|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
122
gæster og
126
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Zeff..
”For mig er det hele overtro men jeg skelner mellem gudetro og anden overtro f.eks. clairvoyance, astrologi etc.”.
- Forstås. Men det synes at være nuancer indenfor samme overtro: noget overnaturligt eksponeres i kraft af menneskets egen fantasi, som virkningsmæssigt lader sig forklare med netop følelser – for eksempelvis krystaller, håndspålæggelse (healing), astrologi osv.osv. Alt sammen foranlediget af en menneskelig trang til tryghed i psykisk ustabile situationer, en utryghed der simuleres med myter af gerrige forretningsmænd med økonomisk udnyttelse for øje.
Og selvfølgelig virker det, det sørger mennesket (suggestivt) selv for, og jo dyrere den ”psykiske hobby” er, dets mindre kritisk vil mennesket forholde sig til hobbyens egentlige effektivitet, som desuden bestyrkes med indbyrdes opmærksomhed uden kritiske spørgsmål overhovedet. Særlig har hobbyisten intet ønske om at fremstå let påvirkelig og økonomisk udnyttet. Den troende vil selv lede efter historier der så skal bestyrke hobbyen som virksomt middel, og vil udbrede disse historier til også andre mennesker, alene for opmærksomhedens skyld. Indirekte bestyrker hobbyisten de bagvedliggende forretningsmænds økonomisk interesser, og bliver således omvandrende reklamer alias mennesker der betaler 800 kr. for en T-shirt der skal reklamere for samme produkt. Et selvbetalt selvbedrag, nøjagtig som L. Ron Hubbards Dianetic var det. Vi er dygtige til at lade os bedrage, vi mennesker, men kunne med fordel blive mindre dygtige til det.
Men selve behovet for at kaste sig ret ud i selvbedrag uden selvbeskyttelse, er det egentlig interessante: mytedannelsen ka’ føres helt tilbage til Homer o.a. digtere. Opdagelsen af hvordan ”psykiske realiteter” kommer til udtryk ved selvbekræftelse, og derfor virker stimulerende på fantasien, samt hvordan man derigennem forklarer verden omkring sig, som et fantasiprodukt. Det er dén mekanisme jeg finder interessant, og som er særlig godt illustreret og beskrevet af bl.a. Tage Voss i romanen ’Hexen’.
”Scientology er for mig det rene åndssvage idioti. Jeg hørte, som meget ung, om denne forfatter, der, af skattetekniske grunde, gjorde den bevægelse, der var lanceret af hans bog: Dianetics: The Modern Science of Mental Health, til en religion. (Naive mig troede ikke et øjeblik på at den ville få/havde mere end en håndfuld tilhængere) ... så en af afdelingerne, i overtroen, er det rene 'åndssvage idioti' og huser meget mere end scientology”.
- Scientologers skoling er interessant. De er metodisk indoktrineret, det er ren hjernegymnastik – texter indlæses med en del fremmedord, og hver gang de støder på et af dém, må de så påbegynde hele textstykket forfra. Selve gentagelsen er proceduren er det primære i indlæringen. Samme historiers værdisyn der gentages om og om igen, måske tusind gange og med kristne værdisyn implementeret – for netop at komme ned i lommen hos disse. Man burde ku’ forestille sig med hvilket tryk disse historier placeres som lystårne i hukommelsen på scientologen, og her huske på, at andet jo dermed langsomt træder i baggrunden som noget af mindre betydning. Eksempelvis familieliv, venner og andet, der kunne forvirre den målrettede undervisning, hvor følelser er knyttet til værdisynet i samtlige historier som et vigtigt element. Man producerer simpelthen maskiner på ben, der så skal reproducere undervisningen de selv betalte og blev skolet i, og med det klare formål, at tjene penge til selskabet, hvilket så er Scientologys primære interesse: penge gennem donationer og testamenter, og det er altså ikke småpenge der er tale om her.
Ortodokse jøder bruger samme metode (repetition) og ender ligesom Scientologer, med at virke stålsatte og uden nogen form for tvivl overfor deres historiers validitet som forklaring på dit og dat.
Selvfølgelig ser vi, der ikke er produktet af disse maskinfabrikker, det som åndssvagt tidsspilde at indrette livet efter smalsporede manualer på livet. Og selvfølgelig ved vi, at producenterne af disse manualer, har bygget forsvarsmekanismer ind i deres produkter, så disse ikke pludselig begynder at tvivle og skabe afstand (overblik) til pengemaskinen. Trods alt lykkes det alligevel for mange at komme ud af fabrikkens kløer, og det skal man kun glæde sig over på deres vegne, for de er virkelig blevet frastjålet levetid.
En lille sjov historie, knyttet til Scientology, som i hvert fald dengang lå midt på Vesterbrogade i Kbh.: En ven og jeg gik tit forbi butikken, og blev som talrige andre altid mødt af samme pågående sælgere. Enkeltes ”fangstmetode” bestod i at udse sig særlige kunder og nærmest jagte dem, men særlig en lille tyk kvinde havde udviklet en helt speciel teknik. Hun udvalgte sig ofre der gik hensunken i egne tanker, gik målrettet frem imod dem, og stak så med ét, sit lille hoved klods op i ansigtet på den forbipasserende, som naturligvis fik et chok og veg lidt tilbage – nøjagtig som var de blevet overfaldet af gelproduktet ”Linse” fra TV-3. Den lille kones skingre stemme kunne høres af alle og enhver, man lagde derfor mærke til hændelsen, og ku’ ikke lade være med at more sig lidt, selv om hun var et frygteligt stykke kvindemenneske og at det var en ubehagelig metode at tiltrække sig opmærksomhed på. På et tidspunkt forsvandt hun, nogen har sikkert brokket sig. Men altså, en ven tog engang fusen på hende. En dag havde hun kursen mod os, der stoppede da hun nærmede sig, og pludselig vendte Henrik sig så mod hende og bredte armene ud som en påfugl i parringsdans, og bogstaveligt jagtede han konen i sikkerhed bag butikkens dør med skrig og skrål. Jeg går udfra hun fik pulsen lidt i vejret og at Henrik siden blev hendes fantasidyr. Efterfølgende stod hun der stadig, men jeg mindes ikke siden at ha’ hørt den skingre stemme på så nært hold, og moralen her er selvfølgelig bare, at det sagtens går an at lære også scientologer lidt om mådehold, de skal bare sættes i gang og i den rigtige retning...
”Jeg skelner ikke (medmindre jeg taler om én bestemt) mellem trosretningerne; de er alle kulter, jødedom, kristendom og islam inkluderet”.
- Det er jo dét, men den psykologiske mekanisme er næsten altid den samme: massesuggestion og selvsuggestion - helt som med biwellæsningen, hvor mennesker internaliserer anekdoter uden virkelighedsforankring og kalder det stor filosofi osv.
”Verden af i går ... Mange tanker om den her de sidste vel ca. 20 år”.
- En fremragende biografi, da i særlig grad fordi den fungerer som en henvisning til godt læsestof. Også i hans ”Sjælens lægedom” beskrives tankegods fra store tænkere han mødte, enkelte blev gode venner, men her placeres tankegodset altså i sin oprindelige kontekst og altså i lyset af en samtids egentlige problemer - fjernt fra sammenhængen nogle af de psykogene kristne her på debatten projicerer dem ind i.
Mvh
Simon
|
|
|
|
