Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj i frostklar månenat, fru julegeneralinde..
Ole Sarvig var jo noget særligt, denne skæggede nænsomme vildmand i slips, hvis poesi stadig skattes højt. Så her en smule fra Salmer og begyndelser til 1980’erne i udvalg ved Erik Lindgren, der i efterskriftet beretter at salmer ifølge Sarvig ingen genre var, men en fortættet sammenfatning af erfaringer - guderne må vide i hvilken kategori vi så ska' anbringe salmenisserne; mærker du tilhørsforholdet? I al fald, her et par fine sager fra den nænsomme vildmand:
Den nattevind derude
i årets sene skov,
uglen jeg hørte tude
og mærkerne af klov,
som jeg vil se, når lyset kommer
i denne kolde eftersommer,
og lukker døren op,
og dagen den er her
for os, som tænker, tænker
og lytter til de rænker,
som blade, stemmer mumler,
mens flygtningene tumler
i døgnets vandreskær.
Sig, er Du dèr,
ved døren her?
Hvis er den Jordens duft og krop,
som vækker os, så vi ser op?
*
Hvem spinder dette tidselkrat
ved dag, ved nat,
mod dag og nat,
hvem lister dér i stål, kitin
med rædselsmaskers måben, grin,
hvem satte dem
i gang, i gang,
da livets blide aftensang
udklang?
- Ole Sarvig.
Og så begynder Sibiriens isblomster omsider at springe ud, de lange hyleres tid, et ømt syn udfoldes parallelt, ja hvem ved om ikke overnisseskæg blomstrer tilmed, i al fald, gå-nu-nat og go' vind..
mvh
Simon
|
|
