|
0
registrerede
4481
gæster og
2891
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Tro, håb og kærlighed
|
Hej Gerth - og Hanskrist - og Jan.
Da jeg første gang oplevede naturens hellighed - egentlig uden at vide det - sagde det i mig: Forstyr så lidt som muligt.
Det var under en kilometerlang vandring i en subtropisk urskov på en lille græsk Ø - op til det mindre bjergs top med et ortodoks-kristent mennesketomt kloster, hvor jeg i en moden alder for første gang oplevede kristendommens kærlighed fra Kristus Ikonen (klik på et af billederne øverst), hvis øjne så dybt ind i mig.
Mange år senere - faktisk for ikke så længe siden - oplevede jeg, at alt er natur, at alt er helligt - selv vi menneskers byer - selv vi mennesker.
Den traditionelle forestilling her i vores vestlige verden: at det guddommelige er en person i himlem, mistede jeg troen på i oplevelsen af det gudommeliges væren overalt og i alt.
Så nu gælder det for mig ikke alene i den subtropiske urskov, men overalt: Forstyr så lidt som muligt.
Vi mennesker har fået evnen til at indse, at vi skal opføre os ordentligt her på denne klode (og i dens nærmeste omgivelser, som vi evner at færdes i).
Og vi har evnen til:
- ikke at blive for mange
- ikke at røve, plyndre og svine
- ikke at udslette andet liv.
Vi krænker her på alle tre områder.
Dét går jeg ind for, at vi holder op med, og i stedet - i guddommelig omsorg elsker verden - også vore medmennesker - også os selv  
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|
