|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn' med et lille P.s.:
Således begynder Kunsten og krigen – Erindring og debat af Ole Wivel - det er tid værd at se billederne af Aksel Jørgensen, evt. på nettet (link fungerer desværre ikke):
Aksel Jørgensen
Elsket som mester af mine malende venner.
Paa trods af krig, 40ernes inferno
uafladelig beskæftiget, vejledende og vis paa
som Sokrates
at tanken og de indtrængende spørgsmaal
er sjælens salt.
Frygtede hverken hovedbrud eller haansord
om svigtende spontanitet
men stod gerne alene
i daggammelt støv
mellem gliedermænd, raa løg, linealer og kasseroller
for at fastholde et linjespil
og farvens hidsighed
i dit sobre alderdoms- og arbejdslys.
For længst var du hinsides
den blinde tro på blodets kløgt
(maskingeværerne hørtes udenfor din dør).
Gammel socialist
men aldrig tarvelig partigænger.
Du gik ind for billedet som ordnet univers
og symbol på samfundets retfærdighed.
Nøgen model, 1908
en hærget kvinde
havde du en gang for alle elsket med dine malerhænder
som gjorde kroppen monumental uden at svigte
hvad der brændte i dig af indignation.
Dine træsnit fra samme tid
er vredladne trommehvirvler.
Billeder af Rigensgade, Aftenstjernen
og Drachmann i Himmeriges kro
møder tilskueren som stadier
af brat opnaaet suverænitet.
Men noget dramatisk i din natur
en egen paradoksal humor
krævede din stadig mere indtrængende
selvovervindelse.
Til sidst var atelierets inventar
dig modstand nok.
Hvem glemmer nogensinde din godhed
din troskyldige aabenhed og aldrig svigtende iver
for at redegøre for dine formaal?
Dybere og dybere gik du ind
i tingenes tidløshed hvor lyset staar stille
og brydes næsten uudholdeligt
i gult og violet.
Her blev du endelig standset
med en ung mands undren i dit blik
og penslen slaaet dig af haanden
midt i en erkendelse.
- Ole Wivel.
mvh
Simon
|
|
|
|
