er religion ikke bare kort sagt: håbet på at det ukendte, er et sted hvor man har det godt, så som i døden?

selv om religion, har udviklet sig til, at det ukendte(døden) er stedet hvor man bliver straffet, hvis man ikke har opført sig godt.
efter nogle etiske regler, man har på den tid, hvor religionen bliv udviklet. som hvor jesus, skiller bukkende og fårende fra hinanden.

eller som man ser på film, hvor sct. peter står ved porten og afviser "onde" mennesker.
eller som man oplever i andre religioner, at hvis man ikke har opført sig efter disse moralske regler, så vil man blive genfødt som en flue, og har man gjordt det rigtigt godt, vil man opnå nirvarna.

så religion, har vel også udviklet sig til at være moral, og etik, og straf til dem der ikke vil høre.
men religion, sidder også fast i fortiden, den rykker sig ikke rigtigt fremad

vores etik idag er blivet klart bedre, bush mentalitet om at er du ikke med os, er du i mod os, modtog stor kritik, men var faktisk et citat fra bibelen, af, hvor jesus siger det til nogle af hans tilhører.

så er religion stadig den gode moral, vi så gerne vil gøre det til?
når den nu sidder så fast i fortiden, som den nu gør?

Hej Guldfisk.

" er du ikke med os, er du imod os", havde Jesus vist at Bush ville bruge dette og så tit, havde han nok ikke sagt det.

Jo de kristne samfund er kørt fast i religionen, det ser ikke ud til at de kommer videre, men på den anden side, så vil de nok ikke videre, der er jo kun de samme evig gamle historier de kan koge suppe på, og suppen bliver tyndere og tyndere.
Hvad kan teologerne gøre andet end at prøve med nogle nye fortolkninger af historierne, selvom grundsubstansen stadig er den samme, så det er et utaknemmeligt job at forny noget der ikke kan fornyes.

Og moralen indenfor de kristne rækker, skal vi vist ikke snakke højt om, de mange uhyrlige historier fra bl.a.den katolske kirke viser at her er moralen ikke i højsædet.

Religionernes hovedtema er jo gudsfrygten og synden, meget opmuntrende, vi er alle syndere, kirkerne spiller højt på dette, vi skal ikke være for lykkelige, det skal kirken nok bestemme-.

Kære Guldfisk,

Jeg tror, at du har ret i, at religion - i hvert fald for mange - er et håb om et liv efter døden... eller måske en decideret sutteklud til strabadserne her i livet.

- Men det var ikke sådan til at begynde med. De personer, som religionerne er inspireret af, gav ikke en sutteklud. Jeg tænker især på Krishna, Buddha og Jesus. De gav sandheden. Og de pegede på uselviskhed som vejen til at gribe den. Og uselviskhed er ikke en sutteklud. Uselviskhed er en meget smuk stræben - og det er en svær stræben - men ikke svær på samme måde som de jordiske ambitioner, vi alle kender til. Denne ambition kræver noget andet. For denne ambition - at lære Gud at kende - kræver total overgivelse af os selv.

Jesus forkynder den fuldkomne overgivelse, kærligheden til vores medmennesker, ja til alle vores medskabninger.

Venlig hilsen
Thomas