|
0
registrerede
1073
gæster og
235
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Hej Thomas, du spørger mig i #30092 - 23/05/2020 09:17:
Hvis jeg ser på religion fra den negative vinkel, kan jeg fornemme, hvor du kommer fra. Dog er jeg usikker. Hvad dækker "ophøjet" og "noget særligt" for dig?
Ved ikke, hvad din fornemmelse af "hvor jeg kommer fra" går ud på. Hvad mener du?
Det eneste, jeg kalder "ophøjet", er hvad jeg nok lidt frækt tillader mig at kalde "det guddommelige" - intet andet - ej heller vi mennesker.
Vel, vi er noget særligt, men det er dyr, bier, blomster, sten, jord, vand og luft også foruden alt andet på denne klode samt i universet og universerne.
Jeg har nylig set, at sæler kan være empatiske mod hinanden samt at træer kommunikerer med hinanden med rødderne, og hvor meget mere, andre arter kan, som vi endnu ikke har opdaget, det vil vi måske/måske ikke finde ud af.
Det minder mig om inspiration fra:
THOMAS EVANGELIET LOGION 113:
Hans disciple sagde til ham:
”Hvornår vil riget komme?”
”Det vil ikke komme efter forventning.
De skal ikke sige: ”Se her!” eller: ”Se der!”
Men faderens rige er spredt over jorden, og
mennesker ser det ikke.”
LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han:
”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage
det; V21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her
er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt
iblandt jer.”
Dertil kommer, at jeg pludselig dumpede ud i at opleve, hvor fantastisk, hvor vidunderligt, det er, at verden eksisterer - og det fødte min kærlighed til alt værende - ikke noget med min vilje - det skete bare - måske hjulpet af den kristne og symbolske inspiration (klik på et af billederne) til næstekærlighed, men nu udvidet til også at omfatte alt andet end alene mennesker - og dertil med en ydmyghed, som minder om den, man kan opleve i islams moskéer.
Og hvad er så resultatet af alt dét?
Det er for mig at elske så meget og så stærkt og så rent, jeg kan - mens jeg kan - og ikke spilde for megen tid på religiøse overvejelser, som jeg ikke tror, vi mennesker er begavet til at kunne magte 
M.v.h. Arne  Harmoni og kærlighed 
|
|
|
|
