Kære Michael.
Jeg er ganske enig med dig i din opfordring til at tænke på vore fugle, og jeg håber, at din opfordring også er rettet til skovejerne. Vi bruger en fodringsmetode, som min svoger har opfundet, og den kommer alle småfuglene til gode.
Sagen er, at solsortene er temmelig aggressive over for andre fugle. De har det lidt som rockerne, der ikke tåler konkurrenter i deres distrikt.
Vor fodringsmetode består i, at vi har to plasticspande hængende på hver sin side af huset. Dem holder vi til stadighed fyldt med solsikkefrø. På siden af plasticspandene og i bunden er der monteret flyvepinde, som især mejserne og musvitterne kan lande på. Ved siden af hver flyvepind er der boret et hul, som de klatrende fugle kan pille solsikkefrøene ud af.
En del af frøene falder ned på jorden, og her samler solsortene, dompapperne, bogfinkerne, kvækerfinkerne, grønirisk'erne, kærnebiderne, korsnæbbene o.s.v. frøene op. Samtidig har vi en foderplatform, hvor vi lægger æbler og anden føde, som solsortene også sætter pris på. Her kommer mejsefuglene også, når vi dækker op med solsikkefrø indsmeltet i palmin eller andet fedtstof.
Vi fører en liste over de fugle, der kommer, og den kommer i løbet af en vinter til at omfatte mere end tyve forskellige arter. Ofte har vi fugle i et antal på mellem 50 og 100 til stede på samme tid.
Vi køber solsikkefrø i 20 kg's sække på møllen og bruger i løbet af en vinter fem-seks sække. Det er vigtigt at fortsætte fodringen temmelig langt ud på foråret, idet der ikke automatisk kommer naturlig føde, blot fordi foråret kommer tidligt.
Der er iøvrigt større glæde forbudet med at sidde og betragte de mange småfugle, end der er ved at sidde og kigge på TV'et,
Med venlig hilsen
Kristian
_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.«
Piet Hein