|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
151
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: ISLAM ER VERDENS FARLIGSTE RELIGION.
|
Det er et spørgsmål om ord og det vi behæfter med ordet. Du har ret i at jeg måske ikke burde bruge ordet Gud fordi det er behæftet med så mange vrangforestillinger.
Jeg kan jo ikke forlange, at du har læst alle mine indlæg gennem årene, men hvis du havde det og kunne sætte dig ud over den måde HansKrist vrangforklarer det jeg siger, så ville du også vide at jeg har redegjort for det jeg mener.
Der er ingen grund til at gøre meditation til et følelsesmæssigt eller sentimentalt fænomen. Når det så ofte alligevel er tilfældet, så er det fordi vi mennesker aldrig rigtig er blevet voksne. Vi blander altid vores følelser og sentimentalitet ind i den måde vi lever vores liv på.
Meditation kan også betegnes som, at betragte forstandigt. Selvom vi tror, at dette at betragte er det samme som at tænke, så er det det ikke.
Tanken er de mange brudstykker, som stiller sig op mod hinanden og prøver at skabe en enhed af forskellighederne. En tanke er et brudstykke, et bestemt synspunkt som stiller sig op mod et andet brudstykke, et andet synspunkt, en anden tanke og holdning som er helt anderledes.
Det er svært for os at forstå, at der i vores sind er noget helt andet end dette at tænke og sammenligne. Dette andet er at betragte og i denne betragten ser man alle brudstykkerne som er alle de forskellige tanker og holdninger.
Hvis man betragter de forskellige religioner sér man hvordan de er opstået. Fra naturmenneskets tro på kræfter i naturen, ånder og dæmoner til de mere sofistikerede og esoteriske udlægninger kulminerende i troen på én Gud.
Religionerne er kæmpemæssige tankebygninger med alle deres dogmer, regler og love men hvis man betragter alt dette så falder det fuldstændig bort. Man behøver ikke at benægte det, det er simpelthen falsk.
Men at se, at al det menneskene har organiseret som religion med alt hvad det indebærer af det ene menneskes magt over det andet, af uvidenhed og uvidenhedens handling, vold, er ikke ensbetydende med at man bliver ateist.
Ateisme er også en tro, man tror bare på at der ikke er noget der kan kaldes Gud.
Så længe man tænker, tror og danner forestillinger så kan man ikke stille spørgsmålet om der er en Gud eller ej. Så er man hyldet i illusioner.
Men det klare blik, ser livets under og verden omkring det og stiller et spørgsmål uden ord. Et spørgsmål som kan komme til udtryk i det vi kalder forundring.Forundring er en sand reaktion på dette at se livets mysterium.
Religionernes gudebilleder er dumme og platte men det samme er den ateistiske materialisme. Man må begive sig ud i det liv som er lige foran én og som er ens eget. Man må forstå sig selv og det liv man lever og ikke hvad alle mulige andre har sagt. For livet er altid her og nu.
Ingen anden end én selv kan forstå sandheden. Kun det man selv har set og erfaret har gyldighed. Vi lever som en entitet i et spand af tid. Vi har vores identitet fra samværet med andre mennesker der er som os selv. Hvis vi derfor ikke forstår os selv, så forstår vi ingenting.
Men hvis vi derimod konstant holder tanken tilbage for at betragte det liv som konstant er omkring os lige nu så vil vi også forstå os selv og det liv vi lever blandt andre.
Det vigtigste af alt er at forstå tanken.
Men vi er bange for at forstå tanken for tanken er alt hvad vi har. Det betyder ikke at alt hvad andre siger er forkert, det betyder blot at det de siger kun bliver til virkelighed for os når vi forstår det. Det vil sige, at vi selv konstaterer sandheden i vores eget liv.
Selv når vi tænker dybsindigt er det ikke tanken der bringer os forløsning. Forløsningen kommer når sammenhængen går op for os og dette at forstå sammenhængen er sandheden.
Alle religioner, ideologier og trosformer er falske, de er tanken. Der er kun det virkelige liv som vi møder hver dag og det kræver en umådelig årvågenhed at leve og ikke hele tiden at lade sig forstyrre af tanken og fortolke det vi ser ud fra vores egen begrænsede baggrund.
Når som helst tanken bemægtiger sig vores sind så ser vi ikke længere himlen over os, så lægger vi ikke mærke til hvad der sker omkring os. Så er vi ikke længere klar over sammenhængen i vores livs begivenheder, men så forestiller vi os alt muligt, fortolker det ud fra vores begrænsning, er indhyllede i illusioner.
Men at alle religioner er falske betyder ikke at der ikke er nogen Gud. Det betyder blot at tanken, illusionen, bliver erstattet af det direkte blik. Men dette blik er ikke muligt uden at man har erkendt det falske som det falske. I den fuldstændige negation forsvinder al guddommelighed og kun virkeligheden bliver tilbage.
Det virkelige liv, som man kan se ud af øjnene lige nu og her og altid følge med i. Når vi tænker erindrer vi bare fortiden, så lever vi ikke. 
|
|
|
|
