At kunne se af Sognepræst Steffen Vasby Vogel

”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud” (1. korintherbrev 13, 12).

Blandt alle vore sanser er evnen til at se vel en af de mest vigtige og centrale for os. Vi benytter os i det daglige af billeder – ikke kun sproglige sammenligninger – men også af ord, der fremkalder et konkret billede for det, vi kalder det indre øje, når vi kommunikerer med hinanden.

[. . .] ...

Som kristne mennesker skal vi ikke isolere os ved at være alt for kritiske eller utaknemmelige for den tid, vi lever i, der jo virkelig har så meget godt, omend somme tider for meget, at byde på. Men vi skal kende dens præmisser, så vi bedre kan orientere os, søge det, der gør os godt, søge det, der gør os i stand til at leve som de hele og dermed også åndelige væsener vi er!

Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. (1. Kor. 13,12)

Den blinde tigger ved vejen til Jeriko »så« Guds herlighed vandre forbi, selv om den var skjult for hans øjne. Han så den i troen, og Jesus åbnede hans øjne, fordi han troede. Da takkede manden Gud og fulgte Jesus og skaren om ham ind i byen.

[. . .] ...

Men hemmeligheden er Guds, og vi fatter den kun stykkevis og ser den kun i ufuldkomne ord og billeder. Den rører vort liv og omslutter det, så vi ved os kendte. Den holder os fast, til vi får øjne at se med.

― Erling Stougård Thomsen