|
0
registrerede
815
gæster og
474
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den kristne tro
|
Hej Arne
Fortællingen om Moses, der møder Gud ved den brændende tornebusk, gentages jo i næsten alle byzantinske Kristus Ikoner - også i den, der er her i billedgalleriet (Gloriens: Omikron, Omega og N - forkortelse af græske: Den værende).
Omikron siger hankøn - og vi siger jo "ham" om, hvad vi kalder "Gud".
Allerede dér går vi for langt - efter min mening
Et par grunde til at sige Han om Gud:
1) Gud er en personlig kraft, og det vil derfor give os et helt forkert indtryk af Gud at beskrive Ham som en upersonlig kraft, en "det" eller "den", en mekanisme af en slags. Gud er f.eks. meget relationel. Han vil os - har et forhold med os mennesker.
2) Når Jesus siger "Fader", så skyldes det muligvis, at sønnerne dengang var med inde over og deltog i deres fædres foretagender. Og netop i Jesu fryderåb hører vi: Alt har min fader overgivet mig. "Fader" kan derfor være blevet trukket ud som en metafor fra dengangs kultur.
Når det er sagt, så skal det siges, at kvinderne ikke har en lille rolle. F.eks. er det i de fire evangelier kvinder, der så Jesus første gang efter hans opstandelse. Dette er næppe noget, kirken ville have fundet på, da det svarer til med overlæg at ville hæmme det budskab, man forsøgte at bringe ud i verden.
Faktisk er kvinderne i den tidlige officielle kirketradition blevet fjernet. Se begyndelsen af Første Korintherbrev 15 der viser en officiel trosbekendelse, der rækker længere tilbage end Paul, der citerer den.
Men Gud valgte, at det skulle være anderledes. Kvinderne skulle være de første, der så den genopstandne Jesus. Og fortællingerne blev bevaret og skrevet ned uafhængigt af hinanden. Disse fortællinger rummer også andre - fælles - karaktertræk, der viser, at det næppe er noget, kirken har fundet på for at "ville overbevise".
Det fantastiske her er, at der om disse fortællinger er tale om flere træk, kirken ikke ville have fundet på, og som samtidig er skrevet ned (altså de samme træk) flere forskellige steder uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at hvis kirken skulle have fundet på det, så skulle de for det første finde på noget, som virker meget ulogisk taget deres mission i betragtning, og dernæst skulle disse ting "opdigtes" af flere helt uafhængigt af hinanden. Det er meget usandsynligt.
Og her krydser vi grænsen til en snak om "det historiske grundlag" for kristendommen.
|
|
|
|
