Jeg knytter nu ikke konfliktløsning til en særlig psykologi, men jeg oplever at det at ville følge Guds vej implicerer os som dem, vi er, og dermed også vores psykologi. Vi har en psyke, og den kan vi ikke løbe fra. Men ellers forstår jeg godt din betoning af det åndelige. For mig er det Ånden, altså Kristus, der giver styrken til at overgive sig, ja, som så at sige arbejder i os. Deri ligger det psykologiske, det hænger simpelthen sammen med at ville ændre viljen i sit hjerte (men det kommer sevlf. an på, hvad du forbinder med psykologi, hvis du oplever denne som en teori, ja, så kan den blive til en hæmsko. Men jeg tænker psykologisk akkurat som Jan gør, når han fx. taler om sindets projektioner. Blot for at komme med et eksempel).

En gang var det yt inden for teologien at inddrage psykologien. Det er en stor fejl at ville adskille disse to, og det har heldigvis også ændret sig, hvorfor vi i dag kan forlade det teoretiske, hvis vi ønsker den mere personlige og åndelige vej og finde denne i den kristne spiritualitet: fx. Overgivelse til Guds kærlighed, At lære sig selv at kende (i Gud/med Gud) At vælge Guds vej. Dette er titler på en trilogi af forfatteren, David Benner, som jeg klart kan anbefale.

Mvh
Anne

Kære Anne,

Jeg er enig med dig i, at ting hænger sammen. Men selve udgangspunktet må være ånden, når vi taler om Kristus, og ikke psykologens arbejde.

...Ændrer vi os i ånden, så ændrer vi os på alle planer...

Konfliktløsning bliver da en naturlig del af at have modtaget Jesu ord i ånden og taget kærligheden til os i hjertet. Vi ønsker da forsoning og ikke ufred. Men vi ønsker det, fordi vi elsker. Kærligheden er da blevet helt central. Den som Jesus talte om så fremragende.

Som sagt ser jeg Jesus stille forsoningen op over for det at udføre ritualet at bringe gave til alteret. Gud er menneskekærlighed og ønsker, at vi elsker hinanden. Dette er det helt centrale. Og det første.

Kære Anonyme

Jeg har det ikke helt godt med at svare, fordi jeg nok ikke helt formår denne debat, men jeg vil så alligevel gerne lige komme med et par ord mere..

Nu skriver du psykologens arbejde. Jeg synes ikke, at vi skal underkende hverken psykologens eller terapeutens arbejde. Men det var nu ikke psykologens arbejde, jeg henviste til, men til den kristne spirituelle/åndelige vej. Heri pegede jeg blot på det, at vores vandring i Ånden forudsætter os; altså os som vi nu er, ik? Det er i den kontekst at psyke skal forstås. Det er i psyken (eller sindet) projektionerne opstår osv.

Jeg er enig i, at kærligheden er det centrale! Og at vi ikke skal bringe gaver til et eller andet alter men vende om og forsone os og arbejde på at elske. Det er et dagligt arbejde ligesom det at tage sit kors op er en daglig omvendelse..at vende sig mod Kristus.

Kære Anne,

Du behøver virkelig ikke at "holde igen" med ord om, at du ikke har tid/overskud, etc. Erfaringen er jo, at du rent faktisk svarer, endda hver gang. Du behøver slet ikke at undskylde dig selv - jeg synes, at det giver et underligt indtryk. Du er en stærk kvinde med evne til debat og en god vilje; lad den blomstre og undskyld den ikke :-)

Jeg vil bestemt ikke underkende psykologens arbejde. Men jeg ser Jesus' og Guds arbejde som det højeste arbejde. De frø, som Jesu sår, er de frø, der sætter i saftigste frugt. Men hans arbejder udelukker ikke andres arbejde. Men ånden, som han er af, er for mig det højeste og i centrum af alt. Det der skinner ud i krogene. Det er i hans ånd, at vi må arbejde uanset profession.

Jeg ser også det at "tage sit kors op" som omvendelse. En omvendelse som vi skal bestræbe os på, så vi kan blive Jesu lig i tanke og gerning.

Hmm, du har ret i, at det giver et underligt indtryk - det har jeg også selv tænkt. Men hvis dette skulle være en ærlig tråd om nogle af de bevægelser, der berører vores indre menneske (det åndelige/relationelle/psykologiske), så må jeg tilstå, at jeg kommer til at overveje mine ord en ekstra gang, og derved opstår der måske en præstation, et latent behov eller også holder jeg bare lidt igen, fordi jeg måske passer på mig selv, som du var inde på i et tidl. indlæg. Derfor tager jeg lige et pusterum

Men det er fint, at du følger op på det andet, hav en god aften/nat.

Mvh
Anne