Hej..

"Jeg kender ikke til at "forklare universet" - tværtimod - for mig er verden et et mirakuløst mysterium".

- Der er så meget du/man/vi endnu ikke ved så meget om, det gør ikke tingene i sig selv til mysterier, måske mere vores måde at tænke på. Det er denne interesse ud i at præsentere "mysterier" der undrer en del af os, og som erfaringsmæssigt knytter sig til menneskets egen evne til at fantasere virkelige fænomener ud i skyggen med en udpræget sans for det sensationelle, som igen giver det enkelte lille menneske en smule sol i den sociale ramme! At beskrive hvad man observerer og på denne baggrund bygge teorier der knytter sig til hypoteser fra spørgsmålsrækken, er helt forskellig fra det at fylde videnshuller med idéer fra ældre trosanskuelser der intet forholod har til noget observerbart - fx. tilbyder universet ikke observationer af de "gud-domme-ligheder" religionerne tilbød/tilbyder mennesker at forklare universet omkring dem ind i. Noget er m.a.o. galt, hvis man midt i videnskabelige arbejdsprocesser pludselig indfører spørgsmål til forhold der slet ingen objektive referencer har, hvorfor det man dér ville ende med at surre lidt rundt, ville være forestillinger der kun relaterer sig til menneskers fantasier om universet, og det er dér jeg mener dine tanker har rod, når du pludselig indfører gamle gudebegreber i forklaringsmodeller om universets natur og "væsen". Meningen med sådanne begreber har kun sin reference i en religiøs kontekst, hvilket du jo udmærket ved..;)

"Men jeg er interesseret i spørgsmål om viden og tro, og det er jeg vist ikke helt alene om".

- Nej, men det gør jo ikke troen til et attraktivt alternativ til viden, så uanset hvor indbydende man end måtte præsentere sine trosanskuelser om dit og dat, må de stå sin prøve i nærkontakt til det de menes at skulle beskrive. Man kommunikerer et alt for usikkert anskuelsesforhold gennem troen alene, troen på det stik modsatte har lige så stor forklaringskraft, hvorfor metoden forlængst har vist sig ubrugelig. Man forklarer ikke det kendte med det ukendte. Så hvorfor skal nogen ergo tro noget om "guddommeligheder" samt andre tankekonstruktioner, hvis ikke slige begreber har en egentlig referent udenfor "fødestuen", Arne...det er dét?

mvh
Simon

Hej Simon.
Nu har vi fået beviser nok til at der ingen gud eksisterer, og den der er hovedleverandøren til dette bevis, er den katolske pædofile kirke, den katolske kirke som har en mængde store beviser på mirakler udført i kristendommens hellige stupiditet.

Den katolske kirke har masser af kanoniserede helgener, som er et bevis på hvad?? Bevis på en gud??

Havde der nu eksisteret en gud, vel og mærke en venlig og menneskekærlig gud, ville han næppe have overset alle de modbydelige overgreb på snart titusinder af uskyldige børn, så der findes ingen gud, det må stå ganske klart og alle mirakler er det rene fup og dem der tror andet bør have deres hoveder checket for "guddommelig" virus.

Så kære venner I behøves ikke at slås længere, men slå jer til tåls med at narrehatte paven ikke er stedfortræder for andet end for en flok sadistiske forbrydere, der forhåbentligt får deres velfortjente straffe, selvom nok mange slipper fri.

Så HURRA der findes ingen gud at stille sine bønner til, du står helt på egne ben og kan bede om hvad som helst stadigvæk og stadigvæk ikke blive hørt, den almægtige gud er en stor fis i en hornlygte, så nu må I så tage til takke med hjælp fra psykologer, som forhåbentlig for jer kan få jer ud af jeres gudesyndrom.

Hvornår så den danske statsautoriserede gud må opgive ånden, kan man kun håbe ikke vare så længe.
Men det sker nok ikke uden sværdslag og jeg stiller mig gerne til rådighed med et stort sværd.

Hej Arne..

"Et andet syn, er forskellige "syn" blevet fremført.
Der er også andre "syn", som måske - groft sagt - kan sammenfattes i at de fokuserer på forholdet mellem subjekt og objekt (jeg tænker på Serotonin, Michael, Anonym og mig selv)".

- Såvidt jeg kan se, har vi bare set nogle meninger om menneskets intellektuelle kapacitet i fortiden, såvel som i nutiden og ud i fremtiden, hvor samtlige meninger egentlig bare knytter sig til et ældre metafysisk tankegods fra en kulturs religiøse interessekonflikter midt i en brydningstid, hvor imidlertid videnskaber med et hovsa vristede sig fri af den filosofi de udsprang fra og reelt har vist sig banebrydende for menneskets evner til at bygge nye kulturformer (med et naturligt nyt méme) på baggrund af en selektiv viden, der i stigende grad opløser gamle kulturtraditioner som naturligvis bringer udtryghed med sig ind i det sociale.
Det var derfor jeg forsøgte at henlede din opmærksomhed på den utryghed man kan føle, når grundfjeldet midt i udviklingsprocesser skrider under én, og hvor dine meninger om videnskabens begrænsninger med bagudrettet blik ingen mening giver. Menneskers evne til at skabe ny viden, afhænger jo ikke af gamle metafysiske aflukker, vel? Og det vi i vor samtid må se os begrænset af, siger intet om hvad fremtidens population må se sig begrænset af, og så fremdeles. Men her blir spørgsmålet ikke desto mindre vigtigt: hvad er det i de gamle værdisyn i religiøse kulturtraditioner, du mener kunne være af værdi for mennesker ud i fremtiden - du må m.a.o. have en grund til at fastholde spørgsmål fra en metafysisk kontekst der netop knytter sig til religiøse tankebygninger, Arne, og hvad er så denne begrundelse?

mvh
Simon