|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Der findes ingen synd
|
Ja, man kunne spørge sig selv om disse præster overhovedet tror på Gud. Når den katolske kirke så dækker over disse misgerninger, kunne man spørge sig selv om, hvad begreber som sandhed, retfærdighed og kærlighed egentlig dækker over i disse menneskers bevidsthed.
Termen synd, bruger vi for det meste i religiøs sammenhæng, men i et sekulært samfund har man desuden den almindelige samfundsmæssige lovgivning. Ikke nok med det. De fleste af os mennesker har en nogenlunde klar opfattelse af hvilken handlemåde der er enten rigtig eller forkert, sådan dybest set.
Spørgsmålet er, om begreberne rigtigt og forkert udelukkende er kulturbestemt eller om der findes en personlig etik iboende mennesket.
Det er en kendt sag at drifterne kan styre et menneske så meget at forstanden går ud. Disse præster må vide at det de gør er forkert, alligevel gør de det. Når man så véd at noget er forkert og man gør det alligevel skaber man en konflikt i sig selv. Den eneste mulighed man har, udover at fortsætte, er at erkende at man gør noget forkert.
Men det er smertefuldt, så derfor fortsætter man. Det er i virkeligheden hele humlen bag begreberne anger og tilgivelse.
Hvis personen ikke selv kan se at han gør noget forkert, så må samfundet, uanset om det så er det religiøse samfund, gribe ind og stadfæste at det er forkert og uacceptabelt. Det gør den katolske kirke ikke og man kan med fuld ret påstå at disse mennesker, når de taler om Gud, netop blot taler, de har ingen anelse om hvad de i virkeligheden taler om. Det er kun ord.
Men så længe man har den besynderlige fordom at præster skal leve i cølibat, i stedet for at være hele mennesker, så vil man være medvirkende til at skabe problemet. Den samme uvidenhed som har skabt problemet, bliver sat til at løse det, og det kan den selvfølgelig ikke.
Oplysning og uddannelse er måden at løse det problem med, at mennesker identificerer deres seksuelle behov med behovet for kærlighed.
Med alle de forskellige meninger om alting må man spørge sig selv om der findes noget man kan kalde kærlighed som er uafhængig af diverse fortolkninger.
I virkeligheden burde vi alle vide hvad kærlighed er og ikke er, det kan vi jo selv opleve i vores eget liv. Vi har i virkeligheden ikke nødig at spørge en autoritet, guddommelig eller ej om det vi selv kan se.
|
|
|
|
