Nu har den socialdemokratiske røde skole barslet med et forslag om at beskatte boligsalg. Hvorfor skal det nydelsessyge, selvretfærdige borgerskab have mulighed for at fråse i forbrugsræs for en samfundsmæssig værdi de ikke selv har skabt? (Vi ved jo godt hvorfor de skal forbruge hæmningsløst, det er fordi at hjulene kan rulle, produktion, produktion, således at de rige kapitalister kan blive endnu rigere på bekostning af det arbejde det almindelige menneske udfører hver dag).

Men forslaget er ikke vidtgående nok. Lån i den samfundsskabte friværdi bør også beskattes, det er kun ret og rimeligt, sandheden om du vil.

Men nej, uha det giver ikke stemmer selvom det er retfærdigt, så hellere sige nej, så man kan få nogle stemmer, vælge løgnen, om du vil.

Og de mennesker som frådser i lånene fra deres samfundsskabte friværdi, de mener såmænd at de er beskattede nok, så hellere ignorere retfærdigheden i en beskatning og vælge frådseriet.

I øjeblikket giver de jo bidrag til katastrofen i Myanmar, disse gode mennesker, som helst ikke vil forstå sandheden.

Lugter jeg en del misundelse her, jmp?

Nationaløkonomi er en hel del mere kompliceret end du gør det til her. Det er ikke samfundet som helhed, der har skabt friværdierne, det er boligejerne selv i kombination med lånemulighederne. Belåner du friværdien skal du betale dyre renter til kapitalejerne, så det er der pengene i virkeligheden ender.

Der er kun to huspriser, der er interessante. Det er prisen på det første hus, man køber og det sidste hus man sælger. Flytter du undervejs er det ret ligegyldigt om markedet er højt eller lavt. Får du mere for dit gamle hus, skal du også betale mere for det nye.

Det ser også ud til, at du helt overser det faktum, at hvis du sparer op til et hus, har du nedsat dit forbrug i forhold til dem, der bruger pengene. Hvad galt er der i at udsætte sit forbrug til senere gennem opsparing til et hus. Er det mere moralsk forkasteligt end at fare ud og bruge alle sine penge på goder og endda have et overforbrug gennem at købe på afbetaling.

Beskatter man prisstigningen på et hus der sælges, stavnsbinder man i virkeligheden mennesker til at blive i deres hus, for det næste hus falder jo ikke i pris fordi det gamle hus beskattes.

Det er et af venstrefløjens gamle slidte tricks at bilde folk ind, at kapitalismen stjæler den værdi, de skaber. Det forholder sig stik modsat. Det kapitalistiske system gør alle rigere, hvilket direkte kan aflæses i forskellen i levestandard i kapitalistiske lande sammenlignet med andre styresystemer. Det er langt fra perfekt, men økonomisk er det det bedste, vi har.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn.

Her i Sverige hvor jeg bor, bliver hussalg beskattet med 25% af det huset er steget i værdi siden det blev købt. Man kan så fratrække udgifter til forbedringer, det ser ud til at virke her, men jeg er ikke rigtigt klar over om der laves numre med det, har en anelse derom.

Nu er huspriserne jo ikke så høje her i Sverige og ejendomsskatterne er meget lavere end i Danmark.

Man ser dog også at folk bliver længere i deres boliger her i Sverige, så det kan muligvis være skatten der er årsag til dette.

Men jeg vil give dig ret i at det lugter af misundelse, hvad jmp skriver, hvorfor skal folk der sparer op til hus, istedet for at bruge løs af deres penge, straffes fordi de er sparsomme.

At huspriserne stiger enormt er ikke husejernes skyld, men nærmest de forskellige regeringer/ kommuner, der ikke har sørget for at byggemodne områder nok, så at efterspørgslen på byggegrunde fik disse til at stige meget i pris, man har endda, tværtimod med vilje ikke sørget for at der var grunde nok til salg, for at hæve priserne på de jorder kommunerne havde liggende.

Nu ser det ud til at prisstigningerne har toppet og er på nedadgående, og mon man så får penge tilbage hvis man må sælge sit hus med tab ??, her tænker jeg især på dem med afdragsfrie lån, der nok er dem der er værst stillet ved et hussalg.

Du fortæller jo selv hvor pengene i sidste ende havner. Jeg mener ikke at stigningen i boligværdi skal beskattes men derimod at det skal beskattes hvis man tager lån i sin samfundsskabte friværdi for at forbruge hæmningsløst.

Denne stigning i boligpriserne er et udtryk for hvor kapitalen sætter sin profit. Den er i virkeligheden ganske ganske fiktiv.

Hvis man har været så heldig at investere i fast ejendom for ti år siden har man oplevet denne fiktive værdistigning som man så kan tage lån i til forbrug. Denne stigning i huspriserne gør det vanskeligt for unge mennesker at etablere sig. De skal låne en ufattelig mængde penge for at gøre så. Da de ikke har råd til det har man opfundet de afdragsfri lån.

Dybest set er en såkaldt "friværdi" på 200.000 kroner forskellen mellem at skylde 1.600.000 væk i stedet for kr. 1.400.000 (eksl. afgifter, gebyr og renter). Det er sand kapitalisme så det basker.

Når vi taler om universets sorte huller så er kapitalismen et samfundsøkonomisk sort hul.

Så jeg mener selvfølgelig ikke at folk skal beskattes af en samfundsmæssig værdistigning, som de ingen indflydelse har på.

Men når de belåner friværdien for at forbruge kan de passende give en del tilbage af den værdi, som de netop selv ingen indflydelse har haft på.

Hvad er der blevet af det sunde sind? I gamle dage spinkede og sparede man for at få råd til at købe et eller andet. I dag låner man og køber og tænker ikke et øjeblik på det øjeblik regningen forfalder.

Jo, kapitalismen har vundet. Hu hej, hvor det går.

Kære jmp.

Hvis lån i friværdien til overforbrug skal beskattes, så må man jo retfærdigvis også beskatte køb på afbetaling. Hvorfor i alverden skal disse forbrugsfrådsere nøjes med at betale 24-30% i rente. De skal sandelig have en skat smækket oveni, så de kan forstå, at det vil samfundet ikke finde sig i.

Så er der jo også dem, der låner i friværdien for at starte en virksomhed. Hvad er det nu for noget pjat! Hvad skal vi med alle disse igangsættere, når vi har en udmærket arbejdsløshedskasse, og vi i forvejen mangler arbejdskraft.

Næh, lad os få nogle flere skatter, så vi kan stoppe den slags utidige dumheder. Pengene kan vi så passende bruge til at øge overførselsindkomsterne, så vi bliver mere lige.

Eller har du et bedre system?

Mvh

Ole Bjørn ;)

ja da. Du har sikkert hørt om det.

Et samfund hvor alle yder efter evne og nyder efter behov.

Men uha, det ville måske ligne sand kristendom?

Kære Jmp.

Her har du en vise, som Per Dich sang i en fjern fortid. Den kan du bruge som akkompagnement til din verdensfjerne salon-socialisme:

»Hun var fattig, men så ærlig
hun var barndomshjemmets pryd
men en rig mand blev begærlig
og så tog han hendes dyd
/ Sådan er kapitalismen
utak er de armes løn
det´ de riges paradis, men
jeg syn´s fa´me det er synd /

Da på ballet hun var gået
traf hun ham på pigejagt
Hun sa´: “jeg har aldrig fået noget”
det sku´ hun aldrig ha´sagt
/ Sådan er kapitalismen ... /

Hun tog toget ind til staden
for at skjul´ sit syndefald
Og hun trækker nu på gaden
fire kroner for et knald
/ Sådan er kapitalismen ... /

Pigen trækker nu på strøget
klædt i laktaske og tyll
Hun er havnet helt i møget
det´ det rige møgsvins skyld
/ Sådan er kapitalismen ... /

Hun har ligtorne på halen
hun har fnat - og det De ved
Så hun springer i kanalen
slut med hor - ja ded var ded
/ Sådan er kapitalismen ... /

De trak hende op af dyndet
sjaskvåd - viklet ind i tang
“Hun er død - for hun har syndet !”
men hun rejste sig og sang:
/ Sådan er kapitalismen ... /«

Jeg synes, der kan være positive ting at sige om socialister. De er jo i deres gode demokratiske ret til at ville omstyrte samfundet ved en gennemgribende omvæltning. Men der er én ting, jeg aldrig rigtig har kunnet affinde mig med: De vil tage vore penge!


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Uh ja. Nu er jeg ikke socialist i traditionel forstand, jeg er ikke blind for hvad der skete i det forrige århundrede.

Men tænk dig et samfund uden penge. Alt ville kun være udført menneskeligt arbejde og det ville ikke koste en dyt at sende en raket til månen.

Penge er blot alle varers ækvivalent og som jeg ser det ville et samfund uden penge være et højt udviklet samfund.

Som socialist har jeg ikke noget imod hverken penge eller at mennesker får udbyttet af deres eget udførte arbejde. Men som allerede liberalismens fader Adam Smith var klar over er det arbejde som et menneske udfører nok til at brødføde mange andre end ham selv.

Så kan han jo være egoistisk og beholde hele udbyttet selv og derfor nyde livet på Jorden eller han kan være altruistisk og lade andre nyde godt af hans arbejde og derved vinde sig en skat i himlen.

Kapital derimod er noget andet end penge. Det er udnyttelsen af menneskets udførte arbejde for at skabe merværdi.

Dette fænomen opstår ved at mennesket ikke længere ejer det redskab med hvilket han bearbejder naturen. Dette redskab som engang var en stenøkse er i dag vokset til det som vi samlet kalder produktionsmidlerne. Derfor tilfalder udbyttet af menneskets udførte arbejde ikke ham selv men derimod en anden som ejer hans redskab.

I et ikke kapitalistisk samfund kunne man indføre en ny universitetsuddannelse som beregnede værdien af menneskeligt arbejde, det kunne være interessant.

Jeg ville ikke bryde mig om at en eller anden person gik ind i min lejlighed og tog mit fjernsyn, ejheller at repræsentanter for en stat gjorde det. Jeg har ærligt og redeligt betalt det ved at levere et stykke arbejde.

Mange tror at vi socialister ønsker at afskaffe den private ejendomsret. Det er ikke korrekt.

Det drejer sig om den private ejendomsret til produktionsmidlerne som skaber det som vi kalder udnyttelsen af arbejdskraften.

Hvis kommunisme er en kopi af kristendommen, ville det så ikke være bedre at beholde originalen (kristendommen) end en kopi (kommunisme), som ikke virker i praksis?

Det lader til, at du er idealist. Det er jeg sådan set også. Og jeg kan huske, at jeg et sted læste et gammelt citat om, at idealisme var noget af det værste - det at ville bygge Utopia. Og det kunne jeg ikke forstå. Egentlig burde det være godt at være idealist (idealer = gode tanker). Men hvis man prøver på at tvinge andre mennesker til at følge idealet, så bliver det et problem. Det ville jo blive et diktatur - med tankepoliti etc.

Man kan ikke lovgive idealisme eller gennemtvinge kærlighed. For kærlighed kan ikke overleve, hvis den ikke er frivillig. Derfor er det umuligt at etablere Utopia ad politisk vej. Og det er derfor, vi har brug for religion - ikke kun blind tro, men religion i anvendelse, så vi udvikler vores samvittighed.
Jeg synes selv, at den bedste inspiration til at leve kærligheden, findes i kristendommen.
Vi burde hver især forsøge at leve med den guddommelige holdning, som det fortælles i Bibelen, at Jesus levede. Det er lettest, hvis man tror på Gud og Jesus. Men hvis man kan leve med en guddommelig holdning uden at tro på Gud, er det også helt fint.
Vi må ”nøjes med” selv at leve idealet og være et godt eksempel og håbe på, at vore børn (og andre mennesker) lader sig inspirere.

For nyligt har jeg fundet en vældig inspirerende prædikant, Joel Osteen, på kabel-TV hver søndag kl. 10:00-10:30 på National Geographic/CNBC Europe.
Han taler altid om anvendelse af troen.

Mvh. Erik

Kære jmp.

Efter dit indlæg at dømme er du endnu mere traditionel socialist end de fleste hårdnakkede socialister. Det virker som om du tror blindt på skrønen om, at det er det menneskeligt udførte "arbejde", der skaber merværdien. Det er så fjernt fra sandheden, som man kan komme. Det er teknologien og dermed den menneskelige opfindsomhed, der har gjort samfundene rige, og denne opfindsomhed har sit udspring i ganske få individer.

Jeg har spekuleret lidt på, hvordan jeg kunne bringe dig ud af din vildfarelse, specielt den med "den private ejendomsret til produktionsmidlerne". Jeg har derfor digtet en lille historie, som kan illustrere at der ikke er tale om nogen udbytning, men tværtimod det modsatte.

Der var engang (sådan begynder jo alle gode eventyr) to kuglestøbere, der boede dør om dør. De var begge to meget dygtige, for hvor de fleste kuglestøbere højst kunne støbe 75 kugler om dagen, kunne disse to hver støbe 100 kugler om dagen, så de tjente mange penge.

Den ene af dem levede meget flot og brugte alle sine penge på at købe sig de bedste klæder og lejede en privat loge i hofteateret ligesom den rige adel. Den anden lagde de ekstra penge til side, og spekulerede på, hvordan han bedst kunne anvende dem.

En dag kom den sparsommelige så til den ødsle og sagde: Jeg har fået en idé til at lave en maskine, der kan lave 6 kuglestøberes arbejde. Hvis vi hver skyder vores ekstrafortjeneste for et halvt år ind i et samarbejde, kan vi bygge maskinen og tjene meget mere.

Den ødsle kuglestøber så vantro på ham og sagde: Skulle jeg give afkald på min loge og nye fine klæder i et halvt år, og skyde hvad der svarer til 4000 kugler i din idé? Du må jo være kugleskør mand.

Den nøjsomme kuglestøber fortsatte med at spare op til han havde penge nok til at bygge maskinen selv. Da den var færdig, gik han ind til sin nabo og sagde: Jeg har bygget maskinen og afprøvet den. Den støber 500 perfekte kugler om dagen, men jeg vil gerne have en dygtig mand til at betjene den, så hvis du vil arbejde for mig, vil jeg give dig løn for 150 kugler om dagen.

Den ødsle kuglestøber blev meget glad og tænkte, at nu fik han også råd til at købe sin egen karet, så han slog til med det samme. Hans sparsommelige chef brugte lidt tid på at finde nye kunder til sin kugleproduktion, hvilket ikke var svært på grund af den høje kvalitet og ensartethed. Resten af tiden sad han blot og tænkte over, hvad han skulle bruge sine penge til.

Efter en måned havde han tjent nok til at bygge en ekstra maskine, som han ansatte en almindelig kuglestøber til at betjene til en løn på 100 kugler om dagen, hvilket kuglestøberen var henrykt for. Efter yderligere en måned bygge han to maskiner til og ansatte to ekstra kuglestøbere til at betjene dem.

Den ødsle kuglestøber, der allerede havde købt sin nye karet på afbetaling, begyndte nu at irriteres over sin chef, der bare sad og tænkte tanker og alligevel tjente 15 gange så meget som ham selv, og han gav sig derfor til at støbe kugler af en helt anden slags. Efter en tids forberedelse gik han til sin chef og sagde:
Det er helt urimeligt at du tjener så meget, når det er os der gør alt arbejdet. Jeg har talt med de andre om sagen, og vi er enige om, at vi alle skal have fordoblet vores løn, ellers nedlægger vi arbejdet.

Jaså, sagde chefen, jeg troede ellers I var glade for at tjene meget mere end I gjorde før, og ovenikøbet ved et mindre anstrengende arbejde. Men hvis I ikke vil arbejde for mig til den gode løn, så må jeg finde nogle andre kuglestøbere, der vil.

Det kan du godt opgive, sagde den ødsle kuglestøber, for jeg har talt med alle kuglestøbere i byen, og vi har dannet en forening med mig som formand for at forhindre at folk kan sidde på deres flade og udbytte vores arbejde. Det er os, der skaber værdierne, så vi vil have en rimelig del af fortjenesten.

Jaså, sagde chefen, det ændrer jo situationen. Jeg må lige have lidt tid til at tænke igennem, hvordan vi bedst løser problemet.

Du får en måned, sagde den nye forenings formand. Hvis ikke vi får alle vore krav opfyldt, så stopper vi produktionen.

En måned efter kom den ødsle kuglestøber så til sin chef og sagde: Hvad bliver det så til med den udbyttedeling?

Det bliver der ikke noget af, sagde chefen. I er alle fyret her og nu. Jeg har konstrueret og fået bygget nogle nye maskiner, der kan støbe 1000 kugler om dagen i en endnu bedre kvalitet, og maskinerne er så simple at betjene, at jeg ikke behøver kuglestøbere. Enhver kan lære det på 10 minutter, og de ufaglærte står i kø for at arbejde for mig til en højere løn end de får andre steder og et lettere arbejde. Jeg har også fået nogle store eksportordrer, så ikke bare mine arbejdere bliver rigere, men også landet som helhed. Du må hellere se i øjnene at markedet for håndstøbte kugler er forsvundet, så du må finde dig et andet erhverv.

Men eventyret slutter ikke her, for den sparsommelige kuglestøber bor nu i et stort hus og har en flot karet, og han bruger sit overskud til at konstruere og bygge andre former for maskiner, der kan lette arbejdet i andre fag og kan højne levestandarden for arbejderne.

Den ødsle kuglestøber lider heller ingen nød, for hans forening har stillet en guldkaret med kusk og firspand til hans rådighed, når han skal rundt og holde taler om, at de der ejer produktionsmidlerne udbytter de fattige arbejdere, så derfor skal vi slutte os sammen og være solidariske med os selv. Det kan folk lide at høre, så derfor betaler de ham en fyrstelig gage for at fortælle sit eventyr om hvordan hans forening har skabt velstand for alle ved at stille krav til de usympatiske ejere af produktionsmidlerne.

Sådan kan teknologien gøre os alle glade og tilfredse.


Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. For nogle år siden beregnede en ingeniør, at værdien af det fysiske arbejde et menneske gennemsnitligt udførte på et år omregnet til kilowatt/timer modsvarede hvad man kunne købe af elkraft for en gennemsnitlig dagløn. Det er altså ikke muskelkraft, der har skabt vores velstand.


.