Hvorfor er det så svært blot at sætte sig ned og være stille?

Hvorfor tænker og taler vi hele tiden?

Hvorfor er det så svært at forstå, at når vi taler så giver vi udtryk for det allerede kendte?

Kun når vi er stille og lytter er vi åbne for det ny og det ukendte, kun når vi lytter forstår vi.

Tanken kan aldrig forstå. Det vi ser og hører bliver til erindring og af denne erindring fødes tanken. Vi kan ikke tænke på noget vi ikke ved i forvejen for tanken er sit eget indhold, erindringens reaktion, det gamle, det kendte - som de forlænge siden kaldte det døde.

Kun når tanken er stille fødes det andet - dette andet kan så bruge tanken til at udtrykke sig selv.

Hvis du nu satte dig ned og ingenting foretog dig, selv ikke tænkte hvad tror du så der ville ske?

Så ville du se, at alting er en illusion, der findes kun virkeligheden - det nuværende - som er allevegne omkring dig.

Lige nu. Og ingen andre steder.

Stilheden er en evig og uendelig bevægelse, for at kunne følge den må tanken, erindringen, være stille og opmærksomheden tage over.

Hvorfor påstår du hele tiden at det er så svært at bare sætte sig og være stille.
Jeg elsker at bare sidde stille og kigge ud på "min" skov i baghaven der strækker sig til Hallandsåsen, helt stille kun afbrudt af fuglenes leg og kvidren og måske der kommer et rådyr forbi og kigger nysgerrigt på afstand, inden det forsvinde ind mellem træerne igen.
Efter et langt liv med masser af medarbejdere at tage sig af, med telefoner der skulle svares dagen lang, med projekter der skulle udarbejdes, medarbejdere der skulle instrueres o.s.v.nyder man stilheden endnu mere som pensionist i den skønne skånske natur, hvor Gøngerne tidligere huserede.

Men du vil også have at man lytter, skal man lytte må der være nogen der taler, så ikke alle kan være stille, hvis det ikke bare er naturen du skal lytte til og det kan man jo også, naturen har mange lyde, som du også kan nyde i din stilhed.

Når du sidder der i stilheden, dukker der muligvis episoder op fra det for længst hengangne liv, ting der er sket og har haft indflydelse på dit liv, det sker da tit for mig, så at stoppe tankevirksomheden helt er muligvis ikke helt så let, der dukker altid noget op som du ikke har tænkt over i mange år.

Og det er faktisk meget sjovt, at glemte episoder pludseligt dukker op fra nowhere, som et overraskende moment du så kan glædes over.

Så virkeligheds verden findes blandt os, det er ikke bare en illusion.

Og nu skinner solen over Skåne og sikkert også over Danmark, så lidt sommer fik vi da.

Ja Arne.

Dette er det vanskeligste at samtale om, for det er det Højeste.:)

Men Van Gogh er et godt eksempel, hans liv og ikke mindst hans billeder.

Hvis du kigger på hans billeder, så ser du tomheden.

Denne tomhed er virkeligheden og af denne tomhed opstår jublen som en reaktion på enhver udfordring.

Dette er kærligheden eller - som den gamle vismand sagde:

Den tomme skål er uudtømmelig.