|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Lidt om rytmer, koordination og krydsbevægelser, her begyndende med Borum og fortsættelse med Piet Hein, Leth og Tafdrup :))
En dag kom
det kan statistisk bevises
at gentagelser ikke finder sted.
vi fører det samme bevis
årstid efter årstid.
definitionen på rytme er:
foranderlighed sat i system.
men hvis systemet er låst inde, glemt
hvor tar vi da vores fra?
alle vi gennemskuere
af mælkehvide tåger,
alle vi lygter af sort tråd
hen over nethinden.
en dag kom som alle andre
og sprængte bevidsthedens mur,
verden lå nøgen og tavs,
vi besteg den.
Poul Borum
***
her er jeg en krop
her er jeg et sprog
vi taler sammen
vi kender hinanden
og taler fortroligt
om ting der kommer os ved
mit sprog og min krop
som min krop
følger mit sprog
sine dages og nætters rytme
lad mit sprog sove hos dig
uroligt og trygt
Poul Borum
***
Livet skal være et bølgeslag
i evighedsrytmer begravet.
At ta’ alt,
at gi alt,
at glide i ét med havet.
Piet Hein
***
Man kan også høre små rytmer, der tager form.
Som om det måske er noget, der kommer fra rørene.
Det kommer kun fordi, man lytter. Ellers er de der jo ikke.
Hvis man ikke lytter, så er de der jo ikke.
Men hvis man virkelig gør sig den anstrengelse,
anstrenger sig for at høre, nogle mønstre,
som om man vil orientere sig, som en blind.
Jamen, så danner der sig alle mulige mure, hvælvinger, rum, skakter
og små, egentlig uforståelige rytmer.
Jørgen Leth
***
Rum af luft åndes ind og
pustes ud igen,
når ordene mumles,
de er indånding og udånding,
bliver rytme, betydning,
lyd af blod, hvirvlende
dervisher
Pia Tafdrup
***
Jeg er timeglasset, hvor sandet
ikke lægger sig til at sove.
Jeg ønsker at hvile på en vild strøm,
lytte til dit blods rytme,
dit hjertes slag.
Jeg ønsker et favntag,
der ikke former den favnedes væsen
efter den, der favner.
Ønsker at tro på det,
der ikke kan tilintetgøres,
og som ikke tilintetgør.
Jeg er vinge og opbrud
fra et standset liv.
Drømmen om et møde
findes,
valmuers brand i en hvedemark.
Drømmen om at opnå
fælles hukommelse
uden at miste sig selv.
Jeg vil gerne tro, det er muligt,
men det er det måske
kun i et digt?
Til en begyndelse nøjes tunge og læber
med at hviske det
gennem en sprække i tiden.
Pia Tafdrup
***
Jeg er rejst fra et sted til et andet, hilser på det ukendte
i mig selv, tænder lys og samler mine skygger
Er én, den samme som altid og en anden
Kun længslen er større
den vækker papiret
ser ordene i øjnene, fanger deres skær
Nåleagtige blink i vandet
fisk i synlige bevægelser
hukommelsens fund og omfavnelser
Jeg er i hvert blad, men også træet
som hver skov er et eneste træ
hvis en fugl betragter den højt oppefra
En kalkskal brister, jeg synger fra midten
synger fra min skygge, fylder rummet med min rytme
hører et sprog blive til; et sted at være, et sted at mødes.
Pia Tafdrup
Bedste hilsner fra læsehjørnet :))
RoseMarie
|
|
|
|
