Fornylig var jeg til familie fødselsdag, og her kom man ind på hvornår nogle af deres poder skulle konfirmeres, det var lidt af et problem at det ikke blev på de samme dage, rent festmæssigt.
Nu kan jeg jo ikke lade være med at blande mig når snakken er om konfirmation, og især ikke da min datter datter havde udtrykt forundring over, at skulle gå til præst for at blive konfirmeret.

Tilsyneladende havde min datter ikke spurgt hende om hun ønskede at blive konfirmeret
Da mine børm kom i konfirmationsalderen blev de fritstillet om de ville konfirmeres eller ikke, en fest skulle vi under alle omstændigheder nok holde.

Jeg tillod mig at spørge om nogle af børnene var blevet inddraget i minikonfirmation, hvilket affødte at det var de, men det var ikke til diskusion-slut.

Et par dage senere gennemlæste jeg ; The UN Convention on the Rights of the Child, der blev færdig d.20. nov.1989 og er ratificeret af 192 stater.
Jeg gennemlæste conventionen for at se hvilke rettigheder børn i virkeligheden har, og her primært i forhold til religion.

I artikkel 13 stk.1 står der:
Barnet skal have ret til i frihed til at udtrykke sig, dette skal includere frihed til at søge, modtage og bibringe information og alle slags ideér, uanset grænser, enten mundtligt, i skrift eller på tryk,eller gennem et hvilken som helst andet medie efter barnets valg.

I artikkel 14 står der; Staten skal respektere barnets ret til frihed i tanke-bevisthed og religion.

Disse paragraffer giver barnet nogle klare rettigheder, som det ser ud til at forældre og staten ikke tager hensyn til og ikke overholder.

Tflg. artikkel 13 har barnet bl.a.ret til at udtrykke sig, herunder frasige sig at blive konfirmeret og at blive indoktrineret bl.a.rent religionsmæssigt.
Ligesom barnet har ret til at frasige sig at blive påduttet en politisk mening.

Iflg.artikkel 14 må staten ikke påvirke barnet frihed i religiøs retning.
Med undervisningsministeriets og hermed statens godkendelse af minikonfirmationen, der for det meste udføres af præster, er denne paragraf overtrådt.

Det kan undre een at de fleste mennesker så absolut vil påvirke deres børn i en religiøs retning i en ung alder, før de har forstand på hvad det drejer sig om, mens der næppe er mange forældre der forsøger at påvirke deres børn rent politisk i en meget ung alder, før de har forstand på politik.

Det kan ligeledes undre at staten slipper godt afsted med at overtræde UN's The Convention of the Rights of the Child.

De kender den muligvis ikke, skulle man fristes til at tro.

Men at diskutere religion er nogle steder et stort tabu- uha-uha.