|
1
registreret
(1 usynlig),
424
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: EN DANSK MYSTIKER
|
Jeg har netop genlæst en lille uanselig bog, som jeg læste første gang, da jeg var 15-16 år, og som er skrevet af den danske mystiker Johannes Anker Larsen (1874-1957): For åben dør ISBN 87-89452-26-7 (7. oplag).
Anker Larsen havde ikke noget imod at blive kaldt ateist, men accepterede også ordet Gud, som noget stort og mægtigt, som: alt – og som: intet.
Forfatteren, en bondesøn fra Langeland, var uhyre beskeden, men med lune.
Han ligner på ingen måde et sædvanligt billede af en mystiker – enten man så ser et vrøvlehoved eller en åndelig begavelse for sig (Jesus og Buddha regner han som store mystikere).
Det, han fortæller om, er oplevelsen af Evigheden i Nuet – sammen med Timeligheden – hvor de to ”politibetjente”: Tid og Rum ikke længere lykkes med at ”give ham håndjern på”.
Han tror, at alle mennesker har, eller har haft, denne evne – ikke mindst som børn – og helt uafhængigt af intelligens.
Det bruger han så 67 ikke ret store sider på at fortælle om – idet han dog indrømmer at det ikke kan lade sig gøre 
Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech (1873-1948), der bestemt ikke tilsluttede sig den etablerede folkekristendom, og som tillige var skeptisk overfor naturvidenskabens tro på objektivitet, roser Anker Larsen i et forord på 6 sider: ”Her kommer en mand, som har forstået, at evigheden kan trives neden under de daglige interesser og gøremål og være i mennesket en stedse rindende kilde, som holder livet frisk.”
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
