|
1
registreret
(1 usynlig),
183
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Jægerens herlige morgentrompettrut er musik som skabt til en dansant ... så tak for dansen :)))
Jeg sidder lige nu og hygger mig med et genbrugsfund til en femmer, Hvad angår poesi - papirbetroelser skrevet af Jørgen Gustava Brandt, hvori han bl.a. skriver:
"Som nævnt kan poesien også indfinde sig i udbruddet - og i høj grad i bruddene. Jeg går altså tilmed ind for råb, lovsang, håndklap, hvadsomhelst. Hvis poesien vil indlade sig! - Poesien kan overhovedet ikke forklares, men den betyder altid forvandling. Det digt bjergtager os, der viser sit slægtskab med musik og dans, og dog forbliver et digt, en formulering i sproget, dets mange måde at være ruse for poesien på, uden at noget dog fastholdes."
Mand med guitar
Jeg skreg engang, som dreng, i feber,- skreg
og styrted med mit skrigs raket,
en gylden flamme kastet ind i mørkets guddom ...
Det instrument, jeg nu, imens det regner
i min gades dæmring, ene her, slaar an, er svar.
Den rige regn, en gylden jubel. Stadens tage,
spir og kløfter svarer uafladeligt.
Se, paa mit hjærtes fjerne første raab
fortroligt nære svar: min gamle dør med sprækken,
lyset, ting, det falder paa og vækker,
piben, uret, flasken, selv den slukte lampe
og den søsterlige kop med revnen.
Alt er svar. (De korte døgn jeg kom fra:
fyr der hoster hult og hæst i taagen,
eller, mellem vissent løv en dag,
en efteraarsfugl med dybe, runde toner
i det tydelige træ i klar og lydhør
luft der holder fuglestemmen længe
langt fra denne by.)
Og her:
den draabevise regn fra kvist, igen,
igen, er svar,
og syngende kloaker under riste er det,
trygge, mørke gavle, som jeg kender, er det,
byen i mit hjærte er det- rislende og
disse ord,
hvis duft, som regnens i den aarle morgen,
er forunderlig og fuld af sælsomt foraar.
Saa langvejs fra maa svaret komme,
ytrer sig med mange divisioner.
Lovet være ly for overvintret sjæl,
den hvide søvn i gryet, barndoms sygeseng.
Gamle guddom af i morgen, dine
gerninger er hver dags hændelse og tal.
En ting, en enkelt, en tilfældig, paa sit sted,
hvert øjeblik, er svarets sum, dersom vi elsker.
Men vore blinde afkalds døgn
er ligegyldig død.
***
Perception
Den blå susen
der er altid et-eller-andet dér
uden for kraniets knasen
blikfang
tilmed venlige
ørehængere
vindens lugte
udenfor men indeni
opstemt
panik alene i kraniet
løftet svimmelt
krattende mod loftet
fængslet af dét-dét
derude
et-eller-andet
her hovedet dog et ringe værn
mod selv den svage lyd
fra gabets kæmpe larm
tværtimod – det er
dens grebne
bytte
dér
uden for skallen
hvor de på slidte øjne
blaffende forbi
forestillingen stadig lever
i det vidåbne blik der vil lukkes
som et urværks begær efter
stop
Mærker
sommetider
eksempelvis nu en
dag som denne
trækket af kroppens vægt
sølvgrå brædders knage
under fødderne
håndens tyngde
idet den rammer
griber
om rækværket
i fingrene en prikke som af nåle
over glat træ
hærdet af salt lys blæst
under og over
gammel solfaldskvæld
fordoblet
over de rytmiske tærskler
flydende
Mågeskrig over klitten
og bagved
allikers knirkende
latter
der er altid et-eller-andet
udenfor indeni
som overfor
blev man set
derfra
Vent
kommer
kommer ikke – jeg kommer
der er et-eller-andet dér
jeg ikke kan nå
uforløst
uberedt
utilnærmeligt
stort
skrattende i skallen
og muligvis ikke
af dette – –
***
Med velberåd hu
Gå tænksom med dørene
og kønslig
uden tugt
løs og ledig
ingen lyssky
ingen griskhed
holde af
svare til
bøde på
lade leve
lade være
for det haster jo
at udøve den kunst
***
Jeg tøver ved ordet
kærlighed
om ikke det
med andre ord
er tilgivelsens magt
hvis indgriben
gør noget gjort ugjort
forladt
***
Ave forventningen
Bedste hilsner i forunderlige aftenlufte
RoseMarie
|
|
|
|
