|
0
registrerede
441
gæster og
159
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Det er let at miste hinanden i snestorm, miste sig selv, i alt det hvide kun afgrænset af utydelige streger. I roligt vejr er det bjergtagende at se hvor roligt og smukt sneen har lagt sig for én, og vidunderligt at glide mellem graner med vinden i ansigtet, vinden der ka’ vende alt på hovedet, som her i det sørgelige digt, skrevet af den tilbageværende ven:
Samme Farve Som Sne
Til David Karetsky (14. april 1940 – 12. marts 1991)
Dræbt af lavine
Vi sætter skiene fra os
i den hvide sne,
mens vinden hyler,
tidens snestorm
farer forbi vore øjne,
det er lidt
som at være sneet inde
i huset i Connecticut
en dag da verden
forsvinder
og kun den hvide hund
går med dig ud
for at lave nye spor
i den lange blå skygge
fra bjerget.
Vi er alle halvvejs fremme,
men foretrækker at lade være
at tænke på det.
Du løb ned ad bjerget
først,
i det strålende lys,
og mindede os om,
at vi skulle gribe vore liv
og leve med blæsten
fløjtende om ørerne
og lyset blændende mod
vores skispidser
og de mennesker vi elsker
venter i hytten dernede,
hvor de skriver linier
på papir af samme farve
som sne,
og ved at det ikke er muligt
at holde fast,
at der kun er blæstens hylen
og disse streger af lys
som skinner
i den nyfaldne sne.
- Erica Jong.
mvh
Simon
|
|
|
|
