|
1
registreret Arne Thomsen
698
gæster og
280
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#45544 - 26/12/2025 17:45
Kristendom
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5629
Sted: Sydsjælland
|
|
Når jeg – gamle mand – ser på kristendommen, på Paulus, på ”den første enhedskirke”: den ortodokse (rette ære), på ”udbryderen”: den romersk katolske kirke og på ”irettesætteren”: den protestantiske kirke – sådan ser jeg det – så er det min helt overordnede opfattelse, at kristendommen er et budskab om kærlighed fra det guddommelige til os mennesker, en kærlighed at udbrede til medmennesker, og at Jesus Kristus er vores frelser.
Ca. hvert tredje menneske på kloden tilslutter sig kristendommen, der hermed er klodens største religion, men kristendommens næstekærlighed er ikke dominerende.
Indsigt i og omsorg for medmennesker bukker under overfor motivation til bekæmpelse af anderledes troende og anderledes handlende – et nederlag for kristendommens næstekærlighed, synes jeg.
Men er kærligheden fra det guddommelige alene til os mennesker? Er den ikke også til alt andet værende? Er der ikke antydninger herom i de kristne skrifter? Er situationen i virkeligheden den, at vi – i vores nærsynede selvoptagethed – ikke har vist evne til at opfatte det guddommeliges kærlighed – til alt værende?
Hvis svaret er bekræftende, da er det sandelig på tide, synes jeg, at præsterne kommer langt stærkere i gang – på deres mere end 2000 prædikestole – med at prædike omsorg: både for mennesker, der er ”kommet galt afsted” – og omsorg: for denne klode, hvor vi alle er ”kommet galt af sted” – med vores rovdrift og svineri.
Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#45545 - 27/12/2025 18:04
Re: Kristendom
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5629
Sted: Sydsjælland
|
|
Når jeg i dag genlæser, hvad jeg skrev her ovenfor i går, så synes jeg, der åbner sig vidunderlige perspektiver i retning af en aktiv global kristendom, der i næstekærlighedens ånd omgør konflikter til gensidig anerkendelse og i kærlighed til kloden ændrer vore overgreb mod den til i stedet økologisk grøn adfærd, der genskaber global økologisk balance og harmoni Er det ikke netop dét, Jesus Kristus vil sige til os i dag? Er det ikke netop dét, den globale kristendom bør have som sit primære mål? Det tror jeg. Hvis klodens kristendom træder i karakter med kærlighed til os mennesker, og med kærlighed til kloden, så er mulighederne jo noget nær paradisiske: Krige og konflikter kan ændres til forhandlet frugtbart globalt samarbejde i gensidig respekt for hinandens samfundsformer, og uoprettelige økologiske skader kan undgås med de midler, vi allerede har ved hånden. Det kræver blot, at vi bruger dem tilstrækkeligt. Svaret til kriminelle er ikke primært straf, men hjælp til at komme på ret køl. Overbefolkning kan standses, som vi allerede har set, med en periodisk etbarnspolitik. Med kærlighed til alle mennesker, og med kærlighed til hele kloden, har vi, hvad der skal til. Vi mangler blot viljen til at gøre det. Jeg tror, Jesus Kristus ønsker, at den globale kristendom tager ansvaret på sig – og bliver aktiv – NU!
Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#45546 - 27/12/2025 20:13
Re: Kristendom
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5629
Sted: Sydsjælland
|
|
Jeg tænker, at hvis ingen ytrer sig i denne tråd, så er det nok nærliggende, at antage, at kristendommen faktisk allerede er død. Hermed mener jeg, at den alene fokuserer på den enkeltes frelse.
Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|