|
0
registrerede
671
gæster og
511
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
Fra Malinovskierne, landet, vandet, og sanseligheden til et andet land og en anden mand, men stadig også vandet og sanseligheden ... :))
Jeg er ligeglad med rimene. Sjældne gange
Står to træer som ligner hinanden side ved side.
Jeg tænker og skriver som blomsterne har farve
Men med mindre fuldkommenhed i mit udtryk
Fordi jeg mangler den guddommelige enfold
At være helt og holdent i mit ydre.
Jeg ser og jeg bliver bevæget af det.
Jeg lader mig bevæge som vandet ned over skrænten
Og det jeg skriver er naturligt som vinden der rejser sig...
***
Arme blomster i de regelrette havebede.
De ser ud, som var de bange for politiet…
Men ufortrødent blomstrer de på samme måde
Og har det samme ældgamle skær
Som de havde, da det første menneske så dem første gang
På samme måde og rørte dem ganske let
For at se dem med fingerspidserne…
***
Velsignet være den samme sol i andre lande
Som gør alle mennesker til mine brødre
Fordi alle, i løbet af dagen, ser den som jeg,
Og i dette lysende øjeblik
Åbent og modtageligt for alt
Med et næsten uhørligt suk
Vender ufuldkomment tilbage
Til det sande og primitive Menneske
Som så solen stå op og endnu ikke knælede for den.
Fordi dette er naturligt - mere naturligt
End at tilbede solen og siden Gud
Og siden alt det andet, som ikke findes.
***
Jeg er en hyrde.
Hjorden er mine tanker
Og mine tanker er alle sansninger.
Jeg tænker med øjnene og med ørerne
Og med hænderne og med fødderne
Og med næsen og med munden.
At tænke en blomst er at se den og lugte den
At spise en frugt er at kende meningen med den
Derfor, når jeg en varm dag
Blir tung om hjertet, fordi jeg nyder den sådan,
Og lægger mig på langs i græsset
Og lukker mine brændende øjne,
Føler jeg at min krop hviler i virkeligheden,
Mærker sandheden og er lykkelig.
***
Hvis de, efter at jeg er død, ønsker at skrive min biografi,
Er der intet mere enkelt.
Der er kun to datoer - min fødselsdag og min dødsdag.
Mellem de to er alle dagene mine...
***
Det er måske den sidste dag i mit liv.
Jeg har vinket til solen med højre hånd,
Men jeg har ikke vinket til den for at sige farvel.
Jeg gjorde det for at vise min glæde ved stadig at se den, kun derfor.
Alberto Caeiro
Glædelig dag&morgen
RoseMarie
|
|
|
|
