annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Jorden
Hvem er online?
1 registreret Hanskrist 273 gæster og 245 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.

Hej Zeff..

”Jeg har fundet det svært at finde en betegnelse for dem du kalder sentimentalt troende. Jeg bruger ofte ordet overtroiske om dem alle, hvad de jo også er - men der jo mange afdelinger i overtroen”.

- Du har ret, det handler grundlæggende om favorisering af overtro, for overnaturlig tro er så grundlæggende hvad religionerne har budt kulturer, ja ligefrem degenereret dem med – hvilket har sin grund i en forfejlet naturforståelse mennesket ikke kunne genkende sig i men tolkede sig ind i.
Når jeg tilføjer det sentimentale aspekt, er det fordi religioner skaber socialpolitik med ’et smil gennem tårer’, livet tilbage i tiden var så meget bedre, ja tænk den lykke mennesker i det 15 århundrede måtte ha’ levet under, frie som de var fra ny viden der åd tryghedsforestillinger og vaner – den religiøse troende, spejler sig i et menneskesyn religionen internaliserede med et, skal vi sige… en ’krog i menneskets selvfølelse’; hvor en revision af livssynsanskuelsen dermed også bliver en revision af selve følelsen knyttet til sindbilleder. Livsanskuelsen bliver her et ret sentimentalt anliggende, og man ser det tydeligt når den troende forsvarer gudetro med kærlighedsbudskaber, mens fortællingen underneden i virkeligheden er den, at selve følelserne er den altafgørende tilgang til en forståelse af livet. Dette skaber en masse problemer, fx med åbenheden overfor forandringer til det bedre. Arnes tilgang er jo blot et eksempel blandt rigtig mange, altså dette med at søge en forståelse af noget sandt om livet intuitivt; hvilket i grunden vil sige gennem sanseimpulser nedlagt i hukommelsen, men ikke nødvendigvis impulser med virkelighedsforankring, men noget man ikke umiddelbart kan sætte fingeren på. Den troende afgør her sande/falske udsagn ved hjælp af sine egne følelser, ikke fordi man vælger at teste noget for sandhedsgehalt, dvs. forklaringers sandsynlighed osv. Og dét synes jeg er interessant! – ikke fordi et følelsesliv uden gude- og overtro ikke kan være et rod, men fordi mennesket med så grundlæggende et udgangspunkt i sig selv – udover at kontroversere næstekærlighedsprincippet til lidt egocentrisk selvpleje af Machiavellis dimension – aldrig ville ha’ søgt sandheden om (…) udenfor sig. Og dvs. at mennesket jo fortsat ville ha’ tolket verden ind i den overnaturlige dogmetro religionerne skabte. Der er bare en mængde følelser der knytter selvforståelse til dogmetroens sindbilleder, og det er disse, de troende sentimentalt knytter sig til, og da særlig når ny viden truer værdisyn i religioners traditioner, for uden dem, åh gud en jammer!

”Fælles for mange guds-troende er at de forsøger at fortælle de søger sandheden, eller de har fundet den, om end det er tydeligt at de gør alt, hvad der er dem muligt, for at undgå den. Sandheden stirrer dem i øjnene; Sandheden med stort S eksisterer ikke!”.

- Netop. Fidusen var et kneb om, at flytte sandheden udenfor sproget selv, altså fra at være en sandsynlig beskrivelse i en forklaring af noget, til at være en del af den ”ånd” som den troende tilbeder i sig selv – for dermed forledes mennesket jo til at søge sandheden inde i de sindbilleder religionen implementerede, hvorfor mennesket ergo vil fastholde troen, ritus osv.

”Treram havde et indlæg om missionærer og netop missionærernes historie er en klar fortælling om den despekt disse 'hellige' udviste over for de mennesker, som de påstod at ville 'frelse', - den mishandling de udsatte andre folkefærd for, i det 'godes hellige navn'...
(Missionærer/prædikanter bringer det værste op i mig)”.

- Ja, det er temmelig ubehageligt at tænke på midlerne de tilbageværende religioner tog i anvendelse, udelukkende for at udslette andre kulturformer – for til sidst kun at se sig selv i spejlet. Eskimoerne er ligeledes et folkefærd der er blevet behandlet afskyeligt af kristne missionærer. Jeg deler i den forbindelse både Trerams og din vrede, og synes for øvrigt, Treram har lagt mange fine fortællinger om oplevelser han har haft, ind på debatportalen her.

”Jeg tror heller ikke der ligger dybere overvejelser bag. Jeg tror også at flytten opmærksomheden fra kritiske spørgsmål til personen, der stiller dem, er hovedmotiv”.

- Jeg har rent faktisk aldrig set Arne argumentere for værdisyn i meninger han gerne ruller sig i. Det er først med argumenterne det egentlig sjove begynder, dér vi kan ende med at sku’ revidere betragtninger og ligefrem grundsyn. Så mit syn på sagen, blev som sagt, at det overhovedet ikke handler om debat for hans vedk. – nok snarere om trosbekendelser på en opslagstavle, ja i bund og grund tryghedspleje mellem andre troende. Det går da også an, man skal bare ikke forvente sig andet end indbyrdes drilagtigheder, ingen kommer til at true Arnes religiøse grundsyn, for han ville aldrig turde udfordre sig selv; det religiøse grundsyn er sikkert noget af det mest selvudfordrende han har oplevet, med den altopslugende symbolik, de gode bade i sig selv, ja man kan nærmest drukne i andres kærlighed, og hvilken ateist ville måske tilbyde en sådan tilværelsesglæde? ;)
Det er selvfølgelig godt vi ka’ drille uden at nogen kommer til skade, og sådan er det jo også mellem mennesker jeg kender og holder af, så hvorfor skulle det være anderledes her. Det er heller ikke altafgørende for mig at respektere alt og alle, jeg holder af at se mennesker der kan leve med sig selv uden at skulle ligne andre eller overtage deres meninger, det skaber integritet.

”Jeg fik lige øje på HK's puke”.

- Hønsemands onani op ad andre mennesker har aldrig interesseret mig det mindste, og dét har egentlig altid været det indholdsmæssige. Rent faktisk synes jeg det er patetisk at se en fantasiverden skrige sine ubærlige følelser ud i verden på den måde, og jeg debatterer nu engang ikke for at stimulere hans selvværd. Debat skal være interessant og sjovt, ikke et psykodrama alias sindsstemninger der skriges op i hovedet fra den kant. Jeg ville ikke selv finde mig i at blive misbrugt på den måde, men det være op til folk selv, så jeg læser det stort set aldrig.

”når du en dag blir' for træt af deres vås og væven, så skal du se 'kulørte engle', der sammen med guderne og universet elsker alle deltagerne til svime, her på forummet”.

- Ja der bliver festivitas ;) Samtlige debatår har jeg aktivt deltaget andetsteds, interessen for Trosfrihed kom sidenhen, men her har været mange fine debattører, synes jeg. Stadig er vi et par stk. der ind imellem lægger lidt poesi ind i tråden ”Mellemrummet”, som snart må ha 1 års fødselsdag.

”Der det går galt for dem, er at dette trods alt er en offentlig debatportal og derfor er det legalt at efterlyse verificeret videnskabelig bevisførelse samt påpege manglende argumentation”.

- Ja, eller bare en fornuftig forklaring for synspunkter, så det ikke bare bliver meningskasteri. Arne har fx fint med humor og ka’ gi’ igen, det er altid godt, ingen grund til at finde sig i noget her ;) Noget af det bedste, er glimt af ironisk selvdistance, den findes hos masser af mennesker, uden hensyn til livsanskuelsen. Den må være der i dagligdagen, andet er jo lige til at blive religiøs af.

”Litteraturen beskriver smerten og sætter ord på de sværeste følelser, gør det uforståelige, forståeligt for os - at når man elsker et andet menneske medfører det konsekvenser. - Derfor er det så rart nemt og uforpligtende at kaste sin kærlighed på guder, ikoner og andet dødt”.

- Ja, så enkelt ka’ det siges. Verdenslitteraturen er fyldt med fremragende fortællinger, der kostede forfatteren selv dyrt i blod. En der ligefrem er en palet af personlige venskaber med mange store forfattere, er Stefan Zweig. Det vidunderlige er, at vi aldrig kommer til at se bunden af litteraturbrønden. Det er en 1001-nats røde morgenøjne, og én til, men hvor er det en pragtfuld måde at være træt i dagen på! ;)

Mvh
Simon’

"To explain the unknown by the known is a logical procedure; to
explain the known by the unknown is a form of theological lunacy."

[David Brooks, "The Necessity of Atheism"]
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Nyheder fra Religion.dk