka' jeg ikke få øje på.

Hvad tror du i øvrigt selv på - udover naturvidenskaben (som vi jo alle tror på - i hvert fald så vidt den hidtil er nået)?

Du tror måske ikke på andet?
- og lader de åbne spørgsmål ligge? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et andet syn - 12/09/2010 14:11

Hej Arne.
Og god tur hvorhen du end drager.
Hvorfra ved jeg der ingen gud er i mit liv ?, det ved jeg, fordi jeg føler det som noget af det mest latterlige at der skulle findes en gud(er), vi ved næsten alle hvordan livet er opstået, som Darwin har forklaret det, ergo er der ingen gud der har skabt os, vi har langsomt udviklet os fra mikroskopiske celler til hvad vi er idag, det er du vel også som dyrlæge være enig i?.

Da jeg blev konfirmeret (med tvang) og sad i kirken blandt alle tåberne, følte jeg mig som et menneske der ikke hørte til i denne forsamling, og jeg foldede ikke hænderne til bøn når alle tåberne gjorde det, jeg sang ikke med på salmerne og jeg fremsagde ikke trosbekendelse i koret af mine med konfirmander, Præsten tale var som en fornærmelse og bønnerne som en forbandelse.
Jeg kan overhovedet ikke forstå at nogenlunde fornuftige mennesker, kan tro på sådan noget nonsens som præsten prædiker i kirken.
Så jeg ved ikke hvorfor, men jeg er vacineret mod religion incl. gud, som er det mest latterlige og farlige denne verden har opfundet.

Og hvad tror jeg så? spørger du, jeg tror på videnskabens evne til at finde svarene efterhånden, hvorfor universet er, men ikke hvorfor vi er, det er jo bevist.

Og bortset fra det så behøver jeg ingen tro, til at støtte mig, jeg tør leve livet uden tro og har det meget godt med det.

Og som jeg skrev så har den "kærlige" gud ikke tænkt sig at røre på sig i den pædofile katolske kirkes titusinde forbryderiske overgreb, men har udført mange "mirakler" når det gælder religiøse shows, grædende/bloddryppende madonnaer, jomfru Maria som kunne tale igennem 3 tossede tøsers optræden o.s.v. men hjælpe nogle stakkels børn mod kirkens håndlangere-nej, han måske endda bifaldt det, skulle sku ikke undre mig. Nå nej det var paven, den nar.

Nej Arne, kirkerne er kun for en bestemt type mennesker og dem er der tilsyneladende mange af, men som medierne stadig siger, så er det kun i underudviklede lande at religionen udvikler sig, godt hjulpet af de satans missionærer.

Jeg kan ikke se at religioner siger noget som helst om verden, men siger noget om folks stupiditet.


Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/09/2010 10:11

Hej..

"Jo, det er jo meget muligt, at du har ret i din "viden", men det ville dog virke en anelse mere troværdigt, hvis du kunne forklare, hvor du har din viden fra. Det tror jeg ikke, du kan! Og hvad bli'r der så tilbage af din "viden"?".

- Spørgsmålet er forkert Arne. Det er dig der her må besvare hvorfor du ekskluderer påstande om guders eksistens fra de evidenskrav du stiller til alle andre forhold omkring dig - hvis du ellers gør det. Det rækker helt at afvise påstande om guders eksistens, fordi påstanden ikke tilfredsstiller de evidenskrav vi stiller. Det giver ganske enkelt lige så stor mening at indrette livssyn efter tro på nisser, trolde osv.osv. af den art. Viden ér teorier og dvs. sandsynliggjorte beskrivelser, det er derimod trosbekendelser fra religioner ikke.

"Som jeg opfatter kunst, forsøger man her at sige noget om verden. Det samme gør religioner".

- Nej, religioner konkluderer noget om verden og mennesker i den, hvorimod menneskers gennem forskellige kunstarter præsenterer subjektive sanseindtryk, du så kan reagere på via en række spørgsmål du kan stille dig.

"Er det ene mere farligt end det andet?".

- Ja. Religioner erstatter faktisk de spørgsmål du gennem kunstarter ville kunne stille dig, men med ubegrundede konklusioner som svar. Det kan føre katastrofer med sig at regulere menneskers livssyn med ubegrundede påstande om en større mening med livet, idet to kulturer bygget på indbyrdes ekskluderende trosopfattelser vil kunne bekrige og udrydde hinanden (og andre) udfra hvert sit statiske grundsyn, fordi selve spørgsmålsrækken mennesket stiller sig gennem videnskrav udraderes på et fundament af skrøbelige trosbekendelser for en sandhed der ikke er verifikation for.

Her kunne du så sige, "næh nej, den slags ville aldrig forekomme eller gentage sig, for vi VED jo fra historien, osv". Og jeg ville svare, "ja, men hvis ikke vi netop tilgodeså viden, da ville vi alle på samme måde som menensker i trossamfund tilbage i historien, kunne undertvinges trosopfattelser bygget på samme fundament - for de krav man stiller til viden, er ikke de krav religiøse troende stiller til deres livsanskuelser, mens livet dog er alle menneskers fundament for eksistens! ;)

"Du tror måske ikke på andet?".

- Det dér er centralt for at forstå ringhjørnet dér, er jo spørgsmålet: hvorfor overhovedet favorisere det at tro...hva' skal vi bruge tro til - rækker det ikke med tillid til sandsynliggjorte iagttagelser/beskrivelser, der netop indeholder mulighed for falsifikation...? blinker

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 13/09/2010 15:34

Hej Hans..

Guder er menneskelige påfund uden objektive referencer, mennesker er derimod ikke påfund fra guddommelige referenter!
Ønsker du at kvalificere idéer om guder til eksistentielle faktorer, da må du således ud af din forestillingsverden og finde nogle objektive referencer for idéerne derom. Men da du tilsyneladende har opgivet dette, må vi jo næsten antage du udmærket har forstået dit problem og derfor grundlæggende anerkender, at langt større og klarere hjerner end din gik fra forstanden i forsøget, mens atter andre slet og ret opgav og bevarede en smule sund fornuft, og det kan mange af os godt forstå. Der kommer m.a.o. ingen solid filosofi ud af at sidde og føre psykogene idéer fra freudianske hypoteser ind i gamle metafysiske spradebasser alene skabt af apologeter, for dermed fjerner du dig straks fra hvad filosofi egentlig drejer sig om, og er i stedet på støt kurs ud i gammel cirkelargumentation alias den vi kan se fra visse andre her, og det er til ingen nytte.
Nu ved jeg godt du bliver lidt ængstelig Hans, men foreslår nu alligevel du frigør dig fra ”blyhutten” i tillid at ”guder i knolden” blot er perceptionen over fantasier bygget på nogle Grimm(er)s fortællinger helt uden rod i virkelighedsrummet såvel som universet omkring ørerne. Så, pust dybt og roligt og af med blyhutten, håruglerne må ha’ lidt frisk luft ved du..,)

At bygge solid etik og gode sociale rammer for sameksistens i kulturer, kræver skam ikke religioner men derimod en god portion fornuft og en gedigen bakkekontakt, desuden forklarer vi ikke os selv eller verden omkring os ved først at fralægge os hovedet! Med ca. et par tusinde års kristen historie i bagagen, har vi vist til overmål set hvad kristne troende (med alt for fantasifulde virkelighedsopfattelser) kan præstere og har at tilbyde. Og dét er ikke just noget kønt syn – og det bliver bestemt ikke bedre af at se ”personlige kristne” m.m. cirkle forvildet rundt om kærligheden som begreb, for suggestivt at tiltvinge sig adgang til menneskers følelsesliv og dernæst afbetinge deres sunde evne til kritisk tænkning, for det er bestemt ikke god etik! Mest af alt ligner den slags en moralprædiken for en overtro man alligevel ikke evner at argumentere fornuftigt for, hvorfor man lurer antydningen af et råb om hjælp i en verden med argumentationskrav der er alt for store for den overnaturlige troende at håndtere.
Vi ser fx gang på gang Arne sidde og frakende sig synspunkter han øjeblikket forinden agiterede for, et mildest talt ambivalent besynderligt skue. For tænk: hvad er det, Arne ikke ved noget om, og videre, udfra hvilken begrundelse mener han selve uvidenheden kvalificerer mulige eksistenser – har også nisser evne til eksistens osv…? ;) Ja, se hvordan ”unknown” flagrer rundt som en anden overfølsom vejrhane: ”min gud er selve kjærligheden, thi jeg føler dog kærlighed, og føler derfor også min gud” – og dvs. kun en mindre vejrhane fra alle øvrige ontologiske gudsbeviser ;)

Men også kærlighed eksisterer jo helt uafhængig af religiøse fabler, at se troende fremvise følelser for overnaturlig tro er hverken spændende eller nyt, men gør ej heller disse følerier til noget guddommeligt (universelt knald), tværtimod synliggør dens slags en i forvejen velkendt begrebsforvirring, som det helt tilkommer den troende selv at rede sig ud af, men altså ikke at forklare vores fælles verden i kraft af. Så det hjælper ikke at flagre rundt i fortidens tænkere, hvor af rigtig mange havde rigeligt at gøre med at holde afstand til en kirke der stod dem efter livet. Har du i den forbindelse læst Elias Canetti’s ”Forblindelsen” fra 1936?

Mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 14/09/2010 11:58

Hej Simon (hei Carsten Jensen ha ha, ham kunne du godt ligne lidt)

du skriver:

Guder er menneskelige påfund uden objektive referencer, mennesker er derimod ikke påfund fra guddommelige referenter!
Ønsker du at kvalificere idéer om guder til eksistentielle faktorer, da må du således ud af din forestillingsverden og finde nogle objektive referencer for idéerne derom.


Det er meget vigtig at forstå at det (begrebet eller størrelsen Gud fx) for de religiøse genier ikke har at gøre med forestillingsverdenen (jeg har forklaret dette for dig grundigt flere gange).

Eksempel på religiøse genier fx er Platon; Paulus, Luther, Kant, Heidegger, Morin og Badiou men der er jo mange mange flere (og det sidste man kunne bebrejde dem var at de ikke kunne skelne mellem deres egne subjektive tilfældige forestillinger og så de subjektive forestillinger der blev næret af objektive subjektive forhold (eigenweltske objektive forhold), i forbindelse med vores ånd/personlighed, bevidsthed). Nu er nok hverken Morin eller Badiou kendetegnet som religiøse, men de forstår talen, hvordan det med Gud skal forstås, kan forstås, fordi det netop dækker over noget helt essentielt ved vores eigenweltske mitweltske virkelighed (det er vigtig at forstå at eigenwelt og mitwelt er fuldstændig sammenfiltret, selv om man kan adskille dem som man kan adskille psykologi og sociologi).

At eigenwelt og mitwelt er fuldstændig sammenfiltret har neuroaffektiv udviklingspsykologi slået fast med syvtommersøm. Før dem havde allerede objektrelationsteorierne indenfor psykoanalysen påpeget dette forhold.


Vi kender til naturvidenskabelige genier, Einstein og Newton fx. Dem der forsker i umwelt-ske forhold, "det" forskerne kalder jeg dem, de forsker i det.

Men der findes også eigenweltske genier (religiøse genier), som Platon, Paulus, Barth, Bonhoeffer og Freud og ikke mindst Jung (Shakespeare og Hölderlin og ja alle store digtere er også eigenweltske genier, derfor lyt til dem siger Heidegger).

Der findes også eigen-mit-weltske genier som Paulus, Marx, Morin og Badiou eksempelvis.

Eigewelt (den religiøse åndelige bevidsthedsmæssige dimension) er i dag ved at blive naturvidenskabelig forsket og undersøgt i forbindelse med den nye succesfulde neuroforskningen der stadig kun er i sin vorden og vi kan forvente os vildt meget her de næste mange år frem. Altså endelig begynder "det" forskningen (naturvidenskab) at nærme sig de eigenweltske forhold, kaste forklarelsens lys herover.

Edgar Morin bog: "Metoden" 'kendskabtet til kundskaben' er langt, langt forud for sin tid og de få i verden der magter at læse den og har læst den, er allerede nu klædt på til at forstå størrelsen og begrebet Gud og hvad det præcist dækker over i naturvidenskabelig forstand.

Menneskebarnet, fortidsmennesket har skullet forholde sig til sine visioner, drømme og bevidsthedsmæssige tilstande lang tid før det overhovedet anede at der var en hjerne i spil. I dag ved vi at der er en mellemkomst som hjernen der evolutionsbiologisk er bygget op lag for lag og assymetrisk, disse lag og assymetrien er biologisk integreret og sammenfiltret og der er opstået nye former for mulige kompleksiteter hver gang noget nyt er kommer til i forbindelse med evolutionen.



Begrebet Gud dækker over menneskets eigenweltske værdighed og stolthed ifølge Paulus (og det var det Jesus stod for ifølge Paulus). Det dækker over vores eigenweltske kreative skabende muligheder. Paulus kunne se langt ind i fremtiden og kunne se vores sekulære vesten lang tid før den opstod. Han kunne se at graderne af den eigenweltske (åndelige religiøse) bevidsthedsmæssig individuelle personlige frihed og kreativitet ville komme til at stige markant efterhånden som Kristusideen (ideen om Gudmennesket, det frie menneske) vandt indpas. Pauls ide (evangelium om Jesus Kristus) om at kunne øge de personlige individuelle frihedsgrader uden at dette blev på de svages bekostning er nøjagtig det frankfurther skolen står for og det vi finder i vesten igen og igen som de børn vi er af Paulus (vestens religiøse hovedmand/foregangsmand) og det er også her vi finder Marx og Zizek og Badiou eksempelvis.

Alle er bange for Paulus, alle andre religiøse retninger. Rubæk og Esther og Rønlov, altså new age teosofien, og islam og østens gamle religioner. Hvorfor denne angst for frihedens (altså åndens) og tænkningens apostel? Jo fordi han påstår at Gud har valgt det unikke og enestående frem for det almene og diffuse udifferentierede og mere følelsesmæssige og ubevidste. Dette Guds Ja til mennesket, det unikke og enestående og ukrænkelige konkrete menneske med et hav af muligheder for at udforme sin personlighed i en fri (altså åndelig) kreativ (bevidst/tænkende forstandigt eksperimenterende) proces i forskellige mangeartet retninger er alle såkaldte gængse religiøse mennesker så inderligt meget imod (også de gængse kristne), da Gud og det almene/fællesmenneskelige nemlig helst ifølge dem skal udslette (egoet og mennesket skal slås ihjel) og dominere det individuelle (unikke/enestående og konkrete) og personlige, for at gud og guddommelighed, altså det almene og fællesmenneskelige, kan få magten og dominansen og samfundsdannelsen og personlighedsdannelsen. Som frankfurtherskolen har Paulus og Jesus bare et eneste krav, det må aldrig være på de svages, de mindst priviligeredes bekostning, ja det skal endda være til gavn for dem at man bevæger sig i den retning mod størrer og størrer individuelle personlige grader af frihed.

I vore dages gængse forstand af sprogbrug "hader" (bekæmper) både Jesus og Paulus det vi forstår ved Gud og guddommelighed i dag (da det er et forræderi imod Kristusvirkeligheden, Jesus virkeligheden), og de ligner meget meget mere Zizek og Badiou end de ligner Rubæk, Esther, Serotonin og disciple (Hajmad og Godtså og Montgomery mfl.) for eksempel.

Begrebet Gud dækker også over at vi til trods vores kultiverede civiliserede (sociomorfe) opdragne betingede hjerne og bevidsthed og dermed ånd eller personlighed/ego, skal kunne finde tilbage til noget mere autentisk og kreativt og intelligent i eigenweltsk forstand. Altså det skal være muligt for os igen at integere de subcortikale strukturer med højere former for cognitiv mental fungeren (det jeg indtil videre kalder for neocortical betingning der afskær os fra de sunde/healthy subcortikale vitale funktioner). Begrebet Gud dækker over at det ikke skulle være nødvendigt at ta psykofarmaka, men at der findes andre naturlige veje til sund hjernekemi. Dette gælder langt de fleste normale mennesker, der er på stoffer, alkohol, cigaretter, og piller, psykofarmaka, at det slet ikke er nødvendigt, men at der findes eigenweltske naturlige veje til lykke og åndsfriskhed, vitalitet og livsmod (gejst og godt humør). Især derfor er begrebet Gud af den største betydning, fordi mennesket ikke må opgive sin eigenweltske stolthed, værdighed og suverænitet, frihed og de kreative muligheder vi har her for personlighedens udformning, så vi undgår et dårligt liv.


At Gud ikke en er en umweltsk foreliggende objektiv kendsgerning tilhører teologiens Ole Bole Abc bog, ja det er børnehavelærdom. At Gud har med ånd og personlighed at gøre, egoet/ego'ntelligensen at gøre, er næste skridt i forståelsen. Man kan så benægte at der findes en personlighed/ego/ånd og agerende intelligens størrelse i mit liv. Men jeg vil slutte af med at give ordet til en tænkende mand der aldrig ville tillade sig selv at være så idiotisk dum:

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.

Om ånden der kan fatte den hjerne, som skaber ånden. Edgar Morin.


Vi mennesker er i stand til qua vores bevidsthed at virke tilbage på ånden, vores ånd (ego'intelligens), modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen, altså os selv. Dette er teologi så det basker, og dermed vil jeg aldrig være prisgivet psykofarmaka men vil være mand for min egen hat og psykiske velbefindende, altså mine eigenweltske intelligens gør at jeg selv magter at navigere i det her liv og ikke er et barn der ikke selv kan finde ud min lykke og trivsel.


Mennesket er smidt ud af paradisets have, altså vi lever ikke i overensstemmelse med vores gamle dyriske subcortikale lugtehjerne og sanselighed mere (her hvor vi finder det limbiske system og ikke mindst hippocampus). At vi bevarer ideen om at vi til trods adskillelsen Gud, adskillelsen os Selv, alligevel kan finde en ny løsning på denne menneskehedens synd, neurose, alligevel kan finde en ny løsning, forligelse, på et højere bevidsthedsplan, udviklingsmæssig plan, er også et af religionernes fornemste opgaver, hvilket ikke kan gøres uden at begrebet og størrelsen Gud er med i kultursfæren, og det er da også derfor begrebet ikke bliver forkastet som dårekisterne, Ha og Hi og Frank med flere i deres dumhed og uvidenhed mener vi skal gøre eller dette begreb burde være væk og ikke med op i nutiden, fordi de ingen eingenweltsk/psykoanalytisk og marxistisk sans og forståelse har af de her forhold omkring hvad det med Gud drejer sig om.

Længe leve Paulus, længe leve Luther, længe leve Kant, længe leve Hegel/Marx, længe leve Barth, længe leve Heidegger/Sartre, længe leve Morin/Badiou og Zizek, længe leve HansKrist!

Længe leve folk der formår at gennemskue diskursen, formår at skære igennem og tænke selvstændigt og som ikke går med på en bølge. Længe leve disse tværvidenskabelige genier og filosoffer, der har en højt udviklet (genial) eigenweltsk ontologisk sans og en udviklet sans for den eigenweltske mitwelske sammenfiltrethed og derfor har en vis sans for ikke bare den eigenweltske personlighedens dannelse men også for samfundsdannelsen og den mitwelske kulturelle indflydelse på personlighedsdannelsen. Men det er stadig sandt at eigenweltske genier skaber samfund (civilisation og kultur) som at samfund (civilisation og kulturer) alene skaber vores personlighed. Der er en spændende dialektik her. Iøvrigt skal Marx nævnes som i særklasse et geni, da han som den eneste har formået at sammentænke de eigenweltske mitweltske forhold med umweltske forhold (nemlig arbejdet, mennesket kamp imod eller med naturen for at overleve, hvordan dette præger vores bevidsthed).


Vestens intellektuelle forfald bliver virkelig udstillet når Dårkisten, Hi og Ha og Frank med flere bjæffer op om forhold de ikke magter. Nej her må vi droppe de naturvidenskabelige engelske amerikanske positivister, når talen går over på personlighedsdannelsen (frihed og ånd) og samfundsdannelsen, fordi de tunge drenge i den sammenhæng findes i den kontinental europæiske tradition, lige siden Kant blev vækket af Hume har vi kontinental europæiske tænkere været et hestehovede foran de andre i den sammenhæng. Lad os i stedet lytte til Hans-Jørgen Schanz, Badiou og Zizek og HansKrist når talen er om det religiøse, personlighedsdannelsen og samfundsdannelsen.

Dawkins er interessant/kompetent og værd at lytte til indenfor biologi, men han skræver over mere end bukserne kan holde når han tror han seriøst magter at tale med om og forstå det religiøse og politiske. Her må vi vende os imod kontinentet, og vi møder langt tungere drenge, som Kant, Hegel/Marx, Schopenhauer/Nietzsche, Freud/Jung, Heidegger/Sartre, Badiou/Zizek og Barth/HansKrist. Bare med en smule filosofisk dannelse og eigenweltsk metafysisk sans og originalitet, så virker hans tale som vanvid og man spekulerer om han fejler noget i hovedet, altså om han gør det bevidst eller virkelig er så hel igennem dum hvad disse spørgsmål angår.

Dog skal lige siges at jeg godt forstår hans kritik af religiøse mennesker i al almindelighed som de optræder vanvittigt rundt omkring i verden, men jeg er mere interesseret i om Dawkins overhovedet ikke har ambitioner om at tale fx på en sådan måde at Århus teologerne (ja teologerne i det hele taget) gad lytte med og kunne bruge hans kritik til noget. Manden er jo naiv for han tror jo virkelig at han også taler til den gruppe, men han er jo ikke i nærheden af at sige noget der er interessant for denne gruppe, endsige mig HansKrist.

Jeg er bange for at Dawkins ikke har flere skud i bøssen indenfor biologi, og så som den gamle særling der er vant til akademisk berømmelse og anerkendelse og respekt, så tror han lige han kan score nogle billige point ved at fare løs på religionerne, et område han desværre ikke har en skid forstand på. Hvad med om manden tog et par semsters kursus i kontinental europæisk filosofi og teologi. Opblæst og naiv og dessideret dum virker han på mig og mange andre, og det ikke fordi han formår at såre, ramme os, men i sin opblæste uvidenhed om det område han har kastet sig over som en glubsk ulv der vil revolutionere hele verden for en virus han selv lider mere under end vi andre tilsammen, der har forstået de her eigenweltske forhold ontologisk dybt.

Einstein var jo ej heller et geni i eigenweltske mitwelske spørgsmål, her er han jo ved siden af Marx en ganske lille og aldeles ubetydelig dværg. Skomager bliv ved jeres læst/last blinker.

Glemmer aldrig hvordan jeg havde sat tid af til at se Dawkins på dr2 en aften. Og jeg var grædefærdig af skuffelse efter den udsendelse, dette skal ses i forhold til de forventninger jeg havde til ham fordi jeg kendte lidt til ham som forsker indenfor det biologiske felt, hvorfor jeg jo havde forventet mig at han havde overført noget af sin genialitet til også det religiøse område. Men der var jo overhovedet ingen sammenhæng. Det hele minder jo om nervøs sammenbrud. Som om han godt ved at han måske ikke magter at sige en disse mere der har videnskabelig biologisk relevans, og så er han på grund af sin neurotiske udmattelse begyndt at tale vildt psykotisk barnligt om det religiøse. Iøvrigt ofte noget man ser, at naturvidenskabelige begavelser, pludselig får den mærkelige ide, på deres gamle dage, at de også behersker de eigenweltske mitweltske forhold. Man bliver altså ikke en Marx og en Freud (en Morin, Badiou, Zizek) en nat over den dag man rent naturvidenskabelig opdager at man ikke har flere skud i bøssen og man så fordi man undervurderer totalt de eigenweltske mitweltske forhold, lige tror man kan komme farende og sætte alle på plads. Dette skyldes den udbredte misforståelse at naturvidenskab er finere end alt andet. Dette kan jeg sige med en vis vægt fordi min evneprofil er at jeg er i ekstrem grad naturvidenskabelig begavet, altså skævt begavet til den side så det gør ondt; men at mit hjerte har de eigenweltske mitweltske forhold kær, men her er jeg dum og har måttet slide mig dag for dag til erkendelserne her, men jeg er stadig dum, men jeg har det lige meget kært, og det man elsker skal man nok få lært uanset man intet talent har herfor overhovedet, men det er dæleme et spørgsmål om Simon og Dawkins overhovedet elsker de eigenweltske og mitweltske forhold og i det hele taget gider sætte sig ind heri på en seriøs måde. Er det ikke dovenskab og billige point I går efter?

Mange kærlige hilsner HansKrist.


Her lidt fra ringhjørnen af vores chat'box'ing som du kan få lidt forstand af Simon:

ole bjørn: Du er spøjs, Michael. Hvordan bærer du dig egentlig ad med at tro på Gud og på en hårdnakket ateist på samme tid? :o)
ole bjørn: Marx var endda så hårdnakket, at han ikke ville kaldes ateist, fordi betegnelsen indeholdt et gudsbegreb. Det tyder ikke på nogen særlig stor forståelse af den menneskelige natur. :o)
[x] Hanskrist: pludselig gik det op for Marx at al talen om Gud havde at gøre med selvrealisering, altså menneskets muligheder for selvrealisering
[x] Hanskrist: noget han havde lært af Hegel og han af Kant og så igen Luther og Paulus
[x] Hanskrist: og ved gud det har at gøre med vores muligheder for selvrealisering der ikke bliver på bekostning af andre mennesker, de svagere og mindre priviligerede
[x] Hanskrist: derfor en synopsis mellem Paulus og Marx er helt på sin plads som en mellem Paulus og Freud
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 14/09/2010 14:09

Hej Hans..

"Det er meget vigtig at forstå at det (begrebet eller størrelsen Gud fx) for de religiøse genier ikke har at gøre med forestillingsverdenen".

- Sludder! Guder bygges netop på forestillinger, som verden tolkes ind i og forklares ved gennem religioner. At væve rundt i et metafysisk aflukke omkring et begreb der ingen reference har udenfor dine forestillinger, er uden mening og reelt non sence! Det er et endogent aflukke du dér vimser rundt i - den slags må diskvalificeres fra manualen, beklager ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 14/09/2010 16:33

Jeg skrev:

"Det er meget vigtig at forstå at det (begrebet eller størrelsen Gud fx) for de religiøse genier ikke har at gøre med forestillingsverdenen".

Simon svarer:

- Sludder! Guder bygges netop på forestillinger, som verden tolkes ind i og forklares ved gennem religioner. At væve rundt i et metafysisk aflukke omkring et begreb der ingen reference har udenfor dine forestillinger, er uden mening og reelt non sence! Det er et endogent aflukke du dér vimser rundt i - den slags må diskvalificeres fra manualen, beklager ;)


Dermed tror Simon at han i et hug har forstået religion og talen om mennesket og Gud.

Mig simon og Dawkins har ingen forestillinger, men de religiøse er indhyllet i forestillinger, forældede forestillinger om Gud og guder. Hvordan synes du selv det lyder simon? Som om simon og dawkins tror de har fundet nogle mindre intelligente mennesker, der har en forstyrret hjernefunktion (jeg vil indrømme at nogle ganske få passer jeres kritik på). Men som Zizek så mener jeg at Dawkins går forkert i byen med sin kritik.

Hertil er kun at sige at måske ganske få betragter det med deres tro som noget med forestillinger.

Men ellers har det intet med noget nogen mennesker forestiller sig. Det har aldrig i cognitiv forstand haft at gøre med noget de troende forestiller sig.

Det er da også det der er så komplet latterligt ved Dawkins og hans kritik og ja Simon's ditto. Denne kritik rammer kun de få troende der har misforstået alt om hvad tro drejer sig om.

Som det menneske man losser psykofarmaka i og som det menneske man losser alkohol på (eller han/hun selv indtager dette) bestemt ikke nu opnår en bevidsthedstilstand der alene kan tilskrives hans eller hendes forestillingsunivers, lige så seriøst skal religion tages om man ønsker, overhovedet ønsker, at komme i nærheden af hvad det her drejer sig om.

De religiøse erfaringer mennesker, de religiøse genier, (tåberne tar jeg ikke ansvarer for) gør sig, er totalt uafhængige af hvad de ellers måtte gå rundt og forestille sig. Endnu et eksempel, som puberteten ikke bygger på forestillinger men på en lang række især biologiske og psykosociale forhold, således gælder noget lignende for religiøse erfaringer, mennesker løber ind i her i livet.

Som det menneske der aner at der er noget riv rav ruskende galt i dets liv, dette ikke nødvendigvis bygger på forestillinger, men meget vel kan være dette menneskes sans for at der netop er noget riv rav ruskende galt i dets liv.

Alle Dawkins interview med religiøse mennesker bygger også på at han stiller spørgsmålene som om menneskets tro er noget med at de forestiller sig dette eller hint; men dette er så latterligt grinagtigt. Hvor latterligt grinagtigt det er kan enhver med bare lidt forstand på de her forhold selv indse, ved denne lille øvelse at forestille sig Dawkins interviewe Karl Barth. Her ville det alene ved spørgsmålenes karakter og udformning blive afsløret at Dawkins ikke engang er i nærheden af at forstå de mest basale forhold der gør sig gældende i forbindelse med den kristne tro. Og Dawkins ville straks i den grad komme i filosofisk og teologisk skole om hvordan de kontinental europæiske filosoffer og teologer har behandlet de her spørgsmål siden Kant. Og hvordan troen skal forstås som begivenheder i folks liv, også begivenheder der netop dræber enhver tankebobbel og forestillingsbobbel. Noget Descartes og Spinoza især har beskæftiget sig med at forklare os.

Menneskets ekstatiske forhold har aldrig haft rod i, eller årsag, i dets forestillingsliv; men er en voksen moden erfaring mennesker har med deres egen person/ånd i samspil med andre voksne modne mennesker. Det har selvsagt meget at gøre med brain chemistry som puberteten fx har dette, men at sige til den religiøse voksne modne mand, der har bemærket sin ekstatiske friheds og åndsnatur, at denne nye karakter og personlighed, alene har at gøre med hans forestillinger eller nøjagtig lige så absurd som at sige til hende eller ham der erfarer puberteten at dette alene skyldes noget de forestiller sig at de nu oplever tingene meget, meget, anderledes.

Meget mere kunne siges om det her forhold og har jeg skrevet om det forhold i mit forrige indlæg, som den openminded og kloge læser også har registreret det.

Hvis simon og Dawkins og Frank de tror at Bonhoeffer, Barth og Tillich er tynget af en tung rygsækbagage af religiøse forestillinger, så kan de godt tro om igen. Og hvor ville jeg gerne at disse 3 førstnævnte skulle løbe ind i en troende af en vis format og de ville skulle hive alle deres fordomme og projektioner tilbage igen.

Man kan slet ikke blive teolog, hvis man ikke kan skelne mellem hvad der er naive religiøse forestillinger og så på den anden side, kvalitetsmæssigt noget ganske og aledeles andet, nemlig hvad der er teologi. Selv Paulus gør et stort stort nummer ud af dette forhold i sine breve. Og ifølge Paulus er bibelfundamentalisme en umulighed, da menneskets tro ikke bygger på noget der står skrevet er sandt og man derfor har at holde dette op for sig selv og andre som en troet forestillet sandhed (nøjagtig det gør Paulus grin med grækerne for at gøre i alt for høj grad (dog ikke noget de (grækerne, så meget har skrevet, men det de qua deres fornuft holder for ubetvivleligt og uomgængeligt sandt (Paulus siger, vi kan lave det om, og gøre det bedre (så i forhold til Platon er Paulus en ren Popper før Popper), som Marx senere)). Kapitel efter kapitel i Pauls erkendelsesteoretiske kapitler redegør Paulus for at troen (troens indhold) netop ikke består af noget man forestiller sig. Også derfor Badiou kan genkende dette træk hos Paulus fordi hans (Badiou) metafysik netop er en begivenheds metafysik, hvilket han så har let ved at genkende faktisk findes imponerende udarbejdet hos Paulus. På samme måde er Heidegger's tidsforståelse fundet hos Paulus. Også hos Paulus at han lære stensikkert at tale om Væren contra det værende, fordi igen denne skelnen foregår uden at ryste på hånden i alt hvad Paulus skriver. Alene derfor gir det overhovedet ingen som helst mening at sammenligne talen med troen på nisser med troen på Gud, da det pr definition teologisk er udelukket at Gud skal tilhøre det værende som en foreliggende objektiv i umwelt begrænset ekisterende størrelse eller given entitet.

Og når folk taler om Gud, så er det ikke deres forestillinger om Gud der er på tale, men deres ekstatiske frihedsnatur der er på tale. Og har man ingen erfaringer dermed, så kan man ej heller fx vide noget som helst om hvad kristendommens første og største teolog Paulus taler om.

Alt hvad Freud siger om Egoet, det siger Paulus sådan set om Kristus. Og Morin behandler det under begrebet ånd. Måske de alle 3 tar fejl og at mennesket identitetserfaringer er en illusion. Og at det for mennesket er en umulighed at udarbejde karakterdannelse og en personlighedsdannelse og igen en samfundsdannelse, fordi "det", ubevidste naturnødvendige skæbnessvangre kræfter alligevel leger kis pus med os og driver os hid og did og at det er en illusion at tro vi er med til at udforme vores egen fremtid som samfundets fremtid.

Østens religioner og naturvidenskab ligner hinanden meget, fordi begge systemer ikke tror på det kan nytte noget at være optimist. En Paulus psykiater og en Gîtâ psykiater, har to forskellige, ja diamentralt forskellige syn på menneskets og menneskets muligheder for selv at udarbejde dets karakter og personlighed. Gîtâ psykiateren og den meget naturvidenskabelig orienterede psykiater mener ikke der med rimelig begrundelse kan være tale om karakterdannelse og personlighedsdannelse som en mulighed, Sartre/Paulus benægtes kunne man sige, (derfor er deres metode psykofarmaka eller at opløse egoet totalt), de vil begge benægte egoet eller Kristus, som en mulighed.

Jeg er enig med Kant og Badiou og Leif von der Wehl Mikkelsen i at det i sidste ende må bero på et menneskets valg og fravalg af ontologi og metafysik. Altså hvordan man ser sine egne muligheder, om man anser sig selv for at have del i friheden, altså værende et spirituelt kreativ væsen. Om det overhovedet gir mening at omtale sig selv som et "JEG" eller man her skal skrige og skråle af grin.

Descartes er en af de første store kristne filosoffer siger Nicholas Berdyaev, der hævder at de katolske middelalder filosoffer slet ikke var kristne, men beskæftigede sig med en falsk kristen metafysik og at vi skal op til Descartes før vi ser de første kristne filosoffer der ligner urkristendommens tankegods, altså Paulus. Nøjagtig det samme forhold Badiou har fundet ved Paulus, hans avancerede subjektforståelse (forståelse af mennesket).


Jeg vil slutte af med at sige jeg har færrer forestillingsbobler omkring tro end dig Simon og Dawkins har tilsammen. For jeg har ingen og har aldrig haft siden min Damaskuserfaring og mine esktatiske Kristusparticipationserfaringer.

Ikke dermed sagt at forestillinger ikke er vigtige, blot er trosforestillinger bandlyst i teologien. Men jeg er enig med Einstein i at ingen mennesker længere kan beherske den viden der findes, men at vi i forestillinger kan se os selv og universet som en helhed, eller at forestillingen kan det vi ikke magter qua viden der er blevet uoverskueligt stort, enormt. Men som i naturvidenskab og fysik, astrofysik, vores forestillinger må afprøves eksperimentel, således må det også være indenfor teologien.

Men at menneskets tro (teologien og religion i sit inderste autentiske væsen) bygger på forestillinger er nøjagtig lige så absurd som at sige naturvidenskab bygger på hvad mennesker måtte gå rundt og forestille sig. Begge disse videnskaber er erfaringsbaserede. At menneskets selvforståelse (identitet, karakterdannelse og personlighedsudvikling) og alene bygger på dets forestillingsliv er absurd Simon og den skal du længere ud på landet med. Vi nærmer os noget psykotisk hvis det forholdt sig som du påstår.

mange kærlige yeah hilsner (det er mig der tydeligvis er ovenpå) HansKrist.

hvor ved du det fra Hans? Det er bare sådan noget man kan mærke i maven, det er mavefornemmelserne der taler deres tydelige sprog her. Det er mig der samvittighedsfuldt kan skrive disse her ting, uden at krampe og forkrampe i indvoldene, hvorimod simon og dawkins er ved at gå ud af deres gode skind i arrigskab fordi de ikke med hånden på hjertet, men med deres hovede godt nok kan påstå det de siger af vrøvl. Men de tænker og er ikke i overensstemmelse med sig selv når de siger alt det vrøvl de ynder at sige. Rolig Dawkins og Simon, slap af, tag en dyb indånding og tal om de her ting på en samvittighedsfuld måde. Men det er værst for jer selv om I gør grin med jeres egne muligheder for at navigere i det her liv. Synd at Dawkins denne fremragende biologisk interessante tænker skulle gå hen og gøre sig selv verdensberømt som en opblæst nar fordi hans faglige succes som jeg under ham, er steget ham og visse andre til hovedet. Igen Einstein er fremragende indenfor sit felt, men han er en killing ved siden af Karl Marx som eksempel, hvis han skal flyttes over til seriøe eigenweltske og mitweltske forhold, og nøjagtig her er det Dawkins der dog er klædt noget bedre på end Einstein, til trods herfor snubler og falder og gør sig selv til grin. Dawkins har nogle forudsætninger for seriøst at forstå teologien (de eigenweltske mitweltske forhold) men idioten har valgt dumhed og idioti. Han er så opblæst dum når han bevæger sig udenfor sit ekespertområde at der er risiko det vil få en negativ indflydelse på hans eftermæle. Og jeg tror faktisk allerede han har fortrudt mange af sine fatale højrystede skingrer udfald og blær-røvs tendenser, for det klær ikke manden. Men jeg vil som mange andre dele manden op i to, nemlig kompetent biologisk tænker der er værd at lytte til, og så den anden meget uheldige side ved manden; som en hysterisk skinger narhovede når han træder ind på scenen og i sin selvopblæsthed lige tror han skal komme og revolutionere hele verden omkring hvad religion og tro er.

Der er ikke en eneste kompetent teolog der så meget som har løftet øjnbrynene i forbindelse med Dawkins (kun som noget symptomatisk), hvorimod Badiou har forårsaget at hele den teologiske verden er i et stort oprør og i den grad føler sig ramt. Dawkins har intet at byde på, så absolut intet.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 14/09/2010 16:43

"nej ikke som du stiller det op"

- Præcis, men dette er jo Simon i en nøddeskal! Han stiller det op, som han vil, og så forlanger han, at det er dette, vi skal forsvare!! Som om det var vores holdning...

"Men nøjagtig lige sådan er begrebet eller størrelsen "Gud" defineret ikke at være"

- Du taler for døve ører. Jeg har fortalt Simon dette i over et år nu, men han væver stadig rundt i sine egne definitioner, som han påstår er vores - hvorefter det er disse, han vil, at vi skal forsvare. Det er tosset ...

"Så dersom man beskæftiger sig med begrebet eller størrelsen (også eksistentiel størrelse i ens liv) "Gud" så er det pr def netop ikke at opfatte som du og andre konstant opfatter det (nisse eksemplet), derfor må jeres kritik ændre sig om I vil høres og tages seriøs som religionskritiker,,, jeres kritik rammer kun naiv folkereligiøsitet."

- Du kan fortælle ham dette til evig tid, men han vil stadig tillægge andre opfattelser, som ikke er deres - og bede dem om at argumentere for disse opfattelser, som han selv har snasket sammen og forlangt skulle være deres, men som aldrig har været og aldrig bliver deres.

"Gud er netop defineret ved ikke at eksistere som nisselignelsen indikere"

- Og dog kræver Simon af sine meddebattører, at det er denne 'himmelnisse', som de tror på... Han fremfører en absurd idé, som vi ikke tror på... denne idé tillægger han os... og så beder han os forsvare den, SOM OM det var vores.

- Og hvis du finder en modgift mod dette vanvid, så lad mig høre... i begyndelsen troede jeg, at han med vilje talte forbi dem, han forsøgte at tale med. Men det gik hurtigt op for mig, at han enten må mangle den intellektuelle kapacitet til at gøre sig fri af den forestilling, at andre har forestillinger, som de ikke har - men som han derimod kræver, at de har. Enten dette eller også må vi have en psykiater på banen. Alle omkring ham har jo erkendt, at han vedbliver at kræve bevis for en forestilling, der hverken er hans egen eller andres ler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 15/09/2010 07:42

Hansemand, du gamle dinosaur. Du kryber fortsat rundt i fortidens mørke og spyer ild som myternes drager. Du er frem for nogen myternes mand, men de færreste her forstår dig.

Det er nu ikke så mærkværdigt, siden du gør dig enorme anstrengelser for at gøre dine synspunkter så komplicerede og uforståelige som muligt. Dine mange referencer til filosoffer, hvis tanker er ukendte for de fleste, og iøvrigt også ret ligegyldige, gør ikke dit korstog bedre.

I virkeligheden interesserer du dig ikke for Paulus. Så havde du nemlig sat alt ind på at kunne læse ham på originalsproget i stedet for at lade dig nøje med andres udlægninger af hans ord og dine egne fantasier om, hvad ordene betyder.

Din Paulustro er kun et skalkeskjul for din virkelige interesse - dig selv - som også afslører sig i dit valg af studiefag og din sportsudøvelse. Alligevel har du ad mærkelige omveje nået en større grad af selverkendelse end flertallet, dokumenteret gennem din evne til at grine ad dig selv.

Alvor er stupiditetens adelsmærke, hvorimod forståelse (sand eller indbildt) altid udløser en lystfornemmelse. Dette kan iagttages selv hos små børn. Når en sammenhæng går op for dem (når tiøren falder) griner de ubehersket og udstråler en overvældende lykke.

Desværre er undervisningen i psykologi på universiteterne verden over ofte lagt i hænderne på dybt alvorlige mennesker (hvilket også kendetegner overbeviste marxister).

Både Dawkins og Einstein bobler derimod af sublim humor, men det har du åbenbart overset.

Mvh

Ole Bjørn (the Pooh) :o)


P.S. Popsangen "Teach me Tiger" er også passé.

Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/09/2010 15:37

Hej Hans..

Du er mig noget kulret i bøtten. Hans. Når jeg læser hvad du beskriver, ser jeg intet nyt eller væsentligt, men en væld af unødige ord der ku’ begrænses til ganske få om det egentlige, hvorfor meningen jo igen bare fortaber sig unødvendigheder, hvilken næppe kan være din mening.

Der er intet interessant i Arnes idéer heller, han sværmer reelt rundt om forestillinger mennesker længe før han fremførte, hvor man faktisk bandt selve mennesketanken til et méme fra overnaturlig tro fra endnu tidligere religioners verdensbilleder. Det er dette der gør det vanskeligt at skille Arnes grundsyn fra det religiøse, hvorfor spørgsmålet melder sig, hvor Arne egentlig selv befinder sig...og det var i grunden det interessante spørgsmål.
Hvor i består eksempelvis det interessante ved beskrivelser om, at der findes så meget om hvilket vi intet ved? - giver den slags belæg for at indføre idéer om himmelnisser fra en parapsykologisk fiktionskultur og bygge dem ret ind i videnskabelige spørgsmål, forklaringsmodeller osv….nope! Det er dette Arne ikke får med sig, og for den sags skyld helle ikke dig..;)

Det centrale er ikke hvad vi ikke ved, men at det slet ikke går an at beskrive det kendte med forestillinger om noget ukendt, hvorfor guddommeligheder fra tænketanken ingen verdens nytte er til. Tro er bare et elendigt værktøj, længere er den såmænd ikke. Når derfor nogen måtte føle stærkt for afvisninger af deres forestillinger om ”guddommeligheder” og tillige ikke forstår misforholdet de skaber i forsøget på at forklare det kendte med det ukendte, ja så får disse ’nogen’ et stort forklaringsproblem de må se at finde rede i – den slags er helt deres egen opgave. Du og Arne må selvsagt udtømme begrebet ”guddommelighed”, ”åndelighed” osv. hvis det er begreber i ønsker at benytte som forklaring på jeres position i livet. Arne selv har bare lidt problemer med at forklare hvorledes noget ”guddommeligt” adskiller sig fra noget gudeligt – hvorfor skulle nogen ønske at tilkende fænomener hvorom de intet ved, evne til at eksistere? Det er typisk og ret centralt for eksisterende fænomener, at de evner at eksistere i kraft af sig selv, at de lader sig påvise og registrere enten direkte eller indirekte, men sgu ikke gennem tro. Man kan tror sig blind alt man vil, men ikke forklare verden med blind overtro omkring idéer der står alene og ingen relevans har. Kort og godt, accepterer vi slet ikke troen som metode til registration af fænomener, hvorfor der slet ikke er tale om eksistenser, før noget eksisterende ved egen evne har vist sig at være værd at tale om! M.a.o. har guder ingen evne til eksistens, før de viser evne til eksistens, og dét er hvad der er centralt at forstå – hvorfor ”beviser” for ikke-eksistens, slet ikke er interessant at beskæftige sig med. Det burde du da kunne forstå. Den slags er jo bare unødig religiøs retorik uden substans.

Så, hvad laver mon himmelnisser fra gamle religioner i spørgsmålsrækken af interessante tanker om vores fælles verden, ja i oplevelsesrummet hos mennesker som du, og endnu vigtigere, hvad skal nogen bruge din kvasifilosofi til? ;)

Du vælter dig rundt i udpluk fra tidligere tænkeres idéer, men forstår ikke disse idéer i relation til deres egentlige kulturelle samtid, det verdensbillede de blev udtrykt igennem og skulle belyse. Du fører dem derimod ret ud af konteksten og ind i din egen forestillingsverden…hvorfor? Omvendt tolker du glad (uanfægtet utallige tilrettevisninger) senere tiders psykologi og filosofi ret ind i en antik kontekst, som om deres verdensbilleder udtrykte sig bedst gennem nutidig udpluk - er det den slags du mener kvalificerer de gamle narrestreger til værdisyn nogen i nutiden burde opløfte?

I realiteten er grundfjeldet i også din livsanskuelse en snurren rundt om nøjagtig samme idé, og har du har snurret i årevis- Terminologien er den samme, uanset trosfæller i en historisk placering. Derfor ender det jo altid med også du præsenterer fantasier om små udpluk fra historien du så tilpasser idéer om fænomener, der dog stadig mangler deres forhold til den verden du indfører dem i, hvorfor du står i præcis det samme vadested som for 6 år siden. Selve din tro lader ingen udvikling finde, for det er en fantasiverden du boltrer dig i.

Og hvad du i relation til din religion kalder noget ”åndeligt”, belyser jo intet forhold til noget guddommeligt, men derimod et tankeforhold til trosanskuelser omkring et menneskesyn, skabt af troende tilbage i tider der dog havde verdensbilleder væsensforskellige fra dit. Forskellen mellem din og deres position er, at de i deres søgen efter at forstå naturen var underlagt stærke autoriteter hvor mennesker helt fra antikken og længere op i vor tid faktisk kunne risikere at blive forstødt fra samfundet, hvis og såfremt de forbrød sig grundlæggende imod de konventioner overtroiske mennesker indførte i verdensbilledet. Reelt havde man kun lidt kendskab og viden om hvordan naturen og mennesket faktisk fungerede som et biologisk og tænkende individ. Men en tankeudvikling der faktisk afviklede grundstrukturer hvorved man forstod sig selv og sin position i verden, var en reel trussel og helt forskellig fra metoder hvorved vi i vor tid tager ny viden til os. Vi har bygget tryggere sameksistens på baggrund af en bedre forståelse af naturen. Dog kan vi alligevel se rigtig mange troende i vores samtid sværge til trosanskuelser de slet ikke har anden forklaring på, end netop henvisninger til gamle kulturers overtro - helt som du. Spørgsmålet bliver atter, hvorfor man dog vælger at begrunde sit livssyn gennem kulturer der manglede bedre viden og derfor søgte den, for det er præcis hvad man gør, gennem den gudetro kun mystikere kan interessere sig for.

Hvorfor du ønsker at forklare dig selv i lyset af gamle verdensbilleder baseret på en slags favorisering af særdeles megen overnaturlig tro, det får du rigtig svært ved at forklare – og det hjælper dig intet at surre rundt i historien og trække tankeelementer ud af deres rette kontekst (Marx, Freud, osv.), for vi ved godt hvad de forskellige mente, gjorde og skrev, men ikke hvorfor du mener dette skulle belyse dit liv…;)

Så i realiteten er dine tankers omdrejningspunkt en fascination af gudesyn fra en skolastik der søgte at gøre religion til en filosofi – hvilket for øvrigt hverken lykkedes Løgstrup ell. andre at redegøre fornuftigt for – han selv, gav enkelt fortabt overfor Heideggers morsomme spørgsmål dertil. Du må da kunne se, at du bare ender med at cirkle rundt og rundt i netop de tanker kun en metafysisk tankekonstruktion tillader dig rammerne for, i hvilken forstand du er ufri og derfor sidder i saksen med den slags som parameter.
Mennesker omkring dig behøver ikke fordybe sig i kristnes lidelseshistorie og dens sammenbrud i konfrontation med langt bedre metodebeskrivelser indenfor div. videnskabelige discipliner. Og det at forstå menneskers psyke tilbage i antikken kræver at man forstår antikkens historie, og er altså ikke en parallel eller foreneligt med det at søge en forståelse af menneskers psyke i nutidens kultursamfund. Vi ville i mangt få svært ved at forstå den tids psyke, fordi det netop kræver et omfattende syn på sociale omstændigheder der formedes ved sågar aldeles uens kulturers mennesketanker. Med brudstykker får man små indtryk. Adskillige nærstående krige skabte formentlig denne vedvarende utryghed i det sociale, og den utryghed byggede sig så muligvis gennem århundreder ind i selve måden hvorpå man tænkte sig verdensbilleder med en vis mening. Det er her man gennem religionerne kan se forsøg på at skabe et overordnet verdensbillede til forståelse af den meningsløshed egentlig politiske omstændigheder tilførte livet. Så også her var der tale om forestillinger man gjorde sig, dvs. tanker der i mangt og meget bundede i forsøg på at tænke sig til noget bedre, og i særdeleshed en mening med den død der lå lige om hjørnet. Smerten ved tabet har selvsagt fyldt meget på den tid også, men barske levevilkår skabte grobund for en psyke væsensforskellig fra den psyke du tænker omverden (og fortiden) ind i.

Men det korte og det lange er, at hvis Arnes såvel som dine forestillinger om guddommeligheder skulle tilkendes eksistens alene fordi i kan føre fænomener fra fantasier ind i tankekonstruktioner i accepterer som gyldigt værktøj, ja da får i sagens natur netop også nisser, trolde og alle andre tænkte fænomener evne til eksistens.

Jeres tanker viser intet om hvad det vil sige at eksistere, intet om eksistenser i fabulerer over, men derimod noget om jeres evne til at forestille jer ting og sager – guderne må forbindelse med Arnes terminologi vide hvilket tankenødvendigt forhold der skulle være mellem forestillinger over begrebet ’væren’ og selve universet omkring os – som netop er aldeles indifferent overfor hvad vi måtte mene og tro om det. Dette viser imidlertid noget ganske andet, Hans, nemlig hvorledes mennesker i kraft af religioner, kan nedbryde evnen til at skelne mellem tankeindtryk fra fantasier og tankeindtryk fra virkelighed – og pssst!…bevidstheden har stadig til opgave at tolke dine sanseindtryk, det kognitive, at afkode disse data til et sprog der leverer dig en vis mængde succes imod en orientering i selve virkelighedsrummet, hvorimod fantasierne omkring den parapsykologi der vel er dit egentlige interesseområde, er aldeles uden betydning for dit forhold til verden og mennesker omkring dig. Faktisk burde advarselslamper overbelyse dit åndslys – eller sagt med din egen fantasi i betragtning, burde en freudiansk himmelnisse råbe advarende til dig om, at der er med metoden er øjeblikkelig fare for et nedbrud af skellet mellem primær- og sekundærprocestænkningen – jeg ved så ikke om du kan forene forestillingerne om de freudianske arbejdshypoteser og din paulinsk fantasiverden med dette tankeeksperiment og stadig stå støt. Jeg vil i hvert fald stadig anbefale en frigørelse fra blyhutten – og det er vel egentlig det der karakteriserer ateister, vi vil vore medmennesker det allerbedste..;)

Det er lidt som med ”unknown’s” idéer om kærlige guddommelige tanker: kærligheden har jo intet overhovedet at bestille med evnen til at tiltro overnaturlige fænomener en eksistentiel betydning for livet, derfor naturligvis heller intet at gøre med erkendelse i en filosofisk forstand, hvorfor vi atter ser rent sludder fremført gennem alene troen! Derimod forveksler missionslystne troende gerne maskinsnak om kærligheden med præcis den suggestive manipulation troende faktisk udsattes for, men sandsynligt ikke husker. Den troende lærer sig simpelthen at kæle med sine lidelser og nære forestillinger om, at overnaturlige fænomener skulle kigge på og på et senere tidspunkt ligefrem vise deres anerkendelse med en form for belønning – evigt liv osv. osv. I fællesskaber overbeviser troende gerne hinanden om, at det at tale kærligt om gudefænomener giver en form for social status, mens der i reakliteten er tale om afvikling af deres egen sunde fornuft.

Verden og fremtiden forholder sig såmænd indifferent, men det er uanset om du kan forstå det et besynderligt skue, at se folk tilpasse deres verdensbillede en gammel metafysik – og psst...rigtig mange gamle tænkere tilbage i tiden ville have givet højre arm for at blive deres samtids problemer kvit, netop fordi den tids tænkning ud i overnaturlig tro kun skabte problemer der isolerede mennesket til et uværdigt individ. Til syvende og sidst, bliver det vores egen opgave at komme videre og forstå forskelligt, med den proces sker ikke gennem tilbedelse af religiøse dogmer..;)

Mvh
Simon

P.s.: det blev sandelig langt – alt for langt! ;)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/09/2010 15:51

Hej Ole..

"Det er nu ikke så mærkværdigt, siden du gør dig enorme anstrengelser for at gøre dine synspunkter så komplicerede og uforståelige som muligt. Dine mange referencer til filosoffer, hvis tanker er ukendte for de fleste, og iøvrigt også ret ligegyldige, gør ikke dit korstog bedre".

- Sig det igen! ;) Man må forstå tanker i den sammenhæng hvori de er tænkt og ment, selvfølgelig ikke hive dem ud af deres sammenhæng i den tro, at man dermed skaber klarhed over egne tanker. Hans mosler stadig rundt i troen på, at fortidens tænkere skulle garantere hans egen (overnaturlige) tro, hvor mennesket som fænomen jo forputtes i fantasifulde rammer, langt udover den natur der er vores udspring. Der ligger i Hans betragtning et gammelt ønske om at at tilføre sig selv en betydning man ikke har - men man blir ikke et guddommeligt afkom alene fordi man fantaserer sig ind i forestillingen, og grundlæggende er det faktisk hvad Hans forestiller sig. Men det er nogle sjove snakke der kommer ud af det - om fantasierne skulle motivere nogen til at forstå deres omverden bedre, er nok tvivlsomt.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/09/2010 17:20

"kærligheden har jo intet overhovedet at bestille med evnen til at tiltro overnaturlige fænomener en eksistentiel betydning for livet"

- Nej, tværtimod. Uden kærlighed bliver det derimod let at falde i den fælde at tiltro overnaturlige fænomener eksistentiel betydning. Kærlighed har intet med noget overnaturligt at gøre.

(Men hvilke "overnaturlige fænomener" mon Hr. Simon egentlig tænker på?).
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 16/09/2010 20:51

"Uden kærlighed bliver det derimod let at falde i den fælde at tiltro overnaturlige fænomener eksistentiel betydning".

- Slet ikke. Kærlighed handler om genkendelse - ikke om tro på gamle idéer om guder, det er dét der ligger deri.

Hans er i virkeligheden digter, og digtningens opgift er at forlænge øjeblikket - Kierkegaards var dog er forkorte kirkens. Pointen var, at Hans øjeblik i sig selv er en forlænget barndommens poesi der aldrig synes at ta' slut, og det i sig selv er beundringsværdigt nok, men forklarer noget om Hans' syn på livet, menneskene, forhistorien osv. men altså ikke objekterne.
Livet i sig selv har såmænd ingen mening, man må lære det at kende. Derimod kan vi skabe en mening, men den kan hurtigt ta' slut og forsvinde som dug for solen - det er dét der sker for os...

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 16/09/2010 21:28

"Kærlighed handler om genkendelse - ikke om tro på gamle idéer om guder, det er dét der ligger deri."

- Kærligheden er evigt frisk og ubegrænset. Den er i dig og overalt omkring dig - og her må du genkende den. Den handler ikke om tro på hverken ideer eller guder, men i genkendelsen af Gud indeni og overalt. Forneden og foroven, bagved og foran, udenfor og indenfor.

"Livet i sig selv har såmænd ingen mening, man må lære det at kende. Derimod kan vi skabe en mening, men den kan hurtigt ta' slut og forsvinde som dug for solen - det er dét der sker for os"

- Livets mening er at lære kærligheden at kende. Og heri ligger det evige liv, den ubundne bevidsthed. Hvis vi skaber vores egen mening, vil den i sidste ende forsvinde som dug for solen, kærlighedens sol, som brænder al ondskab væk og lader retfærdigheden bestå i al evighed.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/09/2010 13:48

"Livets mening er at lære kærligheden at kende. Og heri ligger det evige liv, den ubundne bevidsthed".

- Mennesker har uens meninger om livet, og kærligheden der forekommer i livet, har intet at gøre med religiøse menneskers idéer om evigt liv og bevidsthedstilstande efter døden. Så den slags beskriver netop fantasier.

"Kærligheden er evigt frisk og ubegrænset".

- Kærlighed kan forsvinde som alt andet.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 18/09/2010 14:20

"Mennesker har uens meninger om livet, og kærligheden der forekommer i livet, har intet at gøre med religiøse menneskers idéer om evigt liv og bevidsthedstilstande efter døden."

- Menneskers uens meninger om livet gør ikke krav på sandheden om livets mening. Spørgsmål om bevidsthedens natur og evighed kan kun besvares med hjertet omvendt af Guds kraft.

"Kærlighed kan forsvinde som alt andet."

- Den kan slukkes hos det menneske, der vender den (og sine medskabninger) ryggen, men aldrig forsvinde i sin essentielle væren. Den venter kun på at blive grebet.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/09/2010 15:29


"Menneskers uens meninger om livet gør ikke krav på sandheden om livets mening".

- Jo, det er netop mennesker der gør krav på sandheden gennem uens meninger om livet - fx. gennem religioner, skabt af de mennesker der også skabte meninger om guder osv.

"Spørgsmål om bevidsthedens natur og evighed kan kun besvares med hjertet omvendt af Guds kraft".

- Din bevidsthed afhænger af din natur, og har intet at gøre med dine idéer om guder - guders kraft er ligeledes en mening du selv skaber med meninger.

Du skrev fx. : "Livets mening er at lære kærligheden at kende".

- Dette er i sig selv en mening du gør dig om kærligheden, mens livet slet ikke tilbyder dig kærlighed, den slags er noget vi mennesker tilbyder hinanden. Livet har ikke i sig selv nogen mening, det er dét der er sagen. Meninger er noget vi mennesker skaber og de forsvinder henad vejen, det samme gør livet. Det er de barske vilkår livet tilbyder mennesket o.a. dyrearter, og dette må man lære at leve med og få det bedste ud af de levevilkår kulturen tilbyder, evt. gøre sit til at skabe bedre kulturværdier..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 18/09/2010 18:44

"Jo, det er netop mennesker der gør krav på sandheden gennem uens meninger om livet - fx. gennem religioner, skabt af de mennesker der også skabte meninger om guder osv."

- Selv om mennesker søger at kræve, at sandheden er, som de vil, så ændrer sandheden sig ikke af den grund. Religioner og ideen om guder peger på en løgn.

"Din bevidsthed afhænger af din natur, og har intet at gøre med dine idéer om guder"

- Bevidsthed er min natur. Og din natur. Den er uafhængig af alt.

"mens livet slet ikke tilbyder dig kærlighed, den slags er noget vi mennesker tilbyder hinanden"

- Livet tilbyder os hinanden for at vi må elske hinanden. Kærlighed i kærlighed.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 18/09/2010 19:21

Mennesker flest har bare stærke meninger om kærlighedens betydning, men det gør ikke selve livet til den kærlighedsfilm vi ser religiøse mennesker projicere ud på livet – livet kan ikke tage stilling til den slags, livet er en omstændighed.
Når mennesker kvalificerer kærligheden de føler for dit og dat til meninger om guder, der i sig selv er meninger med et dit og dat-indhold her og dér, og tillige betinger selve livet med disse besynderlige meninger, som eksempelvis ”kærligheden er gud”, samt hvad troende mennesker i øvrigt kan finde frem fra drømmenes pulterkammer, ja så viser dette afgørende intet om selve livet, men derimod en masse om måden og punktet hvorfra disse menneskers betragter tilværelsen midt i livet. Netop den slags meninger er der mange af og de ekskluderer indbyrdes hverandre, så det vigtige er at forstå meninger eller synsninger som anskuelser der viser noget om synspunktet, for dermed at lette tilgangen til at regulere meninger med bedre argumenter dersom punktet for synet giver bedre oversigt. Straks værre er det med religioner, den slags institutioner lader sig ikke så let regulere, og dette skyldes at disse institutioner stjæler spørgsmålene fra de troende med meninger der skabes på skrøbelig tro der forveksles med sandheden – som jo i realiteten er en sproglig egenskab ved et udsagn der må kunne gyldiggøres uden hensyns til trosanskuelser.

Det er ikke gudeidéerne men mennesker der værdsætter kærlige adfærdsformer, fordi mennesker kan kende sig igen i visse adfærdsformer der afmonterer den truende adfærd der skaber utryghed og angst, men også mennesker kan jo udtrykke kærlighed på mange besynderlige måder, som andre mennesker måske slet ikke vil kende sig igen i – fx et regnskovsfolk med helt andre livsværdier som kæledægge.

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 19/09/2010 12:46

"Mennesker flest har bare stærke meninger om kærlighedens betydning, men det gør ikke selve livet til den kærlighedsfilm vi ser religiøse mennesker projicere ud på livet – livet kan ikke tage stilling til den slags, livet er en omstændighed."

- Mange menneskers divergerende meninger omvender ikke sandheden. Mennesket er det, der må vende om. Livet er. Jeg er. Du er. Men hvad er du? - Du er, at du er. Kend dig selv, så skal alt andet blive kendt.

"Når mennesker kvalificerer kærligheden de føler for dit og dat til meninger om guder, der i sig selv er meninger med et dit og dat-indhold her og dér, og tillige betinger selve livet med disse besynderlige meninger, som eksempelvis ”kærligheden er gud”,"

- Mennesket kan ikke føle kærligheden 'for dit og dat', men snarere begæret. Kærligheden er retningsløs. Den er.

"Det er ikke gudeidéerne men mennesker der værdsætter kærlige adfærdsformer"

- Kærligheden er, også uden adfærdsformer. Og når den er, så er værdsættelsen selve denne sande væren.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 19/09/2010 13:20

For mig er dette at tro på Gud ikke en tro på noget eller nogen som sådan eksisterende (for det er netop det ikke ekisterende vi beskæftiger os med, nemlig det potentielt mulige), Jeg har intet Gudeforestillingsunivers (fx metafysisk univers af guder), som Freud ej heller troede på egoer, så er egoet dog det vigtigste begreb overhovedet indenfor psykoanalysen og psykiatrien og psykologien. Så nu nærmer vi os hvad jeg forbinder Gud med, nemlig har det at gøre med min selvbevidsthed (ånd), dette at kunne sige jeg med rigtig god mening og at jeg ikke hverken er dement eller psykotisk i den anledning. Det er her al teologi befinder sig og alle dage har gjort det; at så få mennesker i vor moderne tid har sans for teologien som videnskab vil jeg råde bod på engang i nærmeste fremtid.

Jeg har aldeles ikke indført noget i min tænkning som Simon konstant hævder det. Kun prometheusk trods og stolthed hvor jeg gir mennesket ilden og troen på sig selv og dets muligheder, nemlig friheden, selvbevidstheden. Også Simon må en dag beslutte sig for og imod det jeg her skriver og det kan man gøre uden begrebet Gud. I sidste ende er det et valg af ontologi og metafysik. Uanset om man er en Einstein, en HansKrist eller et par ubegavede dværge som simon vantro og Bjørn ;-), så skal man gøre op med sig selv hvad man mener om menneskets muligheder, både indviduelt og som samfund. Alle må komme med deres bud og vi er i samme båd.

Jeget eller vores intelligente troværdige agerende personlighed er kommet i stand via en lang neuroaffektiv socialpsykologisk og kulturelt udviklings kamp og modning, indlæring/skoling. Vi behøver bare at nævne Mozart og Einstein; Paulus og Platon; Freud og Jung, for at kunne indse hvad disse ånder formår at udrette og bidrage med af nyt.

Alle er de besat af tanken om at de bevidsthedsmæssigt, altså i åndelig forstand, kun har fået et mindre åbenbaret indblik i naturens eller virkelighedens forunderlige righoldige verden. Og at der er uendelig meget mere at stræbe efter og i vente for menneskebarnet her på jorden. Derfor vil egoet (inkl enhver civilisation) altid være forfulgt af sin skygge, Gud eller Selvet (paradiset og tusindsårsriget og Guds riget) (Jung). Egoet (inklusivt enhver civilisation) vil og kan kun være en fraspaltning, en neurose, vil altid være vores endelighed altså liv til døden, syndighed og vores skyldighed, den pris vi må betale når vi vælger en vej frem for en anden vej. Men ikke at vælge er endnu en større katastrofe, da dette er lig med ubevidsthed og stagnation, død og fortabelse, her har man ikke engang muligheden for at få sig et liv og en sjæl (ego/personlighed), vi har dog trods alt et liv godt nok hastende mod døden, men hellere dette end intet liv. Dette afsnit stinker af Jung og Paulus og ja Platon, til trods for at Paulus vendte Platon og hans højrøvede pissefisfornemme idealisme på hovedet.

Vi må turde gøre os fri af Naturen/Gud (vores mor og far, altså traditionen som engang blot var primitive instinkter), vi må turde vore valg, at synde, at gøre os skyldige overfor naturen/Gud. At træde ud, at skabe ego, personlighed og civilisation, gør at vi bliver bevidste om vores endelighed og død. Kun et barn aner ikke at det skal død en dag, men den dag selvbevidstheden er fuldt erhvervet man ved det ind i marv og ben at dette er prisen. Jamen kunne vi ikke også være blevet hjemme i hulen og paradisets have og her have fulgt vores instinkter til punkt og prikke? Altså være forblevet dyr og ubevidste og umælende, de dyr vi var engang. Hvad skulle denne neocorticale understøttede leg med ordene/sproget og fantasien (forestillingsevnen) dog også gøre godt for? Denne evolutionsbiologiske tilfældighed der viser sig at holde hånden over os, Gud som Ordet der skaber og som gør os til det farligste rovdyr på jorden med det mest frygtindgydende kendetegn, forhjernen, panden. Sproglighed, gruppens størrelse og hjernens størrelse følges ad disse 3. At ville gøre sig fri af sproglighed og tænkning er en umulighed, alene forsøget på en frigørelse, er en sproglig og tænkende øvelse, så det bidder sig selv i halen. Derfor er et menneske uden en tanke (ide og motiv) en umulig forestilling, hvorimod et menneske uden et hoved bedre går igennem.

At mennesket er tænkende er langt fra det samme som at mennesket er selvstændigt tænkende. Alle store tænkere som Einstein og Freud anerkendte at de var bittesmå mennesker der stod på skuldrene af andre store tænkere (civilisationen, kulturen og vores skolesystem). Alt det bavl med at folk der knapt nok rager over 100 i IQ i tide og utide fortæller om hvor selvstændigt tænkende de er, gir jeg intet for, så absolut intet for, det viser blot hvor dumme og naive de er.

Hvis man ønsker at være tænkende og intelligent, må man bøje sig for den kendsgerning at man er en lille bitte ubetydelig brik i det store spil og at det kun er et nano mikroskopisk promille del af menneskeheden beskåret at skulle blive husket af eftertiden for at have bidraget med noget væsentligt i kulturelt og videnskabelig sammenhæng. Man kommer ingen vegner med geni og naturbegavelse alene, det er på med arbejdstøjet og det er den flittige der bliver belønnet og det er da også det der kendetegner fx Newton og Einstein i forhold til andre mennesker, deres evner til at koncentrere sig og lukke sig selv inde i forbindelse med deres forskning studier og arbejde. Den ene var så bevidst herom at han valgte at gifte sig med sin kusine i stedet for at blive i et mere ligeværdigt og erotisk spændende og udfordrende forhold.

Endnu er det ikke lykkedes nogen her i verden at meditere sig frem til noget som helst. Alene dette at være beskæftiget med verden 3 problemstillingerne, diskurserne, Popper og Habermas, sparker røv. Meditation på verden 3 problemstillinger sparker røv.

Gud er en verden 3 problemstilling der fortæller os at selv om vi ikke lever i henhold til vores lugtehjerne og sanselighed, det limbiske system især (her hvor vigtige, for hukommelsen, hippocampus befinder sig, den der lider i vor moderne verden og skrumper ved stress og ikke er i topform ved demens og alzheimer) mere så er der en mulighed for at vi trods vores intellektuelle kulturelle civiliserede neurose, igen skulle kunne blive understøttet af denne vidunderlige subcorticale instinktive præcise hjerne, uden at give afkald på vores ego og civilisation (løsningen er nemlig en hyperkompleks lateralisering blandt andet). Altså vi behøver ikke gå tilbage til naturen og opgive vores ego og civilisation for igen at få instinkterne over på vores side. Det vil sige det moderne menneske kan realisere dyret og instinkterne i sig selv uden at blive et dyr, uden at blive primitiv og instinktstyret. Ideen Gud er med, fordi den hele tiden skal minde os om at vores tabte uskyldighed, vore vidunderlige instinkter, igen kan få en renæssance men nu på et langt højere plan, udviklet som det vil blive oppe på selvbevidsthedens bonede gulve og bevidste oplyste sale. Ideen Gud er vigtig for den enkelte, individet som for menneskeheden, da der kun findes denne ide til at minde os om at tingene kunne være bedre og anderledes uden at vi skal opgive vores ego og civlisation (fornuft og forstand).

Ideen Gud fortæller mig at tingene kunne ha været anderledes og at når jeg får min dødsdom af medicina materia naturvidenskab, da skal ideen Gud minde mig om at jeg kunne have ført en anden livsstil, hvor jeg ikke havde fået denne dom af materia medicina naturvidenskab. Men sådan som jeg har levet, med 30 smøger om dagen og en alt for ulødig kost, da skal jeg være stærkt invalideret af gigt og død af min lungesygdom og lunge-forringelse. Derfor er ideen Gud så vigtig, fordi den hele tiden skal minde os om de muligheder vi har men ikke benytter os af og aldrig har haft nosser til at benytte os af. Ofte tror fornuften og egoet ikke på at det har de store muligheder for at forandre sig. Men ideen Gud der tilhører åbenbaringsdimensionen, de pludselig indbrud og katastrofer i vores liv, fra underbevidstheden og iøvrigt fortrængninger der ophæves (dybdepsykologiens store fortjeneste), skal hele tiden minde os om at ny energi/liv, kraft/vitalitet og sundhed og forbedret hukommelse, genvundne minder og ideer, af kraftfuld sanselighed og instinktiv karakter kan tilflyde os (bryde igennem til os (derfor ordet åbenbaring)) så vores liv radikalt forandrer sig til det bedre eventuelt, ikke altid sikkert det er til det bedre skal lige siges, men som oftest.

Ideen Gud er den levende vished om at mit jeg/person/selv ikke behøver stagnere og være som det dorsk af vanemæssige og kulturelle (arbejdsøkonomiske betingelser mmm) årsager har udformet sig og er endt op med at blive i dag med en livsfarlig diagnose fx. Ideen Gud fortæller mig at naturvidenskaberne (psykologien, psykiatrien, medicin mm) ikke kender mig fuldt ud og kan forklare mig og mit liv fuldt ud og at jeg er tåbelig dersom jeg lader min forstand, ego karakter og personlighedsudvikling, udforme i nøje overensstemmelse med den indeværende i historisk tid naturvidenskabelige snus fornuft alene (også derfor en synopsis mellem Paulus og Sartre ville være interessant). Ideen Gud er den levende ide om at jeg har ånd, altså også består af frihed (altså personlige valg), og der derfor er givet mig en lang række kreative muligheder i forbindelse med mit liv og min personligheds udformning, Derfor hører ego og Gud uløseligt sammen; og her siger kristendommen at de skal høre sammen, Kristus der er Gudmennesket, Gud-egoet, Overjeg/højere Jeg-contra- egoet. Hvorimod østens religioner påstår at egoet og det individuelle unikke menneskelige, særegne og unikke, skal gå til grunde på bekostning af det universelle og almene sande, det ideale, altså på bekostning af "det" upersonlige og ufrie, det diffuse og ubevidste, altså mørkets og ubevidsthedens kræfter. Naturvidenskab og østens religioner, Gîtâen, har meget tilfælles, hvilket også Kræn-p og andre har været hurtige til at finde ud af. Men heroverfor står kristendommen der stiller sig kritisk op overfor naturvidenskab, "det" videnskaberne, det diffuse og ubevidste, og kristendommen hævder at friheden, altså ånden, også er en del af menneskets natur og at mennesket skal forstås som et historisk eksistentialistisk individ, der selv for en stor del udformer dets skæbne, ego og personlighed og eget liv og dermed død, endeligt. Altså at mennesket er en godkendt synder, fri væsen, fri af Gud, altså fri af Naturen, af "det", det diffuse og ubevidste.

Dette forhold siges første gang tydeligt af Paulus på følgende vis: i Kristus har vi friheden og ånden fra Gud (læs naturen, "det", det ubevidste og diffuse og skæbnesvangre). I Kristus er mennesket en excentrisk ny skabning, fri af græsk fornuftsdyrkelse og centrisk kosmisk naturlighed og og jødisk overtroisk tegn univers på historiens gang. Dette er det moderne frie historiske menneske (altså åndelige menneske) på scenen ifølge Kant og Hegel. Og det er da også slående hvor meget Paulus og Karl Marx ligner hinanden med hensyn til deres historieopfattelse som både er ret ens og fundamentalt forskelligt også da Paulus påstår at den personlige individuelle frihed ikke må krænkes i forbindelse med samfundets udformning, men at det skal ske i frihed, i Kristus.

Allerede omkring 1990 kommer jeg på sporet af at det moderne individ og subjektforståelse findes hos Paulus. Badiou skriver om det i 2003.

Det er Paulus der tænker mennesket og friheden ind metafysisk, og dermed bliver faderen til vesten. Alle andre religioner svækker mennesket og styrker Gud, det universelle og almene, altså de er skæbnetunge og deterministiske (kun kristendommen tør holde mennesket op overfor Gud, det universelle almene gyldige og sande). Også naturvidenskab har noget skæbnetungt over sig, dog med neurovidenskab skimtes endeligt lidt lys forude. Så det er en kæmpe gevinst at naturvidenskab endelig er gået igang med hjernen og har fået øje på den kulturelle dimension og den socialpsykologiske dimension i forbindelse med udformningen af vores ego, personhed og ånd.

mange kærlige hilsner HansKrist.
Indsendt af: ole bjørn

Re: Et andet syn - 19/09/2010 13:44


Når man befinder sig langt ude på fantasiens overdrev, og dermed langt fra virkeligheden, Hansemand, vil alle de, der befinder sig sidstnævnte sted, selvfølgelig synes som dværge. Det omvendte vil naturligvis også være tilfældet ifølge perspektivets love.

Så det handler i virkeligheden om, hvor man foretrækker at opholde sig - i virkelighedens verden eller på fantasiens overdrev.

Så spørgsmålet er, Hansemand: Er du også en dværg i fantasiens verden, eller har du fantasi nok til at forestille dig, at du i bund og grund kan tage fejl?

Mvh

Ole Bjørn :o)

Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 19/09/2010 14:39

Cro magnon mennesket der havde bygget et avanceret kulturelt og socialt fantasifuld virkelighedsbillede op, mødte den nok mindre fantasifulde men mere virkelighedstro og dermed virkelighedsprisgivet neandertaler.

Ånd og kultur begynder med en fortælling, og om denne fortælling er i overensstemmelse med virkeligheden er flintrende ligegyldigt, bare den virker, skaber samhørighed (identitet og sammenhængskraft) og begejstring og glæde (ukuelig optimisme og gåpåmod) hos dens tilhængere, som fx i urkristendommens tilfælde, hvor man endda var besat af tanken om at de mest priviligerede skulle hjælpe de mindste priviligerede.

Den vigtigste virkelighed er at jeg tror på mig selv og stiller mig solidarisk med mig selv og altså ikke tror på "det" derude, men altså mere på Ham herinde eller Ham der er med inde over mig og mit liv (ofte kaldet Gud eller den kristne fortælling om mig og Gud; Kristus, altså Gudmennesket). Så skide være med om der skulle være fysisk virkelighed derude, for kun i den grad jeg kan udnytte den til egen fordel og undgå dens farlighed, interesserer den mig. Den sociale virkelighed og den kulturelle tegnverden og tilhørsforhold/samhørighedsforhold interesserer mig selvfølgelig, men hvad har dette i første omgang at gøre med den fysiske virkelighed (som du jo også selv var inde på dersom vi dumpede dig 50000 år tilbage i tiden, som dit sverigesflyt nok er et frivilligt forsøg på fra din egen side, at bombe dig selv 50000 år tilbage i tiden blinker ).

Vi kan sagtens leve lykkelig og opnå størst muligt social retfærdighed på en løgn og en myte, på fortællinger der i naturvidenskabelig forstand overhovedet ikke holder vand, men som virker (også på psyko neurobiologisk plan virker) og som skaber levedygtige individer og samfund. Jo mere mennesket lyver og digter jo bedre står det sig ofte i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Naturvidenskabelig sandhed og fornuft er i første omgang som sagt ligegyldigt, det drejer sig om hvorvidt jeg kan snyde kræften fx (sygdom og død og mismod, trist fornuft) og kan jeg det med løgn og digt om mig selv og mit liv, da er dette et smart træk fra min side. Jeg levede nøje i overensstemmelse med naturvidenskabelig fornuft og tænkning, jeg fik godt nok ikke så langt, så sjovt, så frit og lykkeligt et liv som digteren HansKrist. At opdigte en usand historie (usandt set i forhold til materia naturvidenskab psykiatri fx og medicin) om sig selv og sit liv, er genialt, og ofte undgår man et sygeligt og kedeligt liv ved at gøre det, og det er set før at folk leger med fornuften og håner den og tåben, eller KlodsHans vinder over fornuften.



Absurde (absurde set i naturvidenskabelig forstand) religiøse fortællinger har været med til at skabe vores kæmpe store hjerne og har skabt den kultur og det sprog som vores hjerne som en anden kuvøse er blevet stærkt fremmet i og nået til fødsel ved hjælp af.

Hvilket herligt skønt søndags humør er vi ikke i her på portalen, tænker også på jeres chatboxing, jap.

mange kærlige Thybo-ske hilsner Hanskrist.

Fanden eller var det Satan, forstod ikke at manden som han truede med helvedes ild, ikke var bange for ham. Sig mig engang er du ikke bange for mig spurgte Satan manden. Nej hvorfor ind i helvede skulle jeg dog være bange for dig; nu jeg har været gift med din søster i over 50 år.


Lynet slog ned i kirketårnet og kirken udbrændte, men heldigvis havde menigheden den godt forsikret. Så de anmeldte skaden men efter nogen tid fik de besked om at forsikringen ikke dækkede når det var ejeren selv der havde påsat branden.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 19/09/2010 14:49

"Mange menneskers divergerende meninger omvender ikke sandheden. Mennesket er det, der må vende om. Livet er. Jeg er. Du er. Men hvad er du? - Du er, at du er. Kend dig selv, så skal alt andet blive kendt".

- Du må da kunne forstå, at alt det du her og dér skriver om livet som et kærligt foretagen, bare er meninger du har om livet, at det er betragtninger du har om livet som fornuftigvis har sin forklaring i kulturelle omstændigheder.
Livet i sig selv har intet at gøre med kærligheden mellem mennesker. Og noget af det aldeles centrale i forbindelse med det at væve kærligheden ind i gammel religiøs overnaturlig tro er, at religiøse institutioner tror de dén vej får mulighed for at videreføre overtroen til næste generation. troen har bare mistet sin betydning, og det erkender gradvist mennesker. Men selve den fup religioner søger at overføre på mennesker, må man lære sig at gennemskue.

"Mennesket kan ikke føle kærligheden 'for dit og dat'..".

- Ork jo, der er ingen grænser for hvad troende mennesker her og dér overfører deres kærlighed på ;)

"Kærligheden er, også uden adfærdsformer".

- Nej, kærlighed er genkendelse, hvis vi skal være lidt poetiske, og det skal vi jo ;) Kærligheden kan opstå og forsvinde, men den ér ikke et "væsen" der svæver rundt om dine ører, som du kan hive ned og kalde gud osv.

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 19/09/2010 14:59

Livet i sig selv har intet at gøre med kærligheden mellem mennesker.

skriver herren simon i sin forblindelse og forivrighed på at kunne ta røven på en for ham lige lovlig religiøs mand.

Men må vi minde om oxytocin og barn moder relationen, og pattedyr familiehyggen (pattedyr hulehygge -romantikken, denne nussen og plejen som den omsorgssvigtede simon og evangeliernes Jesus nok har glemt (begge er I kolde og fra himlen tror I da)). Og ja må jeg pege på sexualdriften både som den tar sig ud hos en bjørn og en tiger og ja selv hos mennesker.

mange søndags varmblodede pattedyr hilsner Hanskrist.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 19/09/2010 15:11

Hej Hans..

"skriver herren simon i sin forblindelse og forivrighed på at kunne ta røven på en for ham lige lovlig religiøs mand".

- Hvilken betydning har dette - hvis ellers du kan begrænse dig til essensen? ;)

"Men må vi minde om oxytocin og barn moder relationen, og pattedyr familiehyggen (pattedyr hulehygge".

- Det er måden hvorpå biologiske dyrearter bedst overlever livets frygtelige vilkår, i hvilken forbindelse genetiske impulser over mill. af år nedarves fordi det viste sig at være den bedste løsning for eksistens, men livet i sig selv er indifferent overfor overlevelse, det er bare eksistensens omstændighed og vilkår - helt uden mening, det er mennesker der har kærlige meninger, ikke livet.
Det kan godt være også du synes det er sødt at tolke hyggelige meninger om kærligheden fra hulen derhjemme (i kulturen) ud på livet som sådan, men jeg tvivler på polarbjørne og snegle ser livet helt på samme måde - men du mener måske du genetisk set er stort forskellig fra også disse? ;)

"denne nussen og plejen som den omsorgssvigtede simon og evangeliernes Jesus nok har glemt".

- Nejda, jeg nærer kærlighed til mine og omvendt, men kan slet ikke se hvad det har at gøre med din interesse for parapsykologi? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 19/09/2010 15:43

"Du må da kunne forstå, at alt det du her og dér skriver om livet som et kærligt foretagen, bare er meninger du har om livet, at det er betragtninger du har om livet som fornuftigvis har sin forklaring i kulturelle omstændigheder."

- Livet er grundlagt i kærlighed, for at vi i kærlighed må lære kærligheden at kende ved at øve den mod hinanden. Når betragtninger falder bort, og når kultur falder bort, og når alt andet falder bort, er der den rene væren, der slår kærligheden an som grundtone.

"Livet i sig selv har intet at gøre med kærligheden mellem mennesker. Og noget af det aldeles centrale i forbindelse med det at væve kærligheden ind i gammel religiøs overnaturlig tro er, at religiøse institutioner tror de dén vej får mulighed for at videreføre overtroen til næste generation."

- Ingen religion har den ubesmittede kærlighed i centrum, blot dogmer og ritualer - og akademisk teologi der bevæger sig i en bue uden om det enkle, det barnlige, det rene. Men kærligheden er, og vi behøver blot at gribe den, i os selv, og give den videre til andre.

"Men selve den fup religioner søger at overføre på mennesker, må man lære sig at gennemskue."

- Religion er et fupnummer, der kalder andre til sig ved et navn, hvis ejer såede korn, der vokser op til højlys dag udenfor kirkens murer, langt borte fra den religiøse sødme som i sig selv er værdiløs.

"Nej, kærlighed er genkendelse, hvis vi skal være lidt poetiske, og det skal vi jo"

- Der er ingen grund til poesi, men til forståelse.

"Kærligheden kan opstå og forsvinde, men den ér ikke et "væsen" der svæver rundt om dine ører, som du kan hive ned og kalde gud"

- Hverken kærligheden eller Gud er et væsen. Gud er Ånd, og sådan skal Han tilbedes - i sandhed til alle tider på alle steder.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 19/09/2010 15:45

Livet i sig selv har intet at gøre med kærligheden mellem mennesker.

livet i sig selv er indifferent overfor overlevelse



Selv en bakterie kan kende forskel på ydre og indre!

Og om noget et menneske skal gerne kunne det samme!

Og i ovennævnte sammenhæng hvor befinder dit livet i sig selv simon?

Det befinder sig udenfor!

Men vi teologer, biologer og psykologer, taler om livet indenfor! Og vi ved godt at livet i sig selv udenfor kan virke truende, men det får os ikke til at opgive at udvikle på livet indenfor.

Hvem holder du med?

Når vi må indrømme at selv en bakterie kan kende forskel på indre og ydre, hvor tror du så vi skal ha vores fokus, ihvertfald som teologer, psykologer og biologer, selvfølgelig på individets side, på intelligensens side.

Det kan da godt være at livet i sig selv som noget yderliggjort og "det" gjort noget, upersonliggjort noget (uden tilknytning til et levende individ), ser astrofysisk meningsløs og faretruende ud, men derfor skal vi da ikke opgive at vi som levende væsner skal kunne overleve og klare os imod dit meningsløse livet i sig selv.

Livet i sig selv kan lige så vel være på indersiden som på ydersiden, apropos bakterie eksemplet.

Og ihvertfald er det vores forbandede pligt at interessere os for livet i sig selv på indersiden, altså teologien er vigtig, det der så senere er blevet til psykologi og biologi.

Du skal lære at tænke skarp, at kunne skelne og ikke bare falde på røven for astrofysiske mareridtsfortællinger der får dig til at miste ånden og troen, fordi du fra naturens side har fået så lidt liv med dig på indersiden at du ender op i totalt strukturløs pessimisme og fatalisme og opgivelse og ligegyldighed.

Der findes ikke nogen "det" sandhed i dit liv mand som du i den grad skal falde på røven for og tilbede. Hvorfor du maler alt gråt i gråt. Men min intelligens og gejst, ånd, formår du ikke at udslukke med dit overtroiske naturvidenskabelige fatalistiske gudedyrkelse i et og alt.

Prøv for engangs skyld det teologiske personlige liv på indersiden. Eller prøv i det mindste at kunne skelne mellem ydersiden og indersiden.

mange hilsner fra den personlige indeside til simon derude i upersonlighedens og ufrihedens fatalistiske hav, hvor "det" og ubevidsthed hersker.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 19/09/2010 17:40

Selv en bakterie kan kende forskel på ydre og indre! Og om noget et menneske skal gerne kunne det samme!".

- Bakterier reagerer bare på de impulser de er kodet med, og reflekterer ikke som mennesker kan det.

"Og i ovennævnte sammenhæng hvor befinder dit livet i sig selv simon?".

- Det er livet omkring os, vi ikke kan tolke ind i meninger fra gammel religiøs overtro. Den slags skaber bare en masse af de misforståelser mennesker gennem århundreder har måtte slås med.
Vi har ingen grund til at tilskikke livet mening Hans, meninger er noget vi menensker skaber, og som gradvist forgår som biologiske livsformer i øvrigt. Ufra en sådan forståelse går det fuldt ud an at diskvalificere meningsindholdet religioner serverer os, for dernæst helt og holdent at ansvarliggøre mennesket selv for de kulturværdier vi frembringer som grund for sameksistens. Og langt den bedste metode for at forstå naturen i sig er nu engang at forstå naturen udenfor sig, og derfor begrunde livssyn udfra mulig viden - som netop kan udvikle sig.

"Men vi teologer, biologer og psykologer, taler om livet indenfor! Og vi ved godt at livet i sig selv udenfor kan virke truende, men det får os ikke til at opgive at udvikle på livet indenfor".

- Teologi har ingen betydning i forhold til egentlige videnskabelige arbejdsoråder. Og hvad angår psykologiske arbejdshypoteser, må også de kunne udfolde sig til bedre vidensområder hernad vejen og gør det, hvor menneskelige adfærdsmønstre i sociale rammer naturligvis også viser noget om instinkter vi er genetiske bærere af. Men det giver fx. ingen mening at du knalder med lidt freudianske arbejdshypoteser i Paulus seng og tror, at Marx ville ha' set interesseret på, for det ville han ingenlunde ;)

"Det kan da godt være at livet i sig selv som noget yderliggjort og "det" gjort noget, upersonliggjort noget (uden tilknytning til et levende individ), ser astrofysisk meningsløs og faretruende ud, men derfor skal vi da ikke opgive at vi som levende væsner skal kunne overleve og klare os imod dit meningsløse livet i sig selv".

- Livet forstås ikke bare fordi man tolker det ind i fantasier der behager ens nydelige trosanskuelser, der må være en påvise korrelation mellem selve livet, naturen eller universet og beskrivelserne - det er fx. her din teologi ingen nyttevirke har. Livet tager ingen hensyn til den slags fantasier Hans, og biologiske livsformer ser vi kun fordi naturen over mill. af år fik mulighed for at udvikle sig, og det er dér vi bærer biologiske instinkter med os, som henad vejen har vist sig fordelagtige for arters overlevelse. I den forbindelse kan vi da sagtens knytter følelser til idéer der tilfredsstiller idéer om livet, men livet i sig selv er indifferent overfor vore idéer.
Astrofysikere impelmenterer jo ikke guder i dig oplevelsesrum, de forsøger som alle andre videnskaber at forstå hvordan ubniverset har udviklet sig, mens biologer undersøger hvordan arter opfører og udvijkler sig i div. habitater. En akkumuleret viden vil måske ud i fremtiden forme en større forståelse af mange enkeltstående vidensområders sammenhæng, og nedfælde en slags sammenhæng i menneskers selvforståelse, men det er nok noget der ligger et stykke ud i fremtiden. religioners idéer om noget guddommeligt viser bare kun noget om fortidige mennesker idéer om naturen, set i en samtidsforståelse. Man kan vel sige, at vi på så mange områder har udviklet bedre kulturformer, men at vi samtidig med en større viden også er blevet mere opmærksomme på os selv som skrøbelige individer, for der skal ikke meget til før livet slutter for os. Kulturformen vi lever i og favoriserer, skaber mange spørgsmål der opløser tidligere kulturers konklusioner, og det er bare en sund udvikling med bedre metoder i brug. At livet er menignsløst, betyder jo ikke at det liv jeg og mine har formet os, fremstår meningsløst, for det er et ganske andet parameter Hans ;)

"Der findes ikke nogen "det" sandhed i dit liv mand som du i den grad skal falde på røven for og tilbede. Hvorfor du maler alt gråt i gråt. Men min intelligens og gejst, ånd, formår du ikke at udslukke med dit overtroiske naturvidenskabelige fatalistiske gudedyrkelse i et og alt".

- ;)...jeg interesserer mig ikke for at "omvende" dig til noget som helst, men pointerer, at du roder tingene sammen til et produkt du derefter tilpasser et religiøst betinget verdensbillede.
Mening med livet er noget vi selv skaber, det er dét der er væsentligt at få med sig - kærlighed er ligeledes også en egenskab til knytter sig til menneskets måde at reproducere sig, men der er ingen korrelation til et "kærligt univers"...m/u ymse gudeidéer, den slags finder vi kun i menneskers alt for virkelige fantasier Hans ;)

mvh & god søndag fortsat ;)
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 19/09/2010 20:34

"Vi har ingen grund til at tilskikke livet mening"

- Vores tilskikkelser eller mangel på samme ændrer ikke på livets meningsessens.

"Mening med livet er noget vi selv skaber, det er dét der er væsentligt at få med sig - kærlighed er ligeledes også en egenskab til knytter sig til menneskets måde at reproducere sig, men der er ingen korrelation til et "kærligt univers"...m/u ymse gudeidéer, den slags finder vi kun i menneskers alt for virkelige fantasier"

- Mennesket kan uden tvivl skabe mening, men dets konstruktioner ændrer ikke på livet, som det er - et sted til at udvikle en bevidsthed ud over egenvilje og begær. Kærlighed er ligeledes noget hinsides begær og reproduktion. Den gælder også dyrene, børn og gamle, mænd og kvinder, raske og syge. Den brødføder og kærtegner og er ikke bundet til kødets lyster og reproduktion.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 19/09/2010 20:34

"Vi har ingen grund til at tilskikke livet mening"

- Vores tilskikkelser eller mangel på samme ændrer ikke på livets meningsessens.

"Mening med livet er noget vi selv skaber, det er dét der er væsentligt at få med sig - kærlighed er ligeledes også en egenskab til knytter sig til menneskets måde at reproducere sig, men der er ingen korrelation til et "kærligt univers"...m/u ymse gudeidéer, den slags finder vi kun i menneskers alt for virkelige fantasier"

- Mennesket kan uden tvivl skabe mening, men dets konstruktioner ændrer ikke på livet, som det er - et sted til at udvikle en bevidsthed ud over egenvilje og begær. Kærlighed er ligeledes noget hinsides begær og reproduktion. Den gælder også dyrene, børn og gamle, mænd og kvinder, raske og syge. Den brødføder og kærtegner og er ikke bundet til kødets lyster og reproduktion.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 20/09/2010 16:41

”Vores tilskikkelser eller mangel på samme ændrer ikke på livets meningsessens”.

- Dette er bare en gentagelse af illusionen religioner skabte om livets mening. Men livet har jo ingen mening at tilbyde dig, det er dig der har en mening om livet - gennem en tro der fra religionen blev dig givet…

”Mennesket kan uden tvivl skabe mening, men dets konstruktioner ændrer ikke på livet, som det er - et sted til at udvikle en bevidsthed ud over egenvilje og begær”.

- Man kan selvfølgelig diskutere def. af livet som begreb, men mennesker kan ikke alene skabe store livsforandringer, men tillige skabe livsformer og mutationer – menneskets udviklingsstadie kan i sig selv forklares gennem en ”skæv mutation” der katalyserede forandringer ved selve livsformen, som også kan kaldes ’livet’. Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser, hvor begæret udtrykker de behov der ligesom kærligheden muliggør en reproduktion og yngelpleje, så også dér er egoistiske fordele tilknyttet en egenvilje.

Det kræver selvfølgelig man ser på mennesket som fænomen betragtet, hvor det ikke nytter at resignere fra hvad mennesket i grunden udtrykker gennem biologiske egenskaber i det sociale, hvor netop illusionerne religioner skabte kun har undertrykt mennesket gennem at skabe afstand til en dybere forståelse af menneskets egentlige natur. Så den ondskab religioner gennem årtusinder har haft så travlt med at internalisere i menneskets selvforståelse, den bygger blot på tilvalg af uvidenhed og illusioner skabt i ren og skær forfængelighed over idéer om menneskets som et guddommeligt afkom. Mennesket er i kraft af sin natur egoistisk, men kan som alle andre dyrearter og da specielt i kraft af ekstremt udviklede evner, overskue fordele for fællesskaber der gavner individet selv, det må man erkende. Man må forstå de drivkræfter der styrer os, før vi kan skabe gode regulativer der øger selvkontrol, og den slags har religioner på ingen måde været behjælpelig med i kraft af nissehistorier om det mennskelige. Man opløser jo ikke egen forgængelighed fordi man fantaserer sig ud af naturen med håb om efterliv man godt kunne tænke sig var virkelighed, på den måde fjerner man sig i stedet fra mulig erkendelse og viden der er afgørende nødvendig. Så selvsagt må man flytte fokus imod en kritisk undersøgelse med valide beskrivelser af de forhold man ønsker at vide noget om – hvor uvidenhed naturligvis ikke kan fyldes med en gammel religiøs overtro, der bare optager pladsen hvor de ubesvarede spørgsmål skal stå og råbe på et fornuftigt svar. Det hjælper fx ikke Hans bare at digte senere tiders psykologiske arbejdshypoteser ind i forestillinger om de motiver der drev antikke kristne demagoger til at rende rundt og udbrede en overnaturlig tro der heller intet forhold havde til livet og menneskets natur dengang – Hans’ pusler bare brikkerne rundt og presser dem ind hvor han synes de passer ind i forestillinger han godt kan lide, helt på linie med måden kristne troende også siden har agiteret for religiøs overtro!

I bund og grund klarer vi jo fint at skabe meningsfyldte liv gennem uens kulturformer, og der er bestemt ingen der siger vi skal være ens, men at sige kærligheden er meningen med dit liv, viser kun noget om meninger man favoriserer, ikke noget om livet man udtrykker sig om. Livet kan være så meget, men livet mener ikke og en ski' om noget som helst. Meninger er noget vi mennesker sysler med, så det er vore meninger vi må teste for sandhedsgehalt i form af beskrivelser evt. senere tiders population kan bruge til noget, og da blir tro lidt her og dér alt for usikkert en grundlag for antagelse, hvorfor vi igen ender i udgangspunktet: hva' fanden ska' nogen bruge den (over)tro til? ;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 20/09/2010 17:22

"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse"

- Andre betragter bevidstheden som et biprodukt afhægtet den biologiske overlevelse, idet selve qualia strengt taget ikke kan ses som en nødvendighed, da de fysiske processer kunne forløbe mekanisk uden selve oplevelsen som oplevelse. Robotter kan også lære at reagere uden selve oplevelsen (f.eks. følelsen af frygt). Man kan forestille sig, at de fysiske processer i al deres kompleksitet kan forløbe uden nogle, der oplever dem. Derfor spørgsmålet: Hvorfor qualia?

- Fra wiki, consciousness:

- The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

- Eccles and others have pointed out the difficulty of explaining the evolution of qualia, or of 'minds', which experience them, given that all the processes governing evolution are physical and so have no direct access to them. There is no guarantee that all people have minds, nor any way to verify whether one does or does not possess one.

- Bevidstheden er en langt større gåde for filosoffer og videnskabsmænd, end mange umiddelbart vil tro.
- Relevant læsning kan foretages ud fra begreberne: 'Mind body problem' og 'qualia'.

- Hvis du vil diskutere bevidsthed, Simon, i stedet for blot at påstå diverse, så må du se problemstillingerne (videnskabelige såvel som filosofiske) i emnet.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 20/09/2010 18:16

"The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

- Kunne du ikke forklare os bevidsthed uden neurologiske processer...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 20/09/2010 22:19

Dit svar, Simon, viser, at du hverken tager din påstand alvorligt (med behørig argumentation), ej heller emnets problemstillinger sådan som de er formuleret af både videnskabsmænd og filosoffer.

Kærlig hilsen
Din Tante
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et andet syn - 20/09/2010 22:28

Hej Visdommen.

Citat:
Mennesket kan uden tvivl skabe mening, men dets konstruktioner ændrer ikke på livet, som det er - et sted til at udvikle en bevidsthed ud over egenvilje og begær. Kærlighed er ligeledes noget hinsides begær og reproduktion. Den gælder også dyrene, børn og gamle, mænd og kvinder, raske og syge.

De ord ka' jeg godt li' smiler

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/09/2010 11:41

Unknown: "The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

- Kunne du ikke forklare os bevidsthed uden neurologiske processer...? ;)

-- klip --

Unknown: "Dit svar, Simon, viser, at du hverken tager din påstand alvorligt"...

- Det var nu et spørgsmål, men det har du ikke rigtig lyst til at klistre dig ud i et forsøg på at besvare...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/09/2010 11:57

Hej Arne...

"De ord ka' jeg godt li'".

- Sir du dét...;)

Jah, det er en lidt kæk idé at se selve livet som sårn' statisk proces, styret af en eller anden form for himmelnisse forbundet med "ånden" fra idéhistorien, ik' Arne? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 21/09/2010 15:02

Jah, det er en lidt kæk idé at se selve livet som sårn' statisk proces, styret af en eller anden form for himmelnisse forbundet med "ånden" fra idéhistorien, ik' Arne? ;)


ja det var det Paulus i den grad gjorde op med. Han vendte Platon og religiøsitet i det hele taget på hovedet. Og han påstod at alt hvad vi forbandt med Gud skulle være i tiden, ikke hinsidigt, men hersidigt, i intersubjektivitet, nemlig i Kristusbegivenheden, i Kristus. Når vi besinder os på vores endelighed/dødelighed og opgir Gud i himlen (at virkelighedens kræfter er udenfor vores rækkevidde og indflydelse (gøren og laden) og opgir at en idiot/Gud har dem i sin magt og ikke vil slippe os), da sker der noget med os, vi iklædes Kristus, vi fyldes med initiativ, gejst og livsmod til at ændre på os selv og samfundet, da alt hvad der virker i den sammenhæng er os givet, er os i hænde. Gud er alene i tiden, i mit og dit liv. Vi har livet i Gud (hjernen, potentielle hjernemuligheder).

Paulus var en slags Karl Marx før Marx. Og en slags Freud før Freud.

Du skal ikke svare på mit indlæg Simon, der er kun mig og Badiou og Zizek i hele verden der tænker sådan her. Derfor er der ingen grund til at du svarer mig.

Ligeledes kender jeg dit svar til bevidstløshed og derudover har jeg gang i Stausholm på den anden debat.

Du falder i med umwelt og bliver en del af det upersonlige "det" noget og jeg lever i eigenwelt og mitwelt og er skide ligeglad med naturvidenskabelig objektivitet. Jeg er interesseret i det socialpolitiske og den neuroaffektive personlighedsdannelse, og er skide ligeglad med den astrofysiske videnskab, for den spiller stort set ingen rolle for min intelligens og hjernefunktion og duelighed til at leve det her liv.

Hvorfor da ind i helvede være misbruger af stoffer eller gå til psykiateren for at få psykofarmaka, når man kan fremstille de selv samme stoffer ved at turde se sin kæreste i øjnene og elske med hende. Det er mig en gåde at mennesket er så solgt til stoffer og materia medicina, når alt det hele findes hvis vi gider vågne op til eigenwelt og mitwelt og alt det psykoanalysen har lært os, især den senere franske af slagsen.

Længe leve Paulus der var mere end 2000 år forud for sin tid, enig Badiou, manden er drøn aktuelt den dag i dag.

hold da kæft hvor er du nem Simon vantro. Du mangler eigenwelt og mitwelt, dine umwelt, altså dine naturvidenskabelige afguderi har gjort at du har mistet overblikket for de muligheder vi har for personlighedens udvikling og samfundsdannelse.

mvh HansKrist.

PS:

langt de fleste kristne er blot platonister og idealister der derudaf skaber en falsk metafysisk virkelighed bestående af de trosforestillinger som du kritiserer simon og som Dawkins tror der er på tale, men ingen seriøse teologer har en sådan tro, for de er alle så skolede i kontinental europæisk tænkning at de godt kan se at Paulus helt og aldeles har vendt Platon på hovedet en gang for alle og altid. De førende teologiske tænkere rammes ikke af Dawkins eller din kritik simon, desværre, det er synd for jer to hysteriker der er faldet for sandheden som et "det" spørgsmål, og I forstår overhovedet ikke noget som helst om 1. personperspektivet, altså eigenwelt og mitwelt og personlighedsdannelsen der udformer sig her i forbindelse med en neuroaffektive udvikling,,, også derfor Dawkins skuffede mig så fælt, fordi han qua sin biologiske tæft burde kunne komme med et bedre bud på vores eigenweltske og mitweltske muligheder, men her skal vi over til Edgar Morin for at vi får kød på. Hvor er Dawkin et narhovede. Alle disse fejl begår han alene fordi manden er besat af tanken om at han har forstået teologi og den kristne tro, manden har ingen psykoanalytisk forståelse, og han går fejl i byen, dermed er jeg rørende enig med Zizek. Synd for Dawkin.
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/09/2010 15:44

Simon altså!

I dit indlæg, som var et SVAR på mit indlæg, stiller du et SPØRGSMÅL (utroligt som jeg, lige siden du var helt lille, altid har skullet pinde tingene ud for dig). Og intet sted i dit SVARindlæg, ej heller i det spørgsmål, du stiller i dit svarindlæg, fører du argumentation for dit postulat... at stille et spørgsmål med et knibende øje er jo ikke argumentation, Simon - det har jeg og din onkel forsøgt at fortælle dig i årevis. Og nu er andre også efter dig, kan jeg se.

Heller ikke viser du, at du forstår selve de problemstillinger, der er knyttet til emnet 'bevidsthed' - på hverken filosofisk eller naturvidenskabelig grund står dine ben særligt solidt plantet, heller ikke adræt er du. Suk... vi havde sådan håbet, at du var blevet til noget.

Kærlig hilsen
Din Tante og Onkel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/09/2010 15:52

Ka' du nu heller ikke igenkende spørgsmål, når du ser dem? ;)

Dine tanker har intet at gøre med filosofi. Du kredser bare rundt om overtroiske idéer fra religiøse menneskers udpluk, der slutter dér hvor filosofien begynder – som eksempelvis ”din” idé om bevidstheder der flagrer rundt om dine ører, uafhængig af neurologiske og kognitive processer der afgørende former mennesketanker. Beklager, men den slags er religiøs overtro, og har intet at gøre med filosofi.

Desuden gik du atter fejl af pointen, ja konteksten du valgte at flagre uden om med dine "bevidstheder" - den så opr. således ud:

"Man kan selvfølgelig diskutere def. af livet som begreb, men mennesker kan ikke alene skabe store livsforandringer, men tillige skabe livsformer og mutationer – menneskets udviklingsstadie kan i sig selv forklares gennem en ”skæv mutation” der katalyserede forandringer ved selve livsformen, som også kan kaldes ’livet’. Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser, hvor begæret udtrykker de behov der ligesom kærligheden muliggør en reproduktion og yngelpleje, så også dér er egoistiske fordele tilknyttet en egenvilje"..

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/09/2010 16:12

"Ka' du nu heller ikke igenkende spørgsmål, når du ser dem?"

- Jo, og netop dit spørgeri for mig til at sige - endnu engang - at du ikke argumenterer for dit postulat ved at stille spørgsmål.

"Dine tanker har intet at gøre med filosofi."

- 'Body mind problem' er ikke "mine" tanker, men en af filosofiens problemstillinger igennem århundreder.

- Du mangler derfor endnu at argumentere for dit postulat om bevidstheden med den givne 'funktion', som du sagde, den har. Og du mangler stadig at tage højde for de filosofiske problemstillinger, der problematiserer området.

- Jeg kalder på din tante, når du får kridtet skoene. Og glem alt om at kalde hende religiøs, for der er ikke skyggen af religion i kravet om, at du tager dine postulater alvorligt og argumenterer for dem.

Mvh.
Din Onkel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 21/09/2010 17:03

Vi kommer ikke videre med dig ;)

Kort og godt, gir det jo altså ikke megen mening at du knalder sådan en gang sludder på opslagstavlen her:

"The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis"...

- hvis du alligevel ikke er istand til at forklare os hvor du observerer bevidsthed udenfor neurologiske processer, vel? Og gør du andre menneskers meninger tilo dine, da må du naturligvis også kunne argumentere for deres relevans, og det kan du ikke.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/09/2010 17:14

"hvis du alligevel ikke er istand til at forklare os hvor du observerer bevidsthed udenfor neurologiske processer, vel?"

- Du skal argumentere for dit postulat, Simon. Her følger det:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Hvor end du gerne vil, så skal andre ikke argumentere for et alternativ, som du stiller dem i udsigt. DU skal argumentere for DIT postulat. Egentlig ret simpelt, hva'?!

- Det er egentlig lidt synd (og lidt komisk) for dig, at du vedbliver at citere et citat, jeg bragte af Chalmers, idet han netop påpeger PHENOMENAL consciousness, hvilket tillige fjerner det krudt, du tror, der er i dit spørgsmål. Prøv engang at sætte dig lidt ind i tingene, idet begrebet problematiserer dit postulat yderligere - men er det svært for dig at følge de problematiseringer, der har været kendt i århundreder, kan du starte med at argumentere for dit postulat (psst, det gør man ikke ved at stille spørgsmål).

- ...og argumenter så lidt for dit postulat.

Venlig hilsen
Din familie
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 21/09/2010 17:48

Hej Arne,

Mange tak for din venlige feedback.

Det er mit håb, at mennesket i stedet for at skabe en masse konstruktioner og forestillinger, der fastlåser, begrunder og undskylder deres vilje til at være en egen-vilje, lærer hjertets frihed at kende.

Ligeledes er det mig en glæde at blive inspireret, bl.a. af dit sufisme-citat og af dine tanker og oplevelser omkring Væren.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/09/2010 00:13

Det eneste problem du har med menneskets bevidsthed er, at du ikke kan finde bindeledet mellem dine idéer om og din kærlige gud. Så intonationen mellem ørerne der igen får dig til at lægge æg ret foran os gør m.a.o. ikke bevidstheden til et mystisk guddommeligt forhold, men skyldes udelukkende dine idéers herkomst - kreationismen.

Men da du jo ikke har hverken morsomme eller interessante forklaringer til os, bliver det altså svært at underholde dig yderligere...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/09/2010 11:46

Hej Hans..

"Ligeledes kender jeg dit svar til bevidstløshed og derudover har jeg gang i Stausholm på den anden debat".

- Hold du fast i ham - gerne med en hilsen. Det her er faktisk ikke særlig interessant, skal jeg sige dig. Der er jo som jeg skrev, du indtolker i bl.a. dit paulusikon psykologiske motiver for en overnaturlig tro bl.a. Aristoteles selv gjorde op med overfor Platon, så der var intet nyt i den kritik. Idet hele taget er du alt andet end kritisk overfor det du tror, og tillægger et ubetydeligt menneske alt for stor mening for dit eget liv. Det var en anden tid med et andet verdensbillede, hvor gudetroen i sig selv et kritisk anliggende hos ganske mange tænkere.

"Du falder i med umwelt og bliver en del af det upersonlige "det"..".

- Nej, der giver bare ingen mening at forklare hverken din tankeverden eller mennesket som individ, med idéer der ingen relation har til naturen i eller udenfor dig, den slags er slet og ret et gammelt produkt fra verdensbilleder du psykokologiserer over uden kritisk stillingtagen.

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 22/09/2010 14:39

ha ha simon drillepind,,, bank

ta du nu arbejdstøjet på sammen med os andre, og prøv du blot at virke lidt mere konstruktiv, ikke dermed sagt at dine totale afvisninger ikke indimellem kan virke konstruktive, indimellem finder jeg dog interessante ting hos dig, men du kører lidt meget i samme spor, og du virker som en struds der stikker hovedet i en busk og påstår at det vi andre ser og forstår, kan der ikke blive tale om.

Du er ikke openminded som B. Russell og Einstein og Badiou og Zizek og Morin eksempelvis.

Det er sådanne ånder der har min store respekt.

Bemærk dig også hvor konstruktiv den store stygge Bjørn fra sverige er, med det indlæg og den skoling han stiller mig og jmp i udsigt.

Du skal ikke af dumhed lade dig trænge op i en krog Simon, kom frem, jeg mener at spore nogle bedre evner i behold hos dig end vi får vidnesbyrd om, fordi du som en Dawkins har dummet dig i forbindelse med teologi og religiøse spørgsmål, hvilket skæmmer jeres ellers så ædruelige kompetencer på andre områder.

Det er som om der er fortrængte spørgsmål i jer aggressive ateister's liv, som I er bange for seriøs at drøfte. Mennesket lever ikke i rummet (naturvidenskabelige bias opfattelse) mennesket lever i tiden, og her skubber du, fortrænger du, forståelsen af menneskehedens og individets (din egen) forhistorie fra dig.

Store tænkere som Badiou, Morin, Heidegger og HansKrist og Jung og Leif von der Wehl Mikkelsen med flere er ikke bange for at kaste sig ud i seriøs drøftelse af metafysiske og ontologiske spørgsmål, noget Russell og A. Schweitzer om noget begge var fortaler for at vi gjorde. Især i en tid som vores der var så domineret af de klinisk opdelte, "fakulterede", enkeltvidenskaber eller special videnskaber. Ingen har overblik over den samlede viden som i dag er enorm sagde Einstein, og derfor må vi huske at være beskæftiget med vores evner for forestillinger, fordi i en forestilling, kan mennesket rumme helheden, naturen såvel som dets selv som en hel person. At du ikke har dette behov, åndelige behov, og at du resignere og ikke formår at finde nogen mening i den sammenhæng er lidt synd for dig du gamle. Iøvrigt kan jeg fortælle dig at det er en skøn disciplin at være beskæftiget med og at disse beskæftigelser bringer megen glæde ind i mit liv. Du skulle vide hvor glad jeg har været de senere år for at stifte bekendtskab med Edgar Morin og Alain Badiou og Leif von der Wehl Mikkelsen (en gigant i dansk teologi og uden at han selv har været bevidst derom, er hans bog "Det flydende kors" (enestående suverænt værk i dansk teologi og metafysisk tænkning) en mindst lige så god inføring i Paulus som Badiou's bog om St Paul). Og ved siden af dem jeg nævner ovenfor er Dawkin en dumrian, til trods at han er rasende interessant som biologisk tænker og forsker. Som Goethe sagde at en af hans største glæder på sine gamle dage var Schopenhauers hovedværk, så vil jeg sige at på samme måde har de 3 ovennævnte tænkere i den grad glædet mig de sidste år.

Jeg ved godt du er gammeldags og elitær og autoritetstro forstokket og ønsker at hæmme menneskets kreativitet og glæde over at tænke og filosofere og spekulere og danne sig et selvstændigt verdensbillede, virkelighedsbillede og i den forstand du står milevidt langt væk fra en mand som Russell, der helt åbenlyst har fortalt om hvor meget han ville have elsket en type som mig.

Du skal ha din tænkning og dit jazzmusik og iøvrigt finkulturelle snop til at hænge sammen, det er som om der er en neurose, alvorlig spaltning mellem din tænkning og så den måde du ellers restituere og kommer til hægterne her i livet.

Ja indimellem springer jeg ud og skriver fordommeligt provokerende personligt (forhåbentligt ikke fordømmeligt) om mine meddebattører. Når man sådan bliver personligt og lader fordommene løber af med en, da er der jo en chance for at man går galt i byen, men jeg kan ikke lade være og jeg mener også at debat er en kontaktsport som fodbold og håndbold siges at være det, når de takler hinanden og går hinanden for tæt på kroppen, forsøger at gøre debatten mere personligt nærværende og interessant. Det med at mennesket gemmer sig bag noget i naturvidenskabeligt forstand eviggyldigt ærefrygtindgydende guddommeligt etwas/man noget upersonligt stor S sandhed noget, der gør at eleverne skal måbe og holde kæft og leve med et mindreværdskompleks resten af livet over for en Newton og Einstein type her og der, som ofte er hjernetomme når man får dem undersøgt, er jeg mega meget modstander af. Og i den sammenhæng jeg forstår ikke dit snopperi simon, ja jeg synes du lefler og snopper for noget ubevidst, angst og bluff af Duhm kommer mig ihu når jeg læser dine indlæg.

På den anden side ville jeg heller ikke kunne undvære dine fordomme og alt for afvisende holdning til religiøse og teologiske spørgsmål, som du blot fejer af bordet som mine medstuderende flot fejede af bordet mine mange hypoteser om dit og dat (især Freud og Jung) var uinteressante og ikke up to date, så jeg har mødt denne afvisning igennem hele mit liv. På psykologistudiet fik jeg igen og igen at vide jeg skulle ha levet for 100 år siden og jeg ville ha passet bedre ind.

mange forsøg på at få simon struds ud af busken.

er det ikke på tide at du udvikler dig lidt simon, flytter dig lidt på tidslinien, som sagt vi lever i tiden, måske du har et tidligere liv der fastlåser dig, og det ville måske være en god ide at få en omgang reinkarnationsterapi (eller er det regressionsterapi) hos Esther, eller er det SM debatspanking hos HansKrist du mangler. Mig og Thomas har i den grad gennemtæsket dig her på det sidste at jeg er lige ved at tro du er masochist.

Rolig Hansi digter, simon er jo en velafbalanceret herre, akademisk respektfuld Brahmin af den gamle skole, der kræver respekt og afstand til alle opkomlinger.

Hilsen HansKrist.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/09/2010 17:21

Hej Hans..

"Det er som om der er fortrængte spørgsmål i jer aggressive ateister's liv".

Det er dig der er lidt følsom her ;) Ateister er ikke aggressive, men afviser selvfølgelig også dit non sence. Meningsudvekslinger skaber kun følelser, dersom de har betydning for livet, det har din digtning ikke Hans - det havde derimod Goethes - til sammenligning har du et pænt stykke vej igen! ;)

Du kan ikke gøre din religion til en filosofi, andre har forsøgt, men du kan bruge filosofien og dens historie til at udvikle dig fra det religiøse mod et livsforhold med bedre beskrivelser i en logisk konsistent sammenhæng. Dette var forøvrigt de fleste filosoffers (inkl. Platos og Aristoteles') livsopgave. Du må skabe en sammenhæng mellem dine idéer og livet, ikke kun vise at også du kan finde ud af at bevæge dig rundt i idéer indenfor en metafysisk ramme. Afvisningen af den slags er gammel, og kun et følsomt anliggende for den troende selv. Idéer må vise noget om det de menes at beskrive, og i den forbindelse nytter det ikke du krydrer begreberne med din fantasi - ellers skaber du bare endnu en parrallel fantasiverden til ingen nytte. Det er et endogent anliggende du roder rundt i, også her...

"Store tænkere som Badiou, Morin, Heidegger og HansKrist og Jung og Leif von der Wehl Mikkelsen med flere er ikke bange for at kaste sig ud i seriøs drøftelse af metafysiske og ontologiske spørgsmål".

- Det var en rodet tid med masser af brydninger, hvor kirken havde alt for central en politisk position. Du ser til sammenligning hvor lidt teologi har at bidrage med, ja nogensinde har bidraget med, når det gælder betydlige forhold for mennesket i livet. For det andet beskæftigede Heidegger sig med begrebernes relevans, sprogets anvendelighed, hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham. Du ville sikkert få mere sjov ud af Hannah Arendt, der stillede mere skarpt på hvad man siden brugte ideologierne til, den samlede forståelse.

"Ingen har overblik over den samlede viden som i dag er enorm sagde Einstein, og derfor må vi huske at være beskæftiget med vores evner for forestillinger, fordi i en forestilling, kan mennesket rumme helheden, naturen såvel som dets selv som en hel person".

- Heller ikke Einstein ville have godtaget konklusioner om virkeligheden bygget på alene tro. Hvad jeg talte om er noget ganske andet. Videnskaber der tog afsæt fra antikkens filosofi, vil muligvis engang nå sammen i en form for sammenhængende forståelse af forskelligt, som sandsynligt derefter atter vil sprænges i kraft af nye spørgsmål - det hedder udvikling, Hans. Men til den tid vil teologi være helt udbrændt for betydning overhovedet. Ja hvornår har "din" teologi sidst præsenteret en bæredygtig informationsskabende tanke...tror du? ;)

Du kan ikke flette videnskab ind i teologi, det blir ren tågesnak, begrundet i netop den angst du omtaler overfor en helt naturlig opløsning af det sludder den engang var begrundet i - og dvs. en naturforklaring. Den er bare ingen nytte til, og vildleder bl.a. dig til den forståelse, at din tankeverden skulle være et "åndeligt" anliggende og alene fordi du kan bygger dig en forestilling derom. Men din bevidsthed har ganske givet haft et helt elementært anvendelsesområde som betydning, nemlig at navigere imod en bedre overlevelsesmulighed i en natur der krævede en biologisk udvikling. M.a.o. er der helt andre boller på suppen når man ser dig i et biokemisk perspektiv, dér forsvinder tanketågen og guden din med et vupti - lykkelige Hans! ;)

Viden vil altid afløse tro, og det at tro er bare ikke væsensforskellig fra religiøs tro, og blir dertil aldrig et attraktivt alternativ til det at vide. Forestillinger om virkeligheden, ja mennesket som individ, må altid kunne sættes i relation til det begreberne menes at skulle beskrive, og det tåler din forestillingsverden ganske enkelt ikke. Det gør kort sagt ingen nytte, at du med psykologiske arbejdsteorier væver dig endnu længere ind i forestillinger om livets mening gennem produkter fra gammel metafysik, for dels omhandler den slags kun idéer og dels befinder livet sig jo stadig uden relation til disse. Og skulle du få den idé, at du derved skulle omgå din angst for forgængeligheden, så er også den vej prøvet mange gange før. Man kan vel sige, at du dermed måtte henslæbe tiden i livet i bevidstheden om at befinde sig i en fantasi - men opløser fx. endogene depressioner sig med kun fantasier om det eksogene som stofområde, eller tror du der måtte mere logisk konsistente forklaringer på bordet? ;) Mennesket behøver dertil slet ikke udvikle angst for at erkende sin forgængelighed, hvorimod det er forståeligt nok det kan blive angst i konfrontation med det virkeligheds- og menneskesyn religioner pressede nedover civilisationen. Netop dér forelå der din kære Freud en masse eftertanker, og tro mig, de neuroser hans arbejdsbord var tynget af, afstedkom i ikke så ringe grad fra de seksuelle frustrationer mennesker havde proppet hoveder med gennem kristendommen på den tid! Iden forbindelse havde Reich dog en lidt mere effektiv beh.form, hvis ikke det igen lige havde været for de kristnes store forargelse. Vi ser det alle Hans, du ér da også en frisindet mand med referencer du slår op her og dér...;)

"Som Goethe sagde at en af hans største glæder på sine gamle dage var Schopenhauers hovedværk".

- Som sagt er du digter og ikke filosof - men jeg kan da sagtens forstå du spræller. Uanset vender du bare her tilbage til nøjagtig samme grundtanker som på den anden debat - når du får genkendelige tilbagemeldinger på den slags, da skyldes dette kun at det er det samme du hver gang serverer! Man forklarer stadig ikke det kendte med det ukendte, og det er stadig dét du er ude i. Den slags forklarer en religiøs synsvinkel, ikke en filosofisk. En metafysisk parallellitet som din er ingen virkeligheds- eller menneskebeskrivelse, havde den været det, var den ramlet lukt ind i virkeligheden og dermed ind i ethvert menneskes fornuft.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 22/09/2010 18:05

"Det eneste problem du har med menneskets bevidsthed er, at du ikke kan finde bindeledet mellem dine idéer om og din kærlige gud."

- Rettelse: DU førte en påstand, som DU skal argumentere for. Her følger den:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"gør m.a.o. ikke bevidstheden til et mystisk guddommeligt forhold"

- Det handler ikke om noget guddommeligt. Det handler om, at du er nødt til at sætte dig ind i begreberne 'access consciousness vs. phenomenal consciousness' og 'qualia', da disse er en nærliggende problematisering af din påstand om bevidstheden som nyttefunktion.

- Og selv om du ikke vil tage imod den håndsrækning, som filosoffer og videnskabsmænd faktisk gi'r dig qua de tanker og undersøgelser, de har gjort på området, må du dog som et minimum stadig anstrenge dig for at underbygge din påstand - dette er dog stadig ret og kotume ler

- Slap bare af, du... der er ingen, der forlanger noget religiøst af dig. Bare god, sober argumentation for en påstand, du har ført om et emne, du bør sætte dig ind i.

"Men da du jo ikke har hverken morsomme eller interessante forklaringer til os"

- DIN påstand kræver DIN forklaring... men hvis du ikke ved det mest elementære, at man bør argumentere for en påstand, hva' laver du så her?!

Med kærlig hilsen
Din Bæver
(som pt. er kvikkere end dig)
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 22/09/2010 18:41

Sagen er yderst enkel. Du får forklaringer der både kræver og stiller sig i forhold til livet omkring dig. Disse går så på tværs af det livssyn du gennem tro fik nedlagt i din selvforståelse, og nu reagerer du så (igen) på spørgsmål til dine meningers relevans med ’error’ i hele panden - flot!

Du forestiller dig en større mening med selve livet, men med idéer uden forhold til livet – sig mig, ville det ikke bare være lettere at indrømme din tankeverden reelt slutter der hvor kritiske (og egentlige filosofiske) spørgsmål tager deres begyndelse, tror du?

At væve rundt i en kreationistisk forestillingsverden der søger at begrunde sin relevans i en metafysik der netop fjernede sig fra relevante (filosofiske) spørgsmål til ugyldige konklusioner, er ikke en filosofi men derimod en religiøs overtro! Religiøse mennesker har altid forsøgt at bruge filosofien til at forklare deres overtro, og det er i sig selv dømt til at mislykkedes – se bare hvorledes Hans kommer længere og længere væk fra det egentlig interessante, og hvor han taknemligt fumler rundt i psykologiske arbejdshypoteser m.m.! Men man kan ikke frit indføre himmelnisser i et betinget tankeunivers, og siden begrunde relevansen med idéen om, at det bliver meningsmodstanderes opgave at påvise ikke-eksistens, for det gør ikke himmelnisserne til en eksistentiel faktor. Faktisk snurrer du bare rundt i forestillinger uden betydning, eller sagt på en anden måde, snurrer dine tanker rundt i forestillinger uden et forhold til livet – hvorfor dine tanker alene af denne grund kun er beskrivende for et sæt snurrige idéer uden egentlig gyldighed! Med fejl i præmisserne bliver også din konklusion fejl. I grunden underbygger du sådan set bare pointen i, at det er mennesket der skabe mening med livet, ikke livet der kan skabe mening med mennesket…

Og hvad din fordunkling af begrebet ’bevidsthed’ angår, forklarer du ikke din tro med henvisninger til overtroiske fupmagere uden betydning for egentlig forskning. Og selvfølgelig værger du dig imod at forklare relevansen, for selvsagt kan man ikke forklare bevidsthed uden neurologiske processer, idet disse jo er aktive alene når du søger at fordunkle din bevidsthed med gammel overtro fra din religion. Men at du ligefrem synes du bliver kæk af at fremstille dig selv som uvidende, jamen altså…mere af den slags, og du vil se dig selv som en gennemsigtig kong gulerod! ;)


mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 22/09/2010 19:13

"Sagen er yderst enkel. Du får forklaringer der både kræver og stiller sig i forhold til livet omkring dig."

- Intet sted har du argumenteret for din påstand, som er fanget sort på hvidt, og som lyder:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"Men man kan ikke frit indføre himmelnisser"

- Hehe, det er der skam heller ingen, der gør. Men mon ikke snart en Simon indfører den argumentation, som han skylder sin påstand?! ler

"Disse går så på tværs af det livssyn du gennem tro fik nedlagt i din selvforståelse"

- Det er DIT livssyn, du vidner om i DIN påstand, som kræver DIN argumentation.

"nu reagerer du så (igen) på spørgsmål til dine meningers relevans med ’error’ i hele panden - flot!"

- Din påstand er sandelig ikke et spørgsmål, Simon ler

"Du forestiller dig en større mening med selve livet"

- Lad os nu begynde med debatten. Jeg forestiller mig en større mening med debatten; nemlig at du tager ansvaret på dig og argumenterer for din påstand, som du kan finde ovenstående med dato og hele molevitten blinker

"ville det ikke bare være lettere at indrømme din tankeverden reelt slutter der hvor kritiske (og egentlige filosofiske) spørgsmål tager deres begyndelse, tror du?"

- Jeg har netop påpeget de begreber, som videnskabsmænd og filosoffer er kommet med, og som problematiserer den påstand, du er kommet med, og som du vedblivende finder det umuligt at argumentere for.

"At væve rundt i en kreationistisk forestillingsverden"

- Det kræver ingen kreationister at bede dig om at argumentere for din påstand. Det kræver en Simon, der tager debatten alvorligt nok til at underbygge, hvad han postulerer.

"Religiøse mennesker har altid forsøgt at bruge filosofien til at forklare deres overtro"

- Der er ingen overtro i at bede dig om at underbygge din påstand. Det kræver kun, at du trækker i arbejdstøjet. Der er heller ingen overtro i begreberne 'access consciousness vs. phenomenal consciousness' og 'qualia'. Tværtimod stiller det dig i en situation, hvor du får åbnet et emne, du tydeligvis ikke har sat dig ind i, 'bevidsthed'. Dette emne må du se lidt nærmere på, så du kan underbygge din påstand, som du indtil videre stikker af fra, når det kræver din argumentation.

- Men den er her:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Når du nu er så god til at påstå en masse ting, mon så ikke det er, fordi du har argumenterne ved hånden blinker

"for selvsagt kan man ikke forklare bevidsthed uden neurologiske processer"

- Din påstand rækker langt dybere end dette. Du må stadig argumentere for din påstand om bevidstheden som nyttefunktion set i lyset af den problematisering, som filosoffer og videnskabsmænd har været så flinke at levere dig gennem århundreders tænkning. Her kan du godt begynde med at forklare, hvorfor qualia er nødvendige for fysiske processer og meget andet...

Hilsen din
Skyts engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 23/09/2010 20:52

Med en sådan reference, må vi jo antage at dette menes at udtrykke dit synspunkt, forstår du nok…

Din reference: "The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

De problemer din bassemand her havde er for længst løst, men du kan selvfølgelig skrive til ham og spørge om han siden skulle være opdateret ;) Det er tværtimod sandsynliggjort at bevidsthedsprocesser afgørende hviler i neurologiske processer som informationsbærer for div. sanseimpulser, men da der ingen mystik er i det, passer det selvfølgelig ikke ind i dit menneskesyn, det forstår vi da fint ;)
Men du har før fået masser af henvisninger til rigtige videnskabelige artikler, fx til læsestof fra nobelpristageren Steven Pinker. Problemet med dig er bare, at du aldrig gad sætte dig ind i stofområder der ikke nulrede din overtro dér i nakken. Så der er tværtimod fin relation til idéer du også tidligere fremviste masser af eksempler på, fra akkurat kreationister du fandt rundt om på nettet – og dvs. udpluk af elementer fra videnskabelige arbejder som kristne troende som du anbragte i religiøse trosanskuelser de syntes passede godt ind i et overnaturligt verdensbillede og menneskesyn. Kald dig gerne hvad du vil, men du leverer intet spændende, og minder mere om Jens Madsen, som tillige opfatter sig som en bette skytsengel…;)

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 24/09/2010 17:51

Hej Simon,

- Lad os begynde med at citere dig for din påstand, og så vil vi se på, om du argumenterer for den blinker

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Vi tager dit indlæg bid for bid:

"Med en sådan reference, må vi jo antage at dette menes at udtrykke dit synspunkt, forstår du nok…"

- Det er DIG, der er kommet med et synspunkt, eller rettere: En påstand. Jeg har valgt nogle begreber, som kan problematisere din påstand. Disse begreber er ikke "mine", men er en del af debatten omkring filosofiske og videnskabelige aspekter i diskussionen af 'bevidsthed'.

"De problemer din bassemand her havde er for længst løst, men du kan selvfølgelig skrive til ham og spørge om han siden skulle være opdateret ;) Det er tværtimod sandsynliggjort at bevidsthedsprocesser afgørende hviler i neurologiske processer som informationsbærer for div. sanseimpulser, men da der ingen mystik er i det, passer det selvfølgelig ikke ind i dit menneskesyn, det forstår vi da fint"

- Igen viser du, at du intet har forstået af problematiseringen. Faktisk kommer du nu blot med nye påstande, som du heller ikke argumenterer for. Men lad os holde fast i din første påstand, som du endnu mangler at argumentere for:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Vær nu venlig at argumentere for din påstand, Simon. Hvorledes er det, at 'qualia' og 'phenomenal conscioussness' er nødvendige for biokemiske processer. Bøj nu ikke af på spørgsmålet og tal løseligt om 'en tilknytning'. Hold dig til din påstand om nyttefunktion og overlevelse.

"Men du har før fået masser af henvisninger til rigtige videnskabelige artikler, fx til læsestof fra nobelpristageren Steven Pinker."

- Nu ikke lyve, Simon. Hvor har du henvist til Steven Pinker, og hvilken videnskabelig artikel taler du om, og hvordan vil du bruge hans skriverier til at understøtte dit synspunkt? Bare at slynge et navn ud viser ikke særlig meget kompetence. Det hedder 'name dropping' og viser kun, at du ikke har sat dig nok ind i emnet til at kunne bruge ham i forhold til dine postulater.

"udpluk af elementer fra videnskabelige arbejder som kristne troende som du anbragte i religiøse trosanskuelser de syntes passede godt ind i et overnaturligt verdensbillede og menneskesyn."

- Der er intet overnaturligt i at bede dig om at tage ansvaret for din påstand på dig - vær nu venlig at argumentere for din påstand. Du er meget velkommen til at citere videnskabsmænd med behørig henvisning, hvis du kan bruge dem til at understøtte din påstand. Så vil jeg gøre det samme, og vi kan få en diskussion i gang. Men dine påstande, som du ikke vil tage ansvaret at argumentere for, minder i bedste fald om en religiøs tilgang, i værste fald om en meget uintelligent ung mand.

Med de bedste ønsker om, at du må oppe dig...
blinker
Indsendt af: Hanskrist

Re: Et andet syn - 25/09/2010 14:16

For det andet beskæftigede Heidegger sig med begrebernes relevans, sprogets anvendelighed, hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham. Du ville sikkert få mere sjov ud af Hannah Arendt, der stillede mere skarpt på hvad man siden brugte ideologierne til, den samlede forståelse.

Undskyld hr simon, jeg har noget mere forstand på Heidegger end du har.


hvor det gudeforhold du står til halsen i dér, slet ikke længere havde den samme betydning for ham

Er du bimmer mand, jeg er mere fri i den sammenhæng end Heidegger. Det er alene dine projektioner simon. Du projicerer konstant himmelnisser ud i hvad folk taler om og skriver om. Din hjerne reagerer automatisk, før du har læst hvad andre skriver, og ja vi kan efterhånden din lektie om os andre og din beundring for koryfæer, hvor du er mindre påståelig. Du tør ikke at påstå noget om Goethe og Heidegger, men om os andre kaster du med mudder, projicerer du, fordi din respekt er så lille. Dermed er din selvrespekt også lille! Og jeg må igen påpege at du trænger til at få kigget på din overjegs dannelse. I takt med at du selv bliver mere og mere kreativ og intelligent tænkende, vil du også kunne opmuntre andre i samme retning. Så det er ikke os der er noget galt med, men dig selv, og din egen selvfordømmelse, selvhad (raseri imod teologi).





Nå nok om det, men kære Simon du har altid haft travlt om hvorvidt jeg var filosof eller ej. Jeg har vist aldrig påstået jeg var filosof, men ihvertfald religionsfilosofisk kan jeg med lethed måle mig med de højtråbende tosserhoveder vi har af dem i Danmark. Jeg er mindst lige så kompetent som dem der har afløst W. Grønbech her i landet.

Nå som Zizek jeg ønsker ikke at være filosof, jeg har for mange år siden erklæret mig selv for at være tænker. Lang tid før Zizek blev voksen påstod jeg dette (okay måske jeg overdrev en smule der, glemte at han er 7 år ældre end mig (dog er der noget der tyder på at mine ideer om Paulus dem havde jeg før Badiou)). Især inspireret af Harald Høffding besluttede jeg mig for at jeg ville være tænker også, ud over så meget andet jeg beskæftiger mig med. Og jeg har lært mig selv at tænke og ikke bare dette at være ubevidst rygmarvs reflekterende, som den ny neurovidenskab viser at stort set alle mennesker er underlagt. Indenfor politik og religion, er der stort set ingen der tænker har neurovidenskab bevist. De bevidstløse reaktioner man får fra politiker og religiøse, er givet på forhånd. De siger det samme og det samme, deres hjerne udelukker at tage stilling til det spørgsmål der diskuteres, drøftes. Begger grupper ved allerede på forhånd hvad svaret er på spørgsmål man stiller dem. Iøvrigt lidt meget som din egen opførsel (tåbelige ide om gud himmelnisser og forestillinger folk tror på).

Problemet med dit "det" naturvidenskabelige X-faktor mystik (naturvidenskabelige IQ alvidende ånd/Gud) er at du ikke kan se dig selv i det du taler om (den svagere part, mennesket er ikke med i dit system, som hærges tyrraniseres af dine IQ ideer). Simon er ikke tænkt med. Du taler om etwas, om noget, om "det" ubevidste, et og andet "det", som findes objektivt, og som kan ugyldiggøre samtlige alle andre diskurser, og da ihvertfald de diskurser hvor folk tænker sig selv med. Dette viser kun alt for godt at du ikke formår at tænke subjektet med, og at du ikke har sans for hvordan hjernen vores fungerer. Og ja værst at alt du tillader ikke folk at de bruger hjernen deres egen, fordi der ifølge dig findes et og andet "det" naturvidenskabelig IQ alvidende ånd/gud, som gør at mennesket ikke har ret til at se sig selv i det de tænker og tror om virkeligheden. Og teologi har alle dage været at tænke sig selv med (undgå projektioner). Det har aldrig været om guder himmelnisser (dette er netop en narcissistisk tilbøjelighed til at projicere siger Barth, som om der skulle findes en Gud/ånd/bevidsthed (tidsløs himmelsk) udenfor der hvor materie og ånd brydes i historien, altså i tiden, gældende for individet såvel som menneskehedens historie), det er noget du i din uforstand på emnet har opfundet og samtlige teologer ryster på hovedet af dig og ja Dawkins i den sammenhæng. Det er simpelthen en diskurs du og Dawkins overhovedet ikke har fattet en brik af substansen i.

Du forstår slet ikke begrebet Gud og derfor projicerer du ud om hvad dette begreb dækker over hos de troende, men ingen troede af en vis format, relatere til forestillinger eller projektioner. Men alle har alle dage været beskæftiget med at vi må tænke den ånd med der uløseligt er knyttet til vores fysiske hjerne. Alene denne eigenweltske dimension er der tale om. Det menneske der ønsker at forstå disse teologiske forhold (ånd hjerne forhold) kan læse nok noget af det bedste der overhovedet er skrevet derom hos Edgar Morin: Metoden; Kendskabet til Kundskaben.

At tro teologi har at gøre med en Gud himmelnisse og at der nu pludselig er indført guder i vores univers, er simpelthen så barnligt at ingen teologer kan tage dette seriøst fra din side eller fra Dawkins side. Det er netop pr definition ikke dette indenfor teologien. Problemet har alle dage været ånd/bevidsthed contra den materielle fysiske virkelighed, i individets (personlighedsudvikling) såvel som i menneskehedens historiske udvikling, eller væren til i tiden. Når man taler om Gud, da taler man om bevidsthedens eller åndens indflydelse eller stilling. Det har man gjort i 2000 år og der har aldrig været slinger i denne teologiske diskurs, til trods for folkereligiøsitens livlige metafysiske forestillingsverden, der skizofrent hypostaserende rives løs, som om der nu er himmelnisser guder et og andet sted.

Teologi er at tænke sig selv med, få bevidstheden eller ånden tænkt med. Det siger sig selv at psykologi, psykiatri, biologi og neurovidenskab i dag stort set varetager disse opgaver som moder teologi's børn. Og der hvor hovedvægten er på mitwelt set i forhold til eigenwelt (de bevidsthedsmæssige åndelige forhold), vores miteinandersein som eigenweltske bevidste åndelige væsner, er det selv sagt sociologi, historievidenskab (antropologi og evolutionsteorier) og videnskabsteorier der tager sig af forholdet.

Meditation og mindfulness fx er teologi i praksis eller i anvendelse. At beskæftige sig med drømme og ønsketænkning (bønspraksis) er teologi i praksis. De frie associationers metode i forbindelse med drømme og hvad og hvem man ellers går og tænker på så det knager, er teologi i praksis. Dit problem er at du er blottet for tværvidenskabelig forståelse og menneskehedens tænknings historie. Og det må ikke være rart, ikke at vide hvad, væren og tid; verden som vilje og forestilling; åndens fænomenologi; Kants filosofi; Luthers om et kristent menneskes frihed mfl skrifter; og Descartes og Spinozas ideer om Gud og så videre bagud til Paulus, hvad disse tekster drejer sig om. Hverken dig eller Dawkins kan finde hoved og hale i disse tekster. I er i den grad fremmedgjorte overfor hvilke spørgsmål der er på tale, hvilke diskurser det drejer sig om. Men heldigvis er ikke alle tænkere angelsaksiske positivister (apropos vestens intellektuelle forfald (Allan Bloom)), men der findes meget tunge kontinental europæiske filosoffer der har den metafysiske og ontologiske tyngde der gør at vi fx forstår uden problemer disse teologiske (åndens og frihedens) diskurser og ja det Paulus skriver om, som fx Zizek og Badiou med flere af deres ligesindede.

At ville lave en "det" videnskab er godt for ingeniøren og videnskabsmanden der vil bygge verdens længste hængebro eller bygge rumfartøjer der kan bringe et og andet landingsfartøj til Mars, eller apparater til udforskningen af rummet i det hele taget, men der findes også discipliner hvor mennesket tænker sig selv med og det er oprindeligt teologi (ideologi) som så i dag er splittet ud på et hav af teologiens børn, døtre videnskaber.

Jeg vil delvis give Thomas ret, når du står overfor at skulle svare på disse indlæg, da går du efter mandens dygtighed og intelligens, som du stiller spørgsmålstegn ved, og du glemmer ofte det der drøftes og er på tale. Derfor bliver vi forvirrede, fordi vi næsten aldrig ser prøver på din saglighed og en vis faglighed, samtalen havner hver eneste gang i modpartens evner som du drøfter. Dette har fået mig til at indse at du lider af et stort naturvidenskabelig mindreværdskompleks og at du nok er sproglig student, der lefler for naturvidenskabelig tænkning og stringens, som altid har været udenfor dit kompetenceområde; hvorfor du indfører det der naturvidenskabelige IQ spøgelse (Einsteins mindreværdskompleks) i samtlige dine indlæg stort set. Også noget af det samme der irriterer Zizek i forhold til Dawkins, eller der Zizek mener at Dawkins går helt forkert i byen. Et og andet sted har jeg lyst til at råbe, at du simon, du Kræn-p og du Bjørn og hvem pokker I nu er der lefler, at I fanden galeme kan beholde jeres naturvidenskabelige "det" spøgelse, IQ mystik, der gør at ingen mennesker ifølge jer skal ha lov at tænke sig selv med (uden at de skal kaldes mindre begavede), at vi er uden syn og uden ånd i hjerne (altså teologi). Denne jeres teologiske ursynd, eller neurose, må I for fanden gerne beholde for jer selv, men at tro I dermed har forklaret menneskets måde at tænke på, er simpelthen for tåbeligt, hvorfor det pinedød er nødvendigt at tænke anderledes end I gør, ihvertfald give sig selv lov til ikke at lide under jeres naturvidenskabelige Einstein mindreværdskompleks, jeres afguderi der gør at I ikke er kreative, intelligente og nysgerrige efter at gå jeres egne veje her i livet, men tror I er underlagt et stort S Sandhed der skal døde jer selv i hovedet og alle andre. I, vi, har kun det her liv, derfor lad os dog komme fri af hæmmende mindreværdskompleks og få begyndt på noget kreativt og noget nytænkning.

Det skal lige siges at jeg intet naturvidenskabelig mindrekompleks har i mit liv, qua nogle præstationer på medicinstudiet. Siden disse år har jeg kunnet gennemskue hele diskussionen om hvem der er mindre begavet og hvem ikke. I en lang række spørgsmål, endda væsentlige spørgsmål, ville det være tåbeligt at spørge Einstein og Hawkins fx. Selvfølgelig dersom man går vildt meget op i stjernetågesnak det er dem man med fordel kan spørge. Men det er helt tåbeligt at tro at man skal omkring dem (eller Dårkisten) for at kunne være ved sine fulde fem. En landmand en mekaniker en musiker en eventyrer, der intet aner om naturvidenskab, kan være mere ved sine fulde 5 og have en langt højere IQ end disse guruer.

Jeg vil gerne hjælpe dig med dit IQ mindreværdskompleks simon, der gør at du har fået noget sort "det" etwas/noget på hjernen og ikke kan se dig selv i det du taler om, du har ikke synet, altså teologien med i din tale, men du er overbevist om noget udenfor dig selv der er Sandt med stor objektiv S. Jeg er langsomt ved at finde ud af hvorfor der er så mange "det" og etwas tænkende mennesker i verden og hvorfor de tror at personen, os selv og synet, derved for enhver pris er dømt ude og diskvalificeret. Forklaringen har jeg fundet i den polyvagale teori (Stephen Porges) om det autonome nervesystem. Hvor det mammale vagussystem kræver omsorgsperson-barn-interaktion da den ikke er medfødt, men udvikles efter fødslen. Når højere funktioner, den der er tilknyttet det mammale vagussystem (den teologiske dimension, ansigtlighed (alle kranienervernes funktion i forbindelse med vores empatiske emotionalitet) (synet) og personlighed) bliver funktionsløse, forøger de lavere funktioner deres aktivitetsniveau. Derfor er det vigtig at tænke lyset og synet og os selv (ånden hjernen, ansigt/personhed og hovedet) med; altså teologisk tænkning er vigtig. Og vi kan ikke parkere alt i "det" videnskab som blot er manipulationer af naturen, men mennesket har ret til at sige det ikke ønsker at blive manipuleret med noget "det" noget og selv i dets ubetingethed ønsker at finde ud af tingene uden stoffer, uden misbrug som alkohol, rygning og alskens stoffer og apoteker lort (men gerne stimulerende kost), uden psykofarmaka. en teologisk tænker vil til det sidste forsvare sig med at han nok selv magter at finde ud af tingene (liv sundhed og død) og gennemskue tingenes natur som de ihvertfald gælder i hans eller hendes liv, med hensyn til altså som sagt, sundhed, vitalitet og åndsfriskhed. Når den teologiske dimension igen kommer med vil mennesket igen blive sundere og mindre afhængige af materia medicina, psykofarmaka og lægemidler og misbrug, lige fra rygning, overforbrug af kaffe, sukker, til alkohol, og stoffer, hash, ecstacy, heroin og andet måske lovligt receptpligtigt lort fra apotekerne.

Tro nu ikke at jeg er modstander af lægevidenskab, jeg mener blot at der kommer en ny generation af folk der forstår sig selv, altså forstår sig selv i teologisk forstand (hvor ånd/bevidsthed og hjerne er tænkt med (vores ubetingede friheds (ånds) natur er tænkt med)), og som selv kan klare sig igennem livet uden disse forfærdelige krykker af misbrug som oftest skyldes uvidenhed om hvordan det her liv ser ud fra 1. personperspektivet, altså ud fra det teologiske perspektiv.


Menneskets forstandighed, og selvstændighed, dets ubetingede natur, dets teologiske modenhed, altså dette ikke at være fremmedgjort overfor sig selv, sin ånd og hjerne, det eigenweltske 1. person perspektiv (og den eigenweltske mitweltske og kulturelle sammenfiltrethed), den opmuntrer du ikke til simon og ej heller Dawkins, men tværtimod folk som Zizek, Badiou og Morin. Og her er jeg rørende enig med Zizek, jeres (din og Dawkin's) ærinde er forkert, i går galt i byen, fordi I vil ha mennesket til at tro på noget for dem upersonligt, udenfor dem selv værende, objektivt faktuelt naturvidenskabeligt "det" noget vi skal kaste os ned i beundring for som værende gud; allerhelvedes vigtig for vores eksistens. Naturvidenskab er interessant i praksis og nyttesammenhæng (udnyttelsessammenhæng), men meget lidt i forbindelse med den måde vi udformer vores liv og skæbne på, dog skaber naturvidenskab bedre og bedre vilkår og betingelser for os og dette er selvsagt uvurderlig og en udvikling vi må fortsætte, men det udtømmer ikke det eigenweltske 1. personperspektiv (selvopfattelsen og subjektopfattelsen) på vores tilværelse, den teologiske dimension.

Psykologi og psykiatri og neurovidenskab er nye discipliner og før den tid har mennesket også haft brug for at forstå sig selv, og det var teologiens område dengang.

Mennesket skal bevare sin værdighed, og ikke bare lade sig proppe med medicin og psykofarmaka. De svagere naturer der ikke har en skid sans for sig selv og deres egen ekistens og ubetingede natur (muligheder for personlighedsdannelse og dette at udforme deres skæbne, også den biologiske skæbne såvidt sundhed gælder), skal selvfølgelig ta til takke med materia medicina (de er prisgivet en mor i deres åndelige/teologiske uselvstændighed). Men de nye teologiske selvbevidste genstridige naturer har lov til at pege på andre mulige måder at løse problemerne på. Disse moderne mennesker bruger lægevidenskab til at blive serviceret som de selv ønsker det, fordi de selv kender deres tilstand og behov bedre end materia medicina. Disse modige teologiske naturer har vi brug for.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

‎5 Otis Redding cd'er kan varmt anbefales: Pain in my Heart; The Great Otis Redding Sings Soul Ballads; Otis Blues/Otis Redding sings Soul; The Soul Album; The Otis Redding Dictionary of Soul. Wauu, tak til ekspedienten der sagde, da jeg havde købt 2 Gnarls Barkley cd'er, jeg så på din seddel at du også havde skrevet Otis Redding, vi har netop en box med ham på 5 cd'er til en hund. Tak kære ekspedient at du var vågen.
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 26/09/2010 18:32

Du forsøger igen og igen at fjerne dig fra at forklare en idé du godt kan lide om bevidstheden som en vældig omgang mystik. Men dette skyldes udelukkende idéer du har om din egen tankeverden som udtryk for en "åndelighed", som igen er en omgang mystik der netop knytter sig til den religion du funderede dit livs- og selvsyn på. De sidste par år har du bare brugt på at suppe videnskab ind i en tåge af religiøs mystik du tror har med filosofi at gøre, men som du aldrig har kunne forklare - og tror stadig, at andre vil forklare det for dig. Du er intellektuelt doven, er du!..;)

Bevidsthed forklarer man ikke længere ved mystikken religioner serverede kulturer tilbage, men ved kognition som afgørende skaber den udvikling af begreber der sprogligt danner grund for bevidsthedsprocesser, og som afhænger af biokemiske processer - og altså ikke af idéer bygget på metafysik.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 27/09/2010 13:42

"Du forsøger igen og igen at fjerne dig fra at forklare en idé du godt kan lide om bevidstheden som en vældig omgang mystik."

- Du føjer påstand til påstand. Først om verden, så om dine meddebattører, hvis de beder dig om at underbygge din påstand. DU er kommet med en påstand, DIN påstand. Og det påhviler derfor DIG at underbygge den.

- Din påstand:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"Men dette skyldes udelukkende idéer du har om din egen tankeverden som udtryk for en "åndelighed", som igen er en omgang mystik der netop knytter sig til den religion du funderede dit livs- og selvsyn på."

- Utroligt, som du ynder at tale om dine meddebattører, når du sættes til vægs. Bild nu ikke dig selv en masse ind om mig, men sørg for at underbygge den påstand, som du har ført, og som er fanget sort på hvidt:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"De sidste par år har du bare brugt på at suppe videnskab ind i en tåge af religiøs mystik du tror har med filosofi at gøre, men som du aldrig har kunne forklare - og tror stadig, at andre vil forklare det for dig. Du er intellektuelt doven, er du!.."

- Der er intet mystisk over den diskussion og debat, som finder sted omkring emnet 'bevidsthed'. Jeg beder dig om at forklare DINE PÅSTANDE - selvfølgelig gør jeg det. Du kalder mig vel ikke doven, fordi jeg JEG ikke vil underbygge DINE påstande tosset

"Bevidsthed forklarer man ikke længere ved mystikken religioner serverede kulturer tilbage, men ved kognition som afgørende skaber den udvikling af begreber der sprogligt danner grund for bevidsthedsprocesser, og som afhænger af biokemiske processer"

- Du sjokker rundt i diverse påstande og uafklarede begreber. Hold dig nu til din påstand om 'bevidstheden som nyttefunktion'. Eller du har måske helt opgivet at forklare dig desangående?! blinker

- Du må da kunne forklare, hvorfor bevidstheden er nødvendig for biokemiske processer. Hvorfor er der brug for 'qualia' og 'phenomenal consciousness' - hvilken rolle spiller de? Du, som er så materialistisk orienteret, bude da kunne forklare, hvorfor du finder bevidstheden i sit 'qualia'-aspekt nyttefuld.

- Tidligere skrev du:

#10119 - 23/09/2010 20:52
"Men du har før fået masser af henvisninger til rigtige videnskabelige artikler, fx til læsestof fra nobelpristageren Steven Pinker."

- Jamen, så brug da Steven Pinker, hvis du føler, at det tjener din sag. Hvilken artikel henviser du til? Hvilke ord af hans henviser du til? Eller var det bare 'name dropping' blinker

- Åbn nu godteposen for os, Simon. Dine eder og forbandelser over dine meddebattører, ryster dine meddebattører bare på hovedet af smiler

engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 28/09/2010 22:38

Dine ord forbliver en traditionel tankegang, og du forsøger da heller ikke at bryde med traditionen. Dine forslag siger intet nyt og du kan intet nyt sige, så længe du ikke indser at metafysikken omklamrer dine tanker og intenderer visse idéer om hvad bevidsthed er og ikke er. Tilbage står, at bevidsthed er et produkt af hjerneaktivitet, men hvor hjerneaktivitet er produktet af netop biokemiske faktorer (dybest set syre/base-forhold) som ganske bestemmende for de idéer over sindbilleder vi bearbejder kognitivt, hvortil knytter sig det faktum, at bevidstheden forsvinder ved døden når de netop biokemien slutter fungere.

Faktisk ligger der i din reference en søgen efter at forstå din egen bevidsthed i relation til en mystik du overhovedet ikke forklarer med sandsynlige antagelser, derimod henviser du bare til hvad andre mener derom. Det er dig der her leverer meninger om bevidsthed som udtryk for andet end biokemiske faktorer, og det nytter bare ikke du også dér gemmer dig bag andre mennesker, hvis meninger du åbenlyst gør til dine..;)

Min egentlige påstand begrænser sig såmænd blot til at hævde noget egentlig ligegyldigt, nemlig, at grunden til at vi aldrig vil se dig forklare dig er, at du dermed ville belyse en nøjagtig række af misforståelser vi før har set fra dig, og som ville knytte dig til en religiøs tro der netop søger at forklare livet med en mystik der endvidere har sit udspring i interesser for kreationismen.

Jeg ved da udmærket du ikke kan forklare bevidsthed uafhængig af neurologien i det cerebrale. Jeg ved også at vi kan forklare bevidsthedens virke og ”væsen” med psykologiske arbejdshypoteser, men disse bortforklarer skam ikke de neurologiske forhold som bestemmende for at der overhovedet opstår bevidsthedshedsprocesser at skabe arbejdshypoteser omkring!

Men dette forklarer noget om biologiske livsformers grundlæggende ”arbejdsbetingelser” i et fysiologisk lys, hvor idéer om bevidstheden slet ikke ville se dagens lys, hvis ikke det netop havde været for de biokemiske processer. Man kan grundlæggende ikke løsrive bevidstheden fra kemiske faktorer, for det svarer til at ville forklare helheden i kraft af delen, og den fejlkurs er set mange gange før. Man kan derimod undersøge hvordan bevidstheden fungerer og arbejder, men det er et forhold der knytter sig til psykologiske arbejdsområder, og den arbejdsproces søger skam ikke at løsrive bevidstheden fra neurologien med metafysiske hjælpemidler – skabt i fuld fysisk vigør og aktivitet i kraft af biokemien under luen…,)

Citatet…

“The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".

…du mente var så belysende, har vi stadig til gode at få en forklaring for relevansen af, men det ville selvfølgelig kræve lysten til at indvie andre mennesker i den mystik du mener skulle beskrive bevidsthedsprocesser som sandsynligt uafhængige af neurologiske processer i det cerebrale. Og netop dér er du i fare for at kompromittere dig selv, så det skal næppe nogen forvente.

Jeg kan for øvrigt huske vi på den anden debat snakkede lidt om Grof, men hverken Grof eller Halifax ville ønske at forklare bevidstheden ud i mystikken, og tænker temmelig forskellig fra dig. Deres arbejde handlede om at skabe en arbejdshypotese der skulle kortlægge det ubevidste gennem en længere række LSD-psykoterapisessioner, faktisk ca. et par tusinde beløb det sig til, ved at tilføre hjernen et kemisk stof (lysergsyrediæthylamid) der skaber nogle biokemiske reaktioner som forandrer bevidsthedsprocessen og forårsager en række sanseforstyrrelser med bl.a. hallucinationer som konsekvens. Forsøgskaninerne havde i stor udstrækning en omfattende dødsangst i relation til svær sygdom, men også her mente du en hel masse du aldrig rigtig forklarede nærmere, men hvor pointen sandsynligvis skulle være idéen om det bevidsthedsudvidende, dog gennem kemiske forstyrrelser der ingen relation havde til idéen om bevidsthed uden biokemiske processer. Derimod knyttede den diskussion sig til en snak om idéer om liv efter døden, hvor du hårdnakket fremmede en række påstande om påvist bevidsthed efter døden – som vi i øvrigt heller ikke fik en forklaring på. Idet hele taget har du det med at mene en masse på forklaringsfattig basis, et stort volumen med lille detaljerigdom..;)

Skal vi finde en mening med din idé om bevidstheder der tumler rundt uafhængig af biokemiske processer, da må vi netop se din idé i relation til religioners idéer om bevidstheder udenfor mennesket – hvor ’kollektiv bevidsthed’ er et begreb der knytter sig til andre grejer. Her har vi så endelig en smule humle i krukken, nemlig det for nogle mennesker så varme ønske om at frigøre sig fra sin død, gennem det at tolke livet ind i en tro om efterliv osv. Den slags er imidlertid teologers legeplads med ord og håb, hvor nogle ligefrem kalder deres idéer for en filosofi, men hvortil gælder det faktum at livet såvel som naturen er komplet indifferent overfor meninger fra også teologer. Livet indretter sig jo ikke efter de selvbedrag vi måtte skabe os gennem fantasier vi godt kan lide, og ingen naturvidenskaber forsker i døden, for der er intet materiale at undersøge og beskrive. Så det nytter ikke du vedblivende præsenterer meninger om bevidstheden som en mystik fra troende her og dér, den slags belyser nemlig kun en mening bygget på tro, som flere før har pointeret.

Og hvad jeg i den forbindelse gerne påpeger er bare, at hvis du som troende er så overivrig efter at afvikle din tro og erstatte den med sandsynlige forklaringer (viden), jamen så er der ingen der vil forhindre dig deri, tværtimod. Men hvorfor du ligefrem søger at erstatte den ene overtro med en anden, det står tilbage som ubegribeligt. Men dér er vi jo i lykkelige omstændigheder i kraft af dig som repræsentant for idéerne – men satme’ om ikke du også her undviger at forklare pointen med dine meninger, som åbenbart er en hemmelighed der bare knytter sig til den mystik du er så glad i og åbenbart heller ikke længere vil dele med debattører. Beklager, men jeg ser hverken mening, relevans eller pointer i dine idéer, men derimod en tro med henvisninger til religiøs overtro vi har set mange gange før, hvilket du bare dokumenterer på en debat som en privat trossag ;)

mvh
Simon

P.s.: Jeg anbefaler dig igen læsning af bl.a. Milena Penkowa – som holder foredrag hvis du har pengepungen i orden. Men med alle dine idéer om bevidsthedsformer der flagrer rundt om ørerne på dig, ku’ du jo passende tjene 1mill $US ved at forklare instituttet hos James Randi om dine storartede idéer, så er der råd til en kold bajer efter foredraget, det får dine varme ører brug for..;)
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 28/09/2010 23:34

- Lad os så se om du får underbygget din påstand, som lyder:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Du skriver:

"Dine ord forbliver en traditionel tankegang, og du forsøger da heller ikke at bryde med traditionen. Dine forslag siger intet nyt og du kan intet nyt sige, så længe du ikke indser at metafysikken omklamrer dine tanker og intenderer visse idéer om hvad bevidsthed er og ikke er."

- Så langt så skidt... her gør du igen intet andet forsøg end at pådutte dine meddebattører noget i stedet for at underbygge din påstand behørigt med argumentation. Vi fortsætter:

"Tilbage står, at bevidsthed er et produkt af hjerneaktivitet, men hvor hjerneaktivitet er produktet af netop biokemiske faktorer (dybest set syre/base-forhold) som ganske bestemmende for de idéer over sindbilleder vi bearbejder kognitivt, hvortil knytter sig det faktum, at bevidstheden forsvinder ved døden når de netop biokemien slutter fungere."

- Dette er uden tvivl en påstand, som du må kunne underbygge - eller hva' blinker Men jeg vil gøre det let for dig: Du kan begynde med at underbygge din første påstand, som jeg har citeret dig for i begyndelsen af dette indlæg - dernæst kan du jo så underbygge denne påstand, som du nu har tilføjet. Og læg venligst mærke til forskellen mellem de to påstande!! (Du skulle jo nødigt fortsat kludre i det).

"Faktisk ligger der i din reference en søgen efter at forstå din egen bevidsthed i relation til en mystik du overhovedet ikke forklarer med sandsynlige antagelser, derimod henviser du bare til hvad andre mener derom."

- Jeg har tværtimod refereret til nogle begreber, som i årevis har problematiseret debatten omkring bevidsthed. Disse begreber: 'qualia' og 'phenomenal consciousness' udtrykker på ingen måde noget mystisk... men måske du ikke har sat dig ind i begreberne og den igangværende debat blinker

"Jeg ved da udmærket du ikke kan forklare bevidsthed uafhængig af neurologien i det cerebrale."

- Da det er dig, der er kommet med en påstand, påhviler det også dig at argumentere behørigt. Du kan ikke forlange, at andre skal argumentere for et alternativt. Den, der fremsætter påstanden, skal argumentere behørigt. Men dette er du måske ikke klar over? blinker

- Pssst, din påstand rækker langt ud over en anskuelse af, at der findes en hvis tilknytning mellem bevidsthed og neurologi - vær nu lidt kvik og tag dine egne ord under lup engel

"Citatet…
“The hard problem of consciousness, formulated by David Chalmers in 1996, deals with the issue of "how to explain a state of phenomenal consciousness in terms of its neurological basis".
…du mente var så belysende, har vi stadig til gode at få en forklaring for relevansen af"

- Nej, Simon - det mangler jeg bestemt ikke at forklare relevansen af. Jeg har forklaret dig det utallige gange nu. Men som Hans siger, så fyrer du automatresponser af frem for at læse, hvad man skriver. Derudover: DU må argumentere for DIN påstand. Hvis andre stiller spørgsmål til DIN PÅSTAND, påhviler det ikke andre at argumentere eller modargumentere for din påstand - tværtimod er det naturligt at spørge ind til en påstand i forventning om, at han (i dette tilfælde DIG), der har fremsat den, naturligvis argumenterer behørigt for den.

"mystik du mener skulle beskrive bevidsthedsprocesser som sandsynligt uafhængige af neurologiske processer i det cerebrale."

- Som sagt rækker din påstand ud over at påstå en sammenhæng mellem bevidsthed og neurologiske processer. Hvis du har glemt, hvad du har påstået, så vil jeg med glæde citere dig for det her:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"P.s.: Jeg anbefaler dig" ...

- Jeg vil anbefale dig at argumentere for din påstand blinker
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 29/09/2010 14:37

"Så langt så skidt..."

- Jah, tror også traditionel tomgang ville være mere passende - du spiller folks tid, og det er ikke andre menneskers opgave at undervise dig i grundlæggende kundskaber.

mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 30/09/2010 17:44

Hej Simon,

"du spiller folks tid, og det er ikke andre menneskers opgave at undervise dig i grundlæggende kundskaber."

- Du mener sikkert 'spilder'. Men nu er det jo ikke min opgave at undervise dig i grundlæggende kundskaber.

- Hvis du nogensinde får lyst til at argumentere for din påstand, så er den sort på hvidt lige her:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

- Lad os endelig høre hvorfor du mener, at bevidsthed ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, når man ligeså vel kan forestille sig fysiske og biokemiske processer foregå uden 'phenomenal consciousness' og 'qualia'. Hvis du derimod ikke er interesseret i at sætte dig ind i de begreber, der er i spil angående 'bevidsthed', så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor du spilder folks tid med at diskutere emnet.

- Du foretog i øvrigt lidt 'name dropping' i forhold til Steven Pinker. Du må endelig bruge ham, hvis du mener, at det tjener din sag. Men det har du nok droppet af en særlig årsag (pssst, jeg har læst på lektien i forhold til ham blinker - men det er dit job at bruge ham; man afleverer jo heller ikke en referenceliste eller en litteraturliste uden at have brugt teoretikerne ler )

hehe
engel
Indsendt af: Simon

Re: Et andet syn - 01/10/2010 07:52

Du har hverken før eller siden udvist intelligens nok til at bryde ud af dit ekko, sandsynligheden for at gentagelser ligefrem skulle fise ind er næppe heller nu tilstede, Hr. ekko...beklager ;)

Selv dine fantasier om bevidstheden knyttet til religiøs poesi gør brug af bevidstheden som egenskab betragtet - som du jo også her opgav at forklare med uanede mængder af ekkoer om sandsynlige antagelser du enkelt har forvekslet med (dine egne ubegrundede) påstande..;)
Viden om bevidstheden, som en biologisk egenskab i kraft af netop neurologiske processer, er netop sandsynlige antagelser der knytter sig til teorier fra flere tværgående fagområder, men selvfølgelig ikke til dine fabuleringer fra den fiktions-teologi du åbenbart holder af. Du må ta’ fingeren ud og læse dig til en forståelse af bevidsthedens opgave, eksempelvis gennem henvisninger fra mig o.a. du har fået længe før. At den slags næppe matcher dit behov for mystik, afskærer dig reelt udvejen fra den klokke hvorfra dine ekkoer kommer, og dér har vi så balladen - hvorfor Vagttårnet under hovedpuden nok forblir den skjulte trøst. Tillad mig at foreslå et alternativt kælenavn...'buldrende ekko', det dér med englebasse og hvad ved jeg, passer ikke rigtig til en stor dreng som dig ;)

Du har faktisk atter opbrugt kvoten af opmærksomhed - hils lidt på andre "poeter" - god weekend du...

Mvh
Simon
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - 02/10/2010 02:18

Hej Simon,

Lad os så se, om du formår at underbygge den påstand, du er kommet med, eller om du - som du plejer, desværre - fortsat skilter med din sølle kaliber og går efter debattøren frem for emnet.

"Du har hverken før eller siden udvist intelligens nok til at bryde ud af dit ekko"

- Hvor lidt du end bryder dig om det, vil din påstand give ekko, indtil du underbygger den. Du er vel klar over, at du skal underbygge dine påstande, ik' blinker

- Din påstand lyder:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

"Selv dine fantasier om bevidstheden knyttet til religiøs poesi"

- Gaaab ler Hold dig nu til din påstand, Simon. Der er ingen, der er interesseret i at høre dine tomme anklager af dine meddebattører. Hold du dig bare til dine påstande og se at få dem underbygget engel

"som du jo også her opgav at forklare med uanede mængder af ekkoer om sandsynlige antagelser"

- Din mangel på sproglig sikkerhed gør til tider dine sætninger ulæselige. Det er DIG, der har ført påstand - fanget sort på hvidt - hold du dig til den blinker

"Viden om bevidstheden, som en biologisk egenskab i kraft af netop neurologiske processer, er netop sandsynlige antagelser der knytter sig til teorier fra flere tværgående fagområder"

- Igen Simon (suk...): Hold dig nu til din påstand. Hvorledes vil du argumentere for, at bevidstheden øger individets evne til overlevelse? Hvorfor er qualia og phenomenal consciousness nødvendige for fysiske og biokemiske processer? Hvorfor kan disse processer ikke forløbe uden? Det glæder vi os til at høre dig forklare. Jeg kan godt forstå, at du har trukket i land, hvad angår din name dropping (du havde vist ikke læst på lektien, vel Simon blinker )

"Du må ta’ fingeren ud og læse dig til en forståelse af bevidsthedens opgave, eksempelvis gennem henvisninger fra mig "

- Du må få fingeren ud og bruge de teoretikere, som du har ført lidt name dropping omkring. Men jeg kan som sagt godt forstå, at du har trukket i land - for de tjener vist ikke helt din sag blinker Se du hellere at holde hovedet koldt og få referencerne i orden (det gør man ikke ved at name droppe - la' os se om du rent faktisk har læst på lektien, Simon).

"den slags næppe matcher dit behov for mystik"

- Frem for din særegne interesse for antagelser omkring dine meddebattøre, skulle du tage at interessere dig for dine egne påstande. Mand dig op, Simon, og tag debatten seriøst. La' være med at gøre dig selv yderligere til grin.

"hvorfor Vagttårnet under hovedpuden"

- Med alle dine sproglige fejl, din mangel på argumentation for påstande vi fanger sort på hvidt, samt de fælder du lægger for dig selv ved at nævne navne, hvis artikler du tydeligvis ikke har læst tilstrækkeligt (hvis overhovedet), så kan jeg godt forstå, at du begynder på denne useriøse mudderkastning, der kun bunder i dit ønske om at fordreje debatten. Men debatten er, hvor den hele tiden har været: Midt i kravet om at du får fingeren ud og underbygger din påstand blinker

Kom så, din skøre rad, lad os se hvad stof du er gjort af blinker Hold dig på sporet. Her er lidt hjælp til at holde fokus - din påstand lyder:

#10095 - 20/09/2010 16:41
"Selve bevidstheden må grundlæggende betragtes som en egenskab der ved biokemiske processer forstærker individets evne til overlevelse, og er således pr. def. en nyttefunktion der knytter sig til instinktive driftsimpulser"

engel
Indsendt af: Anonym

Re: Et andet syn - skrumpelever - 22/07/2011 12:06

Synes, det er noget mærkeligt noget, at folk får skrumpelever og skrumpehjerner. Hvorfor drikker nogle så mget, at de ødelægger sig selv helt? En af mine venners far drikker videre, selvom han lige har fået opereret sin skrumpelever. Han er totalt ligeglad. Hvorfor tænker han ikke på sin søn og kone? De er jo helt ødelagte af, at se faren drikke sig ihjel. Jeg har i øvrigt læst, at symptomer på skrumpelever kan være så voldsomme, at man behøver en levertransplantation. Desværre får mange alkoholikere med voldsomme symptomer på skrumpelever ikke lov til at få en levertransplantation, da læger hellere vil give en ny lever til folk, som ikke ødelægger sig selv.