|
0
registrerede
155
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Ja, Arne, endnu engang bekræfter du min velunderbyggede påstand, at du ikke ønsker at forstå. Du har dannet dig en mening om Rumis digt ud fra en dansk oversættelse, af en engelsk oversættelse baseret på et gætteri om, hvordan man opfattede skrevne ord i Mellemøsten i det 12. århundrede, og så er sagen slut for dit vedkommende. 
Prøv at læse en anmeldelse af en ny digtsamling. Så vil du se, at de litteraturkyndige anmeldere kan være meget uenige i tolkningen af værket, og det har slet ikke været igennem de mange oversættelsesled, som enhver sprogforsker kan fortælle dig, vil forvanske den oprindelige mening.
Den almindelige betydning af ordene i et digt er revnende ligegyldig. Deres formål er kun at overføre/genkalde en følelse, som digteren havde, da han skrev teksten. Det kaldes at læse mellem linierne.
Derfor er det ekstra morsomt, at du, som hele tiden hævder at kendsgerninger ikke er tilstrækkelige til at forstå verden, baserer din fortolkning på nogle konkrete ord, som har fjernet sig langt fra det originale digt, og ignorerer, at Rumis digtning er nært knyttet til sufismens verdensopfattelse i det 12. århundrede.
Sufismen har som andre religiøse opfattelser ændret sig gennem århundrederne, men hvad der ikke har ændret sig er sprogrytmen, kaligrafien og ney fløjtens lyd, og netop den er en nøgle til at forstå både sufismen og Rumi, for han kaldte fløjtespillet for universets musik.
Min opfattelse af Rumis digte ændrede sig radikalt, da jeg i Konya lyttede til dem på arabisk, akkompagneret af tonerne fra ney fløjten. Først da forstod jeg for alvor, hvorfor mennesker for nihundrede år siden elskede hans digte, og at man fortsat i dag valfarter til hans grav.
Du kan tolke Rumis digte som du vil, Arne, men hvem er det egentlig af os to, der er begrænset i sin opfattelse og mangler en dimension i sin tilværelse.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
