I bås med Grimhøj

Tilbage i august forsvarede Islamisk Trossamfund sig med, at de ikke er enige i den kontroversielle imams synspunkter, men at de inviterer til debat og dialog.

Deres situationsfornemmelse er så dårlig, at de er til skade for sig selv og andre muslimer.

Jeg ønsker ikke at bidrage til en ny omgang muslim-bashing, men sandheden er, at Islamisk Trossamfund – ved at præsentere de unge medlemmer for den omtalte imams verdenssyn – var med til at blåstemple ham. Og det værste er, at de ikke selv kan se problemet.

Som jeg ser det, er der to muligheder: Enten kommer de danske moskeer på banen, eller også bliver de politisk afviklet inden for 10 år. Der er behov for en debat om, hvad der skal til, for at danske moskeer bliver en tillidsværdig størrelse i samfundet – hvis altså det er et ønske hos danske moskeer?

Jeg er ikke selv moskégænger, jeg ved ikke præcis, hvad der foregår i de miljøer. Og så alligevel lidt. Det jeg har lært at forstå gennem medierne er, at Grimhøj-moskeen støtter Islamisk Stat (IS), og at Hizb ut-Tahrir ønsker sig et kalifat i Danmark.

Det jeg prøver at sige er: Hvor er alle de andre moskeer i mediebilledet? Hvorfor gør i intet væsen af jer? Resultatet er, at den almindelig dansker sætter jer i bås med det, der foregår i Grimhøj.

Jeg savner svar

Problemet er, at der blandt de mere end 100 moskeer i landet ikke er noget tværfagligt lederskab. Der er tilsyneladende ingen styring eller samarbejde.

Jeg har den dybeste respekt for langt størstedelen af de danske moskeer, men jeg står tilbage med en række spørgsmål. Spørgsmål, som må ligge mange danskere, der ikke har deres daglige færden i landets moskeer, på sinde:

Hvem er jeres imamer? Er de selvudnævnte eller har de en reel uddannelse? Formår de at udlægge deres prædiken med udgangspunkt i den kultur, vi lever i? Opfordrer de til sameksistens, tolerance og åbenhed? Kan jeres moskeer rumme mere eller mindre sekulære muslimske borgere? Kan I rumme homoseksuelle muslimer i jeres virke? Støtter i et projekt som Femimam, der ønsker at åbne en moské i Danmark, hvor kvindelige imamer leder bønnen for både kvinder og mænd? Og har I en klar holdning til, hvad man gør som moské, hvis man kommer i besiddelse af viden om kræfter, der radikaliserer og måske endda rekrutterer til grupper som IS? Melder I dem i så fald til politiet?

Jeg er sikker på, at der er gode svar på disse spørgsmål, men jeg har bare ikke hørt dem i medierne.