Hej Arne.
Jeg tror faktisk ikke vores oplevelse af verden er så forskellig endda. Som jeg oplever det vi kalder verden og medmennesker, så afhænger min oplevelse meget af min måde at fortolke og dømme på. Lidelse kan fortolkes som et råb på kærlighed, og ja, så fremkalder fortolkningen også kærligheden inde i ens sind, sådan man kan besvare kaldet.
Det samme gælder med det vi ofte fortolker som et angreb på os(menneskers adfærd, vrede og had osv). Uanset hvad er der noget inde i os mennesker som altid er i stand til at fortolke udfra kærlighed. Altså i stedet for at fortolke andre menneskers adfærd som et angreb på os, så kan det altid fortolkes som et råb på kærlighed, og det er det EKIM handler om. EKIM bruger begrebet Helligånden som den stemme der taler for Gud i vores indre. Og denne stemme eller ide eller hvad man nu vil kalde det, ser aldrig angreb, men ser altid enten et udtryk for kærlighed eller et råb på kærlighed.
Som Esther også er inde på, så er EKIM et selvstudie. Men som indenfor alt andet hvor menneskets ego får lov til at styre vores sind, er der mennesker som fristes til at fokuserer på formen(det materielle), og så opstår der ofte både splid og konflikt. Men budskabet i EKIM forbliver det samme, uanset om mennesker forsøger at fordreje og forvrænge budskabet og tjene penge på det.
For 2000 år siden og op igennem historien, har Jesu budskab også været igennem egoets misfortolkninger og blevet forvrænget. Men budskabet forbliver stadig det samme. Forskellen den dag idag er, at vi i
EKIM har det originale budskab fra Jesus, hvor det ikke er lykkedes for mennesket at blande dualitet ind i hans budskab. Så snart der blandes dualitet ind i indholdet af Jesu budskab, så kan man vide sig sikker på at egoets misfortolkninger og forvrængninger har været på spil.
Meningen med EKIM er ikke at skabe nogen form for emperium. Meningen med Jesu budskab har altid været at få menneskets sind til at finde tilbage til Gud. Og siden vi identificerer os selv som individuelle sind, så er processen også individuel. Men EKIM gør meget opmærksom på, at det handler om at vi kommer i kontakt med vores indre vejleder(Helligånden, eller nogen ville også kalde det intuitionen), og derigennem bliver inspireret til at føle kærlighed til vores medmennesker og os selv.
Det er fint at være kritisk og virkelig undersøge hvad der virker mest rigtig for en. Jeg har også undersøgt meget omkring EKIM´s historie, ligesom jeg undersøger hvad der rør sig inde i mig når jeg læser det jeg læser. Jeg har også lært, at når min kritiske sans tager overhånd, så møder jeg mine fordomme. Og når jeg vikler mig ind i fordomme, så ser jeg ikke klart, og mit sind bliver på en måde låst fast i en modstand som ikke er særlig konstruktiv.
Der har været forskellige sekter som har taget EKIM til indtægt for deres egne misfortolkninger og forvrængninger. Dette ses indenfor stort-set alle åndelige retninger. Men igen, så står værket EKIM stadig i sin oprindelige form, og hvis man læser EKIM og lader Helligånden(eller ens intuition) vejlede, så vil man også forstå hvad det er Jesus siger til ens sind.
Jesus, Helligånden, Buddha, EKIM, Kristendommen, Allah osv, er jo blot begreber, navne, symboler, og nogen føler sig mere tryg ved det ene, og nogen ved det andet. Men som Jesus siger i EKIM, så er det ikke formen som er det vigtige, men indholdet.
Ha en god dag, kære Arne.
Kærligst Jan.
Svar
Citer
