2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
483
gæster og
33
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Admin
Emne: Re: Kristendommen og Paulus
|
Kære Anne Min pointe er IKKE, at ”kristen livsførelse” er en forudsætning for Kristusmystikken. Det er snarere omvendt, hvis vi skal tale om etik. Det er også i den forbindelse, at jeg – for første gang – introducerede modellen: Myte, rite og etik. Denne er selvfølgelig ikke min egen, så derfor omgår jeg den med en vis grad af forsigtighed. Det, modellen i denne sammenhæng kan bruges til, er, at adskille det, du, Hanskrist, får blandet sammen, nemlig myte og etik. Det vigtigste og tungeste lag i Paulus breve, her 1. Thess. og 1. Kor., er netop TROENS BEGIVENHED KRISTUS, som jeg selv bekender mig til og konstant formulerer mig ud fra. Paulus tager udgangspunkt i Jesu død og opstandelse. Det kan ikke diskuteres. Det kan vi så - med et måske lidt for religionsvidenskabeligt ord - kalde for MYTE. I troen på Jesu død og opstandelse (myten) som individer i en menighed, foregår der en form for dyrkelse, dvs. en praksis, hvor der så at sige at sættes tegn/handling/krop (rite) på selve Kristusmystikken så som dåb og nadver. Hertil – og nu kommer vi til det tredje lag (etik) – synes Paulus at formane menigheden til et mere sømmeligt kristenliv (ikke drikke fra sans og samling, ikke hore, ikke begærer etc.) i tro, broderkærlighed og ikke mindst i håb. Det er alt sammen budskaber på en etisk eller kristelig livsførsel, vi kan genkende i dag.
Jeg har tygget lidt på dit indlæg og tænkt på formålet med at opdele Paulus i myte, rite og etik. Den eneste årsag jeg umiddelbart kan ræsonnere mig frem til er, at man herved kan skelne imellem ting af historisk værdi og af læremæssig værdi.
Myten og riten kan fint være af læremæssig værdi idag, mens etikken i nogen grad forvolder problemer, hvorfor folkekirken idag er splittet i spørgsmålene omkring kvindesyn, homoseksuelle vielser, gengifteri.
|
|
|
|