|
0
registrerede
79
gæster og
286
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i natten RM..
Nissehuer (eller barneører) i x antal, ku’ være et kvalitetsstempel for den særlige forfatter eller historie der stadig bevæger sig i os, trods tidsforløb og historier der er forekommet siden mor og far var fortælleren, og stadig elsker vi nemlig at få fortalt historie, akkurat som var ørerne ganske små. Jeg har fået fortalt at Ove Sprogøe ofte læste højt for sin kone, og i øvrigt var vidunderligt barnagtig, men lige udover han jo var så storartet en oplæser, anser jeg akkurat det at man læser højt for hinanden for at være et samlivs særlige dimension, og måske det har lidt at gøre med at to liv dermed forenes i barndommens seng, at to tidslinjer krydser hinanden i en tid og på en måde der fører tryghed med sig, akkurat som når børnene ligger og putter sig som små fugleunger, mens spændingen lyser i øjnene, for til sidst at få alt til at slappe af i søvnen. Kender du en bedre måde at falde i søvn på, end netop ved at putte sig som en fugleunge mens man hører historie?
Jeg kendte slet ikke »Mis med de blå øjne«, som altså er tiden hvor alt bare var kæmpe stort, ikke mindst de voksne – jeg var dengang dybt fascineret af deres enorme fødder, som jeg ikke overhovedet synes så særlig elegante ud, men der var vel lidt ’store sko - stor tryghed’ over det…
Sjovt er det, som helt tidlige fortællinger sidder uafrysteligt fast, hvad der nu også får min ”nostallogicus” til stolt at rejse sig som et fyrtårn i fortiden, måske særlig fordi jeg hører til dem der pludselig finder sine nøgler i køleskabet, men hævder stadig at alt for meget ”nyt” bare er gammelt i nye bowser og at jeg holder mere af originalen – selv om det lyder som om alt bare var så meget bedre dengang da … og som kronen på værket, ja jeg ved ikke om du har læst det, men en hidtil ukendt Hr. Duncan Lewis har forleden udgivet ”sit nye projekt”, en engelsk oversættelse af Tom Kristensens Hærværk, hvad der netop fik enkelte til at flippe ud på nogenlunde samme måde. Ja vi har sørme megen glæde af vores barnlige kæledæggeideer, men der ér altså historier vi knytter særlige minder til, og som vi sikkert vil bære med os til vi stiller snabelskoene og nisser af – og sådan må det for min skyld også gerne blive ved med at være. Men Mis med de blå fik altså førstepladsen..;)
Jeg tror forøvrigt det er første gang Lars Bukdahl nævnes her i Mellemrummet, men jeg tar nok fejl, strofen var i al fald fin, og kvitterer i natten med første vers fra en (anden) gammel dreng:
Den store stille Nat gaaer frem
Med Lys fra Himmelenes Sale;
Hvert Lys er Sol for Sjæles Hjem
I Høiere Verdners Dale.
- B.S. Ingemann.
Nisselige hilsner
Simon
|
|
|
|
