|
1
registreret Arne Thomsen
408
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Antallet af præster,kaldet er ophørt.
|
Hej Treram.
Du skriver:
- vil jeg lige tilføje at jeg aldrig har haft respekt eller set op til personer udi det åndelige det være sig præster, provster, bisper, cardinaler og paver, tværtimod mener jeg de er nogle sygelige stakler, der ikke har fået sig et liv med mening.
Min kommentar:
At der findes sygelige stakler i præsteerhvervene rundt om, kan der vel ikke være tvivl om, for det finder man jo i alle slags erhverv.
Men jeg tror også, at der findes mange kvinder og mænd, der lever i deres præstegerning ud fra en ærlig tro og ud fra en hensigt om at tjene sognets medmennesker angående åndelige spørgsmål.
Det kan være i søndagsprædikenen, det kan være i samvær med pårørende til en, der er død - og nok meget andet.
Det er jo en ærlig sag, vil jeg mene, at have en tro på den luthersk evangeliske form for kristendom, på den romersk katolske eller den orthodokse, eller de forskellige former for islam, de hinduistiske religioner, forskellige former for buddhisme (de er jo egentlig ateister, da de mig bekendt er uden guder) og hvad der ellers er af religioner.
Og det er vel en lige så ærlig sag på agnostisk vis at føle sig i dyb tvivl - også om ateisme.
Selvfølgelig er det også en ærlig sag at afvise alle idéer om noget guddommeligt og alene bekende sig til "tilfældighedernes plat og krone".
Men jeg mener, vi bliver nødt til at opretholde den ydmyghed, der ligger i, at ingen af os jo har nogen sikker viden.
For mit vedkommende er det blevet umuligt alene at tro på tilfældighederne - af den grund at jeg har oplevet - og stadig oplever - at der også er noget andet.
Om det er noget, jeg bilder mig ind, ved jeg ikke, men jeg kan ikke komme uden om, hvad jeg oplever.
Så hvis du spø'r, om det mon er sandt, det jeg oplever, kan jeg kun svare, at det ved jeg ikke, men jeg kan ikke lade være at tro på det.
Og jeg kan så tilføje, at hverken du eller nogen anden kan afgøre, om jeg lever på en illusion eller med en stump af en større sandhed 
Min "illusion" har ført mig til, at jeg elsker verden (også mig selv) og at jeg føler en stor lykke derved, som motiverer mig til aktiv handling.
"Det glade vanvid"? - ja, måske - men med masser af glæde - og kærlighed - og en følelse af et meningsfuldt liv.
Det er derfor, jeg går ind for trosfrihed - og er imod menneskers forsøg på at dominere andre mennesker - enten det så er i religiøs, agnostisk eller ateistisk eller nogen anden retning.
Angående den måde folkekirkens sognepræster fungerer på, synes jeg nok, det kan kalde på smilebåndet.
Der er stort set ingen dialog mellem præst og menighed om det religiøse - kun præsten har ordet.
Og det styrker efter min mening ikke præstens troværdighed, at han/hun optræder i sort kjole og hvid pibekrave, for der er intet religiøst eller helligt ved den dragt.
For den er ganske enkelt en almindelig borgerdragt fra middelalderen - vel nogenlunde svarende til nutidens "kjole og hvidt".
På mig virker den slags som falsk højtidelighed.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
