|
1
registreret Arne Thomsen
8
gæster og
253
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvad vi lærer hos Paulus
|
Hej Thomas.
Tak for dit svar, hvor jeg ser, at du - nok som den eneste - lever dig ind i, hvordan jeg oplever verden.
Jeg tror, du har ret angående "den mystiske dimension" i de forskellige religioner, det er i hvert fald dér, jeg ser/oplever, hvad jeg kalder længslen efter det guddommelige som noget meget smukt.
Men når du kommer til "årsagen til verdens eksistens" - "den første årsag" kunne man vel kalde det - så er min fornemmelse, at vi allerede dér trækker, hvad jeg kalder "miraklet" - dét at verden er - ned på et plan, som vi mennesker kan forstå, men som er alt for lavt i forhold til sandheden - sandheden, som vi mennesker ikke er begavet til at fatte.
Og hvorfor skulle vi også være sådan begavet, når vi ser os selv evolutionsteoretisk.
I øvrigt er - i menneskeforstand - alternativet til at verden er skabt vel, at verden er evig.
Du bruger begrebet Gud, "virkelighedens kilde", og skriver:
Men at Gud er altomfattende betyder også, at han ikke kun er Transcendent, men også Immanent. En intim del af vores væsen. Måske den mest intime del overhovedet.
Er det storhedsvanvid at søge Gud og at ære hans Skaberværk? Efter min mening er det vores Kald og ansvar.
Du bruger ordet Gud, et ord der i den grad er overbrugt/misbrugt til alverdens ting, og du forsøger at karakterisere Gud med udtrykkene "Han", "transcendent" og "immanent" samt "en intim del af vores væsen".
Det er meget smukt, men det er her, jeg får en fornemmelse af skamløs frækhed mod sandheden selv - som jeg mener vi ikke kender - og som jeg heller ikke tror, det er meningen, vi skal kende.
Så når du skriver:
Er det storhedsvanvid at søge Gud og at ære hans Skaberværk?
Ja, for mig er det frækt storhedsvanvid at søge - at analysere - men helt rigtigt at ære, hvad der er bag - og i - verdens væren - og så i øvrigt at bruge alle vore gode givne evner her i verden bedst muligt - mens vi kan.
M.v.h. Arne  Harmoni og kærlighed til denne klode - og alt dens liv 
|
|
|
|
