|
2
registrerede
(2 usynlige),
10
gæster og
161
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvad vi lærer hos Paulus
|
Hej Thomas.
Her kommer så mit svar på dit indlæg til mig i denne tråd: #29745 - 29/04/2020 09:55:
Når du skriver:
Jeg forstår godt, hvis der på et tidspunkt opstår en "resignation" i forhold til at stå for skråsikkert. Og med resignationen en bevægelse hen mod et mere ydmygt og agnostisk ståsted.
Jeg vil dog tilføje, at det ikke blot er "resignation", der motiverer mig. Det er også en fornemmelse af, at det ikke er det rette at gøre, at søge at "omklamre og analysere Gud".
Samtidig er for mig vi menneskers længsel efter det guddommelige i sig selv noget smukt, og det er sådan jeg opfatter - og holder af - religionerne.
I virkeligheden var det nok dét, mine oplevelser overfor en Kristus Ikon sagde til mig for en del årtier siden, men som dengang ikke nåede længere i mig end til: Tag ikke dogmerne for højtideligt.
Og når du skriver:
Men jeg vil også forsvare dem, som "gransker og spekulerer". For også dette kan gøres med stor kærlighed. Og når de kristne filosoffer gør netop dét, så sker der ikke det, at de "trækker Gud ned". Tværtimod, de priser ham, vel vidende at sprogets modus er for snæver en dragt at iklæde de store mysterier i. Herfra glider de gerne over i poesi og kunst.
Og når du også skriver:
Ja, tænk bare på din egen ikon-oplevelse. Kunst! Det er faktisk en måde at "tale om Gud" på. Vel vidende at Gud overgår vores fatteevne kryber vi ydmygt nærmere for at hylde ham med det, vi har at hylde ham med. Hele vores væsen og hvad vi har af filosofi, poesi og kunst.
Om emnet: Den første årsag contra evigheden mener jeg kort sagt, at evigheden uden begyndelse og uden ende - "fra evighed og til evighed".
Jeg tror ikke vi mennesker kan fatte evigheden, men jeg vil dog mene, at i evigheden er der ingen "første årsag". Her er buddhismens Nirvana vel det nærmeste, vi mennesker kan forestille os.
Du skriver:
Du mener fx - ellers må du korrigere mig - at vi ikke kan komme til nogen erkendelse af Gud overhovedet. Gud er derfor for dig "fraværende vores erkendeevne", som så gerne vil i kontakt med ham. Eller Gud er en væren som ikke selv "rækker ud" mod sine skabningers erkendeevne. Dette er også en (om end uudtalt) påstand om Gud og verden og menneske.
Min tro er, at Gud er bag - og i - verden væren - overalt - i alt.
Jeg har en ønskedrøm: at Gud er kærlighed - til verden - og dermed såmænd også til os mennesker - men jeg erkender, at det er en ønskedrøm.
Spørgsmålet du rejser: Om Moses, Jesus, Jalal ad-Din Rumi, Muhammed, Siddharta Gautama - og mange flere - var arrogante?
Det ved jeg ikke. Det har jeg hverken viden eller evner til at svare på. Men at de havde særlige evner, kan jeg ikke tvivle på - slet ikke, når det drejer sig om, hvad Jesus har efterladt sig - og som jeg måske har oplevet et glimt af - hvis ikke det er noget, jeg bilder mig ind 
M.v.h. Arne  Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv 
|
|
|
|
